Hvad koster det at køre med lyset tændt?

Peter Kofoed undrer sig over, hvorfor vi kører med lys hele døgnet, og hvad det koster:

"Tilbage i 80'erne blev der lovgivet om, at vi skulle have lys i lygterne på bilerne hele døgnet rundt. Men hvorfor har vi lys på og hvad koster det det danske samfund om året? Og hvad giver det til gengæld?

PS. Jeg skifter i gennemsnit el-pærer på bilen 1-2 gange om året, pris 250 kr. En bilpære er vel på 150W, så det giver 300W for et par forlygter. Effektiviteten ved at lave strøm er nok ikke mere end 30 %. Alt i alt må lys i lygterne beløbe sig til et astronomisk samfundsmæssigt beløb."

Illustration: Bochen

Svaret kommer fra biltekniske redaktør på FDMs medlemsmagasin, Motor, Søren W. Rasmussen:

"Kørelys på danske biler blev indført i starten af 1990'erne efter svensk forbillede. Ideen er, at det er lettere at se modkørende, når solen står lavt, og i det hele taget er bilerne mere tydelige. Målet har fra starten været, at antallet af ulykker skulle mindskes.

Ulempen ved systemet er, at det ekstra strømforbrug, som pærerne har, medfører et merforbrug af energi i bilerne, ligesom det må forventes at pæreskift kommer til at ske hyppigere.

Forbruget af strøm i bilerne kan beregnes ud fra effekten af pærerne som er 2x55 Watt foran + 2x5 Watt bag + instrumentlys etc., i alt ca. 130 Watt. Kører man 20.000 km om året med en gennemsnitsfart af 50 km/t, vil man benytte bilen i 400 timer. Det giver netto et merforbrug på ca. 5 liter brændstof.

I nyere biler er der gjort meget for at mindske dette merforbrug, i takt med at kørelys på biler bliver indført i alle lande i EU. Man har bl.a. indført kørelyspærer foran af LED-typen, hvor forbruget er reduceret fra 2x55 Watt til i alt ca. 10 Watt. Desuden er lyset i både instrumentbord og i baglygter slukket, når man kører i dagslys.

Derudover er bilerne indrettet, så generatoren kun oplader batteriet, når man slipper speederen. Har man en bil med alle disse systemer installeret (f.eks. visse udgaver af biler fra BMW, Audi, VW, Mercedes eller Opel m.fl.), så vil det samlede merforbrug til kørelyset være så småt, at man kan tillade sig at se bort fra det i praksis."

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Emner : Biler

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt klart at det er energispild af værste skuffe at køre rundt med lys på når vorherre sørger for belysningen. Mig bekendt har der aldrig været nogen målelig effekt i form af nedgang i antallet af ulykker.Man kan sikkert også finde eksempler på at lyset har forårsaget visse typer uheld. Det er mange millioner liter brændstof der hældes ud til ingen nytte hvert år ,foruden valutaudgifter til pærer og vedligehold. En englænder jeg havde besøg af engang bemærkede at det da var underligt at folk kørte med lys på ved højlys dag i et ellers energibesparende samfund. If they cannot see in broad daylight they should not have a drivers license.!!!

  • 0
  • 1

400 timer * 130W = 52 kWh Brændværdi benzin ~ 8.9kWh/l Så ved 100% effektiv omdannelse af benzin til el skal der altså bruges ~ 5.8 l/år ekstra. Et mere realistisk bud vil nok være > 30 l / år (under de givne forudsætninger)

  • 0
  • 0

Mig bekendt har der aldrig været nogen målelig effekt i form af nedgang i antallet af ulykker.

Børge, min første tanke var at du nok var et af de der unge historieløse brushoveder, men jeg lavede lige lidt research først og konstaterede at du i en anden tråd vedstår, at du af en anden deltager omtales som en ældre ingeniør fra Mols. Så jeg antager at du er gammel nok til at have oplevet at svenskerne skiftede fra venstrekørsel til højrekørsel og især årene efter. Det var nemlig ganske rigtigt som Søren W. Rasmussen skriver, svenskerne der fandt på kørelyset. Da man skulle skifte fra venstre til højre kørsel var myndighederne meget bekymrede for hvordan man nu skulle sikre sig, at når Kalle fra Småland kom kørende i sin Volvo med høj fart ud af grusvejene deroppe, og så mødte en modkørende, ville huske at han skulle HØJRE om Roffe, som kom imod i hans Saab. Et eller andet lyst hovede kom så på den idé at alle skulle køre med lys på - når men så en bil med lys på skulle man køre højre om. En massiv kampagne fik denne sammenhæng ind i knolden på både Kalle og Roffe og alle de andre. Tiden gik og der var ingen problemer med at køre i højre side, men ulykkestallet var faldet!!! OK OK sagde nogen - det er fordi vi koncentrerer os mere om at køre i højre side, men efter yderligere nogle år kunne man altså ikke finde andre forklaringer end at det var fordi bilerne nu kørte med lys på også om dagen. Det er jeg ret sikker på at man vil kunne finde rapporter på i det svenske "Vägverket" eller hvad det nu hedder deroppe. Det er DET der var baggrunden for at indføre det i Danmark også. Hvis man har adgang til de gamle numre af Motor (De findes bl.a. i Dansk Veteranbilklubs bibliotek i Nærum) vil man også helt sikkert kunne finde debatten herom - herunder referencer til danske undersøgelser. Jeg tror ikke rigtig på at det først var i 1990'erne - det var meget tidligere. Sverige skiftede over i 1967 mener jeg og så er der vel gået nogle år med at konstatere effekten og så mener jeg ikke der gik ret lang tid med at indføre det i Danmark. Iøvrigt er det samme sag med de generelle hastighedsgrænser. De blev indført i DK i forbindelse med energikrisen i 1973 og her viste det sig også at der var et solidt fald i antallet af dræbte og kvæstede. Derfor fastholdt man fartgrænserne og gjorde dem permanente idet man dog hævede hastigheden på motorvejene til 110 km/t (den var 80 km/t under energikrisen). Til Peter Kofoed ville jeg nok få checket min spænding på anlægget. Den skal ligge på 14,4Volt under drift. Mange mærker (men måske ikke så meget de sydeuropæiske eller asiatiske) har en modstand indskudt så kørelyset ikke benytter fuld spænding men 1-2V mindre, hvorefter pærerne holder længere. Jeg har f.eks kørt 7 år i min Lupo og mindes kun at have skiftet forlygtepærer een gang (men burde måske gøre det oftere af hensyn til tilsodning af pæreglasset, men det er så en anden historie).

  • 0
  • 0

Hvornår er det så mørkt nok til at man skal have lys på? - Skal det styres af lysfølere? Og hvad så når det ligger lige på grænsen, så lyset skiftevis tænder og slukker hele tiden - eller skruer op/ned for styrken?

Det kan også sagtens være lyst, med lav sigtbarhed (tåge/dis). Her hjælper lysfølere ikke.

Folk kan ikke engang finde ud af hvornår de skal/ikke skal have tændt for tågebaglygten.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt huske, da vi fik påbudt kørelys. Det var ganske rigtigt ikke i 90'erne, men engang i 80'erne.. Måske i midten??

Men det jeg husker bedst var at de efterfølgende undersøgelser (JO DER BLEV LAVET UNDERSØGELSER) viste at især ulykker med motorcykler blev dramatisk reduceret. Det er egentlig let nok at forstå. Uden lys er en motorcykel meget mindre en en "½ bil" i frontareal, mens den med lys på ses som "½ bil" - især når det ikke er helt lyst.

Der kan tænkes situationer, hvor lys på bilen gør at man opfatter den som noget andet, men.... Der er også situationer hvor det er bedre at blive slynget ud af bilen end at brænde op mens man sidder fast i airbag og sele.

  • 1
  • 0

Mig bekendt var der stor debat omkring indførelsen af kørelys på biler, da kørelys var forbeholdt MC, og der var en frygt for at MC'er ville blive overset når bilerne også havde lys på om dagen. Udover det mener jeg at et merforbrug på 30 L benzin er småting hvis der bare kun undgås enkelte ulykker, hvorimod jeg har svært ved at se formålet med tågelygter, da de ofte skaber flere farlige situationer, da man enten bliver blændet af dem, eller folk glemmer at slukke dem så man tror der bliver bremset foran.

  • 1
  • 0

Mig bekendt har der aldrig været nogen målelig effekt i form af nedgang i antallet af ulykker.

Googler man "effekt af kørelys" nævnes der allerede i de første viste overskrifter mange målelige effekter i form af nedgang i antallet af ulykker, men ingen der viser det modsatte. Fremgangsmåden kan anbefales generelt hvis man vil nedsætte risikoen for at afsløre holdninger der er så lette at modsige.

  • 0
  • 0

Der er så meget spild i en bil, at kørelys intet betyder. Indtil nu, er ikke lavet biler, der kan køre flere kilometer per liter, ved at slukke lyset. Lysets forbrug, udgør 1% af motorens producerede energi, og der går således langt mere energi tabt, på grund af dårlige justeringer hos mekanikkerne, og at bilisterne ikke kører miljøoptimalt. Hvis du sørger for, at køre med optimalt dæktryk, vil du sandsynligvis nemt spare så meget, at det kan drive lyset.

  • 0
  • 0

At der er andet spild, der er værre, hjælper da ikke på spildet ved kørelys. Min motor bliver ikke veljusteret fordi jeg slukker lyset. Hvis lyset koster 1 l benzin pr. 1000 km er det det man skal sammenholde med fordelene - måske i form af færre ulykker - eller mindre korrosion i lygterne, fordi de altid holdes tørre.

  • 0
  • 0

der boede halvvejs ude på landet, da denne lov blev indført, så kan jeg garantere for, at kørelys ganske omgående reducerede antallet af uheld - specielt i de timer af dagen, hvor mosekonen brygger. Alene i det lokalområde jeg boede i, bemærkede den lokale ambulance chauffør at han nu kun kørte til området ca. halvt så tit som før.

Moderne biler og underlag gør også, at bløde trafikanter mister "lyd input" til at orientere sig. Dette vil kun blive værre, med udbredelsen af el-biler.

Kørelys har kun plusser.

  • 1
  • 0

Man kan undre sig over hvorfor det kun er køretøjer med motor der skal bruge lys om dagen, men ikke cykler. Hvis det reducerer antallet af ulykker må det samme da gælde for cykler - for ikke at tale om fodgængere der jo aldrig skal bruge lys. Enhver bilist ved at en mørkt klædt fodgænger er svær at få øje på om natten, refleksbrikker hjælper ja, men et stort lysstofrør i hatten ville helt sikkert være meget bedre. Ligeledes ser man jo meget ofte cykler enten helt uden lys, eller med lys der er så svagt at det stort set ikke kan ses. Men selvfølgelig hvis sådanne tiltag blev indført, ville man bare få et endnu større forbrug af energi.

Har man råd til en bil, er merforbruget af brændstof minimalt, sammenlignet med de øvrige udgifter.

  • 0
  • 0

Kører tit med led lygten tændt foran på cyklen, efter at have ramt fodgængere, der bare vader ud på cykelstien, med 30+km/h. Det plejer at hjælpe med en meget stærk led lygte foran.

Kørelys er vel peanuts for forbruget i en bil, selv i elbiler giver det maks. 1 kilometers ekstra aktionsradius, at spare 150w på lyset.

  • 0
  • 0

Hvor er det lige du har fået 8,9kWh/l fra?.. Det tal ser for mig ikke rigtigt ud!..

Ved første øjekast synes jeg også at tallet så urealistisk ud, så jeg måtte ty til den trofaste databog.

Ifølge Databog fysik og kemi 11. udgave er nedre og øvre brændværdi for hhv. 30,8 GJ/m3 og 33,2 GJ/m3 for benzin. (36,4 og 39,0 for diesel)

Det får jeg til at give hhv. 8,56 kWh/l og 9,22 kWh/l for benzin, så den ser ud til at være god nok.

  • 0
  • 0

Er der biler, som kun oplader batteriet, når man bremser? Hvordan kan batteriet så nå at oplades, hvis man kører på landevej/motorvej det meste af tiden, og kun kortvarigt i byen med en masse strømforbrug tændt? Jeg går ud fra at generatoren kun forsyner det egentlige forbrug under kørsel. BIlen bruger jo strøm under kørsel, til en masse elektriske dele.

  • 0
  • 0

Hvis man slipper foden fra speederen lader generatoren godt nok, men den kan også lade ganske almindeligt i det omfang det er nødvendigt. det er lidt ligesom hybridbilen der hele tiden regner på hvor meget elektrisk energi den kan/skal tilføre for at opnå optimal besparelse.

  • 0
  • 0

Så har de moderne biler et automatikprogram så bilen selv skifter mellem kørelys(diodelys) og nærlys efter behov. hvis man i dagslys kører ind i en tunnel skifter bilen automatisk fra kørelys og over til nærlyset.

  • 0
  • 0

Ingeniørens mange kvikke læsere har lynhurtigt fundet ud af at der er to fejl i FDMs ekspertudtalelse: 1) det koster meget mere end fem liter ekstra brændstof om året at køre med lyset tændt, 130W x 300h = 39kWh el, som fremkommer af brændværdien x motorens virkningsgrad x ladesystemets virkningsgrad. De sidste to faktorer blev glemt. 2) Ingen biler lader kun under opbremsning, men visse moderne biler lader ekstra kraftigt under motorbremsning og nogle har måske også LED lys. Det er fint og forståeligt at FDM er fortaler for kørelys, men det er uheldigt at understøtte det med forkerte facts - og ærgerligt at Ingeniøren viderebringer det ukritisk. Forhåbentlig vil de diskussionslyste tilhængere og modstandere af kørelys starte en separat debat om dette emne ;)

  • 0
  • 0

Frank- Hvis du kan få det el effekt ud af en liter brændstof tror jeg du laver det HELT forkerte. Der er en lille ting der hedder virkninggrad og på en benzin motor ligger den ikke over 50 %. Det gør bare regnestykket endnu dårligere for hvad det koster.

  • 0
  • 0

Hvis man er flink og sætter benzinmotorens virkningsgrad til 30% (benzin til mekanisk energi) og generatoren til 60% (der er sparet på kobberet) passer det godt med mindst 5,8l/år / 0.3x0,6 = 32 l/år per bil Ganger man så med 2 mill. biler bliver det da til noget f.eks. varme til (64 mill liter / (2000 liter/år) 32000 parcelhuse

  • 0
  • 0

Jeg kan godt huske, da vi fik påbudt kørelys. Det var ganske rigtigt ikke i 90'erne, men engang i 80'erne.. Måske i midten??

Det blev indført i 1990 i oktober eller november. Jeg tog kørekort under de gamle regler, og tog køreprøve under de nye da jeg blev 18, og brillerede med først at tænde lyset mod slutningen af prøven.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg kan godt huske, da vi fik påbudt kørelys. Det var ganske rigtigt ikke i 90'erne, men engang i 80'erne.. Måske i midten??

Det blev indført i 1990 i oktober eller november. Jeg tog kørekort under de gamle regler, og tog køreprøve under de nye da jeg blev 18, og brillerede med først at tænde lyset mod slutningen af prøven.

[/quote] Hvad sagde den prøvesagkyndige så til det?

  • 0
  • 0

Frank- Hvis du kan få det el effekt ud af en liter brændstof tror jeg du laver det HELT forkerte. ...

Nu har jeg ikke skrevet noget om at det var den elektriske energi (kWh/l er energi og ikke effekt nu vi er ved detaljerne :P). Jeg skrev netop at det var brændværdien taget fra en databog og de 8,9 kWh/l der blev skrevet længere oppe var også ren brændværdi. Så det var for at få lidt fakta med kilde frem i lyset at jeg skrev det; nu mangler vi bare nogle faktiske tal for hvad virkningsgraden er for at kunne regne ud hvad det koster at køre med lyset tændt (ind til videre har jeg kun set sjus/bud/gæt). :)

  • 0
  • 0

De båtnakker der mener at kørelys ikke har en positiv virkning har tydeligvis ikke prøvet at køre på tyske landeveje, hvor modkørende lavtflyvende asfaltfarvede biler uden lys i diset vejr er umulige at se når man vil overhale.

Der duer ikke at lade det være op til den enkelte hornår lyset skal tændes.

I Sydeuropa har det som regel været helt mørkt et stykke tid førend den sidste bil får lys på i byerne, og scooterkørerne foretrækker generelt stealth mode.

  • 0
  • 0

Der var engang hvor det blev vedtaget at alle skulle montere staenklapper paa bilerne. Saa fandt man ud af at det var en daarlig ide, og man kunne saa tage dem af igen. Den ledende politiker, i projektet, fik haven fyldt op med staenklapper, fra folk, der koerte forbi, og smed dem ind i hans have. At koere med lys paa hele tiden, saa man ikke glemmer at taende det naar det er noedvaendigt, virker lidt formynderagtigt. Men typisk Dansk, hvor politikerne er lidet teknisk minded. At det koster , det er klart, mrn kun hvis det bliver gjort op ti CO2 vil folk lytte, og politikerne aendre loven. Jeg vil dog sige at jeg slukker lyset paa bilen naar den holder i garagen, og har herved en vaesentlig besparelse paa min Falk regning.

  • 0
  • 0

Et emne der virkelig burde tages op i offentligheden er at der ikke er baglygter tændt ved EU kørelys, og det er farligt når der køres videre med kørelys om natten.

Jeg har mødt rigtig mange nye biler UDEN tændte baglygter i mørke, allerværst med snavsede reflekser.

Jeg har for eksempel set det bag rattet på en bus på den mørke Hørsholm Kongevej. Reflekserne på forankørende uden lys er ikke effektive når den efterfølgende tunge bils fører sidder højt over sine egne forlygter. Mit hjerte er kommet ned fra halsen igen, men det tog lang tid.

Derfor er jeg overbevist om at det kun er et spørgsmål om tid før vi får ulykker med bilister der blot kører videre med kørelys om natten, uden at være opmærksomme på at der ikke er lys bagud.

Og da der jvf det ovenstående er god chance for at det er tunge køretøjer der kører op i lette køretøjer uden lys, så kan det blive rigtig slemt.

Få noget oplysning :-) ud om at der mangler lys bagud med EU kørelys.

mvh Jens Nyborg

  • 0
  • 0

Linket http://www.b.dk/danmark/bag-rattet-koerely... henviser kun til et spørgsmål stillet. "Afrika" er som bekendt ret stort. Jeg har selv rejst i Ghana nogle gange og har virkelig prøvet at finde de præcise færdselsregler uden held fra de Ghanesiske myndigheder, og selv mine Afrikanske venner dér kan ikke finde noget på tekst! Ambassadens (UM) råd er at køre efter reglerne gældende i Danmark, da en stor del er direkte oversat fra europæiske love og bestemmelser. (incl. Grundloven).

En sjov ting: Jeg kørte med en lokal chauffør, og vi var uden for byens lys i total mørke. Jeg spurgte chaufføren hvorfor han ikke tændte lyset. -Don't worry Sir, I see everything! Svarede han mens han zig-zaggede fra bane til bane udenom de værste huller i vejen og de modkørende biler. Jeg kunne ingenting se! -Please turn on the headlights Kofi! -But sir. -Just do it. Please. Det gjorde han så. Modstræbende. Han skulle så ind på en Shell-station for at fylde på. Han fik tanket den gamle osende Renault med to gallon benzin, og det kostede ham mere end vi i forvejen havde aftalt at hele min tur skulle koste. Vi fortsatte turen, og Kofi var tydeligvis en smule frustreret, og han brugte hornet endnu mere end normalt for at få turen overstået og komme hjem til familien. Måske kunne han få et par ture på tilbagevejen, men dette var ren tilsætning! Vi nåede dog velbeholdne frem til mit bestemmelssted og jeg inviterede ham til at komme ind til en forfriskning. Først ville han ikke, men han gik dog med ind til en Cola og han fik sine penge. Da han skulle gå gav jeg ham 20 Dollars ekstra og bad ham altid køre med lys i mørket, og det ville han så gøre. Kofi kørte glad derfra. Uden lys på bilen!

  • 0
  • 0

Efter moden overvejelse er jeg nu nået til den konklusion, at kørelyst blev TILLADT i 1980'erne ved en "Lex Volvo & Saab" som blev leveret med kørelys, mens det så blev påbudt i 1990 og alle nye biler skulle have det. Det var nu næppe den store udfordring for op igennem 80'erne blev flere af de andre bilmærker forsynet med kørelys da køberne efterspurgte det. @Mads Bendixen: Du spørger om hvornår man så skulle tænde lyset hvis der ikke er kørelys? Færdselsloven har faktisk svaret - og med de nyeste biler der evt kun har EU kørelys er det jo blevet relevant for andre bilkørere end veteranbilførere og cyklister: Lyset skal tænder en halv time efter solnedgang til en halv time før solopgang.

  • 0
  • 0

Kørelyset blev indført med virkning fra 1. oktober 1990. Der blev indført et krav om brug af kørelys (færdselsloven) og ikke et monteringskrav (indretning af biler) fordi færdselsloven er et nationalt anliggende mens krav til køretøjer er et EU anliggende.

Effekten blev vurderet af det daværende "Rådet for Trafiksikkerhedsforskning" (notat 2/1993 - og senere opdatering).

Der kunne ikke påvises negative effekter (bløde trafikanter - især cyklister og motorcyklisters organisationer havde været imod indførelsen, da de forventede, at de ville blive relativt mindre synlige).

Der kunne påvises en beskeden positiv effekt på ulykker mellem to køretøjer (af den type der fører kørelys).

I udlandet kritiserede tilhængere af kørelys undersøgelsen for at undervurdere effekten. Den anvendte metode adskilte sig fra udenlandske undersøgelser. Der er dog aldrig blevet stillet seriøst spørgsmålstegn ved resultaterne.

Udenlandske undersøgelser peger i øvrigt i retning af, at kørelys er mest effektivt jo længere væk man er fra ækvator - og det er jo ikke så underligt.

  • 0
  • 0

Kørelyset blev indført 1. oktober 1991. Jeg husker det tydeligt. Havde lige fået min første gamle bil sammen med kæresten, for at vi kunne fragte det nye afkom rundt

  • 0
  • 0

Det er mange millioner liter brændstof der hældes ud til ingen nytte hvert år ,foruden valutaudgifter til pærer og vedligehold

  • men det være 'småpenge' i forhold til brug af [b]klimaanlæg[/b]!?: Jeg har for første gang anskaffet en bil med en sådan installation (+ elektronisk beregning af 'rækkevidde før næste optankning') - og jeg kan konstatere, at 'restrækkevidden' tilsyneladende påvirkes betragteligt (7 - 8%?) af, om anlægget er tændt eller slukket!
  • 0
  • 0

Kørelyset blev indført 1. oktober 1991.

Jeg husker det tydeligt. Havde lige fået min første gamle bil sammen med kæresten, for at vi kunne fragte det nye afkom rundt

Jeg husker (sansynligvis) lige så tydeligt, at det var i 1990, kørelyset blev indført ved lov, da jeg fra 1987 - 1990 havde en Saab, og i 1990 byttede den ud med en Ford Taunus, hvor jeg af samme årsag kort tid efter købet af bilen monterede gule kørelyslygter på den. Jeg var i sommeren 1990 i Sverige sammen med mine forældre i den nyindkøbte Taunus, og der har de haft oblikatorisk brug af kørelys i en del år forinden, og jeg kan huske, at vi snakkede om det om efteråret, at nu kom der også kørelys på bilerne herhjemme.

  • 0
  • 0

Tror nu at kørelys har haft en positiv effekt for trafiksikkerheden, så hvorfor al denne "snak"! Skift dog til LED "pærer". Der findes allerede vældig gode kvaliteter og det skulle være rimeligt nemt at finde et par "H7'er" til under kr. 100,- incl. forsendelse. Dette også en idé for os der kører franske biler!

  • 0
  • 0

Derudover er bilerne indrettet, så generatoren kun oplader batteriet, når man slipper speederen.

Og hvis der ikke bruges strøm fra batteriet, så vil denne strøm blive til varme!

Med andre ord: Kørelys koster intet.

  • 0
  • 0

Jeg har lige fået en bil med LED'er til dags-kørelys. Om dagen er de skruet helt op, men når man tænder for det 'rigtige' lys, bliver de skruet ned til samme styrke som parkeringslys. Er der nogen, der kender levetiden på sådan nogen LED'er?

  • 0
  • 0

Forbruget af strøm i bilerne kan beregnes ud fra effekten af pærerne som er 2x55 Watt foran + 2x5 Watt bag + instrumentlys etc., i alt ca. 130 Watt. Kører man 20.000 km om året med en gennemsnitsfart af 50 km/t, vil man benytte bilen i 400 timer. Det giver netto et merforbrug på ca. 5 liter brændstof.

I dit eksempel regner du med 400timers kørsel om året. Men du har glemt at fraregne de timer der køres i mørke, for de giver ingen merforbrug til kørelys, da man også kørte med lys om natten før den nye kørelysregel blev indført i 1990. Så hvis man kører halvdelen af tiden i mørke, så er merforbruget kun halvt så stort som i dit eksempel.

Jeg savner også alle mellemregninger hvor du kommer fra pærenes effektforbrug og tid til benzinforbrug. Ifølge flere af de andre læsere har du helt glemt at at medregne motorens og generatorens virkningsgrad og det lader derfor til at dit regnestykke er helt forkert. Så det ville være rart med alle dine mellemregninger så man kunne verificere om regnestykket er korrekt.

Du nævner heller ikke om de 2 x 55 Watt for forlygterne er forbruget ved langt lys eller kort lys/kørelys. Jeg går ud fra at det er det de forbruger ved langt lys, ellers er rengestykket endnu mere forkert.

  • 0
  • 0

Er der biler, som kun oplader batteriet, når man bremser? Hvordan kan batteriet så nå at oplades, hvis man kører på landevej/motorvej det meste af tiden, og kun kortvarigt i byen med en masse strømforbrug tændt? Jeg går ud fra at generatoren kun forsyner det egentlige forbrug under kørsel. BIlen bruger jo strøm under kørsel, til en masse elektriske dele.

Alle normale biler oplader batteriet under kørsel. Generatoren producerer sin max. effekt indtil batteriet er fuldt opladet, derefter reguleres så der produceres strøm efter behov.

De fleste generatorer kan levere omkring 100 Amp, 1200 W.

Der kan være tilfælde hvor generatoren ikke kan levere nok strøm til det aktuelle forbrug, men det er normalt kun et problem hvis man udelukkende kører meget korte ture.

  • 0
  • 0

Tror nu at kørelys har haft en positiv effekt for trafiksikkerheden, så hvorfor al denne "snak"! Skift dog til LED "pærer". Der findes allerede vældig gode kvaliteter og det skulle være rimeligt nemt at finde et par "H7'er" til under kr. 100,- incl. forsendelse. Dette også en idé for os der kører franske biler!

Har du et link?

Jeg har fundet denne pære hos dx.com; men den giver vist ikke så meget lys, som en standard "H7'er"?

http://dx.com/p/h7-10w-900lm-5-led-white-l...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten