Hvad kendetegner en julebryg?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvad kendetegner en julebryg?

Når J-dagen indtræffer i november, og reklamerne kommer frem med det tørstige rensdyr, der spurter efter Tuborg-vognen - ja, så er det jul.

For Tuborg og de andre ølfabrikanter har forstået, at en rigtig højtidsdrik handler om at skrue lidt op for alkoholprocenten og gøre øllet sødere og mørkere.

Men er det alle krav, der stilles til juleøl?

Der findes mange slags julebryg i dag, men sådan har det ikke altid været. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia.

Vi har forhørt os hos ølkenderen Anne-Mette Meyer Pedersen, der har haft en glorværdig karriere som formand for Danske Ølentusiaster. Hun går mange hundrede år tilbage for at finde svaret:

»Vi skal helt tilbage til sidst i 1600-tallet, da Paulaner-munke ved München bryggede den stadig berømte Salvator-øl,« siger hun.

Og Salvator-øllet er ganske fyldigt, for her handlede det for munkene om at producere en øl med meget næring til fastetiden.

Danmark fik et par hundrede år senere også adgang til øllet, der i første omgang blev brugt som højtidsbryg i påsken. Men for at tilgodese midvintertraditionen den 25. december, hvor der SKULLE øl til, blev det besluttet, at så kunne Salvator-øllet da lige så godt træde til. Og på den måde blev den altså i stedet en juleøl i Danmark.

Juleøllet var ofte bare en kraftigere øl end den, der blev drukket til hverdag, så på den måde kunne man godt sige, at en juleøl bare er en stærkere pilsner.

Går krydderi-amok

Men så skete der noget omkring årtusindskiftet, som gjorde, at en juleøl pludselig ikke 'bare' var en juleøl, fortæller Anne-Mette Meyer Pedersen.

»Tidligere blev julebryggen bare lavet på de enkelte gårde med malt og humle, men nu har vi set en eksplosion i antallet af bryggerier og øl. Der er efterhånden ingen ende på, hvilke krydderier og urter, der bruges i danske øl,« siger hun.

Hun peger på, at der er gode muligheder i at producere særlige julebryg, fordi vi i Danmark har masser af krydderier, som leder tankerne hen på julen - kanel, nelliker og stjerneanis - i modsætning til påsken, hvor ingen særlige krydderier er fremtrædende, og derfor er det en øl, der er lidt sværere at højtidspynte.

Det svære ved juleøllet er så måske blevet, at der netop ingen regler er, og at tage et par juleøl under armen til maden er derfor et vidt begreb. Som udgangspunkt kan man dog godt regne med, at den er stærkere end den almindelige pilsner.

Så er en julebryg bare en mørkere, sødere og stærkere øl? Ikke nødvendigvis, og derfor kan julebrygsfornægtere måske finde en lejlighed til at hoppe med på vognen alligevel med alle de nye typer.

Anne-Mette Meyer Pedersen vil i hvert fald gerne give et par tips med på vejen til at finde øllet til julemaden.

»I stil med vin handler det om at tage de lyse til de lette retter, og de mørke og tungere til f.eks. flæskestegen og anden. Men de kan være krydrede, så det er en god idé at prøvesmage øllet først. Ærgerligt, men nogen skal jo gøre det,« lyder rådet fra ølentusiasten.

...og de mørke og tungere til f.eks. flæskestegen og anden

  • netop dér vil jeg nu stadig satse på rødvin; jeg synes i det hele taget, at meget af det ('nymodens') 'sjove øl' kommer mere til sin ret uden ledsagende (fast) kost...skål! :)
  • 2
  • 2

Industriel julebryg og andet øl fra Carlsberg bryggerierne er det sidste års tid blevet til rigtigt øl og har en meget bedre smag end tidligere. Fin øl med en god, rund og fyldig smag af bygmalt og humle. Rigtigt godt gået af Carlsberg.

Historien vil fortælle os at sådan har det ikke altid været. Tidligere blev Carlsbergs øl brygget på råfrugt som hovedsaligt bestod af majs. Dette substrat gav en spids og skarp smag til øllet.

Dette på trods af det tyske reinheitsgebot (renhedspåbud) der har været gældende siden 1516 og som påbyder at øl skal være brygget på rent vand, gær, humle og bygmalt. Det lykkedes Carlsberg med en klage til EF domstolen i 1987 at sætte det tyske reinheitsgebot påbud ud af kraft og således blev det muligt for Carlsberg at sælge øl i Tyskland brygget på råfrugt. EF domstolen henviste til regelen om varernes fri bevægelighed.

Så tillykke til Carlsberg, skål i Tuborg julebryg (som dog indeholder lidt lakrids) og god jul.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0