Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Illustration: Wikipedia

Danmark er kommet i skidt selskab. Sammen med en stribe lande fra hovedsageligt Østeuropa, som vi normalt ikke ønsker sammenligning med, når det gælder miljøbeskyttelse, har vi nemlig givet dispensation fra et forbud mod at benytte pesticider, der ifølge EU er med til at slå bier ihjel.

Neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics) hedder gruppen af insekticider, som i årevis har været mistænkt for at være medvirkende til, at både honnningbier og vilde bier er gået drastisk tilbage det seneste årti.

EU-Kommissionen ønsker derfor at stramme et forbud mod neonics. Forslaget skal behandles nu, fordi EU's agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, i februar udsendte tre omfattende rapporter med konklusionen, at stort set alle anvendelser af neonikotinoider udgør en risiko for vilde bier og honningbier.

Den danske regering vil kun tilslutte sig stramningen, hvis de danske landmænd fortsat får mulighed for at bejdse deres frø med neonics.

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

Tre år i træk med dansk dispensation

EU's nuværende forbud gælder kun blomstrende afgrøder. Hvis forslaget om en stramning går igennem hos medlemslandene – måske allerede på et møde fredag i denne uge – bliver det i praksis helt forbudt at bringe neonics på friland. Kun i lukkede drivhus-kredsløb vil stofferne være tilladt.

Problemet er imidlertid, at forbuddet mod de bidræbende pesticider foreløbig ikke har fjernet dem fra markerne. Danmark har således i tre år i træk givet dispensation til, at landmænd kan bejdse frøene til en af de største, blomstrende afgrøder herhjemme: raps.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

Miljøstyrelsens begrundelse er, at raps herhjemme bliver sået i efteråret, og at doserne er så små, at bierne ikke tager skade af de mikroskopiske rester af neonics.

62 dispensationer i EU

Tilsvarende har en række lande fundet begrundelser, som gør, at de kan give dispensationer til at benytte neonics på de afgrøder, som landmændene på de egne foretrækker. Mellem dem er nogle af de mest udbredte, blomstrende afgrøder i EU: majs og solsikker.

Allerede sidste år dokumenterede en gruppe miljøorganisationer, mellem dem Client Earth, den vidtstrakte brug af dispensationer i rapporten Bee Emergency Call.

Rapporten fandt frem til 1.100 dispensationer, som medlemslandene havde givet til pesticider uden godkendelse i årene fra 2013 til 2016. Ingeniøren har tidligere dokumenteret, at det også herhjemme er udbredt at give dispensationer til pesticider.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Af de 1.100 dispensationer i hele EU gik mindst 62 til neonics, konkluderede miljøorganisationerne. De fleste af dispensationerne er givet i lande i Østeuropa. Rumænien, som blev behandlet særligt grundigt i rapporten, topper listen.

Miljøorganisationer: Dokumentationen mangler

Mens vi på dansk taler om dispensationer, så er der på engelsk tale om »emergency authorisations«. Det sprogbrug indikerer, at der skal være tale om »exceptionelle forhold«, før medlemsstaterne må udstede en dispensation. Det kan for eksempel være et stort angreb af skadedyr, som truer afgrøderne, og som kun kan slås ned med de ikke-godkendte pesticider.

Ifølge rapporten har medlemslandene ikke dokumenteret, at der er tale om særlige forhold, som nødvendiggør brugen af neonics.

Rapporten konkluderer, at de mange dispensationer underminerer EU's forbud mod neonics. Samme pointe fremfører Greenpeace, som fører en aktiv kampagne for at stramme forbuddet.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at forbuddet ikke bliver implementeret. Hvis den praksis fortsætter, også efter at forbuddet bliver udvidet, giver det ingen mening,« siger Franziska Achterberg, der leder miljøorganisationens arbejde med europæisk fødevarepolitik, til Ingeniøren.

Greenpeace: Neonics ophobes i miljøet

Hun giver ikke meget for den danske Miljøstyrelses argument om, at de lave doser betyder, at neonics er uskadeligt for bier.

Læs også: Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid

»Problemet er, at neonics er meget persistente. Det betyder, at vi gør problemet lidt større, for hvert år vi tilfører mere til markerne,« siger Franziska Achterberg.

»Neonics bliver fundet i pollen på steder, hvor det aldrig har været brugt. Der er tale om en generel forurening af miljøet, som bierne bliver udsat for.«

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

Herhjemme arbejder oppositionen for, at Danmark tilslutter sig EU's forbud.

Læs også: Opposition: Regeringen udvander beskyttelsen af dansk natur og vores bier

»Vi er medlem af en relativt kedelig klub, som bliver ved med at dispensere fra EU-forbuddet,« som den socialdemokratiske miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, udtrykker det.

Man skulle tro alle landmænd var københavnere, for bier er jo bare nogle stikkende væsner, i lighed med debatten om de farlige ulve der angriber og spiser mennesker overalt.

Nu kræver korn så ikke lige bi-bestøvning, men det gør bl.a. frugttræer, så det kan være landets tusinder af haveejere og frugtavlere skulle komme lidt mere på banen.
Selv jordbær bliver større og bedre af bestøvning fra de små væsener som godt nok stikker, men KUN hvis man gør dem fortræd, og de fleste sætter mig bekendt også stor pris på honning.

Vi er et landbrugsland, OK, men at vi skal rådyrke og pine arealerne så meget og tonse dem til med pesticider, er ikke bare skidt for vores egen sundhed, men hvad med vores efterkommere.
Umiddelbart vil jeg ikke fortænke den enkelte landmand i brugen af skidtet, ansvaret skal findes højere oppe i systemet, men det er jo til salg for hvad som helst - føj.

Gad vide hvad "bæredygtigt landbrug" egentlig betyder. Det må være noget med profit og penicillin - ikke natur, miljø og sundhed.

  • 27
  • 3

Visse interessegrupper har stirret sig så blinde på neonikotinoider, at de slet ikke åbner øjnene for de fakta der har vist sig rundt omkring i verden: at forbud imod neoniks ikke har afhjulpet problemerne med bidød.

Det er simpelthen den forkerte skurk man har fået udpeget, og man bruger nu alt krudtet noget der ikke er problemet.

Sjovt nok er netop denne manglende sammenhæng allerede beskrevet her på siderne: https://ing.dk/artikel/professor-bier-doer...

  • 5
  • 23

Hvad kan man forvente af en venstreregering? Ihvertfald ikke beskyttelse af natur og miljø, tværtimod.

  • 12
  • 5

Sjovt nok er netop denne manglende sammenhæng allerede beskrevet her på siderne:

Sjovt du lige skulle vælge den artikel. Jeg fandt en anden - ligeledes her på siderne:

https://ing.dk/artikel/nikotin-gift-i-land...

Her bør man måske hæfte sig særligt ved den sidste sætning i artiklen: "Pesticiderne kan være en af de faktorer, der gør, at en bifamilie lige netop ikke kan overleve. Så selvom der er mange faktorer, så er det noget vi kan gøre noget ved, i modsætning til vejret,« siger hun" - og "hun" er i øvrigt den samme Nina Cedergren som i din artikel.

  • 16
  • 2

MB burde efterhånden vi, med de mange betragtninger over skadelige påvirkning af landbrugskemi, at majs som bestøverplante og solsikken ikke er planter der betyder noget for danske solitærer bier såvel som honningbien.
Der er vel 50 ha med solsikker i hele landet og af reelle bestøver-nødvendige afgrøder er der kun kløver-arterne til frøproduktion + nogle enkelt andre mindre frøproduktioner alt i alt under 20 000 ha eller > 1 % af det dyrkede areal.
For frugtavlen og for naturarealerne er alle typer af bier nødvendige !

  • 5
  • 1

Ved nogen herinde om dispensationerne i de forskellige lande er nogenlunde enslydende?

Antallet af dispensationer (som er den rangordning artiklen anvender) må da være mindre vigtigt end omfanget af sprøjtemidler der dispenseres lov til at anvende, skulle man tro?

  • 3
  • 0

Historisk har landbruget anvendt risiko for sult som trumf for at sikre frie hænder til at vælge produktionsform og materialer.
Der skal ikke megen læsning af landbrugsrelateret til før ordet sult stadig, direkte eller især indirekte nævnes.
At sult siden jernbanens og lastbilens opfindelse er umuligt betyder mindre når først tanken om at skulle gå sulten i seng er plantet.

Frustration over at befolkningens uvilje mod kemibegejstret industrilandbrug ikke kan spores i regeringsførelsen kan umuligt skyldes at nogle af de over 40 mia. kroner som liberale regeringer generøst øser ud til vennerne i liberale erhverv finder vej til liberale valgfonde. Det ville være korruption, og det har vi for mange år siden enstemmigt vedtaget at, Sådan Er Vi Ikke...

  • 8
  • 4

Bredsdorff fortsætter sit korstog mod landbruget, denne gang sætter han spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens kompetence indenfor pesticider. Det svarer til at man forbyder ingeniører at arbejde med brobygning, fordi man har mistanke om, at de ikke er kompetente! Det gør man naturligvis ikke, men hvorfor deltager så mange usagkyndige i debatten om et middel, de ikke aner noget om?

Raps bliver ofte sprøjtet flere gange med insekticider i blomstringsfasen. Ingen bier dør, for midlerne er forsynet med bimærke og landmanden er erstatningspligtig, hvis der dør bier.
Hvad med at se på statistikken over, hvor mange gange sprøjtningen har resulteret i døde bifamilier. Der er stort set ingen. Man sprøjter raps i blomstringstiden uden at de udsatte bier dør! Det er da fabelagtigt, ikke?

Den slidte sang om neonicotinoider fortsætter, nu også med bejdsemidlet, som eksperter i Miljøstyrelsen ganske rigtigt kar konstateret forekommer i uskadelige mængder. Jamen hvad skal man da bruge eksperter til?

At inddrage Greenpeace som bevis i stedet for fagfolk er amatøragtigt. Ingen i dette organ har landbrugsuddannelse, det samme gælder en række debattører, der blindt følger trop når det gælder kritik af vor største erhverv. Bare dog landbrugets kritikere kunne pege på lande, der fremstiller renere og bedre produkter end dansk landbrug.

  • 4
  • 9

Bredsdorff fortsætter sit korstog mod landbruget, denne gang sætter han spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens kompetence indenfor pesticider.

Genlæs venligst det afsnit der lyder således:

EU-Kommissionen ønsker derfor at stramme et forbud mod neonics. Forslaget skal behandles nu, fordi EU's agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, i februar udsendte tre omfattende rapporter med konklusionen, at stort set alle anvendelser af neonikotinoider udgør en risiko for vilde bier og honningbier.
Det er således ikke Magnus Bredsdorffs korstog men EU-Kommissionen og EFSAs korstog,
og sikkert også flertallet af EUs forbrugere som alle bekender sig til forsigtighedsprincippet.

  • 3
  • 3

Det er rigtigt at neonikotinoider kan udgøre en risiko for bier. Det hører dog med til historien, at nogle anvendelser med lave doseringer i fx. roer og kål, der høstes før blomstring, ikke udgør en reel risiko, hvis der anvendes passende risikobegrænsende foranstaltninger.

Derfor betragter Miljøstyrelsen bejdsning af roefrø og nogle mindre afgrøder, som høstes før blomstring, som sikker anvendelse, såfremt der anvendes lave doseringer, og der efterfølgende dyrkes afgrøder, som ikke er attraktive for bier.

Miljøstyrelsen godkender ikke anvendelser af neonikotinoider, hvis der ikke er et fagligt grundlag for, at vurdere at anvendelsen er sikker efter danske forhold.

  • 4
  • 0

Dejligt og gavnligt at se MS på banen, som de experter de er, - og især i forhold til de mange lomme-filosoffer vi ser optræde, HVER gang der er pesticider i debatten.
Tak til Styrelsen !

  • 1
  • 1