Hvad er glaspest?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hvad er glaspest?

Chris Bagge vil gerne vide mere om fænomenet glaspest

Hvad er glaspest egentlig, og hvad kan man gøre for at undgå det eller reducere virkningen?

Morten Jul Lægaard, konsulent ved Murværk og byggekomponenter på Teknologisk Institut, svarer:

I Encyklopædien fra Gyldendal gives der følgende definition:

"Glas er resistent over for svage syrer og vand, men angribes af flussyre, fosforsyre og baser. Ældre glastyper, som ofte indeholder relativt meget alkali, har mindre god resistens og kan angribes af luftens fugtighed og maskinopvaskemidler.

Under disse betingelser sker en ionbytning i glassets overflade, hvorved bl.a. calcium-ioner fjernes fra glasoverfladen og efterlader små revner/defekter. Dette kaldes glassyge eller glaspest.

Et sådant fugtangreb viser sig først som "tåge" på overfladen. Tågen består af reaktionsprodukter, der forstærker angrebet. På et tidligt tidspunkt kan tågen fjernes ved vask, men senere kan skaden kun fjernes mekanisk, hvilket er vanskeligt og omkostningsfuldt. Glasvarer bør derfor ikke opbevares, hvor kondens kan dannes. Glaspest smitter ikke fra glas til glas.

Kemisk angreb kan også medføre træthedsbrud i glas, der er belastet med spænding. Således kan et brud pludselig opstå, tilsyneladende uden anledning, fordi fugtangreb har uddybet overfladefejl."

I industrien bruges effekten aktivt, da ætsning af glas som giver en ensartet mattering af overfladen, sker med flussyre. Det er en meget gammel teknik som kan spores langt tilbage.

En anden årsag kan være kalk, der enten sidder for længe eller som er meget koncentreret.

Kalk, der dannes over lang tid vil hæfte sig i de mikroskopiske revner, der altid er i glassets overflade, og derved dannes der en hvid rand fx i bunden af karafler. Den er ikke lige til at fjerne, og når man begynder at bruge syre eller base for at fjerne det, har man skabt grobund for nye og værre angreb.

Koncentreret kalk - fx mørtel - vil give et lignende hvidt slør på vinduesglas. Her skal det fjernes omgående, da det ellers vil betyde en blivende forringelse af glassets gennemsigtighed og udskiftning er eneste mulighed for udbedring.

En lidt mere sjælden variant er cirkelrunde hvide pletter med en lille nist i midten. Den lille nist er et brændemærke i glasset som giver grobund for kalk- eller syreangreb. På vinduer stammer mærket ofte fra gnister fra en vinkelsliber som rammer glasset, mens det på drikkeglas kan stamme fra eksempelvis stjernekastere.

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Ingen af de i BYG ERFA nævnte skader svarer til det, jeg har observeret. Min glarmester havde heller ikke set det før (eller også har han troet, at det var en punktering af ruden).

  • 0
  • 0