Hvad er forskellen på bolte og skruer?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Hvad er forskellen på bolte og skruer?

Brian Skindersø skriver til Scientariet for en gang for alle at få afklaret definitionerne på skruer og bolte:

"Bolt versus skrue: Kollegerne og jeg har nogle hede diskussioner om dette for maskiningeniørstanden så essentielle emne. Herunder har jeg listet nogle svarmuligheder - hvem har ret?
1) Boltvareleverandørerne: f.eks. DIN931 = Maskinskrue med sekskanthoved og cylindrisk stykke - alt andet kaldes skruer.
2) Kollegerne: som ovenstående blot altid inklusiv en møtrik
3) En venlig mand på nettet: "Alle skruer med M gevind og lignende", dvs. alle maskinskruer burde hedde bolte? http://euler9.tripod.com/bolt-database/boltdef.html

PS: Hvis 1) er rigtig, hvorfor kaldes "unbrakoskruer" DIN912 så for skruer?"

Vi har bedt Bagsidens redaktør Erik Lyngsø-Petersen ('Lynch'), der har en fortid som maskiningeniør, om at svare:

"Når en unbrakoskrue hedder en "skrue" på dansk, skyldes det uden tvivl, at fabrikanten selv kalder dem skruer ("Unbrako socket screws"), også selvom ordet "bolt" har samme oprindelse på dansk og engelsk og (i denne sammenhæng) har samme betydning. Diskussionen om bolt kontra skrue foregår da også blandt engelsksprogede maskiningeniører.

På Structural Analysis Reference Library - hvis adresse du henviser til under pkt. 3 - kan man finde følgende: "The correct definition of bolt and screw is as follows. Bolts are defined as headed fasteners having external threads that meet an exacting, uniform bolt thread specification... such that they can accept a nontapered nut. Screws are defined as headed, externally-threaded fasteners that do not meet the above definition of bolts."

Altså: En bolt har et hoved og et udvendigt standardgevind, der svarer til gevindet på en standardmøtrik. Alt andet er skruer, ganske som "en venlig mand på nettet" mener. Men som sædvanligt er sproget ikke altid til at styre. Udenlandske producenter af bolte (eller skruer) efter DIN931 skriver således ofte "hex head schrews/bolts", om den almindelige bolt med sekskanthoved uden møtrik, som vi gerne kalder en "maskinskrue".

For tydelighedens skyld ville det være logisk at reservere ordet "skrue" til træskruer og lignende og ordet "bolt" til fastgørelseskomponenter med standardgevind. Men selv ikke "ingeniørsprog" kan altid styres efter logikkens regler - og for mig er en maskinskrue nu engang en maskinskrue.

De to ords oprindelse og historie (etymologi) bekræfter ikke tydeligt den nævnte definition. "Bolt" menes at stamme fra længe før gevindet blev opfundet, nemlig som betegnelse for en trænagle, der så bliver overført til også at dække en stålstang, f.eks. en pil til en armbrøst eller en slå, til at skyde for en dør (skudrigel). Endnu senere bliver det så betegnelsen for en stålstang med hoved og gevind.

Ordet 'skrue' stammer (formentlig) fra latin 'scrofa', det vil sige so, hvilket hentyder til en tilfreds gris krøllede eller protrækkersnoede hale. At skrue betyder i hvert fald at dreje noget rundt, og en skrue altså noget, der drejes rundt. Selvom bolten kom længe før opfindelsen af træskruen og gevindet, så blev en skrue altså til en konkurrerende betegnelse for en bolt med gevind."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan passer en fransk skrue ind i billedet. Den har både trægevind og boltehoved.

En gang på Storebælt skulle en dansker forklare en englænder noget om samling af stilladser.

Han sagde derfor til den noget forbløffede englænder: "What you need is a french screw".

  • 0
  • 0

Eller som Victor Greulich svarede den engelske sportspresse, dan han blev spurgt, hvorfor "Andelsbanken" ikke var på vandet og træne sammen de andre både før et Admirals Cup stævne:
"The boys are still screwing on the boat" ;o)

/Flemming

  • 0
  • 0

som i øjeblikket er min 'lokumsbog', om diverse engelske undersættelser.
Norsk husvært til engelsk logerende, som ønsker sig nogle knager i gangen:

'I will come back tomorrow and screw some hookers up the wall'

  • 0
  • 0

Dette er en "svær en", som vi sagde i mine yngre dage.
Tror egentlig t det drejer sig om at en skrue monteres uden møtrik, hvorimod bolten altid (næsten) monteres med møtrik; dette passer i de fleste af ovenstående tilfælde. Der er dog også undtagelser som i alt indenfor teknik. ;-)

PS. en Unbrako skrue hedder en Allen screw på Engelsk.

  • 0
  • 0

Det er ret vigtigt at kende forskel på en "nut "og en "nut". Min gamle engelsklærer fortalte at varedirektoratet (ja, det er længe siden) bestilte en skibsladning "nuts" fra England op til juletiden- og så kom der en ladning møtrikker (uden bolte). Læreren lærte os så en tredie betydning af "nut": Direktoratet kontorchef "did his nuts"! (Det var fra den tid hvor lærere også delte nødder ud med buler til følge). Nå, det er da vist at afspore den seriøse debat.

  • 0
  • 0

Bogen værkstedsteknik af V. utke definerer en bolt som en sekskantskrue med møtrik. Er den uden møtrik kaldes den en sekskantskrue. Maskinskruer er efter samme bog skruer med andre typer hoveder (altså med fx metrisk- eller "-gevind)

  • 0
  • 0

Selvom Leonardo Da Vinci allerede havde skitseret en ledeskrue på en drejebænk, så var Ramsden, astronomen, sandsynligis den første der gjorde det i praksis, for at producere de uhørt præcise ledecirkler til teleskoper han blev så berømt for.

Industriel produktion af konsistent gevind i metal begyndte først nogle år senere, da Henry Maudslay (gen)opfandt den synkrone ledeskrue til drejebænke.

Indtil Maudslay kom hver skrue med den dertil hørende møtrik og der var ikke store chancer for at finde en anden møtrik der passede dertil og da slet ikke fra en anden leverandør.

Det lyder ikke usandsynligt at anvendelse "bolt" om en skrue med tilhørende møtrik, stammer fra tiden før Maudslay, fordi det var en meget speciel og dyr vare dengang.

Ordet "bolt" har forresten en anden og bredere betydning i engelsk end på dansk, f.eks: "To bolt the door", der ikke kræver et topnøglesæt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

PÅ DANSK:

Den gode gamle og diplomatiske prof. A R. Holm har i "Maskinelementer" del II F afsnit 47 til 58 beskrevet "Skruer og Bolte".
Den gode professor bruger begreberne i flæng.
En Tapskrue kan i samme sætning kaldes Stagbolt.
Billderne Fig. 49, 50 viser Fundamentbolte uden hoved og er tapskruer.
Ekspansionsbolten fig. 53 er egentlig en tapskrue!

Fra en gammel tråd om navnet "cylinderblok" har jeg Nimbus reservedele:
http://www.mcnimbus.dk/reservedele/reserve...
hvor skruerne mest kaldes bolte.

På "bundkaret" kaldes de fleste bolte for skruer.
http://www.mcnimbus.dk/reservedele/reserve...

Bolte med 6-kant hoved mellem M1,6 og M100 kaldes skruer i dansk standard: DS 272.

Sådan går det, når ing. for en gangs skyld kan bestemme, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Til Christians spørgsmål om, hvor en fransk skrue med sit sekskanthoved og træskruegevind passer ind i terminologien, så må den helt klart kaldes for en skrue - alene fordi ingen møtrik passer til gevindet.

Men bortset fra det, så er jeg - efter de faldne kommentarer - glad for at jeg udtrykte mig i tilpas vage vendinger om forskellen på en skrue og en bolt. Det er jo noget rod, men det er heldigvis uden betydning i praktisk bygge- og maskinkonstruktion.

For resten: Måske en af jer kan svare på det påtrængende spørgsmål, som melder sig ovenpå Christians anekdote fra Storebælt? Nemlig hvad en fransk skrue kaldes på fransk? Og på engelsk?

  • 0
  • 0

Ordet 'skrue' stammer (formentlig) fra latin 'scrofa', det vil sige so, hvilket hentyder til en tilfreds gris krøllede eller protrækkersnoede hale.

Det er interessant: Fra min tid med beskidte hænder husker jeg tydeligt et stykke værktøj som er snoet, og hvis navn også hentyder til svinets legemsdele, her dog en del af de hanlige kønsdele som efter sigende også skulle være snoet, kort sagt en ornepik.
Jeg har aldrig set efter, er der nogen der har?

  • 0
  • 0

Manden der indførte den moderne behandling af maskinelementerne på DTH i 1960'erne, professor Eyvind Frederiksen, var helt klar her: En bolt er en skrue med møtrik. Det synes også at være opfattelsen på andre ingeniørskoler, så skal vi ikke holde fast ved det?

  • 0
  • 0

Jeg mener at den tekniske betegnelse for det nyttige værktøj til fjernelse af knækkede skruer i et gevinghul er en "vestresnoet udtrækkertap". Det kunne måske antyde at den virkelige ornepik ikke nødvendigvis er venstresnoet?

  • 0
  • 0

har engang arbejdet med biler (engelske) - hvor der blev brugt bolte med "modsat gevind" altså "links"-gevind - samme "venstresnoet udtrækkertap" må så til "links"-gevind i stedet være "højresnoet udtrækkertap" - og begge kaldes vel alligevel "ornepikke"? - dog med hver sin modsatrettede gevindretning...

  • 0
  • 0

En bolt er en skrue med møtrik.

På min arbejdsplads har jeg efterhånden brugt en del til på at vejlede om hvad der er hvad - så nu skal i ikke komme og lave om på dét :-)

En sætskrue (DIN 933) har rynker hele vejen.
En bolt (DIN 931) er en sætskrue med storhedsvanvid ("forlænget skaft").
Bolte i kvalitet 8.8 leveres uden mø-trik.
- og så er der lige undtagelserne.

  • 0
  • 0

PÅ DANSK:

Den gode gamle og diplomatiske prof. A R. Holm har i "Maskinelementer" del II F afsnit 47 til 58 beskrevet "Skruer og Bolte".
Den gode professor bruger begreberne i flæng.

Ja, og sådan er det tit med sproglige tvister; der er ikke noget ultimativt facit. Det mest rigtige er nok at sige, at en bolt er en skrue, men alle skruer er ikke bolte! Fagfolk har det med at udskille særligt almindelige (eller anvendelige) dele fra mængden. De svenske vestkystfiskere lavede da jeg var barn forskel på sild og fisk; ifølge dem var sild ikke fisk! Sådan er det også med bolte og skruer! Etymologisk er det heller ikke nogen tvivl om at skruen er fællesbetegnelsen og bolten en lidt mere specialiseret dims!

  • 0
  • 0

Korrekt Carl Erik Ravn

En skrue har gevind helt op til hovedet. En bolt har et cylindrisk stykke mellem hovedet og gevindet.

Jeg tror at de som har gået på DIA M, forveklser boltsamlinger med bolte.

En boltsamling er netop kendetegnet ved, at det cylindriske stykke skal kunne/kan optage forskydningskræfter i et pashul hvilket en skrue ikke er egnet til da gevindet deformeres i så tilfælde.

Når jeg mener at der er sket en forveksling, skyldes det, at jeg tror, at de unge mennesker har skullet regne på, hvor stort moment, møtrikker skal spændes med, for, at samlingfladernes friktion, netop ikke giver muligheder for at de sammenspændte emner forskydes, så eventuelle bolte bliver udsat for snitkræfter.

Når en boltsamling er friktionsbestemt, skyldes det tolerance hensyn da boltehullernes placeringer og (over)størrelse ikke kræver den samme præcision som samlinger hvor det er forskydningen der er dimensionsgivende.

De husker derfor at at en bolt skulle bestå af to dele.

  • 0
  • 0

"På DIA-M lærte vi at en bolt er en skrue + en møtrik, alt andet er skruer."

Det samme lærte vi på AUC.

Det kan jeg så også bekræfte at på AUC hed det sig skrue+møtrik = bolt

At det så nok ikke er rigtigt er noget andet.

Et opslag på ordbogen.com giver fx: (Bolt)
Rund metalstang med gevind og et fladt ofte sekskantet hoved; der anvendes til samling af jern- og trækonstruktioner, idet den skrues fast i en møtrik.

  • 0
  • 0

Definitionen fra Politikens Nudanske Ordbog:

Skrue: et aflangt og spidst stykke metal som bruges til at samle og fæste ting med, og som har gevind og et fladt el. halvrundt hoved med kærv.

ETYMOLOGI: fra nedertysk schruve ¯ muligvis af latin scröfa 'so', idet den tidligst kendte skrue med skruegang minder om en grisehale; sammenblandet med latin scrobis 'hul, kvindelige kønsdele'

Bolt: en kort jernstang der bruges til at sammenholde noget med, især om en skrue uden spids som fastgøres med en møtrik.

ETYMOLOGI: fra nedertysk bolte 'bolt, pilespids' ¯ fællesgermansk *bult- ¯ indoeuropæisk *bhld- *bheld- 'banke, slå' afl. af *bhel- 'lyde, klinge'

  • 0
  • 0

Det er meget enkelt, som det ses på billedet.
En skrue er spids ved starten, for at kunne skrue sig ind i emmnet.
En bolt har samme diameter og er ikke beregnet til at "skrue" sig ind i et emmne, men ind i et dertil passende gevind.
Med venlig hilsen sløjdlæren.

  • 0
  • 0

Lars Grønnegaard:

[quote]Ordet 'skrue' stammer (formentlig) fra latin 'scrofa', det vil sige so, hvilket hentyder til en tilfreds gris krøllede eller protrækkersnoede hale.

Det er interessant: Fra min tid med beskidte hænder husker jeg tydeligt et stykke værktøj som er snoet, og hvis navn også hentyder til svinets legemsdele, her dog en del af de hanlige kønsdele som efter sigende også skulle være snoet, kort sagt en ornepik.
Jeg har aldrig set efter, er der nogen der har?[/quote]
Mon ikke du tænker på en skrueudtrækker http://www.carl-ras.dk/e-shop/haandvaerkto... som jeg kender som en "ornepik"!?

  • 0
  • 0

Fra min tid med beskidte hænder husker jeg tydeligt et stykke værktøj som er snoet, og hvis navn også hentyder til svinets legemsdele, her dog en del af de hanlige kønsdele som efter sigende også skulle være snoet, kort sagt en ornepik.
Jeg har aldrig set efter, er der nogen der har?

Den minder om tyrens; ikke snoet, men konisk og sylespids. En narhvalstand er vist normalt venstresnoet som en skrueudtrækker (til skruer med almindeligt højregevind).

  • 0
  • 0

Det er meget enkelt, som det ses på billedet.
En skrue er spids ved starten, for at kunne skrue sig ind i emmnet.
En bolt har samme diameter og er ikke beregnet til at "skrue" sig ind i et emmne, men ind i et dertil passende gevind.
Med venlig hilsen sløjdlæren.

Enig!

En skrue er spids - en bolt er stump
en torx25 skrue er spids selvtrækkende
en umbrakoskrue er spids selvtrækkende
en umbrakobolt er stump og skal påsættes en møtrik
en bolt er altid stump
en fransk skrue er dermed spids og selvtrækkende
:-)

men det kan vi nok ikke blive enige i!

  • 0
  • 0

Tak for alle svarende - som jeg desvære ikke synes jeg blev meget klogere af, findes der virkelig ikke en myndighed? f.eks: Dansk Sprognævn eller DS der kan give det rigtige svar. Så vi ikke skal basere det danske sprog på hvad diverse lektorer har prædiket fra talerstolen?
PS! Siden jeg stillede spørgsmålet har jeg erfaret at f.eks. Bossard har ændret deres beskrivelse af DIN 931 (Skruer/Bolte) til: "Sekskantskruer med delgevind"

  • 0
  • 0

Hvis det ikke virker intuitivt, bytter jeg det. Det er ikke teknologi-angst, men mere udfra et æstetisk synspunkt. En Samsung mobiltelefon og en Mio navigator har fået sparket hos mig. Faktisk tror jeg Nokias kundeloyalitet i høj grad ligger i deres menusystem. Det er ligetil, og ændres ikke, bare fordi der kommer ny model.

Hvis jeg skal fastgøre noget til hårdt træ, borer jeg et hul, skærer et gevind med en snittap, og skruer en (maskin-) skrue i. Det holder bedre end en (træ-) skrue og træet sprækker ikke.

  • 0
  • 0

Mener Bjarke Mønnike at bolte kun anvendes til passamlinger? Den går ikke. Langst de fleste samlinger med skruer og bolte er friktionssamlinger. Samlinger med passkruer/-bolte er dyre og sjældne.

  • 0
  • 0

Jeg er tilbøjelig til at "købe" den simple meget præcise, skråsikre og i detaljer underbyggede definition som fremgår her:

http://euler9.tripod.com/boltdatabase/bolt...

Jeg mener at huske, at vore AUC-underviseres nu ca. 30 år gamle holdepunkt for den klart afviste definitionen: bolt = skrue + møtrik var en dengang gældende dansk standard for maskintegning.

Jeg ved ikke om der stadig findes en sådan nu gældnde standard. Hvis nogen her ved det og har mulighed for at kikke efter, kunne det være interessant at høre, om der stadig indgår en definition på en bolt.

  • 0
  • 0

Store (>25 mm) stagbolte og ekspansionsbolte bør nok kaldes bolte også uden møtrik på dansk.

På tysk bruges hovedsageligt: "Schrauben", se
[Tabellenbuch für Metalltechnik s. M6-17]
søger man på "Schraubenbolzen" finder man f. eks.
http://www.schrauben-engel.de/de/lieferpro...
Det jeg kaldte en pindbolt på dansk, (uden møtrik).

Fra tråden om Dreamliner har vi benævnelsen "fastners". USA engelsk.
Søger man på fastners finder man først:
http://www.skiffy.com/docs/menufr.cfm?ID=x...
kun plastiknitter.
På:
http://www.americanfastener.com/fasteners/...
finder man at "fastners" kan omfatte:
Anchors
Bent Bolts
Cap Screws
Captive Panel Fasteners
Drywall & Deck Screws
Eyebolts
Machine Screws
Nuts
Cotter Pins
Retaining Rings
Rivets
Screw Driver Insert Bits
Self Clinching Fasteners
Self Drilling Screws
Self Tapping Screws
Sems
Sockets
Spring Nuts
Thread Cutting Screws
Thread Rolling Screws
Thumb & Wing Screws
Washers
Weld Screws
Wood Screws

Så det kunne være besværligere også på dansk, hilser Tyge

PS: A. R. Holm og NIMBUS var nok ikke så dårlige på dansk, så overlad betegnelsen til konstruktøren.

  • 0
  • 0

Det spørgsmål giver anledning til endnu en definition - noget i denne retning: En omløber er en møtrik med en reces, som ved påskruning klemmer på enten en slebet flade eller en pakning og derved skaber tæthed i en rørforbindelse.
;-)

  • 0
  • 0

Nu jeg har sat ganske mange "franske skruer med sømspids" i. Skruer har spids- og er (træskruer) i en vis grad selvskærende- bolte har flad ende og skal have forboret hul. (Og møtrik- medmindre det er noget saml-selv møbler.)

Umbacco skal man bruge umbacconøgler til- alt andet kan klares med skruetrækker (torx, stjerne- phillips- og den der til computerbolte som byggemarkedet ikke har).
Til møtrikker/bolte bruger man skiftenøgle eller skraldenøgle.

(Engang var jeg ude i børnehave, der skulle have lavet legelandskab- og det gamle skulle pilles ned- så vi skilte det pænt ad. Tilbage var stolperne (lægter), der stod i ½ meter sand- så jeg rokkede lidt med dem, så de kunne tages op. Og alle børnehaveungerne stod: "Hun er stærk som en kran!" ;-D)

Mvh
Tine - fhv jord&beton-noget- stærk som en kran!

  • 0
  • 0

Tak Tina for en ny definition af forskellen på skruer og bolte:
". Skruer har spids- og er i en vis grad selvskærende- bolte har flad ende og skal have forboret hul."

Denne opdeling ville være nyttig i min samling af tusenvis af brugte skruer; nu er de 'kun' sorterede efter størrelse og hovedform.

Tina skriver:
"Til møtrikker/bolte bruger man skiftenøgle eller skraldenøgle."

For sikkerheds skyld:
Til møtrikker/bolte bruger man faste nøgler og helst topnøjler ikke U-nøjler, hvor man kan.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Der er nu fremkommet mange gode vinkler og præferencer på dette tilsyneladende uudtømmelige emne. Det ville være godt hvis nogen afsluttende kunne bidrage med en nagelfast definition fra en formelt gældende dansk norm.

(Hvis denne tråd bliver meget længere risikerer vi - selvom det ville være fuldstændigt urimeligt og helt ude i hampen - at nogen uden sans for detaljerne i dette sublime emne finder tråden en anelse nørdet:-)

  • 0
  • 0

Mon ikke det er formelt nørdet at tro, at normering kan bidrage med en nagelfast definition fra en formelt gældende dansk norm?

Tråden viser at:
Normer; Ds 272, 273 og DIN 2631 oversat
Lærebøger: Maskinelementer; A.R. Holm
NIMBUS
bruger benævnelserne i flæng.

Kan ing. ikke tolerere dette, spørger Tyge?

  • 0
  • 0

Der er nu fremkommet mange gode vinkler og præferencer på dette tilsyneladende uudtømmelige emne. Det ville være godt hvis nogen afsluttende kunne bidrage med en nagelfast definition fra en formelt gældende dansk norm.

(Hvis denne tråd bliver meget længere risikerer vi - selvom det ville være fuldstændigt urimeligt og helt ude i hampen - at nogen uden sans for detaljerne i dette sublime emne finder tråden en anelse nørdet:-)

Ord kan betyde mange ting; det er faktisk det normale at betydninger glider over fra en bestemt oprindelig betydning til noget andet og måske mere gængs tilstand eller dims. Sådan er det også med "bolt", se evt. ODS og Kalkars (på nettet) og I kan bedre forstå at en møtrik i hvert fald aldrig har været omfattet af begrebet "bolt". det må så hedde "boltesæt", "boltesamling" eller noget andet!

Bolten er på dansk noget der KAN være forsynet med gevind, men man også bolte noget sammen med et firkantet stykke smedet jern med huller til kiler; skruen er noget der SKRUES ind i noget andet og som er udstyret med hangevind!

Man kan ikke "tage patent" på en bestemt specialbetydning af sproglige begreber. Så er man lige så langt ude som EU-sproget, som franske landbrugsprotektionistiske interesser, der har bestemt at "vin" ikke kan laves på andre frugter end druer, selv om man beviseligt har gæ-ret vin i årtusinder på en masse forskellige frugter!

  • 0
  • 0

Hvis nu vi tager udgangpunkt i "bræddebolt" og "fransk skrue" så kunne man lave en definition der lyder:

Skrue: spændes fra "hoved enden"

Bolt: kan/bør spændes fra "møtrik enden"

Det stemmer overens med den tidligere foreslåede definition at bolte er en skrue med skaft, og at en bolt har standardiseret gevind.

/Frederik

  • 0
  • 0

Til Tyge Vind:
Jeg forstår ikke det første spørgsmål i dit seneste indlæg. Hvis det skulle være en syrlig reaktion på, at jeg skrev "nørdet", må jeg lige forklare, at det ligeså meget var ment som et (tilstræbt) morsomt skud i egen fod. Dine bidrag er udmærkede.

Til John Larsson:
Jeg kan forstå, at jeg nok ikke får en møtrik med, hvis jeg køber en bolt i din butik, idet jeg så skal skrive "boltesæt", "boltesamling" eller noget andet!". De to nævnte forslag er imidlertid ikke i tråd med noget, jeg husker at have set anført i f.eks. styklister og bestillinger.

Din efterfølgende definition ”noget der KAN være forsynet med gevind” synes en anelse bred, for i henhold til den, kan jeg jo risikere, at få leveret en popkornsmaskine, en selvdød hest og alt muligt andet med eller uden gevind. Af sammenhængen burde jeg måske forstå, at du underforstår noget i retning af en samleanordning, men jeg tør næsten ikke gætte, for måske er det for langt ude.

Jeg synes altså stadig, at det ville være praktisk med en nogenlunde sædvanlig og internationalt harmoniseret, teknisk default-betydning af ordet bolt. Det behøver jo ikke at gøre andre og herunder div. ældre betydninger forkerte. Hvis man ønsker en bolt med hul til kiler, er det jo nok under alle omstændigheder en god idé at specificere lidt nærmere, såfremt det ikke let kan gøres entydigt med henvisning til en norm.

Jeg er principielt enig i det med vinen, men hvor vin af druer er langt det mest almindelige, er det nu meget praktisk, at man ikke hver gang skal specificere druevin. At æblevinproducenten/-sælgeren evt. presses over i at skulle specificere, at der er tale om æblevin (/vin af æbler/..) synes jeg er ok, men han må naturligvis ikke fratages retten til overhovedet at benytte betegnelsen ”vin”, når nu dette historisk set er noget pjat.

Foreløbigt vil jeg nok undgå at benytte betegnelsen ”bolt” i styklister, bestillinger o.l. og/eller mere konsekvent medtage en henvisning til en gældende norm. I den virkelige/nutidige tekniske verden er det ofte vigtigere, at ting er veldefinerede end om alle finder logik, behag og historisk korrekthed i benyttede betegnelser.

  • 0
  • 0

Til Peder: Det er alt for galt!

"Re: Re: Sproget har mange facetter!
Af Peder Stoholm, 22.11.2008 kl 17:08
Til Tyge Vind:
Jeg forstår ikke det første spørgsmål i dit seneste indlæg. Hvis det skulle være en syrlig reaktion på, at jeg skrev "nørdet", må jeg lige forklare, at det ligeså meget var ment som et (tilstræbt) morsomt skud i egen fod. Dine bidrag er udmærkede."

Mit problem er, at jeg ikke helt kan tolke for mig nye ord som 'nørdet', selv efter to t-shirts.
Men jeg forstod helt din venlige mening. Tak!

I de gode gamle dage, dengang vi byggede 'rigtige' maskiner, se:
http://www.mcnimbus.dk/reservedele/reserve...
kaldte man tingene ved deres rette navn, så en skrue i 'motoblokken' var en bolt, og en bolt i 'bundkarret' var en skrue! Dog med to bolte!
Kan det blive enklere? (ironi). Lærlinge skulle jo lære noget!
Du klikker på tallene på tegningerne, så kommer betegnelsen øverst.

I den nærmeste fremtid skal jeg besøge en selvbygger af et ultralet fly, for at blive klogere på moderne 'fasteners', hilser Tyge

  • 0
  • 0

Hvis nu vi tager udgangpunkt i "bræddebolt" og "fransk skrue" så kunne man lave en definition der lyder:

Skrue: spændes fra "hoved enden"

Bolt: kan/bør spændes fra "møtrik enden"

Det stemmer overens med den tidligere foreslåede definition at bolte er en skrue med skaft, og at en bolt har standardiseret gevind.

/Frederik

Frederik, egentligt en ganske sympatisk definitation!

Men, men, men, sikkert ikke altid gyldig, da "spændes fra hovedenden" ikke du'r på bolte/skruer skruet ned i gevindhuller.
På mit værksted hedder <M8 "skruer" og M8 og op bolte....- samme diskusion med søm og stifter?
Bræddebolte i mit univers er altid incl. møtrikker.
BOLTE ER ALDRIG MED MØTRIKKER!
(Ok, jeg har nogle gamle 1/2"Wx2 1/2" med møtrikker, men lad det ligge...)

B. Mønikke har en teknisk forklaring på bolte - set fra hans verden og sikkert korrekt, og mange andre har en forklaring som stemmer overens med personlig kendskab og arbejdsfelt.
Men mon ikke også at det er problemet i en nødeskal?
- at de forskellige fagområder har/ønsker hver sin betegnelse for bolte og skruer?
Jesper
(PS. Jeg er villig til at acceptere at bolte har DIN gevind beregnet til møtrikker og gevindhuller og skruer er befæstigelsesmidler til træ/metal hvor de selv danner "gevindet")

  • 0
  • 0

Men mon ikke også at det er problemet i en nødeskal?
- at de forskellige fagområder har/ønsker hver sin betegnelse for bolte og skruer?
Jesper

Godt beskrevet, Jesper! Du rammer standardiseringens "problem" i et nøddeskal. Der var engang hvor der kunne være forskel på længden af en tomme, når man passerede en herredsgrænse. Til sidst fik vi en dansk tomme, men ikke uden sværdslag; alle holdt jo på deres egen lokale definition, lige som vi har det eksempler på i denne diskussion!

En standardiseret definition skal føles vedkommende for flertallet brugere og den må fremfor alt ikke komme for tidlig eller være for snæver! Jeg skrev "datamat" indtil først i 80'erne, hvor selv uddannelsesinstitutionerne havde opgivet og brugte "computer"!

  • 0
  • 0

Fra min tid da jeg var i lære som mekaniker, stod vi unge ofte med spørgsmålen hvad er en skrue og hvad er en bolt?

Nogle af de gamle svende kunne dog give os godt råd:

Skruer : her anvendes værktøjet indvending på
emnet med og uden møtrik
Lige X- og dobbelt- X, (Torks, Bracco)
Special: trekant-, firkant, penta-
til sikring af elektronik, værktøj

Bolte : her anvende værktøjet uden på emnet
med mulighed for møtrik
Sekskant, firkant-hoved, (Torks, Bracco)
Bræddebolt er med firkant-anker og møtrik

Og mig bekendt er ikke en entydig betegnelse på problemet (Torks og Bacco), men der en en del egnes bestemt forklaringer indover.

  • 0
  • 0

Maskin bolte og skruer:
En skrue er normalt ikke "stor" i diam. - bolte er større skruer, i diam.
En bolt bruges til sammenspænding, som stop og i det hele taget til relativt større kræfter.
Skruer bruges til relativt mindre kræfter.
Eks.
Der er ikke nogen bolte i et armbåndsur, - kun skruer.

Derimod kan der være skruer i et skib- underforstået store skruer-og de betegnes bolte.

En skrue er normalt relativ lille M.6 til M12- derover er betegnelsen definitivt bolte, der også kan betegnes som skruer, men er per definition BOLTE.
Under M.6 er det svært at forestille sig at nogen skulle kalde eks. M.2,5 skrue for "en bolt"-- dette ville kræve at et relativt stort grin blev leveret med "bolten", som altså "kun" er en skrue.

-- M.2,5- kan kun betegnes som en bolt hvis alt andet er relativt mindre, eks. at der i konstruktionen er indeholdt M0,6 gev. - i dette tilfælde ville M.2,5 være, sammenlignet, en bolt.

Franske skruer og andre træskruer
Er ikke i det faglige jernsprog "rigtige skruer" og er kun til brug for tøsedrenge.
De arbejder "kun" i træ.

Men for en Træmand etc. er en fransk skrue sikkert dejlig at anvende, hvis det er påkrævet- du kan dog ikke kalde, selv en relativ stor fransk skrue eks. diam. 25 mm i diam.. - for en bolt- det ville være blasfemisk- i træbranchen er der, kun skruer, ikke nogen bolte--uanset hvad de-, træmænnerne, vil påstå.

Hvad længderne på skruer og bolte angår, så bliver længden ikke brugt til at definere om en skrue er en bolt- eller omvendt-- længden skal bare være rigtig, til formålet.

Det samme med kvaliteten på skruen / bolten.
Om skruen / bolten har indvendig eller udvendig "spændeanordning" i form af indv. / udv. sekskant- eller om andet, og eller hvor langt op gevindet rækker er totalt underordnet for defineringen af skrue / bolt problematikken.

Om der anvende det ene eller det andet gevind er ligegyldigt.

  • 0
  • 0

Så når jeg snart render tør for møtrikker til de bræddebolte jeg samler min tagkonstruktion (af træ - 18" "brædder" ?!?) med, så må jeg uomtvisteligt sige "screw the rest of you" ? ;-)

  • 0
  • 0

Derimod kan der være skruer i et skib- underforstået store skruer-og de betegnes bolte.

Hmm, den største skrue i et skib har vel ikke noget egentlig gevind, men anvendes til fremdrift. Og den hedder i hvert fald IKKE en bolt!

Og den bolt, man skyder afsted med en armbryst har vel heller ikke noget gevind, men er blot en aflang stang.

Sproget er og vil forblive mangfoldigt og kan ikke standardiseres ;)

  • 0
  • 0

[quote Hmm, den største skrue i et skib har vel ikke noget egentlig gevind, men anvendes til fremdrift. Og den hedder i hvert fald IKKE en bolt![/quote]

Men den skærer givetvis et meget fint gevind i "emnet" som bare ikke holder ret længe.

  • 0
  • 0

Nagler - bolte uden gevind - har været berørt uden direkte at blive nævnt.

En stakkels dreng var blevet født med en møtrik, dér hvor vi andre har en navle.
Det var han meget genert over og ingen af de bedste læger kunne gøre noget ved det. Den sad bare fast, men en dag mødte han en pige ved stranden, som synes hans møtrik var sød og kyssede på den.
Så gik den løs og de kunne skrue den af.
Jublende lykkelig løb han ned til vandet -
og så faldt røven af.

  • 0
  • 0

Der er tydeligvis gået mudder i den, og vi står tilbage med "skruebolte" som et divergerende udtryk.

Da noget lignende det samme skete i IT-verdenen og kilo/mega-terminologien mudrede sammen og desværre blev brugt i flæng om noget med 2^x og noget med 10^x .. ja, så var den eneste rigtige vej der selvfølgelig at splitte op og skille ud den ene halvdel ud i det nye kibi/mebi/etc sæt for 2^x- versionerne (se eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Mebibytes).

Det var omkring år 2000 - hvor længe mon det i sammenligning vil tage et par mekaniske ingeniører at rydde op i egen terminologi - på dette felt af tilsvarende vigtighed? :-)

.. og hvor længe mon den nye vedtagne terminologi så vil tage om at få almindelig accept bagefter? Ja, det er det store spørgsmål .. her er der store chancer for at overhale it-ingeniørerne i hvert tilfælde, accepten af kibi/mebi/osv kan ligge på et meget lille sted indtil videre .. selv om selve kernen i problemet altså er løst på forbilledlig vis :-)

  • 0
  • 0

Nu har jeg lige hængt lidt med næbbet over at gå uden job, og så kommer der endelige en rigtig ingeniør debat om det der får verden til at hænge sammen - Juppiie!
Men så skal det også slås fast for nu at være nøjeregnende at det hedder 'Unbrako' og
ikke 'Umbraco' eller andre permutationer heraf.
http://www.unbrako.com/.
Hvor er det rart når vi kan være saglige nøjagtige og argumentative om et konkret emne :-)

med kærlig ingeniørhilsen, Jens

  • 0
  • 0

.

For resten: Måske en af jer kan svare på det påtrængende spørgsmål, som melder sig ovenpå Christians anekdote fra Storebælt? Nemlig hvad en fransk skrue kaldes på fransk? Og på engelsk?

Og hvad hedder en fransk varm hotdog paa fransk?
Chaud chien?

  • 0
  • 0

Og langt om længe et svar på spørgsmålet. Det vi kalder fransk skrue, hedder på engelsk: Coach screw og på fransk: vis à bois à tête à six pans. I Tyskland kalder de den dog sechskantkörpfige Schaftschraube.

  • 0
  • 0

There was a young man from Port Wick
who was cursed with a spiralling prick
he set out to hunt
for a screw-twisted cunt
that would match with his corkscrewy dick

He found one and took it to bed
and then in chargrin he dropped dead,
for that spiralling snatch
it never would match
the damn thing had a left-handed thread!

  • 0
  • 0

Forresten var der en dansk stilladleverandør der pralede over for en englænder at hans stilladser var "easy erection without screwing"

  • 0
  • 0

Det er da helt utroligt som der bliver gået i dybden her.
I mit lille værksted har jeg en rumopdelt plastik-æske
kun med 3- & 4-mm bolte/skruer/nuts som jeg kalder :
"My collection of small screws".

Men der findes nu også forvirrende misforhold mellem
dansk og latin : I Danmark er vi vel ikke i tvivl om for-
skellen på breve og kort idet kort er kortere end breve
- det aparte er så at "kort" på latin hedder "breve" !

Men er der monstro nogen derude der ved, hvad der er
den egentlige etymologiske baggrund for en "møtrik" ?

             May the Force stay with You
  • 0
  • 0

Her er sørme en biologisk skrue og møtrik - der er 100 millioner år gammel:

Trigonopterus:
http://en.wikipedia.org/wiki/Trigonopterus

Karlsruhe Institute of Technology (2011, July 1). Nature uses screws and nuts: Previously unknown musculoskeletal system discovered in weevils. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2011/...
Citat: "...
The hip of Trigonopterus oblongus does not consist of the usual hinges, but of joints based on a screw-and-nut system. This first biological screw thread is about half a millimeter in size and was studied in detail using synchrotron radiation.
...
[b]"Now, we found that nature was first in inventing screws and nuts, because weevils have been using this construction for about 100 million years already,"[/b] Alexander Riedel from the Karlsruhe State Museum of Natural History says.
...
"Meanwhile, we have also studied other weevil species and always found screw joints," explain Riedel and van de Kamp. "Obviously, this joint exists in all weevils, of which more than 50,000 species exist worldwide."
..."

Hvem havde lige forestillet sig det?

  • 0
  • 0

Her er sørme en biologisk skrue og møtrik - der er 100 millioner år gammel:

Rettelse: Der skulle have stået:

"Her er sørme en biologisk [b]bolt[/b] og møtrik - der er 100 millioner år gammel"

  • 0
  • 0

[quote] Her er sørme en biologisk skrue og møtrik - der er 100 millioner år gammel:

Rettelse: Der skulle have stået:

"Her er sørme en biologisk [b]bolt[/b] og møtrik - der er 100 millioner år gammel"
[/quote]

Tak for en biologisk nyhed for mig.

Men med Tine Andersens fornuftige normenklatur bør du holde dig til "skrue" for der er en tydelig spids på "bolten".

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Iflg. Clausens tekniske ordbog kaldes en fransk skrue på engelsk:

Hexagon head wood screw, coach screw, lag screw

og på tysk:
Sechskantholzschraube.

Men hvorfor har vi egentlig på dansk kaldt denne komponent "Fransk skrue" ?

  • 0
  • 0

Har ikke læst alle indlæg: Men en skrue er spids for enden, mens en skaftet på en bolt er cylindrisk (altså ikke spids). Dette gælder også for franske skruer, der også er tilspidset for enden.

Noget andet er at gevindet på skruer er beregnet til at skære i materialet - det er gevindet på bolte ikke.

Kan definitionen ikke gøres så enkel?

  • 0
  • 0

Nej. Skudsøm bruger du til sømpistoler når du lægter taget op.

Boltpistoler bruger du til at aflive slagtedyr med.

  • 0
  • 0

Nej. Skudsøm bruger du til sømpistoler når du lægter taget op.

Boltpistoler bruger du til at aflive slagtedyr med.

Nå ok - den slags bolt pistoler. Jeg tænkte nu godt nok på skudsøm til stål. Jeg mindes ikke at man kalder søm til hydrauliske sømpistoler til træ arbejde for skudsøm. Men det kan godt være. Men nu har søm jo ikke noget med bolte eller skruer at gøre, så det er egentligt uden for emnet. Jeg kunne bare ikke lige mindes hvad boltpistoler var.

  • 0
  • 0

Jeg mindes ikke at man kalder søm til hydrauliske sømpistoler til træ arbejde for skudsøm.

Det kan du godt have ret i. Jeg måtte selv google "skudsøm", og var måske lidt hurtig på aftrækkeren. :-)

  • 0
  • 0

@Mogens Hansen: Dit spørgsmål er uden mening, for bolte havde slet ikke gevind, da ordets betydning blev dannet. Det fremgår af min artikel herover, hvor jeg bl.a. skriver:
Klip:
"Bolt" menes at stamme fra længe før gevindet blev opfundet, nemlig som betegnelse for en trænagle, der så bliver overført til også at dække en stålstang, f.eks. en pil til en armbrøst eller en slå, til at skyde for en dør (skudrigel). Endnu senere bliver det så betegnelsen for en stålstang med hoved og gevind.

Sondringen mellem skrue og bolt er og bliver noget sprogligt rod, som ikke nok så megen ingeniørlogik kan rette op på - sproget går sine egne veje, og vi får næppe has på hverken unbrako- eller maskinskruen, selv om der rettelig er tale om bolte.
Vh. Erik

  • 0
  • 0

har mange betydninger.

Hjulbolten i fiat 500 har intet gevind men er en stålstang på Ø15 x 150mm
Ambolten er ikke forsynet med gevind, selv om mange smedelærlinge er blevet bedt om at skifte klangpulver på hornet :o)
En maskinbolt kan have et hoved med spændeflader i den ende og gevind i den anden
Unbrako hedder skruer til og med M12 og bolte derover

  • 0
  • 0

Det er stadig meget nemmere at slå en skrue i, end det er at skrue et søm i.
Nå, så er den tråd ødelagt ;)

  • 0
  • 0

Citat:-----"Ambolten er ikke forsynet med gevind, selv om mange smedelærlinge er blevet bedt om at skifte klangpulver på hornet "--------

eller at hente en amboltfil.

En skrue /Schraube er i følge Duden --en bolt med gevind i den ene ende og et hoved i den anden.

En bolt/ Bolzen er en træ- eller stålstift til at forbinde træ- eller metaldele.

En stift/Stift (kommer fra gammelhøjtysk (ght) steft= torn/Dorn og betyder et tyndt, langt, i den ene ende tilspidset, træ-eller metalstykke.

Ambolt har vel intet med en "bolt" at gøre. Hverken af form eller af betydning. Ambolt = Amboss, kommer fra ght bozen = schlagen stoßen klopfen/ slå, støde, banke.

Det gælder altså kun hvis man ikke støder sig ved fælles dansk-tysk sprogudvikling

  • 0
  • 0

Ok, her står jeg af. Jeg har aldrig hørt om unbrako. Jeg troede først at det var en skrivefejl og at der skulle stå umbrako(nøgle) - men det passede ikke ind i sammenhængen. Hvad er unbrako?

  • 0
  • 0

Nej, nu må du stoppe disse ligegyldigheder - alle andre ved, hvad der menes med en 'unbrakoskrue' og en 'unbrakonøgle', selv dem, der fremstiller dem. Læs f.eks. her: Unbrako socket screws are used in machine tools, tools and dies, earth moving and mining machinery, and a wide range of industrial and engineering applications....
Vh. Erik

  • 0
  • 0

Ja, selvfølgelig hedder det en umbrakoskrue, nu du siger det. Jeg tror jeg blev forvirret fordi i bueskydning, snakker man generelt om bolte til fastgørelse af de forskellige ting - selvom det i virkeligheden er umbrakoskruer, efter hvad du henviser til. Måske en amerikanisering (fordi meget bueskydnings udstyr kommer fra USA).

  • 0
  • 0

Hvordan passer en fransk skrue ind i billedet. Den har både trægevind og boltehoved.

En gang på Storebælt skulle en dansker forklare en englænder noget om samling af stilladser.

Han sagde derfor til den noget forbløffede englænder: "What you need is a french screw".

Christian & Lynch!

Nu vil jeg gøre det meget enkelt for jer og mange andre:

Du har ret med den franske skrue, og det skyldes alene, at Lynch indrager et (bolte-)hoved, hvilket ikke er korrekt!

En bolt kan være uden hoved (stagbolt og andre typer uden hoved), men alle bolte har et gevind (ensartet stigning og profil over hele længden med gevind), medens en skrue har en uens type riller, skruegang eller lignende. En bolt kan skrues i et tilsvarende indvendigt gevind, det kan en skrue ikke!

At bolte kan være meget andet er en anden (gammel) sag, jvf. flere indlæg (bolt til armbryst, lås m.v.).

  • 0
  • 0

Under min uddannelse til klejnsmed fik jeg den opfattelse at en bolt opfattes som de gamle nitter og bolte. hvor trækstyrken fra nedkølingen/hærdningen af bolt og nitte afløses af en bolt med et relativt fint træk-gevind , modsat de fleste skruer som har en større stigning da de trækker gennem lettere materialer .

så en skrue er en autonom sammenføjning , og en bolt er ikke en skrue , men en bolt der skrues sammen med en møtrik.

  • 0
  • 0