Hvad er definitionen på et bjerg?

Jimmy S. Nielsen spørger:Min søn på 6 år stiller ofte inspirerende og drilske spørgsmål som sætter min tekniske viden på prøve.

Dette spørgsmål vil jeg gerne sende videre til ekspertpanelet, da jeg ikke selv kunne svare...

Jeg ved at Mount Everest er det højeste bjerg på Jorden, men hvad er det mindste?

Dette spørgsmål handler basalt set om klassificering, så hvornår er et bjerg et bjerg og ikke noget andet?

Jens Morten Hansen, Statsgeolog, adj. professor, lic. scient ved GEUS, svarer: Man kan sådan set ikke sige, hvor lille et bjerg kan være - ud over den forskel der ligger i selve sproget.

Et bjerg er større end en bakke. En bakke er større end en høj. En høj er større end en tue. Og en tue er større end ingenting.

Der skal altså være noget at sammenligne med i nabolaget, og man kan derfor ikke sætte tal på, hvor lille verdens mindste bjerg er.

Man kan også skelne mellem bjerge, bakker, høje og tuer ved at se på bjergets, bakkens, højens eller tuens egenskaber.

Ved et bjerg - eller et fjeld - vil man normalt forstå noget, der er meget gammelt og består af hårde bjergarter, som er millioner af år gammelt og hænger sammen med den dybere undergrund, mens en bakke eller en høj består af noget, der er yngre og ligger ovenpå undergrundens hårde bjergarter.

Men selv meget gamle bjerge kan være ganske små. Tager man f. eks. til Sverige består de fleste af landskabets bjerge, bakker og høje af hårde og meget gamle bjergarter. De består af granit og gnejs, de hænger sammen med den dybe undergrund, og de kan være lige så små som en lille dansk bakke eller høj af ler, sand og grus.

Bakker i Danmark er ikke millioner af år gamle, men aflejret under sidste istid for ca. 15.000 år siden. Og en dansk bakke kan godt være meget større end et lille svensk bjerg, selv om det normalt er omvendt.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Walking up a hill, climbing down a mountain.

Hvis man på toppen af en bakke, stabler nogle sten, så bakken i alt bliver mindst 1000 meter høj, vil man vandrede ned ad et bjerg. Sådan cirka er definitionen på et bjerg.

I praksis er et bjerg defineret af en kombination af fysiske faktorer af en art der tilsammen næppe opfattes objektivt.

Irland har for eksempel mange bakker og bølger og dertil nogle få ekstra høje bakker hist og her, som når op i en højde på knap nok en kilometer, sådan cirka, og de burde være bjerge, men der er moser på toppene, man vader i våde enge, som gør det vanskeligt for en hjerne at definere sådanne steder som bjerge. Til gengæld, fra afstand, når man betragter disse "bjerge", ligner de bjerge, fordi geografien i øvrigt betyder at skyer ofte hærger deres toppe med tåge og regn, som normalt er et tegn på at bjerge er høje nok til at være betegnet som bjerge. Ved nærmere eftersyn, skuffer de, også uanset at man hist og her finder ægte klipper og at klatring bliver nødvendigt, der er kun bakker i Irland, konkluderer man, hvis man har besøgt de fleste af bakkerne.

Norges fjelde burde være bjerge, og de er fuldt ud høje nok til at være bjerge, men de er typisk meget langstrakte og deres sider ligner at være vandslebne og ofte så stejle at de er nær ved at være lodrette, og de stiger ofte direkte op fra fjordes vandoverflader, så usædvanlige i forhold til normale bjerge, at det er relevant at kalde dem for noget andet, altså fjelde. Det er først når man vandrer i Jotumheimen, hvor Norges højeste punkter er, cirka 2500 meter, at man begynder at få fornemmelsen af at befinde sig i bjerge, en fornemmelse der bliver smadret lige så snart som at man får øje på en tømt gletsjerdal som man behøver at vandrede nedad i, for da indser man at også disse høje steder reelt er sædvanlige stejle norske fjelde. Fjelde, sådan som jeg opfatter det, er bjerge hvor gletsjere har ødelagt bjergene og hvor disse gletjere er forsvundne.

Bjerge, rigtige bjerge, er steder hvor højdeforskelle, de klippeagtige skråninger, især kun er skabt af Jordens geologi og hvor kun vinde og regn og sne og kulde og hede har eroderet, ikke forsvunden is i form af forsvundne gletsjere. Sådanne steder er typisk mindst to kilometer høje i forhold til havets overflade, og det er steder hvor man typisk vandrer meget vandret, for hver meter at man vandrer opad eller nedad, som betyder sædvanlig vidunderlige bjergvandringer og skiløb når der er sne, og hvor man kun øvest oppe finder tinder, det vil sige meget stejle skråninger, stejle fordi gletsjere typisk har hærget bjergsiderne og måske stadig til en vis grad gør det.

Der er en sandhed, at vi visse steder i Danmark har nogle bakker der er så stejle og høje, at de byder på en værre stigning i cirka tyve minutter, end mange bjerge byder på. Det er i den forstand, at Himmelbjerget er en udmærket betegnelse, men, det er helt til grin, hvis man har set Alperne. Hvis man kommer til Østrig, vil man synes at der er mægtige bjerge, som der er, men det er først når man ser de rigtige Alper, nær grænsen imellem Frankrig og Italien og Schweiz, at man begynder at forstå hvad bjerge er. Bjerge er livsfarlige steder, det er også en udmærket definition, steder hvor kan ikke overlever, medmindre at man evner at forstå klimaet, lavinerne af klipper eller sne, og pludselige vandstrømninger efter regnvejr eller tøbrud, eller nedkølingerne på grund af skyer, eller de pludselige storme, også snestorme, eller tordenstorme med voldsomme lynledslag og hagl, eller nu og da en bjørn eller et vildsvin. Hvis man har en usikker fornemmelse, en fornemmelse af fare, befinder man sig typisk på et ægte bjerg.

  • 0
  • 0

Kører du cykel gælder det altid,på vej op er det et bjerg,på vej ned er det en bakke.

  • 0
  • 0

ja og en båd kan stå på et skib men et skib kan ikke stå på en båd..

  • 0
  • 0

Det største bjerg i verden hedder altså Mauna Kea. Grunden til at det tit bliver overset er sikkert, at foden står under vand.

  • 0
  • 0

Blot en lille korrektion - definitionen, der vist ikke er internationalt anerkendt, heller ikke i England, refereres rigtignok i ovenfor nævnte film, men der er altså tale om en højde på 1000 engelske fod, ikke meter. Altså ca. 1/3 så højt.

Filmen foregår iøvrigt i Wales, og hele pointen med filmen er beboernes skuffelse over at måtte konstatere at walisernes stolthed, den højeste bakke i landet, ikke opfylder de officielle krav til at være et bjerg, idet der mangler nogle få fod, hvorefter der igangsættes et større arbejde med at flytte sten op på toppen, så bakken kan vokse sig til et bjerg

Er der nogen der ved om definitionen stadig officielt gælder (altså i Storbritanien) og hvor udbredt den i givet fald er?

  • 0
  • 0

Guldbjerg...Himmelbjerget med naboen Ejer Bavnehøj... Rasmus Bjerg=Esrasmus Montanus...

Bjerge, høje klinte og bakker er vel alle udtryk for naturelementer der er har det særpræg at de er højere end deres omgivelser.

Hvis man beskriver Svejts, Østrig og Frankrig taler man om alpelande med høje alper og bjerge eller bjergrige lande. I Frankrig har man Auvergnes højland der bestemmt også er et bjergrigt område.

Hvis man på dansk siger:" Jeg har været oppe på et bjerg" så har man været oppe på toppen af en stenkolos af betragtelig størrelse. MontVentoux,Etna,Mont Blanc,Vesuv,Teide,Galdhøpiggen,Hevellyn eller lignende.

  • 0
  • 0

I teksten skrives: "Ved et bjerg - eller et fjeld - vil man normalt forstå noget, der er meget gammelt og består af hårde bjergarter, som er millioner af år gammelt og hænger sammen med den dybere undergrund, mens en bakke eller en høj består af noget, der er yngre og ligger ovenpå undergrundens hårde bjergarter." Hmm: Vel egentligt ikke rigtigt: Hvad så med et affaldsbjerg - det er hverken gammelt eller hårdt - og jeg tror nok, at man vil blive udleet, hvis man begynder at omtale sådanne bjerge som tuer eller bakker - medens høje måske ville kunne gå an.

  • 0
  • 0

Den eneste (nogenlunde) faste definition, jeg er stødt på, er i Doc. 8168. PANS-OPS Aircraft Operations, som definerer "Mountainous area" som et omåde, hvor der forekommer højdeændinger på mere end 900m (3000ft) indenfor en radius på 10NM (sømil) (svarende til 18,52km). Så, hvis der kun er tale om bjerge i "mountainous areas" kan et bjerg aldrig være mindre end 900m i forhold til det omgivende terræn, forudsat at mountain(eng.)=bjerg(da.).

  • 0
  • 0

Sjovt nok har min søn i 4. klasse lige haft om dette i geografi, så jeg kan med sikkerhed sige at her i Italien definerer man bjergområder som områder med tindehøjder over 600 m. Men denne definition gælder altså KUN i Italien. Bruno Messerli og Jack Ives har fremsagt en mere universel definition i deres bog "Mountains of the Word", som beskriver bjergområder som områder hvor tilstedeværelsen af altitude og stejle skrænter, som sammen eller hver for sig forårsager en marginalisering med hensyn til nyttebrug og tilpasning for mennesket. Måske lidt for filosofisk for dette forum :-)

  • 0
  • 0

Jeg slog lige "bjerg" op i Wikipedia og her nævnes: "I Encyclopædia Britannica, er et krav en minimumshøjde på 610m." Jeg har altid ment et bjerg skulle være over 1000m, men altså ikke mere.

  • 0
  • 0

"I Encyclopædia Britannica, er et krav en minimumshøjde på 610m." Er det en højde over havet (altitude) eller i forhold til omgivende terræn (height)? Det er nok nødvendigt at have noget med stigning og en minimumændring med i definitionen jfr. Doc 8168. Hvis der kun er et højdekrav vil en højslette kunne udlægges som et bjerg. Hvis der ikke er krav om en højdeændring (skråning), vil en tue på højsletten også kunne kvalificeres som et bjerg.

  • 0
  • 0

Having family in Hirtshals for many years, my wife and I were always greatly amused by places with names like Degnbjerg (81m), Vennebjerg, Gammel Roennebjerg and so on. The best reason we have been able to think of that these places should be called mountains is that they were probably dry when the whole area was mostly marshland. Presumably any dry spot was pretty much of a "mountain" then.

Who cares about when a mountain is a mountain. Just sit back and enjoy the "wacky" discussions that come from it. My favourite is to throw in the time when my mother-in-law, then in her 80s walked up Himmelbjerget, though she did hold on to my arm for part of the way... (Do you think it was because she was a tough Dane, or just to show a softy English son-in-law how to do it:-)

  • 0
  • 0

Som Normann har jeg en litt anderledes tolkning enn den gængse Dansker tror jeg. Når vi i Norge taler om Bjerg så mener vi fast grundfjell som man så ikke finder i Danmark (Bornholm undtaget) En sand eller sten eller jordhaug kan således aldrig blive et Bjerg fordi der ikke er snak om grundfjell. Vi kan godt bruge betegnelsen Fjell, selv om det i realiteten kun stiger få meter over havet, men kun om der er på tale om faktisk grundfjell. Størrelsen er ikke så viktig per definition, skjønt vi vil nok kalle et lille fjell for en klippe. Fjell med myke afrundede kanter, gjerne nede ved havet, kaller vi for svaberg.. der har vi da "Bjerg" med, noget der kun tilsier at der er tale om grundfjell igen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten