Kristian Kruse spørger: Hvad er afgørende for, hvilken type sne der falder?

John Cappelen, seniorklimatolog på DMI, svarer:

Sne er nedbør i form af iskrystaller, der er sat sammen i smukke strukturer som snefnug. Det falder overalt på vores klode, men langtfra lige ofte. Hyppigheden af snefald varierer med årstiden, breddegraden, højde over havet samt andre lokalgeografiske faktorer. I området nær ækvator sner det langt mindre end på højere breddegrader, men der er sne på de højeste bjergtinder. I for eksempel Ecuadors Andesbjerge ligger der sne året rundt på toppen af det 4.690 meter høje vulkanbjerg Cayambe. Bevæger man sig fra ækvator mod polerne, stiger forekomsten af sne, trods det faktum at polområderne får relativt lidt sne. Ved polerne falder der nemlig generelt mindre nedbør.

De smukke og forskellige fnug bliver til
Snefnuggenes allerspædeste stadium findes i de områder af skyerne, hvor temperaturen ligger mellem cirka 5 og 20 graders frost. Luften skal indeholde små underafkølede vanddråber og små støvpartikler eller andre fremmedlegemer. De underafkølede vanddråber fryser fast på partiklerne og danner bittesmå ispartikler med en diameter på op til et par millimeter.

Med tiden fryser mere vanddamp til is på ispartiklerne, samtidig med at vanddråber langsomt fordamper. Det får de bittesmå ispartikler til at vokse til større iskrystaller og snefnug. Denne proces giver snekrystallerne deres karakteristiske, smukke sekskantede struktur.

Snekrystallerne har uendeligt mange forskellige former. Flere faktorer påvirker iskrystallernes form. Luftens temperatur, der hvor krystallet er dannet, har afgørende betydning, men også luftfugtigheden spiller en rolle.

De karakteristiske smukke tre-armede og pladeformede snekrystaller, der har en forgrenet 'dendritisk' form som en stjerne med grannåle på, dannes for eksempel normalt, når temperaturen i skyen ligger mellem 12 og 16 graders frost. Mens de mest simple sekskantede pladeformede krystaller bliver til ved temperaturer lige under frysepunktet. Sekskantede stave formes ved 6 til 10 graders frost og igen under -22° C.

Sandsynligheden for, at to snekrystaller bliver fuldstændig ens, er ekstremt lille. Hvert krystal er bygget op af uendelig mange vandmolekyler med hver deres afvigelser i brintatomets opbygning. Alene det umuliggør næsten, at to iskrystaller kan være fuldstændig ens. Der er dog ikke nogen kendte videnskabelige love, som forhindrer det.

Et par snefnug kan godt umiddelbart være visuelt meget identiske, hvis deres omgivelser var tilstrækkeligt ens, da de voksede. Sandsynligheden for, at det stiger, hvis de vokser op meget tæt på hinanden.

Forskerne har endnu ikke fuldstændigt forstået alle de fysiske processer, der er i spil ved dannelsen af iskrystaller, og der forskes forsat flittigt i emnet.

Fnuggenes lange rejse ned til jordens overflade
Sne er ikke bare sne. Fælles er dog, at det er nedbør, der falder ud af en sky i form af iskrystaller, sat sammen i smukke strukturer som snefnug. Disse findes så i rigtig mange forskellige varianter.

Der er stor forskel på frostsne, tøsne og slud. Er der frostvejr ved jorden og hele vejen op i skyerne, falder sneen som frostsne. Den knirker og knaser, når vi går på den, og giver godt føre til både kælk og ski.

Ligger temperaturen ved jordoverfladen lige over eller tæt på 0° C, smelter nogle af snefnuggene, så snart de rammer jorden. Det kalder vi tøsne. Denne type sne er ikke at foragte, når der skal laves snehuler, snemænd og snebolde, fordi den er let at få til at klistre sammen.

Hvis luften er så varm, at de mindste af snefnuggene smelter helt, inden de rammer Jorden, bliver nedbøren til en blanding af små vanddråber og våde snefnug. Det kalder vi slud. Jo længere tid snefnuggene falder gennem luftlag med positive temperaturer, desto flere af snefnuggene smelter, før de kommer til overfladen. Når alle fnug smelter, får vi regn.

Ud over disse tre velkendte former for sne findes der mange andre typer 'hvid nedbør'. Med i familien af sne regnes kornsne, iskorn, isnåle og enkelte snestjerner.

Kornsne er vinterens finregn. De er dannet af finregnsdråber, der på vej til overfladen er frosset til små korn. Iskorn er smeltede iskrystaller, der på vejen ned fryser igen til små iskugler. Både kornsne og iskorn forveksles af mange med hagl. Helt specielle typer vinternedbør som isnåle og enkelte snestjerner falder kun i stille og meget koldt vejr, under -20° C.

På vejen fra skyen til jordoverfladen skal snefnuggene på en lang rejse gennem flere luftlag. I helt stille vejr falder de roligt ned gennem luftlagene. Undervejs påvirkes fnuggenes form af luftens temperatur og fugtighed samt eventuelle sammenstød med andre fnug eller vanddråber i luften.

Der skal ikke meget vind eller turbulens til i luften, før snefnuggene kommer til jordoverfladen ad kringlede omveje. Fnuggene er lette (som minimum i deres tidlige stadier) og har til tider et stort overfladeareal, som vinden kan påvirke. Det kan holde fnuggene svævende længe. Jo længere rejsen til overfladen bliver, desto mere bliver fnuggenes form og karakteristika påvirket af luftens varierende temperatur- og fugtighedsforhold.