»Det bliver for uoverskueligt for os med alle de MgO-sager. Derfor indstiller vi nu aktiviteterne.«
Sådan lyder beskeden fra Knud Boel Troelsen, administrerende direktør i Boel Living. Firmaet startede i 2006 som leverandør af fabriksbyggede huse og nåede ifølge Knud Boel Troelsen at levere 2 gange 15 rækkehuse i henholdsvis Tjørring og Gjellerup ved Herning. Sidste år klagede en beboer i et af husene over fugtproblemer, og den efterfølgende undersøgelse viste, at der var brugt MgO-plader i husene. Pladerne indeholder blandt andet magnesiumklorid og suger derfor fugt fra luften. Når pladerne er helt mættede, ‘sveder’ de saltholdigt og derfor korrossivt vand, der kan få beslag og skruer til at ruste.
Boel Living blev i 2013 rekonstrueret efter en konkurs i moderselskabet 3 Boel, og Knud Boel Troelsen fortsatte med at levere huse - dog ikke fremstillet på fabrik. I de ca. 15 huse, han nåede at opføre frem til 1. marts i år, er der også brugt MgO-plader.
»Det er yderst, yderst uheldigt, at de plader er blevet brugt i vores huse. Det er min opfattelse, at man er nødt til at skifte dem, hvis de huse skal kunne stå i 100 år - som man jo forventer, når man køber et hus,« siger Knud Boel Troelsen.
Han opfordrer husejerne til at kontakte en byggesagkyndig for at få undersøgt deres huse - og så efterfølgende henvende sig til det selskab, som Boel Living har haft en byggeskadeforsikring hos.
Der er imidlertid nogle af husene, hvor der ikke er tegnet byggeskadeforsikring, fordi de er opført, før det 1. april 2008 blev lovpligtigt for professionelle bygherrer at forsikre sig. De vil ikke kunne rette deres erstatningskrav mod virksomheden, for den er lukket. Så det er kun, hvis de har en ejerskifteforsikring, at de kan håbe på at få erstatning.
For beboerne i de huse, Boel Living har opført efter rekonstruktionen, vil kravene ifølge Knud Boel Troelsen formentlig skulle rettes mod de totalentreprenører, der opførte husene for Boel Living, fordi det var totalentreprenørerne, der valgte at bruge MgO-pladerne.
»I vores fabriksfremstillede boksbyggerier var det os, der valgte at bruge pladerne, men i de nyere huse har vi ikke foreskrevet, at det var den pladetype, der skulle bruges. Det valgte totalentreprenørerne selv,« fortæller han.
Trods MgO-sagerne er Knud Boel Troelsen ikke helt færdig med byggeri. I 2013 stiftede han virksomheden Huskoncept Aps, som han nu overvejer at bruge til at udvikle et hus, hvor der slet ikke indgår organiske materialer i konstruktionen.
»Træ er et fantastisk materiale. Det er meget brugt og meget nemt at arbejde med, Men der er altid en latent risiko for råd og svamp. Min egen konklusion er derfor, at hvis man kan lave en bygning, hvor træ ikke indgår i den bærende konstruktion, så har man fjernet en stor risikofaktor. Det arbejder vi på at udvikle nu, men vi er ikke aktive i markedet. Og det er uvist, om vi nogensinde bliver det.«
En anden lærdom er, at materialer kan købes for billigt.
»De her MgO-plader var jo Kina-produkter, som man valgte på grund af prisen. Man har brug for plader i moderne byggeri, men fremover vil jeg holde mig til plader fra nogle af de store europæiske producenter, hvor man er sikker på, at der er økonomiske muskler bag.«
"Vi har klokket i det, og vi kan ikke finde ud af at tage ansvar og hjælpe/vejlede folk i situationen - så vi lukker firmaet, ring til jeres forsikring! Oh, og til jer der byggede før 2008, her er en lang næse og en hvid pind"
Det er utroligt at sådan en mand kan slippe afsted med det.....
Følgende står i faktaboksen:
"Efter to-tre uger med vedvarende høj luftfugtighed er pladerne mættede, og saltvand begynder at dryppe af."
Det er da utroligt, at disse pladers uheldige egenskaber ikke har været opdaget noget før. To-tre uger er jo ikke lang tid. Der må da være en del byggearbejdere gennem de senere år, der har studset over, at pladerne suger vand. Er det tegn på, at man helt har mistet fornemmelsen for de materialer man arbejder med i husbyggeri og bare gør hvad enelleranden skrivebordskonstruktør/-ingeniør har tastet ind i sit regneark?
Ja, undskyld den lettere krakilske tone - men dette kunne måske være tegn på, at der er andre problemer i moderne byggeri, end at man 'blot' har indkøbt materialer, der helt åbenlyst ikke dur'..?
Du tager fejl Lars. Der er ikke skyggen af svindel fra entreprenørens side. Vi har derimod en hel byggebranche som i jagten på billige varer har lukket øjnene for at kvaliteten svarede til produktets pris.
Lav pris = lav kvalitet.
Samt at de alvorlige problemer med produktet af en hel byggebranche er blevet ignoreret i årevis, selv efter at skaderne havde vist fatale fejl ved produktet.
Men produktet var jo billigt, så derfor har en samlet branche valgt at ignorere problemet.
Kommentarer (7)