Husejere står i kø for at få solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Husejere står i kø for at få solceller

Solcelleanlæg er blevet så populære hos de danske husejere, at ventetiden på behandling af deres ansøgninger om godkendelse til en nettomålerordning til solcelleanlæggene nu er oppe på tre måneder.

Det drejer sig om så mange ansøgninger, at Energinet.dk har sat ekstra personale til at behandle ansøgningerne, oplyser Nicolaj Nørgaard Petersen, der er kundechef hos Energinet.dk.

Antallet af private solcelleanlæg er næsten tidoblet i løbet af 2012. Således har Energinet.dk nu registeret 31.538 anlæg i drift, hvor antallet ved årsskiftet var 3.630.

De private solcelleanlæg leverer nu 163 megawatt.

Læs mere på Epn.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes proceduren er noget uklar mht. hvornår man skal gøre hvad.

Først skal man have et GSRN-nummer, men for at få det, skal man angive "Dato for idriftsættelse". Det antyder lidt an man skal have anlægget monteret!

Men "anmodningen om nettoafregning" kan man først få når man har et GSRN-nummer.

Hvad gør den stakkels ansøger, hvis man får afslag på sin anmodning?

Martin.

  • 0
  • 0

Det er jo ret ligegyldigt. Hvis du har en god gammeldags måler så vil den bare køre baglæns ligeså snart anlæget er koblet til. Og vupti har du nettomåler ordning.

Virker kun med en blakket moral.

  • 0
  • 0

For nogle år siden kunne man købe små invertere til at sætte i en stikkontakt. De kunne måske tage nogle hundrede Watt svarende til en god kvadratmeter solcelle, og det kunne vel stadig være aktuelt, hvis man ikke producerer særlig meget. Det blev vist aldrig officielt tilladt herhjemme, men det kunne måske få en opblomstring hvis de officielle ordninger bliver for besværlige/dårlige og uigennemskuelige.
Mit eget forbrug, efter nøjere eftersyn, ser ud til minimum at ligge lige over 200W. Middelforbruget er omkring 500 til 600W med store peaks ved vask og mad selvfølgelig.

  • 0
  • 0

Nej ,med en "god gammeldags måler" så kører den ikke baglæns. Det kan godt være, at skiven kører baglæns, men tælleværket gør ikke. Trust me, I have tried.
Jeg mistede selv 14 dages produktion der blev foræret til jer allesammen i maj i afventen på at DONG kom og skiftede måleren.

  • 0
  • 0

Nej ,med en "god gammeldags måler" så kører den ikke baglæns. Det kan godt være, at skiven kører baglæns, men tælleværket gør ikke. Trust me, I have tried.
Jeg mistede selv 14 dages produktion der blev foræret til jer allesammen i maj i afventen på at DONG kom og skiftede måleren.

Du har været så uheldig, at have en af de relativt få skivemælere, hvor tælleværket er spærret mod at køre tilbage. Der er et lille symbol på forsiden af mærkepladen der viser dette.
Min fungerede fint baglæns i mange år, ind til der kom digital dobbeltmåler op for nyligt.

  • 0
  • 0

Svend, hvordan virker sådan en simpel inverter ?

Ligesom de store. Måske de ikke er så avancerede med at trække maksimal effekt ud af panelet, men princippet er det samme.
Jeg mener at huske at det var tilladt i Holland.

  • 0
  • 0

Den model jeg kender til, er lige så avanceret som de store, med MPP Tracking og sikring mod ø-drift. Kun er effekten kun 100 W svarende til 1 panel. (på den tid var største panel 110Wp)

De har været på positivlisten, men det er 10 år siden.

Den lille hollænder OKE-4 kunne levere 100W AC.

Fordelen var, at hvert panel fik sin egen inverter. (I en streng dør hele strengen hvis eet panel rammes af skygge, med seperate invertere er det kun det ramte panel der nedlægger arbejdet.)

OKE-4 laves ikke mere.

Desuden vil de ikke kunne anvendes i dag da "kloge" mennesker har besluttet at man i dag skal kunne afbryde forbindelsen mellem solcellerne og inverteren. (OKE-4 var designet til at sidde bag på panelet).

Nå, jeg stopper inden jeg bliver løbet overende af endnu flere "kloge" mennesker.

  • 0
  • 0

... men de skal være installeret fast med egen sikringsgruppe etc og tilmeldt energinet.dk

Der er flere systemer med mikroinvertere på positiv listen.

Med moderne paneler med bypass dioder er der heller ikke hele strengen af paneler der falder ud blot fordi der er skygge på et panel. Men har man skyggeproblemer kan merprisen for et anlæg med en inverter per panel måske stadig svare sig.

Største fordel er dog at der samtidig er mulighed for overvågning på panelniveau så man kan se hvordan anlægget yder

  • 0
  • 0

Når anlægget er et standardprodukt under grænsen på 6Kw, er der så noget, der skulle forhindre en godkendelse, er det ikke bare et gummistempel?

  • 0
  • 0

Når anlægget er et standardprodukt under grænsen på 6Kw, er der så noget, der skulle forhindre en godkendelse, er det ikke bare et gummistempel?

Jo, det er mest registrering af produktionsenheden.

Er kravene opfyldt følger godkendelsen automatisk (når de når igennem bunkerne)

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

De private solcelleanlæg leverer nu 163 megawatt.

Og det skriver ing.dk her midt i Oktober!

Kræver det ikke at alle solceller står vinkelret på solen, at solen skinner med 1kW per m², og at celletemperaturen (ikke lufttemperaturen) ikke overstiger 20° celsius?

Mon ikke artiklens forfatter har fejlfortolket, så der i virkeligheden er tale om at der er tilmeldt solceller med en samlet peak effekt på 163 MWp til at kunne udveksle strøm på nettet.

1) I praksis vil ydelsen på det absolutte peak på disse nordlige breddegrader ligge på 10% lavere effekt.

2) Ydelsen falder 10% de første fem år, og 20% på 20år, så inden vi får sat ret meget op kan vi på det grundlag regne med 10% lavere effekt, hvis der skal være fornuft indblandet skal vi op på 4-8.000 MWp og det kan ikke, og vil ikke blive udført på en sæson.

3) Ikke alle solceller bliver monteret stik syd, faktisk bliver en del splittet øst vest, hvor meget der mistes, og hvor mange celler der afviger fra stik syd, og den optimale vinkel mod solen er svært, men mon ikke vi skal regne med 10% lavere effekt på den konto.

4) Det er svært at forestille en sommerdag med fuld sol uden at temperaturen i solen stiger til over 20° celsius, er det rimelig at regne med en nedgang i effekten på 20% her?, vi kan selvfølgelig også være begunstiget med cumulusskyer og kølig vind, så køles solcellen under skyen af så den kan peake lige efter skyen, men så må vi tilsvarende formode at der konstant er en stor del af bestanden af solceller der ligger under andre skyer, det giver altså stadig 20% lavere effekt.

5) Skygger koster også en del men hvis vi kun går efter peak effekten sankthans dag, når solen står højest, vil jeg antage at der ikke er skygger.

Er der nogen der har et bud på hvilken peak effekt der i praksis kan trækkes ud af 163MWp, dem vi har monteret, ikke noget med andre typer eller trackingsystemer, og kun den halve time sankthans dag, med alt den hjælp vi kan få fra vejrguderne?

  • 0
  • 0

Det er forståeligt nok, men det giver af og til nogle besynderlige råd.
Det værste jeg har set er:
"Solceller kan blive en dårlig investering uden samtidig efterisolering".
Denne sammenkobling er fuldstændig uden hold i nogen som helst virkelighed, og er kun en tand værre end påstanden at man bør efterisolere for at installere varmepumpe.
Det sidste er kun under den forudsætning at radiatorvandet skal være for varmt uden efterisolering.
Brancherne skulle måske overveje at skrue lidt ned for de gyldne råd, inden de mister troværdigheden helt.

  • 0
  • 0

@Michael Eriksen

Det er der så ingen grund til at antage. Det er bare garantiforpligtigelsen. I praksis sker der ingen degradering over 25 år.

Du henviser til en rapport der ikke helt afkræfter påstanden, den handler om 20 solpaneler som sættes op i 1981, alle målinger er fra den tid er gået tabt, så laves der nye målesæt 6 år senere, teorien er jo at hovedparten af faldet kommer indenfor de første 5 år, men der er ligesom ikke noget at sammenligne med, men på de næste 25 år falder ydelsen kun 3,8%, og her står en eneste celle for 1,8% ved at den har halveret sit panels ydelse.

Hvis vi antager at vi hurtigt opdager og får udskiftet det panel der går i stykker efter 6 år, så mister vi altså kun 2% de næste 25 år, men rapporten siger intet om faldet de første 6 år.

En god rapport ved at den er fra Sverige, jeg kunne godt forestille mig at halvledere ældes hurtigere under varmere himmelstrøg, peak temperaturerne er nok nogenlunde ens, dog lidt snyd at solcellerne har stået på en lille ø, hvor vand hele vejen rundt jo netop har begrænset peak temperaturerne, de har ikke forsøgt at snyde, det var bare den optimale placering indtil øen blev forbundet med hovedlandet.

Jeg bemærker også at der på billedet af panelerne fra den første placering i 1981 er 30 paneler, og at der kun genbruges 20 på øen, mon rivningsfirmaet har kasseret de 10 dårligste, inden man sender de 20 paneler, først til test i Stockholm, og så videre til den lille ø.

  • 0
  • 0

så mister vi altså kun 2% de næste 25 år

Eftersom rapporten udkom i 2006 og solcellerne blev produceret i 1981 og sad på den første placering i 6 år, så kan vores effektab højst være over 18-19 år, ikke 25 år.

  • 0
  • 0