Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier

10. november 2017 kl. 10:263
Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier
Illustration: COWI.
En ny bydel uden for Lund i Sverige skal få sin fjernvarme fra overskudsvarmen fra to lokale forskningslaboratorier. Løsningen er lavtemperaturfjernvarme, hvor temperaturen skal reguleres så lidt som muligt for at spare på energien.
Artiklen er ældre end 30 dage

Arkitekttegning af European Spallation Source. Fotograf: Cowi Illustration: COWI.

I Lund skal en ny bydel forsynes af lavtemperaturfjernvarme. EU har nemlig netop bevilget 30 millioner kroner i støtte til det dansk-svenske projekt Cool District Heating.

Til den kommende bydel i Lund, Brunnshög, som består af lavenergibyggerier, skal der udvikles et fjernvarmesystem, som kan konvertere temperaturer helt ned til 40-45 grader til rumvarme det meste af året.

I første omgang skal energien til opvarmningen trækkes fra forskningslaboratoriet Max IV i Brunnshög, som er i stand til at levere energien til et mindre område. Forskningslaboratoriet har nogle af verdens mest kraftfulde røntgenapparater, der virker ved hjælp af partikelacceleratorer.

Fjernvarme fra forskning

Tanken bag lavtemperaturfjernvarme er at kunne spare varme fra nettet ved at sænke fremløbstemperaturen, så den passer til behovet i boligen, og lokalt at varme vandet op, når den er for lav. For elektromagneterne i acceleratorerne bliver hurtigt varme og skal køles ned med vand. Og det er overskudsvarmen og køleenergien fra denne proces, som primært skal bruges til fjernvarmenettet i den kommende bydel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Projektet handler om at udvikle og demonstrere løsninger på fremtidens fjernvarme, hvor man udnytter lavtemperaturoverskudsvarme og supplerer det med lokal opvarmning,« siger Reto Michael Hummelshøj, projektleder ved Cowi.

Processen bag Cool District Heating. Fotograf: Cowi Illustration: COWI.

Og fra Max IV vil de kunne trække omkring 6 MW til den første del af bydelen, som skal opvarmes fra forskningslaboratorierne. I 2025 vil et andet forskningslaboratorie, European Spallation Source (ESS), stå klar, og herfra skal der ligeledes trækkes energi fra nedkølingen af partikelacceleratorerne. Når dette kommer op at stå, vil man ramme en kapacitet på omkring 40 MW.

I alt vil det samlede årlige aftag ligge på 250 gigawatttimer pr. år.

Beboerne skal bidrage

»Udnyttelsen af lavtemperatursoverskudsvarmen skal suppleres med lokal opvarmning. Når temperaturen fra forskningscentrene bliver for lav, kan vi f.eks. supplere med lokal eftervarmning af det varme brugsvand eller mikrodosering af chlor til badevandet. I Cool District Heating-projektet skal vi teste en vifte af mulige løsninger,så vi har byggeklodserne til at projektere fremtidens fjernvarmesystemer« siger Reto Michael Hummelshøj.

Den første opvarmning skal altså veksles direkte fra overskudsvarmen. Det skal suppleres med varme fra den varmeste side af køleanlæggene. I visse tilfælde skal det så varmes yderligere, og det er her, man er ved at teste den mest rentable løsning.

Også i Høje Taastrup

Cool District Heating finder ikke kun sted i Lund. Også i Høje Taastrup skal overskudsvarmen fra blandt andet indkøbscentret City 2 bruges i fjernvarmenettet. Forskellen er dog, at i Høje Taastrup skal det eksisterende fjernvarmenet konverteres til et lavtemperaturfjernvarmenet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varmen, som afgives i City 2’s køleanlæg skal boostes til 55 grader af varmepumper, som ifølge Cowi kører på grøn energi fra blandt andet solcelleanlæg i området.

Projektet er bevilget af EU, og resultatet skal ligeledes udbredes til resten af Europa, så man kan drage erfaringerne fra det, som man fra Cowis hold kalder »en demonstration«.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
10. november 2017 kl. 15:05

Distributionsnettets pris får nødvendigvis større betydning når den energimængde, der fordeles er lille. Man må vel formode, at der i forbindelse med ansøgningen hos EU foreligger nogle beregninger som belyser dette forhold. F. eks. med optegnede kurver af energiprisens afhængighed af distributionstemperaturen, dels ved leveringsstedet og dels efter opgradering til brugbar energi. Det ville være oplysende, hvis vi fik sådanne med i artiklen :-)

2
10. november 2017 kl. 14:20

Hej Jens Det har du fuldstændig ret i, tak for heads-up. Jeg skriver den lige lidt pænere.

1
10. november 2017 kl. 13:56

kunne spare varmetab fra nettet ved at sænke temperaturen, når den er for høj, og varme vandet op, når den er for lav. ...

Hvad i alverden er meningen med denne sætning ??

Gætter på meningen er at lavtemperaturfjernvarme sparer varme ved at reducere nettets fremløbstemperatur til det minimum der er nødvendig for boligopvarmning, og istedet bruge lokal opvarmning f.eks med varmepumper når der skal bruges varmt vand.

mvh Jens