Hurtigt eller langsomt - hvad skaber arbejdspladser?

Lavere selskabsskat og færre afgifter. Regeringen vil med et snuptag forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne. Men nej, siger Ingeniørforeningen og en af Danmarks førende forskere inden for produktivitet: Det, der er brug for, er løsninger, som på langt sigt kan forbedre virksomhedernes produktivitet og teknologiske niveau, og til det er der brug for mere end skattelettelser.

Regeringens udspil blev præsenteret i tirsdags under overskriften 'Vækstplan DK', og i den kommende tid skal politikerne lægge arm om indholdet i den endelige reform. Fra erhvervslivets organisationer har der overvejende været positive kommentarer til planen, især fordi netop skatte- og afgiftsniveauet har været i særlig fokus fra den kant. Devisen er, at lavere afgifter og selskabsskat hurtigt vil skabe overskud og investeringslyst - og dermed flere arbejdspladser.

Uenigheden er altså også en kamp om, hvor hurtigt tingene skal gå: Skal der satses på tiltag, som reducerer omkostninger - og som måske har en tendens til at have en hurtig virkning - eller er det bedre at øge investeringer i f.eks. teknologi, som har en mere langsigtet effekt?

Parallelt med det er forskellige grene af erhvervslivet uenige om, hvilken type arbejdspladser der skal satses på. I værste fald risikerer vi at uddanne flere videnmedarbejdere, som der ikke er virksomheder til.

Et af regeringens kortsigtede og hurtigtvirkende forslag går på at øge virksomhedernes fradrag for hotelmoms fra 50 til 75 procent. I hotelbranchen regner man med, at det umiddelbart vil give 500 nye job. Det effekt så man dengang, at fradraget blev øget fra 25 til 50 procent i 2011.

En mere langsigtet løsning er en sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent. Hvad det isoleret set vil betyde for udbuddet af arbejdspladser, er der endnu ikke nogen, som er kommet med et bud på, men Lars Goldschmidt, der er direktør i DI, er overbevist om, at det er noget, som virker.

For DI's medlemmer er problemet nemlig, at der slet ikke bliver investeret nok ude i de danske industrivirksomheder. Argumentet er, at området skal have et boost, så der investeres mere, for kun på den måde vil ny viden og teknologi blive brugt og omsat til nye arbejdspladser.

10 forslag, som skal knække krisen

Ingeniørforeningen er blandt de aktører, der ikke taler for skattesænkning, men specifik investering i teknologi som det vigtigste redskab til at komme ud af krisen.

To statslige investeringer, der ifølge IDA er velfungerende, er offentlig teknologisk forskning og støtten til eksport. Derfor har IDAs formand, Frida Frost, også givet udtryk for, at kæden hopper af for Vækstplan DK, når der kun er afsat 25 mio. kroner til eksportfremmestøtte. IDA har selv foreslået 100 mio. kroner.

Bemærkelsesværdigt er det, at styrkelse af eksportfremmestøtten er det eneste forslag, som ikke omhandler lempelse af skatter og afgifter.

Regeringen har først og fremmest valgt at lytte til de dele af erhvervslivet, som mener, at en umiddelbar lettelse i skatter og afgifter har størst effekt.

En mere langsom vej, som IDA taler for, er at løfte det teknologiske niveau generelt ude i de mindre danske industrivirksomheder. De kan se frem til større skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter, men hvis de ikke ved, hvad de skal forske i, eller ikke har medarbejderne til at komme med i højteknologiske forskningsprojekter, nytter det ikke meget.

Ingeniørforeningens oplæg forud for regeringens vækstpakke hedder 'Sådan knækker vi krisen - 10 bud på vejen til vækst'. Budskaberne har enkeltvis været præsenteret tidligere.

Ingeniørforeningen går meget direkte efter teknologiinvesteringer som et middel frem for et mål. Ifølge foreningen er der for lidt i regeringens udspil, som understøtter den langsigtede teknologiske udvikling af de danske industrivirksomheder. Netop disse virksomheder mener foreningen er afgørende for, at der igen vil blive oprustet på medarbejdersiden - uden dem vil den fortsatte udsivning af job til udlandet fortsætte.

Analysen 'Højproduktive virksomheder' fra august 2012 danner hjørnestenen i IDAs argumentation for mere fokus på teknologi. I analysen fremhæves det, at virksomheder med den højeste produktivitet også har flest højtuddannet medarbejdere, de har højere eksport, omsætning og investeringsniveau, og de bruger mere på forskning og udvikling.

Det er den slags virksomheder, IDA mener, at vi skal have flere af i Danmark, og derfor skal kikkerten rettes mod de mindre virksomheder, der ganske vist er små lige nu, men som på længere sigt skal vokse sig store og dermed diske op med arbejdspladserne. Derfor skal der satses mere på teknologi over en bred kam lige fra undervisningen i folkeskolen til bedre uddannede innovationsagenter.

IDAs forslag får rosende ord med på vejen fra professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet. Han mener, at det er godt for diskussionen, at der er fokus på andet end skatter og afgifter. Det tvinger nemlig politikerne til at kigge lidt dybere og få fat i, hvad der i virkeligheden fungerer.

Fremtidens industrivirksomhed

På Aalborg Universitet forsker professor John Johansen i produktionsindustrien i Danmark, og selv om han synes, at IDAs forslag er sympatisk og ganske givet vil hjælpe, bekymrer tidsperspektivet ham.

For hvis først undervisningen i naturfag i folkeskolen skal øges, og man derefter skal vente på, at der kommer en ph.d. ud i den anden ende, er der en risiko for, at virksomhedssammensætningen har ændret sig, og der simpelthen ikke længere er de virksomheder, som man troede, man uddannede flere ingeniører til.

Udflagningen af virksomheder har allerede fjernet så mange tekniske arbejdspladser, at virksomhederne i dag i langt højre grad efterspørger samfundsvidenskabeligt og humanistisk uddannede. Så selv om alle ønsker at gøre det rigtige, så kan det være, at det allerede er for sent.

Fakta: IDAs 10 punkter

Ingeniørforeningens bud på Danmarks vej ud af krisen hedder 'Sådan knækker vi krisen - 10 bud på vejen til vækst'. De 10 bud er her vist i overskrifter.

  • Vækst i SMV´erne går via teknologibaseret viden.
  • Nye teknologiske vækstvirksomheder kræver risikovillig kapital.
  • Styrk eksport af dansk teknologi.
  • Efter folkeskolen skal 95 pct. være uddannelsesparate.
  • Styrk teknologi og naturfag i undervisningen.
  • Mangfoldighed skal styrke innovation og vækst.
  • Offentlige investeringer i teknologisk forskning skal fordobles.
  • Den korte vej er ikke altid den bedste vej til job.
  • Fjern barriererne for højtuddannede udlændinge.
  • Et stærkere Danmark kræver strategiske offentlige investeringer.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En af de ting vi alle må erkende er et problem fra arbejder til ingeniør, er at virksomhederne skal turde lære nye folk op. Det giver problemer i starten, men giver bonus efter 6-12 måneder. For man kan ikke blive ved med at uddanne folk der aldrig kommer ud i virksomhederne.

  • 1
  • 0

Hurtigt eller langsomt, er egentlig ikke så væsentligt, som at de bliver skabt. Det er jo en kontinuerlig proces, der pt er stillet i bero i DK. For det første, skal erhvervsklimaet i landet være så godt og tiltrækkende, som man i det hele taget kan gøre det. Dette er desværre politikernes opgave, men der kan vi ikke regne med nogen hjælp. Vælgerne kan ikke stemme på duelige emner, der kunne afhjælpe situationen; - de er for længst rejst til andre jagtmarker, hvor jordbunden er mere modtagelig. Eller de har nok med at få deres danske foretagende til at overleve, - bl.a i kamp med alle de myndighedskrav, de er pålagt. Udover det, er der ikke mange, der ønsker at bytte en erhvervskarriere ud med et liv på Christiansborg; - i øjeblikket er der ingen! Vore uddannelser skal genetableres, - fra underskolen og op. Fra de første klasser skal børnene fx uddannes i hvad arbejde er, hvordan økonomi og budgetlægning fungerer osv. Dette kræver vidende lærere - dvs ikke fra "rød stue". Som før, skal der være en naturlig deling efter 5 år, hvor man fordeles på "boglig" og "ikke-boglig" linje mv - og dermed får den gode baggrund for dygtige håndværkere, akademikere mv - som tidligere. Eksempel: Ofte blev dygtige møbelsnedkere uddannet til møbel-designere og -arkitekter, der var med til at opbygge den danske møbelproduktion og -eksport - en nærmest umulig opgave i nutidens omgivelser! Nå, - indlægget må stoppe her, - det er et høj-aktuelt, men for omfattende område til at gå dybere med...

  • 1
  • 0

luftige tiltag... Hvorfor forsøger man at danse omkring det faktum at det er ALT for dyrt at drive virksomhed i Danmark, der nævnes jo flere gange i artiklen at arbejdspladser forsvinder ud af landet - hvad med at løse det åbenlyse i stedet for at lave alt muligt andet?

Og hvorfor er det der absolut skal være en lineær sammenhæng mellem antallet af offentlige forskningskroner og nye teknologiske landvinger (der kan sælges)???

  • 0
  • 0

.....statslige arbejdspladser der beskæftiger "uddannelsesmanglende" personer. Det er muligt at et skibsværft eller en gyngehestefabrik giver underskud, men de kan fjerne en del af de nævnte personer fra arbejdløshedskøen til at lave produkter der kunne sælges og derved.....kunne måske....det totale regnskab vise sig at være positivt.

For når jeg tænker tilbage på de store industrilokomotivers indflydelser for de mindre underleverandøres muligheder for at finde fornuftige nicher så er nedlæggelsen af de københavnske bryggerier, B&W, LK NES , Generalen, de fingeløse, Ford de rene katastrofer.

Dengang Fiskebækbroen styrtede sammen så havde man B&W til at fremstille en ny stål sektion der her 40 år efter stadig fungerer......tænk hvis det også havde været tilfældet med jerbanebroen i Ålborg i dag hvis vi havde haft et firma der kunne klare opgaven frem for den polske katastofe.

Når man ser at regnedrengene kan regne ud hvorledes at fremtiden tegner sig lyst i 2050 skulle det da være en smal sag for de samme at finde områder hvor de som ikke taler sproget så godt kunne finde arbejde så de kunne forsørge sig selv.

  • 0
  • 0

...kunne være en ide at prøve at give til de danske virksomheder.

Det kunne måske få de tilbageværende danske produktionsvirksomheder til at investerer deres overskud i mere fremadrettet udvikling / produkter.

Et sådant tiltag ville også øge motivationen til f.eks. at få Novo Nordisk til at placerer R&D centre i DK - istedet for at outsource det til Kina - hvor ingeniørerne er billigere.

  • 0
  • 0

Hvad er meningen med at 20 % af de unge som går fra fin uddannelse til arbejdsløshed, samtidig med de såkaldte gamle , med gamle (gode ) færdigheder besidder pladsen og nye kompentancer skal friholdes fra indflydelse. Hvis den nye teknologi i dagens Digitale samfund skal udnyttes, og dermed skabe flere arbejdspladser, har vi kun de unge, og lad så forældrene komme på pension, netop det modsatte er blevet regeringens politik, og jeg undres. Unge ind, ældre ud i frihed.Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

@Michel Berggren

General Motors samlefabrik på Nørrebro kaldtes Generalen

Glud & Marstrand blev kaldt således på grund af mange fingerskader ved stansemaskinerne.

http://da.wikipedia.org/wiki/Glud_%26_Mars...

Madam blå kaffekanden.

Glud og Marstrand eksisterer stadig som international emballage koncern. Det er en højteknologisk virksomhed der producerer udenlansk. Virksomhedens hovedkontor er placeret i Løsning, hvor de også har en produktionsvirksomhed.

http://www.glud-marstrand.com/node/3103#no...|case=2439 )

Andre store virksomheder der er forsvundet er Valby Maskinfabrik(F:L:Smith) og Nordisk Tråd på Frederiksberg.

  • 0
  • 0

Det der skaber arbejdspladser er opfindelser og nye ideer--definitionen på en opfindelse ifølge patentloven er at den skal være overraskende for en fagmand---det kræver ikke nødvendigvis en uddannelse men en original tankegang--

Vi må derfor skabe et miljø der fremmer opfindelser og idealisering af opfindere. Mvh

  • 0
  • 0

Jeg har prøvet at læse og forstå IDA's 10 punkter og jeg tror at de ville have været god latin for en del år siden! Men hvad med nutiden hvor store grupper dumper ud af skolevæsenet og uddannelserne uden at have fået ret meget ud af det. Eller når samtlige danske akademikere der søger job ved EU dumper til optagelsesprøven, har vi mon så det niveau her i landet som vi godt kunne ønske os?

Burde man så ikke supplere alle de fine ord med nogle betragtninger om hvordan man skaffer jobs til alle de der er knapt så godt udrustet til arbejdsmarkedet? Er det ikke lige præcis her vi får brug for mest nytænkning, hvor smertefuld denne end måtte være?

Og det ubehagelige spørgsmål er vel også om IDA er de rette til rådgive os om hvad vi skal gøre når man bare har ladet problemet vokse i 25 år mens jobbene forsvandt og man i sit overmod lod stå til fordi man hele tiden bildte sig ind at vi var noget særligt og derfor ville der bare opstå nogle bedre jobs i stedet for dem vi mistede?

Men den ubehagelige opdagelse vi er ved at gøre lige nu er vel at det industrisamfund vi har mistet i høj grad var et videnssamfund hvor man vidste hvordan man gjorde ting, i stedet har vi fået et uvidenssamfund hvor jobmuligheder tabes og hvor forkludrede eller kuldsejlede infrastrukturprojekter jævnligt viser hvor lidt vi evner!

Jeg tror at det bliver hårdt at komme tilbage på sporet igen, et første skridt kunne måske være at IDA kastede et kritisk blik på deres 10 punkter og skrev listen om!

  • 2
  • 0

Nej Eskild

To fag af denne er en stålbro. Gå ned under den ved åen og kig op. Firmaet CT Winkel gik neden om og hjem ved den lejlighed.

Frankipælene kollapsede og to brofag styrtede ned, De blev erstattet af et gennemgående stålfag bygget på B&W, i 1972 .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten