Hurtigladere til elbiler skal dække hele Norge om tre år

Med åbningen af verdens mest avancerede ladestation til elbiler i Vesterby på vejen mellem Oslo og Svinesund er første skridt taget til et ambitiøst projekt, der skal gøre det muligt at køre i elbil gennem hele Norge. Det skriver tu.no.

Initiativet til projektet 'Ishavsveien' kommer fra elproducenten Ishavskraft AS, som i udbudsmaterialet lægger op til et åbent samarbejde mellem kommuner, netoperatører, teknologivirksomheder og entreprenører.

På den nye ladestation i Vesterby er der installeret tre jævnstrøms 50 kW ladere med Chademo-standarden, som bruges af Nissan Leaf og de tre ens elbiler fra henholdsvis Peugeot, Citroen og Mitsubishi. Dertil er der installeret en såkaldt kombolader, som både kan levere jævnstrøm og vekselstrøm til et 62,5 kW chademo-udtag og til to 22 kW Mennekes-udtag, som for eksempel Tesla bruger. Der vil også komme udtag til normal opladning.

I september blev den seneste ladestation til elbiler i Vesterby indviet på vejen mellem Oslo og Svinesund. (Foto: Ishavskraft AS) Illustration: Ishavskraft AS

Ifølge tu.no skulle hele ladestationen have kostet 1,8 mio. kroner.

Ishavskraft forventer, at alle landets hovedfærdselsårer er forsynet med hurtigladere med udgangen af 2015.

Den norske miljøminister, Bård Vegar Solhjell, sagde for nylig på en konference om elbiler, at elbilernes gunstige rammevilkår vil fortsætte indtil 2017, eller til man når målet om 50.000 styk på de norske veje. Hvis man skal nå målet om et gennemsnitligt CO2-udslip på 85 g/km fra nye biler, skal der flere ladestandere op langs hovedfærdselsårene i landet, påpegede han.

At det virker, kan man se af, at da den første hurtigladerstation på E6 ved Ryggen kom i drift, steg antallet af elbiler på vejen fra 1 til 20 om dagen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor den næste strækning af Ishavsveien vil blive udbygget.

Dokumentation

Ishavsveien

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan godt undre sig over dette Norske CO2 mål, når man ved at mere end 90% af deres el laves af vandkraft, og de desuden ikke er så forskrækkede over at bruge el til opvarmning. Til gengæld vil konvertering til elbiler virkelig batte noget i Norge, netop fordi deres el er fossilfri. Er det mon Brundtland der har fået dem til at gå amok.

  • 0
  • 0

Og hvad tager de for en kWh, for henholdsvis lynladning, slowladning, er det kun for medlemmer af tankstationen, eller kan alle tanke, til samme pris?

  • 0
  • 0

allerede idag kan elbiler i oslo ikke finde ladestandere de der er idag er besat hele tiden og alle de planer de har bliver som regel udført på papiret og ikke i praksis har set dette så mange gange i oslo. politikerne påstår også at man har dårlige veje i norge fordi det er dyrt at bygge veje i norge men en kilometer motorvej koster 3,2,mill mere i danmark end norge .nogle siger fjeldaper

  • 0
  • 0

No offense, men jeg køber squ ikke lige begrebet lynladning...

Det er meget sødt! men snakker vi om 3-4 min. (tvivler) eller er det 12 timer i stedet for 16 til et fuldt batteri?

Ud over det. Gør i så også forbrugeren opmærksom på, at batteriet ikke har godt af at blive ladet for hurtigt. I så fald skal i nok også lige smide en notits om hvor meget batteriets levetid forringes af lynladning. Jeg leger selv med LiPo'er og de bliver godt nok sløve af at blive lynopladt for ofte.

  • 0
  • 0

Jeg læser mig frem til på ishavsveien.no, at en ladning skal kunne klares på den tid, det tager at drikke en kop kaffe. Derfor indgår kæden "Marche" i samarbejdet. Er der nogle her, der kan bekræfte at ladningen faktisk foregår så hurtigt? For så begynder det fandmé at være interessant!!!

  • 0
  • 0

konvertering til elbiler virkelig batte noget i Norge

Svend, tag lige og overvej hvilket segment af benzin/diesel biler, som elbilerne erstatter. Det er højest dem som i forvejen er meget økonomiske.

Jeg arbejder selv i et norsk firma, og de to top chefer har begge amerikanske V8 firehjulstrækkere. Nordmændene svælger i fede biler og sommerhuse; elbil-projektet er bare endnu eet legetøj som de kan tillade sig fordi de er stenrige af olien. Men elbiler er totalt uegnede til den kolde norske vinter og de lange strækninger; derforuden er de allerede ved at blive udkonkurreret af brint- og brændselscelle biler.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være mere interessant , hvis der kun skulle lades til lokal kørsel undervejs, mens man kørte førerløst med 200 km/tim. Infrastrukturen hertil vil også være væsentlig billigere end konventionelle veje. Specielt i et land hvor veje skal sprænges igennem i stor udstrækning. Og så har de jo også billig strøm.

  • 0
  • 0

Men man skal nok betale 200 kr for den kop kaffe man skal drikke mens man venter, som så er så varm at man er en halv time og at drikke den

  • og hvis det ovenikøbet er den [b]kogte[/b], norske variant, tager det sikkert endnu længere!? :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten