Hurtige krav til fremtidens lavenergiboliger skaber jubel hos rådgivere

23. august 2010 kl. 10:3615
Foreningen af Rådgivende Ingeniører kalder det en glædelig overraskelse, at regeringen speeder processen op med at definere krav for fremtidens lavenergiboliger.
Artiklen er ældre end 30 dage

De rådgivende er positivt overraskede over udsigten til en hurtig udformning af de tekniske krav til bygningsreglementet 2020 (BR20), så tekniske standarder for fremtidens lavenergibyggerier kendes næste år og ikke blot kort tid før.

Det vil give mulighed for at formulere bedre regler for energiplanlægning i byggeriet, understreger Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, som tilbyder at bidrage med indspark til arbejdet med BR20, som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) annoncerede i energiudvalget torsdag 19. august.

»Det er glædeligt, at regeringen nu har taget springet fra BR10 til BR20-regler. Det betyder, at vi kan få renset uhensigtsmæssighederne i BR10-regler ud og få ambitiøse energistandarder for 2020 allerede i 2011, så vi kan få det optimale grundlag for god koordinering med den øvrige energiplanlægning,« erklærer chefkonsulent Preben Boock, som er sekretær for FRI's energi-, miljø- og klimaudvalg.

Det første indspark er et memento om netop at tage hensyn til intelligent energiplanlægning. Det afspejler også de konflikter mellem forskellige VE-løsninger og mellem kollektiv versus individuel, som skal håndteres i BR20.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er ikke smart at placere et hus med en vindmølle på taget i en højere energiklasse, når man bor i et område med fjernvarme. Det er penge ud af vinduet for samfundet. Man skal sikre, at energiplanlægningen for lokalområdet matcher kravene i BR20,« siger Preben Boock.

Vælg hellere centrale solfangeranlæg end små

Videre advarer han mod at underminere en optimal og billig infrastruktur for energi. Der bør tages hensyn til de anvendte brændsler i fjernvarmen, så BR20 kan tage højde for lempeligere krav til isolering, hvis fjernvarmen er baseret på vedvarende energi som overskudsstrøm fra vind og biomasse, mener FRI.

Den samme betænkelighed ved individuelle løsninger, som ikke er samfundsøkonomisk fornuftige, gælder også solfangere.

»De centrale løsninger plejer at være mere energieffektive. Et stort centralt solfangeranlæg er mere energieffektivt end 20 små anlæg på parcelhuse,« slutter Preben Boock.

2020-krav skal være brugbare

Det er politisk besluttet at reducere bygningsreglementets ramme med i alt 75 procent i forhold til 2008. De første 25 procent er netop trådt i kraft med BR10, den næste stramning foregår i 2015, og den tredje stramning sker som sagt i 2020. Samtidig med BR10 er der indført en frivillig lavenergiklasse 1 på niveau med passivhuse, som bliver lovkrav i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder om at gøre lavenergiklassen brugbar med hensyn til materialer, byggemetoder, teknisk udstyr såsom ventilation og pumper samt energiforsyning og indeklima, påpeger Brian Mikkelsen.

Han lover, at Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejder den ny energiklasse i dialog med erhvervet, så det bliver en energiklasse, der vil blive anvendt, selv om den er frivillig indtil 2020.

»Dermed bliver Danmark et af de første lande i Europa, der får defineret og fastlagt en så skrap energiramme i lovgivningen,« siger Brian Mikkelsen.

Efter høringen senest i foråret 2011 udmeldes 2020-klassen til en frivillig energiklasse. Derved får BR20 straks juridisk betydning, fordi kommunerne kan gøre 2020-klassen obligatorisk i lokalplaner.

»Det er et springbræt for progressive kommuner og private bygherrer til at lave fremtidens byggeri,« siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF), som havde indkaldt til samrådet i Folketingets energiudvalg.

Lavenergihuse bliver billigere

Der er hidtil opført 244 huse af lavenergiklasse 1, oplyser Brian Mikkelsen.

I øjeblikket skønnes 2020-kravene at koste 10 procent ekstra brutto og 5 procent ved indregning af energibesparelser, mens de tilsvarende tal for 2015-kravene er 5 og 2 procent. Brian Mikkelsen mener, at det bliver billigere at bygge energirigtigt, når der kommer volumen:
»Det bliver en god forretning i løbet af kort tid for både samfundet og den enkelte husejer,« siger han.

Han har lovet Anne Grete Holmsgaard og Folketingets energiudvalg et notat om mer- eller mindreprisen ved at opføre lavenergihuse.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
29. august 2010 kl. 13:03

Enig Bjarke

Jeg synes dog listen burde forlænges med f.eks.:

Ler (glimrende varmekapacitet) Sand (blandet med ler fine egenskaber som mørtel, og sikrer at materialerne kan genbruges) Træ (på kort sigt Co2 reducerende) Halm (udmærkede isoleringsegenskaber - brand og rådproblemer er løst)

14
29. august 2010 kl. 11:31

Det er ikke utænkeligt at den bundne CO2 i byggematerialerne til et lavenergihus væsentligt overstiger CO2 emissionen til opvarmning af bygningen i hele dens levetid.</p>
<p>Faktisk viser de fleste beregninger jeg er stødt på, at op mod 3/4 af den samlede CO2 emission kommer fra byggematerialerne inkl. transport og montage.

Cementproduktion giver CO2 Gasbetonproduktion giver CO2 Rockwool produktion giver CO2 Teglbrænding giver CO2 Glasfremstilling giver CO2

Der mangler faktisk en oversigt over CO2 udslip fra de ovennævnte produkter og sandelig også over hvad anvendelsen,forberedelsen og opførelsen koster på den konto!

13
25. august 2010 kl. 18:04

Det er ikke utænkeligt at den bundne CO2 i byggematerialerne til et lavenergihus væsentligt overstiger CO2 emissionen til opvarmning af bygningen i hele dens levetid. Faktisk viser de fleste beregninger jeg er stødt på, at op mod 3/4 af den samlede CO2 emission kommer fra byggematerialerne inkl. transport og montage.

12
25. august 2010 kl. 13:52

Bygningers termiske træghed dvs. deres varmekapacitet "plejer" man at tilføje ved at udstyre bygningerne med en masse beton. En forøget varmekapacitet kan man (selv i dag) uden problemer indlægge beregningsmæssigt i energirammeberegningerne jvf. SBi anvisning 213. Forøgelse af varmekapaciteten giver en besparelse på energibehovet.

I samme åndetræt er det dog værd at bemærke at bl.a. beton er et energimæssigt (og CO2-mæssigt) dyrt materiale. Der udledes betydelige mængder CO2 ved produktion af cement til beton. Det må derfor anbefales at bygningsmaterialernes CO2-udledning også medtages i betragtningerne. Sådanne beregninger af "Carbon Footprint" er gennemført for en række større byggerier allerede. Her ses det at den bundne energi (eller CO2) i byggematerialerne vejer ganske tungt når der diskuteres lavenergi (endda "kun" i lavenergiklasse 1; det vil være mere udtalt i kommende energiklasser).

11
25. august 2010 kl. 13:30

Bygninger efter de nye energikrav står forhåbentlig mange år ud i fremtiden, hvor energisystemerne vil se helt anderledes ud, fx i høj grad baseret på vedvarende energi, herunder sol og vind, der producerer som solen skinner og vinden blæser. Der vil derfor være behov for stor fleksibilitet i energisystemerne. Dette gælder også for bygningernes samspil med energisystemerne. Det vil således være en stor fordel for optimeringen af de samlede energisystemer at bygningen fx har en vis termisk træghed, så varme kan gemmes i fx et døgn uden at det går ud over indeklimaet. Dette er tilsyneladende ikke tænkt ind i de nye krav til byggeriet. DTU Byg, var det ikke noget for jer og jeres 'integreret energidesign'?

10
24. august 2010 kl. 19:05

Glimrende med lidt tal på tingene.

Vi har, uanset hvad vi skal varme vore huse op med, forlængst passeret den grænse, hvor det kan betale sig at isolere mere.

Derfor et det utroligt vigtigt at vi ved evt. yderligere stramnigner - selvom jeg mener de dybest set er ufornuftige - trods alt tager et hensyn til, om der skal bruges, el, naturgas eller vedvarende energi til forsyning af huset. Med vedvarnede forsyning mener jeg en forsyning, som ikke bruger brændsel til varmeproduktion. Det vil således være fra store solvarmeanlæg, varmepumper, hvor driften styres af om der er vindkraft til rådighed eller ej, overskudsvarme fra affalds- og anden stadigt nødvendig kraftvarme, industriel overskudsvarme og i andre tilfælde oveskudsvarme fra køling, herunder fjernkøling.

9
24. august 2010 kl. 14:50

»Det er ikke smart at placere et hus med en vindmølle på taget i en højere energiklasse, når man bor i et område med fjernvarme. Det er penge ud af vinduet for samfundet. Man skal sikre, at energiplanlægningen for lokalområdet matcher kravene i BR20,« siger Preben Boock.

Tja, og FRI's medlemmer tjener ingen penge når der er tale om individuelle løsninger, men det gør de når det er de centraliserede. Men nu er jeg heller ikke tilhænger af hverken tvangsfjernvarme eller legetøjsmøller på taget.

Vh Troels

8
24. august 2010 kl. 13:51

Vi er midt i et nyt husbyggeri på godt 200 m2, hvor jeg var i tvivl om hvor meget vi skulle isolere. Huset bliver bygget i massiv letbeton, og valget stod mellem om ydermurene skulle være 365 mm eller 400 mm. Da jeg endelig fik energiberegningen, viste det sig at den årlige besparelse ved at bruge de tykke blokke er 526 kr. Merprisen for de tykke blokke er ca. 43.000 kr, så en hurtig beregning (uden at medtage ekstra låneomkostninger o.l.) giver en tilbagebetalingstid på godt 80 år. Det skal dog sige at vores lokale fjernvarme er fornuftigt prissat.

Ud over den meget lange tilbagebetalingstid, ville de tykke ydermure betyde at vi ville få 3,5 m2 mindre til rådighed i huset.

Havde vi gået linen ud og valgt 0-energi med 60 cm ydervægge, ville ydervæggene optage horrible 23 m2 ekstra. Og huse beskattes jo af de udvendige mål, så 0-energi huse får lige et ekstra skattesmæk på den konto.

7
23. august 2010 kl. 13:15

Så er der vel næppe noget til hinder for at der kan ændres i normerne

  • næh, lige bortset fra at branchens besungne 'mulighed for at forberede sig bedst muligt' vel i så fald forskertses? :)
6
23. august 2010 kl. 13:09

@Henrik. Så er der vel næppe noget til hinder for at der kan ændres i normerne. Som jeg har forstået det bliver der tale om en frivillig lavenergiklasse - og frivillige ting er nok nemmere at rette i end ting der "er stadfæstet" ved lov.

(Det sidstskrevne velvidende at de frivillige lavenergiklasser også bliver stadfæstet ved lov idet de kommer i BR).

5
23. august 2010 kl. 13:04

Jo før byggebranchen kan få udmeldt fremtidige krav/standarder - jo bedre - det giver branchen mulighed for at forberede sig bedst muligt

  • alt med måde, går jeg ud fra!? Risikoen ved for tidlig udmelding må da være, at der i mellemtiden opnås (energi)teknologiske landvindinger, som så først langt senere kan indarbejdes i normerne(?)
4
23. august 2010 kl. 13:04

Vi bliver jo fra alle sider mødt med krav om at tiltag skal være samfundsøkonomisk rentable. dette ikke midnst på områder som energiforsyning.

Det er også fornuftigt og bør også gælde grundlaget for krav til lavenergibyggeri.

Så jeg håber meget at det vil blive en væsentlig parameter ved udformning af kravene til 2020.

Her er det min forventning at vi HAR passeret grænsen for hvad der er samfundsøkonomisk forsvarligt at investere i.

I øvrigt er jeg enig i at det bliver på tæthed og installationerne, der kan gøres mere.

3
23. august 2010 kl. 12:51

Det er næppe på isoleringssiden at de ekstra besparelser skal hentes hjem. Allerede med lavenergiklasse 2015 bygninger ses ofte U-værdier på 0,10 - 0,12 W/m2K (svarende til ca. 350 - 400 mm ubrudt isolering). Der hvor der kan hentes noget er meget ofte i de tekniske installationer. For parcelhuse ville jeg kigge på lufttæthed og effektivitet af varmegenvinder på ventilationsluften. For institutionsbyggeri ville jeg kigge mod lufttæthed igen), gode ventilationsaggregater, godt og effektivt belysningsanlæg og gode dagslysforhold.

Introduktion af 20 cm ekstra isolering er ikke det der (alene) løser opgaven.

2
23. august 2010 kl. 12:45

Jeg syntes faktisk at det nuværende krav om energirammen er tilstrækkeligt. De første historier om at folk flytter ud af deres energiA huse fordi det er for varmt, de er begyndt at rulle ind. Jeg tror ikke rigtig på den ekstra 20 cm isolering i ydermuren, den er bare ikke rentabel. De huse vi bygger idag, hvor lang tid er de sat til at skulle leve, indtil vi river dem ned? kan merudgiften forrente sig selv. Byggede jeg et hus til 3 mill, og merudgiften til et type A hus er 10%, så ville jeg hellere se en gaia vindmølle omme bagved som producerer 30.000 KWh årligt! Den kunne jo evt producere til naboen og mig selv, og er der overløb, så ville den varme i min akkumuleringsbeholder! Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Kim

1
23. august 2010 kl. 12:24

Det er glædeligt at se at de mange høringssvar ser ud til at have givet resultat. Jo før byggebranchen kan få udmeldt fremtidige krav/standarder - jo bedre - det giver branchen mulighed for at forberede sig bedst muligt.

Det er ikke sikkert at det er økonomisk fordelagtigt at bygge 2020-huse lige nu - men udvikling har det med at billigøre ting.

En artikel med et godt indhold - så håber jeg at resultatet bliver så godt som forventningerne.