Hurtige dna-maskiner erstatter biologer i røjsere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hurtige dna-maskiner erstatter biologer i røjsere

Biologer, der trasker rundt i danske vandhuller og tæller smådyr, kan være en saga blot i nær fremtid. Ny teknologi kan nemlig afsløre søens dyr i en vandprøve på bare en halv liter.

Udviklingen af dna-afkodere til at artsbestemme dyr fra dna-rester i vandprøver er så langt, at myndigheder over hele Europa nu eksperimenterer med teknikkerne.

Herhjemme har Naturstyrelsen og det danske firma Amphi Consult afprøvet de nye metoder til at finde frøer, sala­mandere og vandkalve.

»Vi ser store potentialer. Allerede nu kan vi for enkelte arter alene med en vandprøve afgøre, om de findes i en sø,« siger Søren Hald, skov­rider og ansvarlig for Naturstyrelsens overvågningsprogram.

Læs også: Jordens liv bliver kortlagt som stregkoder i et supermarked

Han ser især dna-metoder som et fremtidigt element i overvågningen af bl.a. padder og vandlevende insekter i søer i Danmark; en overvågning, som staten bruger omkring seks millioner kroner på hvert femte år, hvor biologer bruger lang tid på at indfange sjældne arter i felten.

Jagt på invasive arter

Naturstyrelsen øjner også potentielle besparelser ved metoderne på andre områder, og en arbejdsgruppe ser på, hvordan metoden kan bruges i et nyt nationalt overvågningsprogram, der i 2017 skal erstatte det nuværende Novana.

En rapport fra Norges førende institut for forskning i havmiljøet, Niva, foreslår at integrere dna-baseret overvågning i den marine overvågning af invasive arter herhjemme.

Metoderne, kaldet eDNA, har været brugt til at finde invasive arter i bl.a. USA, hvor man har haft succes med at overvåge den zebrastribede vandremusling, der kan sprede sig hurtigt og tilstoppe vandindtaget til a-kraftværker og vandkraftværker.

I England har eDNA vist sig effektiv til at finde vandsalamandere, og løgfrøer er blevet fundet i områder, hvor man troede, de var uddøde.

Danmark er involveret i et fire-­årigt forskningsprojekt til 30 mio. kr. med andre østersølande, hvor dna og rna i vandprøver skal afsløre iltsvind og forurening.

»Teknologien er nu så langt, og priserne på sekventering så lave, at vi forsøger at bygge et værktøj, der kobler bakteriers gener og havets tilstand,« siger projektkoordinator, professor Lasse Riemann fra Københavns Universitet.

Teknologien fortsat umoden

Udviklingen af nye dna-teknologier sker især på Københavns Universitet. Ph.d-studerende Jos Kiel­gast var med til at bryde igennem i danske og udenlandske tidsskrifter i 2011 og 2012 ved at vise, at man kan detektere alt fra guldsmede til hvaler i halvliters vandprøver.

Kerneteknologien er gensekventering. Kortlægning af arter ud fra dna er ikke nyt, men dét er muligheden for at opnå stadigt større hastighed, stadigt lavere pris og kunne analysere stadigt større datamængder med de såkaldte NGS-maskiner (Next Generation Sequencing).

Det gør det muligt at skelne i det sammensurium af nedbrudt, ødelagt og friskt dna fra tusindvis af organismer, som en vandprøve indeholder. Jos Kielgast sammenligner det med kriminalteknikeres arbejde og er ikke i tvivl om, at teknologierne vil overtage en stor del af den fremtidige naturovervågning. Men han løfter også pegefingeren:

»Myndigheder kaster sig over det her som fluer over en sukkermad, fordi det er billigt og uafhængigt af eksperter – men det er problematisk, hvis man erstatter overvågning nu, for teknologien er ikke helt klar. Vi er nødt til at have tålmodighed,« siger han og påpeger, at fejlraten stadig er for stor, og at der mangler komplette databaser over arter.

Læs firmaet Amphi Consults evaluering af eDNA-detektion i Danmark

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først