Hurtigbåden Flying Foil: Vinger på hurtigbåde er på vej tilbage
Oslo-København John Martin Godø og Jarle Kramer ville for to år siden revolutionere markedet for hurtigbåde med 'flapping foil' – konceptet med 'vinger' (foils), som skaber fremdrift ved at bevæge sig op og ned som fuglevinger.
Nu er dette koncept forkastet og alle ressourcer sat ind på at udvikle foils og styresystemer, som gør foils langt mere effektive: Energibehovet for en hurtiggående katamaran kan næsten halveres.
Sagt på en anden måde: Rækkevidden for en katamaran, som sejler med 35 knob, kan næsten fordobles. Så kan batterier være aktuelle på lidt korte strækninger. Helt konkret kan den 86 kilometer lange tur Trondheim-Sandstad sejles elektrisk.
Brint
På længere strækninger vil brændselsceller med brint som brændstof blive et nuludledningsalternativ. Flying Foil undersøger begge alternativer.
Trøndelag kommune i Norge står i spidsen for en udviklingskonkurrence for fremtidens nuludlednings-hurtigbåd baseret på brint og brændselsceller.
Ud af fem konkurrerende koncepter er fire udstyret med foils. Det siger lidt om, hvilket potentiale hurtigbådsbranchen ser i foilteknologi.
For langsomtsejlende fartøjer er der langt mindre gevinst. Pointen med foils er at løfte katamaranskrogene op over vandoverfladen for at minimere modstanden.
'Flapping' lagt lidt på is
John Martin Godø og Jarle Kramer har dog ikke lagt flapping-teknologien helt i skuffen. Foilteknologien raffineres, men ikke til fremdrift.
»Vi har ikke mistet troen på flapping-princippet, men indså, at det var meget tungere at få kommercialiseret,« siger John Martin Godø.
Tilbagemeldingerne fra industrien var klar: Det skal være enkelt og robust. Flapping-konceptet blev for kompliceret og havde for mange usikkerhedsfaktorer.
»Vi kunne se, at der var store udfordringer mekanisk med mange bevægelige dele i flapping-konceptet,« siger John Martin Godø.
Flapping Foil har i to år været et TTO-projekt (Technology Transfer Office) ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU). I efteråret blev der hentet kapital ind, og Flying Foil blev etableret som eget A/S i november.
Tredje bølge
Hydrofoils var meget populære i 1950'erne og fik en opblomstring i 1980'erne og 1990'erne, ikke mindst med Fjellstrands Foil Cat. Det var imidlertid svinedyre foils i rustfrit stål.
Flying Foil samarbejder med hurtigbådværftet Brødrene Aa, som bygger fartøjer i kulfiber. Kulfiber er er både let og stærkt og skal anvendes til at lave virksomhedens foils.
»Vi føles os trygge ved, at materialet holder, og at vores foilprincip fungerer,« siger Jarle Kramer.
Deres foilkoncept adskiller sig fra mange andre. Det er baseret på en stor vinge placeret cirka midt under skroget, der hvor der er mest vægt, og to mindre vinger under hver agterstavn, hvor der sidder vandjets. Andre har en stor vinge agter og en lille vinge foran på hvert skrog.
Flying Foil-teamet har kørt modeller, simuleringer og CFD-beregninger (Computational Fluid Dynamics). Modeltest har verificeret beregningerne. Næste skridt er en fysisk model til test på hav.
Flying Foil er nu etableret som eget selskab og arbejder på at realisere teknologien i fuldskala inden for to år. En 1:4-skalamodel er under opbygning.
Skalamodel
En skalamodel 1:4 bygges nu af Brødrene Aa i Hyen. Katamaranbyggerne er blevet kendte for deres spektakulære Vision of the Fjords og Future of the Fjords. Westcon Power & Automation, NTNU og Fosen Namsos Sjø er også med og støtter prototype-projektet.
Den bliver 7 meter lang og skal udstyres med fire mindre standard Rolls-Royce-vandjets til fremdrift.
I fuldskala vil den 28 meter lange katamaranen bruge to større vandjets.
»Vi har også overvejet propel til fremdrift, men der findes ikke en færdig løsning, som er robust og let nok. Ved at bruge vandjets er der kun få bevægelige dele, og vi kan benytte standardmodeller,« siger John Martin Godø.
Eftersom skrogene skal op af vandet, har Flying Foil udviklet og søgt patent på et neddykket vandindtag til vandjets.
Kræver ikke meget effekt
På konferencen Teknologiutvikling av hurtigbåter og ferger i den forgangne uge benyttede John Martin Godø og Jarle Kramer anledningen til at aflive en myte.
»Alle tror, at der kræves en masse ekstra effekt for at løfte skroget op af vandet. Det stemmer ikke. Vi kan styre løftet pænt og roligt med flaps, akkurat som på fly. Vingedesign vil også være med og afgøre og tilpasses forskellige hastighedsprofiler,« siger Jarle Kramer.
Flying Foil har søgt om midler fra Pilot-E-ordningen.
»Pilot E-midler er vigtige for opskaleringsarbejdet efter prototypen og frem til første fuldskalafartøj. Vi sigter på at kunne have testet, dokumenteret og certificeret teknologien inden for 1,5 år. Det er tidsrammen for at kunne starte konstruktion af nuludlednings hurtigbåd til Trøndelag kommune,« siger John Martin Godø.
Nuludledningskonkurrence
Norske Trøndelag kommune står i spidsen for udviklingskonkurrencen for nuludledningshurtigbåde. I princippet var tanken, at der skulle udvikles fartøjer, som kunne dække tre forskellige strækninger, to inden for kommunen og den lange Kystekspressen mellem Trondheim og Kristiansund. De har forskellige længder, hastigheder og frekvenser. Formår nogen at knække den nød, har de hele verden for deres fødder.
Nu er 11 kommuner med i konkurrencen. Den indeholder en dialogfase, en konceptfase og til slut et udbud. Ud fra tidsskemaet, som det ser ud nu, vil koncepterne være klar, og udbuddet annonceres i efteråret 2019.
Projektleder Lars Fabricius i Trøndelag kommune er overvældet af responsen fra norsk industri.
»Virksomhederne responderede ufatteligt godt. Det er som at arrangere skiløb for kvinder – der er kun nordmænd med i toppen,« siger Lars Fabricius.
Han siger, at udviklingen går meget hurtigere, end kommunerne havde forestillet sig.
»Målene, vi satte os, er vi allerede forbi. Konsortierne får dermed seks måneder ekstra,« siger han.
Artiklen er fra tu.no
