Hurtig slankekur: Spis fedt

Der er ingen beviser for, at det er sundhedsskadeligt at droppe brød, kartofler, ris, pasta og andre typer af kulhydrater og i stedet spise mere fedt og protein, men de første måneder er det en effektiv slankekur.

Det er den enslydende konklusion i en et udkast til en ny rapport fra det norske ernæringsråd og fra svenske SBU (Statens beredning för medicinsk utvärdering), som rådgiver om, hvilke behandlinger, der giver størst effekt.

Den svenske rapport gælder specifikt mad til diabetikere, som udgør en stor del af tilhængerne af kostplaner med meget lidt kulhydrat. De er ofte kendt under engelske betegnelser som low carb eller forkortelsen LCHF (low carb - high fat).

Det mest kendte eksempel på en sådan kur blev introduceret af amerikaneren Robert Atkins, som i 1972 udgav en millionsælgende slankebog med sine principper. Atkins-kuren var en årrække stærkt omdiskuteret, men navnet bliver stort set ikke nævnt i ernæringsdebatten længere. Dagens low carb-diæter er udviklet, så de er mere balancerede og lægger større vægt på først og fremmest grøntsager.

Masser af fedt giver hurtigt vægttab

Princippet er dog stadig, at indtaget af kulhydrater skal ned, og det fører til, at en større del af energien kommer fra fedt. Det er supereffektivt, hvis man vil tabe sig hurtigt, konkluderer det norske ernæringsråd, som henviser til flere, nye kvalitetsstudier, der er udført de seneste år.

»Disse studier finder ofte, at en høj-fedt-diæt med op til 40-50 procent af energien fra fedt giver et hurtigere vægttab de første seks måneder hos personer med et højere Body Mass Index (BMI) end 30 end traditionelle diæter med lavt fedtindhold, mens effekterne er sammenfaldende efter 12-24 måneder,« skriver rådet. BMI over 30 er en definition på fedme.

De danske myndigheder anbefaler, at højst 30 procent af kostens energi kommer fra fedt og lægger stor vægt på at spise flere kulhydrater fra fuldkorn og kartofler. Den norske rapport henviser til, at »enkelte forskere har hævdet, at fedmeepidemien kan skyldes et eget indtag af letoptagelige kulhydrater.«

Men, skriver det norske ernæringsråd, usikkerhed om de langsigtede effekter gør, at de fleste internationale forskere ønsker at opretholde kostrådene om at spise fedtfattigt. Der er brug for mere forskning, mener nordmændene.

Det giver samme effekt at holde igen med kulhydrater som at spare på fedtet

Svenske SBU konkluderer i sin rapport, at en moderat low carb-kost har nøjagtig samme virkning som en kost rig på kulhydrater og fattig på fedt på kropsvægten, blodsukkeret og de fleste af fedtstofferne i blodet. En kost med meget fedt giver dog mere af det gode HDL-kolesterol i blodet.

Svenskerne tør ikke konkludere noget om de diabetikere, som får helt ned til ti procent af energien kulhydrat, hvor de danske myndigheder anbefaler 55 procent. Der mangler ganske enkelt videnskabelige studier af ekstrem lavkulhydratkost og højt fedtindtag hos personer med diabetes, når det blandt andet gælder den langsigtede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Men de studier bliver der rigeligt lejlighed til at udføre, for stadig flere vælger frivilligt at droppe brødet og kartoflerne trods forskernes usikkerhed.

»Der bliver stadig flere diabetikere, som følger low carb-princippet, og der er også lobbygrupper, der arbejder for det. De har ikke de allerbedste videnskabelige argumenter, men der findes heller ikke evidens for, at deres diæt er værre,« siger professor Peter Nilsson fra universitetet i Lund.

Selv er han fortaler for, hvad han kalder en kost med et balanceret fedtindtag og for at følge den såkaldte middelhavsdiæt med masser af grøntsager, fisk og meget umættet fedt fra blandt andet olivenolie.

Intet overblik over lavkulhydrat-kure i Danmark

Diabetikere står ofte først i køen til at droppe kulhydraterne, fordi de modsat fedt og protein direkte påvirker blodsukkeret.

Herhjemme vrimler nettet med tilhængere af at skrue voldsomt ned for kulhydraterne, men ifølge klinisk diætist Lisa Heidi Witt, Diabetesforeningen, får foreningen mindre end en henvendelse ugentligt om emnet. Foreningen har intet overblik over, hvor mange diabetikere som følger kostplaner med meget fedt og kun lidt kulhydrat.

Diabetesforeningen anbefaler stort set at følge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, dog med et højere indtag af kostfiber. Det skyldes netop, at der er usikkerhed om langtidseffekterne er en kost med højt indhold af fedt, forklarer Lisa Heidi Witt.

Dokumentation

SBU's rapport

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg kan se er den traditionelle grøndlandske diæt baseret på fisk og sæler måske det bedste eksempel på en lavkulhydrat-holdig diæt. Det største problem med at bruge data fra denne befolkningsgruppe er at det er svært at udelukke en genetisk forskel mellem eskimoer og hovedparten af danskerne. Men eskimoerne er da trods alt et eksempel på at en lavkulhydratdiæt kan opretholdes igennem hele livet i mange generationer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten