Leder: Hurra for elløbehjulene – de gør det sjovt at køre grønt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Hurra for elløbehjulene – de gør det sjovt at køre grønt

Et kor af kritikere udgød hen over påsken deres forargelse over de elektriske løbehjul, der så småt er ved at indtage cykelstier og gader i først og fremmest det indre København, ligesom det er sket i andre storbyer verden over. Udlejningsfirmaerne lader løbehjulene flyde på hvert et gadehjørne, hverken turister eller københavnerne selv kan finde ud af at køre sikkerhedsmæssigt forsvarligt på dem, og de bliver kasseret efter så få måneder, at de slet ikke er miljøvenlige.

Kritikken kom fra Socialdemokratiet, Alternativet og grønne organisationer. De fremhævede, at løbehjulene mest tiltaler cyklister og gående, og at de derfor ikke fører til færre biler på vejene. I sig selv er det næppe direkte forkert, men det er ligegodt pokkers, at organisationerne, der vil miljøet det bedste, bruger deres kræfter på at modarbejde en lydløs, udledningsfri transportform, som ovenikøbet fylder minimalt i gadebilledet. Så har de endda en målgruppe, hvori nogle finder dem direkte fornøjelige at futte rundt på. What's not to like, lyder vores modspørgsmål.

Hvis svaret er, at nogen risikerer at komme til skade, når en gruppe teenagere drøner rundt om Storkespringvandet, så er det selvfølgelig rigtigt: Det skal vi ikke tillade. Vi skal holde skarpt øje med, om de giver for mange ulykker, mens vi husker på, at her er tale om en ny transportform, som vi skal vænne os til og passe ind i vores trafikkultur. At det ikke nødvendigvis er helt simpelt, kan hovedstadens cykelpendlere, der jævnligt bander over slingrende turister på hotellernes lånecykler, skrive under på.

At løbehjul skulle skæmme gadebilledet i en by med flere cykler end indbyggere, skal man også være usædvanligt sortseende for at få øje på. Selvfølgelig skal Transportministeriet og Københavns Kommune få fingeren ud og løse striden om, i hvilket omfang udlejningsfirmaerne må bruge offentlige gader og stræder som udstillingsvindue for deres løbehjul. Men de fylder så begrænset, at det må være muligt at finde en løsning, som der er plads til – selv i en tæt befolket by. Ellers består mistanken om, at kommunen først og fremmest vil være fri for konkurrence til de bycykler, som den har bundet indbyggernes skattekroner i.

Til argumentet om, at hovedsageligt de gående, cyklisterne og buspassagererne bliver fristet af de nye tohjulede deltagere på cykelstien, må vi stille endnu et modspørgsmål: Hvem siger, at gående og cyklister, som bidrager til den rene luft i byen i dag, ikke har krav på udvikling af mere bekvem og hurtigere transport? Og hvem siger, at bilisterne ikke med tiden vil lade sig inspirere og ‘hoppe af vognen’ og med på løbehjulet, som lettere kan ligge i bagagerummet på pendlerbilen end cyklen?

At løbehjulene kun holder få måneder, er først og fremmest et problem, som udlejningsfirmaerne har fokus på at løse, hvis deres forretning skal hænge sammen. Den korte holdbarhed må dog ikke få os til at sammenligne løbehjul med elbiler, der, hvad plads og støj angår, kræver en helt anden infrastruktur.

Mange steder er det oplagt at gøre endnu mere brug af løbehjulene – selv i en by, der med rette bryster sig af at være cyklisternes. Prøv f.eks. at få din cykel med i et myldretids-S-tog. Det er ganske gratis, men konsekvensen er, at både passagerer og tohjulede står som sild i en tønde, mens cykler er helt forbudt i metroen og koster at tage med i regionaltogene. Det er irrationelt, at vi skal spilde værdifuld plads i togene på cykler, og løbehjul kan være en del af løsningen på, hvordan pendlerne skal komme til og fra stationerne.

Når københavnske politikere taler om et forbud mod løbehjul, er de derfor helt galt afmarcherede. De burde i stedet omfavne udviklingen af nye former for bæredygtig grøn transport og sørge for at tilpasse byen, efterhånden som teknologien udvikler sig, så byens indbyggere, pendlere og turister kan få gavn af den.

Alt andet vil være spild af en gylden mulighed for at udvikle den grønne hovedstad, som vi alle ønsker os.

/mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : El-scooter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hej - ja - jeg kan kun tilslutte mig - det er nok speed-pedelec'en om igen - dog må jeg nok medgive at de cykelhandlere & udlejere der ikke ønsker de løbehjul parkeret lige udenfor deres vinduer har nok en pointe der ;-)

  • 2
  • 1

Jeg foretrækker nu el-scateboards. De fylder meget lidt, også i tog og man stiller dem ikke fra sig.
Det giver også bedre håldning and at wtå firoverbøjet over et styr.

  • 3
  • 4

Automatisk udnævnes løbehjulene her lige som al anden elektrisk transport til at være grønne. De bruger nu lige som os andre nok elektricitet fra en blanding af vind, sol, gas, kul og kernekraft.

Hvad angår el-cykler er det absurd at promovere dem så stærkt i Danmark. De kan være en fornuftig løsning for folk der fx. pendler 10-15 km til og fra arbejde, men burde være overflødige i byer som København, hvis højeste skråning er Valby Bakke.

Når det er sagt, så har lederen nok ret i at løbehjulet skal have en chance.

  • 3
  • 13

ROS til Ingeniøren - En historisk god Leder.

Det er rigtigt at "de grønnes" reaktion til EL - løbehjul har været overraskende. Og det er noget bekymrende, for hvorfor skete det nu ?. Er det fordi "de grønnes" darlings Busser, Metro, Tog nu får disruptiv konkurrence på transport op til 20 km. Det kan være. Der er store lobby og politik interesser i at have "den grønne" dagsorden og nu kommer nogle Kinesiske løbehjul og ødelægger deres magtposition. I historisk perspektiv er det set før at store etablerede parter efterstræber indtjening frem for det grønne. Denne Norske artikel fortæller en tankevækkende og lærerig historie. https://www.tu.no/artikler/gm-odela-nesten...

  • 10
  • 3

Er det fordi "de grønnes" darlings Busser, Metro, Tog nu får disruptiv konkurrence på transport op til 20 km

Det er mit indtryk, at en del på venstrefløjen, når de taler om grøn transport i virkeligheden mener kollektiv transport. Det er imidlertid ikke så populært at sige, at man vil tvinge folk over i de offentlige transportmidler, så derfor taler man hellere om grøn transport.
Og så er det jo skide irriterende at der kommer elbiler og lignende nye elektrificerede transportformer og ødelægger historien om at du forurener mindre når du kører i bus end når du sidder i bilen.
Nu bliver de så istedet nødt til at melde ærligt ud, at det er offentlig transport de ønsker fremmet. Og det er jo ikke så rart for dem.

  • 11
  • 8

Hvor må de køre - findes færdselslove for løbehjul?

Må de køre på vej?
Skal de køre på cykelsti?
Må de køre på fortov?
Må de parkeres i P-bås?
Kræver de cykelbillet i tog?
Må de bruges hvor der må cykles, men ikke køres på knallert, f.eks. skov og strand?
Må man køre rundt på dem i supermarkederne?

Sikrer man sig, at dem der lejer dem, får en færdselsvejledning så de kender "færdselslovene"?

  • 1
  • 0

jo jo - husk nu at Danmark rent faktisk også findes udenfor kjøbenhavn - du ved dem der ovre i Jylland og Fyn ...

  • 8
  • 2

Der er indført en forsøgsordning hvor elløbehjul trafik er identiske med cykler der hvor færdselsloven er gældende.
Om de må køre i skov og strand afhænger af hvad ejeren tillader.
I supermarkeder er den lokale butikschef der beslutter om man må køre på løbehjul i hans butik.

I øvrigt flyder det jo også med cykler overalt i københavn og umiddelbart ser det ud til at løbehjul trods alt giver mindre trængsel end cykler. Det er også nemmere at tage sit løbehjul med op i lejligheden eller i kælderboksen end at parkere den udenfor hvor risikoen for tyveri jo er ret stor.

  • 5
  • 1

Hvis man med grøn transport tænker på CO2-udledningen, så synes jeg at der er en pointe i kritikken.

For at noget kan være grønt i den henseende, må det skulle erstatte noget sort. Hvilken transport er det løbehjulene erstatter? Hvis ikke det er biler, busset etc., men gående og cyklende, så er det pr. definition ikke grønt, da det vil medføre øget CO2-udledning. Det samme hvis løbehjulene skaber et nyt behov, der ikke var der tidligere.

Nu tror jeg bare ikke at selskaberne bag i virkeligheden er ret grønne. De bruger bare den grønne drejning i samfundet til at tjene penge. Og det er der slet ikke noget galt med. Tværtimod. Miljø der vinder på markedsvilkår er super godt. Men netop derfor er det vigtigt med en debat om, hvorvidt en ny teknologi nu er grøn eller det bare er salgsgas.

  • 5
  • 1

Hvis ikke det er biler, busset etc., men gående og cyklende, så er det pr. definition ikke grønt, da det vil medføre øget CO2-udledning.

Det er en interessant diskussion, og i min ligning herunder er der selvfølgelig ikke medregnet, at løbehjulet også skal produceres, men hold lige fast:
Når jeg cykler på arbejde (18km t/r) forbrænder jeg ca. 400Wh (aktiv forbrænding), løbehjulet forbruger ca. 130Wh på samme strækning. Med et dansk elmiks (2017) udleder løbehjulet 26g CO2. Hvis jeg dækker min forbrænding på cykelturen med en lidt større hakkebøf udleder jeg 1500g CO2 (Unilever CO2-beregner). Vælger jeg at køre ekstra kartofler ned i stedet, så udleder det kun 20g CO2. Den reelle udledning ligger nok et sted midt imellem.
Min pointe er, at hvis mit løbehjul holder i mange år, så er det måske ikke nødvendigvis kulsort, bare fordi det erstatter en cykeltur.

  • 7
  • 1

Der er ikke noget så godt som en el-cykel når man har et dårligt knæ eller andet lignende udfordring.
Bakker , modvind eller ej.

  • 9
  • 0

Til korte hurtige transporter gennem byer. De er lette og sikre at køre på, og alle typer trafikanter kan med fordel benytte dem. Har man en bare nogenlunde velkørende cykel er behovet dog nok lille. Men der er rigtigt mange byer verden over hvor dette nærmest ikke er en mulighed.
Hvor grønne de er ved vi bedre når vi kender deres lyst til at reparere dem. Watt forbrug pr kilometer ser de ud til at være på niveau med den til dato (og de næste 100 år) mest energi effektive transport maskine, den elektriske cykel.

En et års rapport fra Lime. (cykler-ecykler-eløbehjul)
https://www.limebike.com/hubfs/Lime_Offici...

6 millioner ture.

1.06 miles AVERAGE DISTANCE RIDDEN

5,250,000 LBS CUMULATIVE CO2 SAVED

21% fasterElectric-assist bikes take riders to their
destination 21% faster than traditional
pedal bikes.

22% faster
Electric scooters (e-løbehjul) take riders to their
destination 22% faster than traditional
pedal bikes

  • 3
  • 0

Jeg synes, at det er skræmmende, at Ingeniøren også er hoppet med på idéen om, at alt på strøm er grønt.

Hvis de pågældende løbehjul skal udskiftes hver anden eller tredje måned - så skal der jo produceres nye, og det skulle undre mig meget, at produktionen skulle være speciel grøn - og at det skulle være grønt at bortskaffe de gamle. Problemstillingen er jo kendt.

Og at el-løbehjulenes placering kun er til gene for forretningerne...... nej, de står og flyder alle mulige andre steder, hvor de ofte forhindrer fodgængere at passere.

  • 5
  • 7

Jeg synes, at det er skræmmende, at Ingeniøren også er hoppet med på idéen om, at alt på strøm er grønt.

Tænk nu på det som at 'alt på strøm kan blive grønt'. Hvis først alting kører på strøm, vil det blive grønnere og grønnere i takt med at strømmen bliver grønnere.

Hvis de pågældende løbehjul skal udskiftes hver anden eller tredje måned - så skal der jo produceres nye, og det skulle undre mig meget, at produktionen skulle være speciel grøn - og at det skulle være grønt at bortskaffe de gamle. Problemstillingen er jo kendt.

Det er en frygtelig forretningsmodel hvis de ud i al fremtid skal udskiftes hver tredie måned. Men mon ikke producenten kigger på hvad der går i stykker, og kan tilpasse de komponenter det drejer sig om? Vi er trods alt i en indkøringsfase, hvor erfaringer gøres.
Bortset fra dét, så skal vi jo kun grave metallet til løbehjul og batterier op af jorden én gang. At genanvende især batterier bliver en stor industri, og den industri vil jo også få stillet miljøkrav.

Og at el-løbehjulenes placering kun er til gene for forretningerne...... nej, de står og flyder alle mulige andre steder, hvor de ofte forhindrer fodgængere at passere.

Sådan var det sikkert også med cykler engang. Vi er stadig i en indkøringsfase, og folk skal vænne sig til at der er el-løbehjul på gaden, ligesom brugerne af dem skal vænne sig til at sætte dem fra sig på en hensigtsmæssig måde.

  • 8
  • 1

Vi er vidne til. Aldrig tidligere er en ny transport teknologi blevet udbredt så hurtigt som vi ser det med disse e-løbehjul på dele og eje basis. De vil kunne udkonkurre mange forskellige teknologier på disse korte distancer .
Og supplere andre (first mile/last mile) så som bus/s-tog/metro og biler i byer.

Det vil være ganske håbløst at forsøge at bremse den udvikling. Næste vilde ting kan blive en selvkørende buslignende ting, hvor e-løbehjulene nemt kan medtages og oplades , eller dockes og oplades ved bus holdepladsen. Selvfølgelig fra den samme udbyder.

Der er tilsynedladende så mange penge i det at en scooter kan tjene sig selv hjem i løbet af 14 dages tid. Det kunne nok få nogen af firmaerne til at bare skrotte dem når de fejler, men det er bare gætterier.
"Why Scooter Startups Are Worth Billions"
https://www.youtube.com/watch?v=_M_d7EIaXV4

  • 1
  • 0

1.5 kr/min plus 10 kr i start gebyer. Det bliver heller ikke mig de får som kunde.
Nok derfor gennemsnitlige køre distancerne er så korte (1.6km). Sidst jeg tjeckede var gennemsnitlig distance for bycyklerne 4-5 km. Men skal man købe 2 busbileter kan det godt betale sig for 2 teenagere uden cykel, at køre en kort distance direkte til deres distination plus en masse tid sparet.
Jeg er egentligt spændt på om det kommer til at kunne løbe rundt i de storbyer der allerede har store cykel koncentrationer. Fordelen her er dog at cykel infrastrukturen er til stede, også undgår man de problemer man har i de byer hvor de skal køre på fortorvet.

  • 0
  • 0

1.5 kr/min plus 10 kr i start gebyer.

Det forekommer også mig at være alt for dyrt. En elbil kan du leje for 3,5 kr/min og transportere 5 personer med 50 km/t gennem byen i varme og tørvejr. Elløbehjulet transportere én person med 20 km/t udsat for vejret!

Men skal man købe 2 busbileter kan det godt betale sig for 2 teenagere uden cykel, at køre en kort distance direkte til deres distination plus en masse tid sparet.

Til gengæld lærer de hurtigt at det er alt for dyrt til spøg og ballade. En af mine venners 13 årige søn syntedes sammen med nogle kammerater, at det det var vildt sjovt. Lige indtil han opdagede at alle hans lommepenge var brændt af på 1 time. Så var det ikke sjovt længere, og han slettede paniske login og kreditkortoplysninger og steg om til apostlenes heste.

  • 0
  • 0

Når jeg cykler på arbejde (18km t/r) forbrænder jeg ca. 400Wh (aktiv forbrænding), løbehjulet forbruger ca. 130Wh på samme strækning.

Hvor meget ville din krop så have forbrændt i det samme tidsrum, hvis du tog løbehjulet eller bare sad stille i en bus eller din bil? Din normale forbrænding skal vel trækkes fra.

Og hvis du nu ikke cykler på arbejde, vil du måske bare vælge at lægge din daglige motion på et andet tidspunkt i stedet, hvor du så alligevel forbrænder de "ekstra" 400 Wh, som du i din beregning vælger at lade indgå som en klimabelastning ved cykelturen.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det bliver lidt for teoretisk kreativt, når man begynder at medtage kroppens egen forbrænding i beregninger af klimabelastningen ved forskellige aktiviteter.

  • 0
  • 0

Det forekommer også mig at være alt for dyrt. En elbil kan du leje for 3,5 kr/min og transportere 5 personer med 50 km/t gennem byen i varme og tørvejr. Elløbehjulet transportere én person med 20 km/t udsat for vejret!


Til gengæld lærer de hurtigt at det er alt for dyrt til spøg og ballade. En af mine venners 13 årige søn syntedes sammen med nogle kammerater, at det det var vildt sjovt. Lige indtil han opdagede at alle hans lommepenge var brændt af på 1 time. Så var det ikke sjovt længere, og han slettede paniske login og kreditkortoplysninger og steg om til apostlenes heste.

Det er da "kassetænkning" :-) . Den der bare skal et par kilometer i nærmest fugleflugt linie gennem byen ville da aldrig vælge en dyre og langsommere mulighed. Og ikke mindst særdeles trist transport form. At side i kø og ikke være udsat for det dejlige vejr. Modsat at muntre sig på et e-løbehjul og conecte med byen.
El-løbehjulet er en helt ny måde at transportere sig på og vil hovedsageligt erstatte gang. Men alle trafikanter er i sidste ende fodgængere. Også må vi ikke glemme alle dem der trods alt ikke har kørekort til "kasse"

Jeg forstår heller ikke at de unge vil kaste penge efter det. Lige nu har det nyhedens interesse og så har jeg en teori om at alt der koster mange penge er en form for status for specielt de unge.

  • 0
  • 0

Det er da "kassetænkning" :-) . Den der bare skal et par kilometer i nærmest fugleflugt linie gennem byen ville da aldrig vælge en dyre og langsommere mulighed. Og ikke mindst særdeles trist transport form. At side i kø og ikke være udsat for det dejlige vejr. Modsat at muntre sig på et e-løbehjul og conecte med byen.

Jeg mener ikke at det er en ringe transportform. Jeg mener bare at det p.t. er for dyrt. Hvis man sammenligner med prisen for minutleje af elbil er det indlysende, at der må være en helt abnorm stor avance på udlejning af disse elløbehjul.
Vi har brug for en ramme omkring dette, der tvinger en langt større priskonkurrence igennem, hvis markedet ikke kan klare det med de nuværende rammer.

  • 0
  • 1

Citat : "Husk også, at du er omfattet af færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af for eksempel bevidsthedspåvirkende stoffer eller sygdom."

  • 0
  • 0

Giver det mening at tale om forsøgsordning længere ?
Foruden den klassiske cykel, så er alt andet på cykelstien forsøgsordninger.

Ja, det giver ikke mening, Hvad der ville givce mening var, at så længe det var under en vis størrelse, og så længe det bevægede sig under en vis hastighed, så hørte det hjemme på cykelstine. Med deraf følgende regler om lygtføring m.m.
Færdigt arbejde, og så sparer vi alle timerne til de DJØFer der skal side at klø sig i skægget over det. Ansæt GODE software folk til at lave regler. De ved at hvis der er særtilfælde eller tingene ikke udtrykkes enkelt, så er det om igen.

  • 0
  • 0

Men for alm. elcykler (og cykler) er der ingen fast grænse.
Årsagen er, at elløbehjul ( speed-pedelec og andre små motoriseredekøretøjer) kan fremføres ved motorkraft alene.

Logikken ligger ikke ligefrem som en tung dyne over cykelstien.
Ingen fast grænse for almindelige elcykler, som vist kan køre 25 Km/t uden hjælp.
Elløbehjul- citat:"El-løbehjul, der er tilladt i trafikken, må højst kunne køre 20 km/t med motorkraft alene."

Personligt skal jeg ikke have en løbehjul med eller uden elmotor, men når der dukker forskellige alternative små køretøjer op til cykelstien, så bliver cykler ofte forfordelt med hensyn til regler.

  • 0
  • 3

Pedal assist sytem.

Der er en helt fantastisk logik på cykelstien, som indrømmet nok ser meget mærkeligt ud når man kigger ud af en kasse, og er begrænset af kasses muligheder.

  • 0
  • 1

Jeg har en ung kollega der har investeret i det meget udbredte Xiaomi Mi 365. Han har købt det i stedet for at cykle, eller supplere cyklen må det være. han har 5 km til arbejde gennem Kbh.Jeg var selvfølgelig meget interesseret i at prøve det af.
Man lære det utroligt hurtigt og efter bare et minut kan jeg teste hvordan det reagere på hårde nedbremsninger og hurtige manøvre. Det klare begge dele til rigtigt godt. Til hastigheden 20 km/t er jeg overrasket over hvor godt den bremser. Der sidder en skive bremse på baghjulet.
Det jeg er mest overrasket over er at komforten faktisk er ok..MEN for mit vedkommende ikke god nok til at have lyst til at køre særligt langt på det.
Man bruger meget energi på at holde det lille 8,5” hjul ligeud kørende, og man kommer til at tage imod rigtigt mange stød fra vejbelægning.Der er luft i dækkene, jeg har set nogle solide dæk hvor der er boret huller igennem som skulle have bedre komfort. Brættet man står på er også meget lille og det er svært at ændre på stå stillingen.
Ja meget sjovt men det kunne være meget bedre, men så skal det også være større og dyre og så kan man lige pludselig ikke tage det med op til opladning. Løbehjulet vejer 12.5 kg og kan klappes sammen.

En gang imellem prøver jeg andre menneskers cykler for at huske hvordan det var for mig selv før i tiden. Og de køre så elendigt og med så ringe komfort at jeg godt kan forstå at man kan drages af noget motoriseret til kun ca 3000 kr.
De kommer til at udvikle sig med raketfart de næste par år..eller måneder.
Hvis man f.eks bor i rumænien kan man opløse den daglige morgen myldretrafik med et trylleslag og 2400 watt.
https://www.youtube.com/watch?v=5s3m-87btgA

Sjovt at observere hvordan løbehjul trenden lynhurtigt smitter af på børnene. Der holder med det samme mange flere løbehjul parkeret og de har fået større hjul og er generelt større end de bittesmå løbehjul de kendte før.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten