Hundedyrt at slutte havmølleparken Kriegers Flak til nettet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hundedyrt at slutte havmølleparken Kriegers Flak til nettet

Verdens første offshore-grid ser ud til at blive langt dyrere at bygge, end statsejede Energinet.dk havde budgetteret med.

Ifølge planerne skulle nettilslutningen af havmølleparken Kriegers Flak, der med sine 600 MW bliver landets største, løbe op i 3,8 milliarder kroner. Prisen er inklusive en lang jævnstrømsforbindelse til Ishøj, to transformerplatforme ved den todelte møllepark samt omformerstationer i hver sin ende af jævnstrømskablet, heraf én offshore.

Men de indkomne bud har vist sig at ligge noget højere, og derfor tygger Energinet.dk nu på, hvad man kan gøre for at reducere prisen:

»Siden vi opstillede budgettet, har markedsprisen udviklet sig i en ugunstig retning for projektet. Derfor er vi nødt til at optimere på projektet, så vi kan få det ned i pris,« forklarer projektleder Jens Christian Hygebjerg fra Energinet.dk.

Han tilføjer, at det for eksempel har vist sig, at en separat offshore-platform til jævnstrømsomformeren er meget kostbar, så nu må man tilbage til leverandørerne for at finde ud af, hvor man kan spare nogle penge.

Transformerplatformen på Anholt Havmøllepark er den hidtil største af slagsen i danske farvande. Illustration: Energinet.dk

Ifølge udbudsmaterialet bliver platformen, der skal omforme vekselstrømmen fra parkens vindmøller til jævnstrøm, omkring fem gange så stor som transformerplatformen på Anholt Havmøllepark med mål som 50 meter i bredden, 80 meter i længden og 25 meter i højden.

»Det er inde i vores overvejelser at finde en anden løsning på den separate offshore-platform til omformerstationen. En mulighed er at tilslutte Kriegers Flak-havmølleparken direkte til Danmark med et vekselstrømsnet,« siger han.

Ideen i det havbaserede elnet er ellers, at havmølleparken både forbindes til henholdsvis Danmark og Tyskland. Dermed kan kabelforbindelse også bruges til transport af el mellem de to lande, når kapaciteten på kablet ikke udnyttes af vindmøllerne.

I forhold til en traditionel tilslutning er det havbaserede elnet cirka 585 mio. kroner dyrere, men ifølge Energinet.dk’s beregninger er det stadig en samfundsøkonomisk fordel. I den valgte løsning har man endvidere forberedt, at en tredjepart – for eksempel Sverige – kan tilslutte sig med ekstra vindmøller og kabler.

EU har bevilget op til 1,12 milliarder kroner til netop det havbaserede elnet.

Jens Christian Hygebjerg siger, at man ikke har en løsning på plads endnu, men at man håber på at kunne være klar med en ny plan inden for et par måneder:

»Selv om vi må tage den her timeout sammen med leverandørerne, så vil det ikke forsinke den overordnede plan, hvor nettilslutningen til parken skal være klar til 1. juli 2018.«

Det er ikke mindst fabrikation af de to 90 kilometer lange jævnstrømskabler, der skal varsles i god tid, hvilket er baggrunden for det tidligere udbud.

VVM-godkendelse mangler

En anden faktor, som heller ikke er på plads, er VVM-godkendelsen af nettilslutningen af parken, der skal ske i Ishøj eller Avedøre, hvor en omformerstation skal anlægges.

Godkendelse af ilandføringsanlæg på havet, landanlæggene og havmølleparken skal ske samlet og var planlagt færdig til offentliggørelse og offentlig høring primo maj 2014.

Men på grund af overvejelserne omkring netløsningen er redegørelsen forsinket, oplyser klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til Folketingets energiudvalg i et skriftligt svar.

Det er typisk for "rest Danmark" at man slet ikke tænker Bornholm ind i projektet. Her ovre er el-forbindelsen til omverdenen et tilbagevendende problem, og en sammenkædning med Krigers Flak parken vil være en livline. Rent økonomisk må det jo være en fordel at lave en linieføring til Bornholm og så kan man overveje om linieføringen fra Bornholm skal være AC eller DC og hvor den skal gå hen. Installationer og vedligehold på land må jo være meget billigere end de omtalte transformer platforme.
Desuden ville det give arbejdspladser på Bornholm, hvilket ville spare "rest Danmark" for de fortsat øgede offentlige udgifter til at holde denne provins kørende.

  • 18
  • 5

Ja, og nu hvor man i projektet allerede har flyttet Bornholm mod vest (se tegning), så kan man ved at rykke øen lidt længere placere konverterstationen på land på Bornholm :-)

  • 20
  • 0

Ja, det er ren molbo-historie at Bornholm er koblet til Sverige men Møllestrøm skal ledes ad ekstra dyr vej til København!? Det er vist at gå over åen efter vand.

  • 6
  • 5

Ja, det er ren molbo-historie at Bornholm er koblet til Sverige men Møllestrøm skal ledes ad ekstra dyr vej til København!? Det er vist at gå over åen efter vand.

Du har ret hvis man tager "kortet" for retvisende. Men der er faktisk ca. dobbelt så langt fra Kriegers flak til Rønne, som der er fra Krigers flak til Stevns. Afstanden til Bjæverskov stationen er nogenlunde som til Rønne.

Hvis vi nu byggede et A-kraft værk på Stevns og satte en back-to-back ved siden af, så kunne vi lave en AC-forbindelse til Tyskland og sælge en kombi af miljøvenlig A-kraft og vindkraft til tyskerne.

  • 8
  • 3

AC til Sjælland ??? 90 km ! Der er sgu da opstået en kraftig KORTSLUTNING imellem ørerne på folk, der kan drømme om transport af VEKSELSTRØMs energi over den afstand.
På land skal der oprettes en lille fodboldbane for hver ca. 25 - 30 km med kompensationsspoler der leverer den kapacitive strøm forbindelsen kræver. Ellers vil AL strømkapacitet forbruges til kapacitiv ladestrøm.
Ved højspænding kan man kun trække strøm til et par forlygter over en afstand på godt 50 km.

Platformen til transformerstationen kan man jo ikke undvære, så hvorfor bliver det så voldsomt dyrere at smække en stribe højspændingsensrettere på. De fylder ikke meget, da der jo ikke behøver være inverterfunktion indbygget.

Eller drømmer man om at kunne trække møllerne rundt når det er vindstille så der kan komme lidt havluft til Danmark. ?¤%&"#?
Når det kan komme bag på DEM med dét lille projektproblem, så kommer det med garanti også bag på dem at der skal opstilles nogle store synkronmaskiner i land for at frekvensstabilisere nettet med en så stor energiinjektion, så læsset ikke vælter og lægger Sjælland i SORT.

De er sgu dygtige ! Er de DYGTIGE NOK ???

  • 5
  • 3

For et nogle år siden havde i på øerne øst for Storebælt og hele Sydsverige en meget stor strømafbrydelse. Så vidt jeg husker i 1½ døgn. Den var meget svær at få afsluttet, fordi næsten ingen el-produktionsanlæg kan starte uden at få el fra anden side.
Og hvem redede os der? Det gjorde Bornholm. Der havde man et lille nødstrømsanlæg, der kunne starte en lille el-prodution, som så kunne starte lidt mere op, som så kunne sende lidt el til Sverige, hvor man så kunne starte lidt mere produktion og sende noget el til Sjælland, hvor man så langsomt kunne starte div. værker og møller op.
Vi er i dag usandsynlig sarte på el-området. For få år siden kunne vores samfund leve med en strømafbrydelse i et stykke tid, men sådan er det ikke mere i vores digitale tid. Så værm om Borholm´s evner.

Vh Mogens Bülow

  • 14
  • 2

AC til Sjælland ??? 90 km ! Der er sgu da opstået en kraftig KORTSLUTNING imellem ørerne på folk, der kan drømme om transport af VEKSELSTRØMs energi over den afstand.

Jeg ved desværre ikke nok om det til at kunne dømme for og imod. Men hvis jeg kigger på grafen (ved ikke hvor fortegnet den er), så ser der da ud til at være lige så langt til Tyskland, og der har man hele tiden KUN planlagt en vekselstrøms forbindelse. Nogen der ved hvordan og hvorledes det hænger sammen?

  • 1
  • 0

På land skal der oprettes en lille fodboldbane for hver ca. 25 - 30 km med kompensationsspoler der leverer den kapacitive strøm forbindelsen kræver. Ellers vil AL strømkapacitet forbruges til kapacitiv ladestrøm.
Ved højspænding kan man kun trække strøm til et par forlygter over en afstand på godt 50 km.


På 400 kV niveau er den kritiske kabellængde ca. 70 km og for 132/150 kV kabler er den kritiske kabellængde omkring 140 km. (desuden så bliver den reaktive effekt produceret i kablet og skal udkompenseres i enderne)

Dvs. man kunne godt have en 90 km lang forbindelse på 132/150 kV niveau. Dog svinger Sjælland og Tyskland ikke i takt, så den ene forbindelse skal være DC.

  • 5
  • 0

Hvilken langvarig strømafbrydelse på 1½ døgn?

Hvis du tænker på strømafbrydelsen d. 23. september 2003, så var den ikke så langvarig, og nettet blev startet op med strøm fra Ringhals værket.

Det er rigtigt at Bornholmerne på 12min, fik startet deres eget kraftværk op og sat strøm lidt over halvdelen af deres net, men Bornholm blev først koblet på det østdanske/svenske net 3½ timer efter strømafbrydelsen.

Jeg siger ikke at, Bornholm ikke kunne have hjulpet med at starte det døde net op igen, jeg siger blot at det ikke var det der skete.

  • 8
  • 0

Skagerak 4 er et 140km søkabel til Norge på 700MW og det koster 3,3milliarder!
http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER...
Det lyder derfor meget dyrt med forbindelsen til Kriegers Flak, da Skagerak 4 er til transport begge veje.
Det er trods alt 7mill pr MW bare for at få strømmen i land. Det koster så omkring 300.000kr/år i renter og vedligehold for at få omkring 4000MWh energi/år. Det får jeg til at energien koster 80kr/MWh at få i land.

  • 4
  • 0

Det er vist på høje tid at prisen på vindmøllerne beregnes ved at inkludere pris på ’alt det løse’. Ikke bare kabler til land, men også udgifter til nødvendig backup.

  • 4
  • 4

Så er Bornholm fjernet fra landkortet. Ved en fejl havde øen sneget sig med i grafikken, selv om den forhåbentlig stadig ligger solidt forankret ca. 70 km længere mod øst - og uden for kortudsnittet.

Venlig hilsen Redaktionen

  • 7
  • 0

Der er ingen tvivl om at det koster, men nu har du jo overset hvad der ellers står i artiklen, at man håber på at kunne genbruge forbindelsen til at udveksle el mellem de to lande.

  • 1
  • 1

Er det ikke muligt at lave udgangen fra hver mølle om til DC. Så skal der vel ikke en stor transformation "omformer " station op. Men vel kun et stort krydsfelt til DC kablet mod land. Der var vel også en mulighed kun at sætte 10-20 møller til hvert sin DC forbindelse mod land. Så kunne man vel samle kablerne i et mølletårn. Det vil også gøre hele vindmølleparken mindre sårbar for nedbrud i en DC forbindelsen.
At tænke på at lave kabel til Bornholm giver ingen mening. Øen bruger stort set ingen strøm i denne sammenhæng. (kun strøm fra et par møller)

  • 1
  • 2

Vi kan ikke alle vide det hele, og det er bare en skam at både Energinet.dk og DTU er så ringe til at at give forståelig, faglig information - som kan få mange andre til at forstå teknologierne omkring produktion og distribution af stærkstrøm.

Mange spørgsmål og forslag kunne helt undgås hvis både teknologi og fysiske begrænsninger var forstået.

Til dit forslag bemærkes, at vindmøller kun effektivt kan producere vekselstrøm og diverse tekniske løsninger imøllen har til formål at det bliver til en 50 Hz vekselspænding, med passende spænding, ved eet eller flere omdrejningstal af møllevingene (som afhænger af Vindstyrken). Møllen kan have flere, men hver især faste, omdrejningstal. Spændingen er et elektro-teknisk problem, hvor generatoren optimeres.

Den producerede vekselstrøm fra møllerne samles og sendes som højspænding (højere end møllens spænding) til højspændingsnettet. Højspænding fordi tabet minimeres (da det vokser med 2. Potens af strømmen; dobbelt spænding --> halv strøm --> 1/4 tab. Denne transmission er, som beskrevet af Michael Rangård herover, underkastet længdebegrænsninger.
På korte afstande kan vælges vekselstrøm, på lange afstande skal vælges jævnstrøm med tilhørende anlæg.
Og så er der lige krøllen med Tyskland: hvis Tyskland er med i den ene eller anden ende (som planlagt) så SKAL der være mindst eet jævnstrømskabel (synkronisering).

Derfor, hvis man tegner hele systemet: vindmøllevinger, generator, samleanlæg, transmissionsanlæg, koblingsanlæg, så har. Hvert element sin egen optimering og en samlet optimering både med hensyn til effektivitet rent elektrisk, og til økonomi. Det er ikke lige noget som laves på bagsiden af en kuvert, eller gul Post-It, OG det er yderligere vanskeligt at ændre enkelte komponenter uden det griber om sig.
Eksempelvis vil ændring fra jævnstrøm til vekselstrøm for landkablet sikkert påvirke resten af systemet i den samlede vindmøllepark.

  • 5
  • 0

Kan vi blot få en anelse teknisk indsigt med i kommentarerne.

Er der blot den ringeste forskel i spændingerne løber der tilsvarende kortslutningsstrømme imellem enhederne, der tvinger dem på plads.
Dette gælder BÅDE DC og AC enheder.
For AC er det både spænding og fase-vektoren der skal passe.
400 kV kræver STORE isolationsafstande - det er IKKE 1,5 V batterier der leges med i den forbindelse.

  • 1
  • 0

Med reference til artiklen, prisforskellen samt tekniske fordele, ulemper og muligheder mellem en AC- eller DC-løsning, vidste Energinet dette allerede for tre år siden. Der kan spekuleres til årsagen til at man valgte, at bortse fra den samfundsoptimale løsning. Det kan være politik, det kan være andet.

Fakta er at der er handlet mod bedre viden. Det er uprofessionelt og en dårlig måde, at håndtere elforbrugernes penge. Manglende rettidig omhu ganske enkelt. Burde det ikke have konsekvenser?

Det er ikke fejl i samme størrelsesorden som, ligeledes reelt set offentlige, DSB har præsteret, men alligevel har nogle mia.-fejl her og der, en pæn indflydelse på dansk økonomi. Særligt kan man betænke, hvad pengene ellers kunne bruges på.

  • 2
  • 0

Den nordiske systempris var i 2013 i gennemsnit 284 kr/MWh. Der synes med andre ord at være strøm nok, når prisen ikke kan retfærdigøre bygningen af et kulkraftværk.
Så kære projektmagere find et marked før i investerer - mine penge.

  • 0
  • 0

Den nordiske systempris var i 2013 i gennemsnit 284 kr/MWh. Der synes med andre ord at være strøm nok, når prisen ikke kan retfærdigøre bygningen af et kulkraftværk.
Så kære projektmagere find et marked før i investerer - mine penge.

  • 0
  • 0