Hundedyrt engelsk atomkraftværk bliver endnu dyrere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hundedyrt engelsk atomkraftværk bliver endnu dyrere

Hinkley Point-værket forventes at kunne køre i 60 år, når det først er bygget. Illustration: EDF Energy

Den første nybygning af et britisk atomkraftværk i en generation er igen løbet ind i problemer.

Hinkley Point-værket i Somerset i Sydengland, som skulle begynde at levere strøm til det britiske strømnet i 2025, bliver således op til 25 milliarder kroner dyrere end forventet ifølge det franskejede energiselskab EDF Energy, som står for byggeriet.

Beløbet skal lægges til en i forvejen høj pris på 164 milliarder kroner. Og ifølge EDF Energy kan det ikke afvises, at atomkraftværket, som skal stå for 7 procent af den engelske energiforsyning, bliver endnu dyrere, før det står færdigt.

Samtidig er risikoen for forsinkelser på henholdsvis 9 måneder og 15 måneder på de to reaktorer steget.

»Omkostningsstigningerne skyldes udfordrende jordbundsforhold, der gjorde jordarbejdet dyrere end forventet,« fremgår det blandt andet af selskabets pressemeddelelse.

Også godkendelsesarbejdet af den tryksatte reaktortype har vist sig mere omfattende, end man havde regnet med.

Langt dyrere end vindkraft-strøm

Selskabet slår fast, at den stigende pris ikke får nogen konsekvenser for de britiske skatteydere og elkunder, men kun for selskabets investorer.

De kan til gengæld se deres forrentning falde til 7,8-7,6 procent fra deres oprindelige forventning om 9 procent.

Årsagen til at der fortsat er så god en forretning i at bygge et atomkraftværk til et trecifret milliardbeløb i kroner, skyldes at EDF Energy er blevet lovet en fast høj pris på el.

Selskabet har således fået statsgaranti på at kunne sælge strømmen for cirka 780 kroner pr. megawatt-time

I et britisk havvind-udbud i sidste uge bød seks selskaber ind med priser på ned til knap 40 pund - 337 kroner - pr. megawatt-time.

Hinkley Point-værket skulle have stået klar i 2017 og have haft en pris på lige over 151 milliarder kroner

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En ret grundig geologisk/hydrogeologisk rapport fra 2009 oplyser om en undergrund af ler, lersten, kalk og dybere også nogle saltlag, det hele godt gennemsat af sprækker og forkastninger. Dertil kommer en megen bred tidevandszone med sedimenter. Nok ikke den mest stabile geologi, især ikke når man flytter rundt på grundvandet for at kunne etablere et mylder af dybere anlæg.

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Et geologisk profil s 25.

  • 25
  • 1

Så hvorfor fremstår det nu som en overskridelse af det i forvejen astronomiske budget. ?

En af de ting der adskiller atomkraftværker fra andre bygværker, er at du bruger 10-20 år på at bygge dem og først derefter kan du ansøge om at bruge dem til at tjene penge med.

Derfor bruger man, ihvertfald her i europa, meget tid på at prøve at forudsige hvilke krav man vil blive målt på "down the road" for at være "foran processen".

Det der skifter hurtigst lige nu er klimaprognoser og specielt prognoser for fremtidig ekstremnedbør og grundvandsmagaziners opførsel som konsekvens derpå.

Det der skifter næsthurtigst er lærepengene fra Fukushima.

Når jeg som lægmand kigger på det tværsnit Lone henviste til, kan jeg nemt se hvorledes folk med forstand på den slags kunne få rynker i panden over begge dele.

  • 21
  • 8

...men delvist ignoreret af beslutningstagere under pres? Ja, jeg aner det ikke, et gæt.

Men bjergartsserien kaldes for Blue Lias; ses på UK-kortet at nå ud til kysten, dér hvor Hinkley Point er placeret:
https://www.bgs.ac.uk/research/engineering...
https://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_Poin...

Den skulle bl.a. være kendetegnet ved lermineralet smectite, der kan opføre sig plastisk https://www.bgs.ac.uk/research/engineering.... Kalk kan udsættes for karstdannelse. Kystnært kalk er nok ikke mindre udsat. Varmere havvand pga. klimaændringer og kølevand, mere CO2 opløst, syrevirking, mere karst. Som det også fremgår af linket, er netop Lias den bjergartsgruppe i UK, der oplever flest jordskred. Jeg er ikke geotekniker, men tænker, at der burde være plads til nervøse tics fra dag 1.

Men det kan jo være, at der forefindes tidlige grundige, geotekniske rapporter, der viste at der da ikke var et problem, og så er der opstået noget geoteknisk virkeligt helt uforudsigeligt, hmm.

  • 14
  • 1

Så klassens absolut tungeste dreng, Hinkley Point C, kunne ikke finde ud af det. Men medmindre man absolut tror på laveste fællesnævner så behøver det jo ikke sætte standarden for resten af industrien. Vi kan jo kigge på figurer fra et 2016 paper om netop prisen på opførsel af atomkraftværker:
https://www.sciencedirect.com/science/arti...
eller mere specifikt, figur 12:
https://ars.els-cdn.com/content/image/1-s2...
hvoraf det fremgår at sydkorea og indien har kunnet holde priserne på samme niveau som frankring havde tilbage i deres nukleare storhedstid. Frankrig (EDF) må have sovet i timen og smidt deres ekspertise væk siden de lige pludselig ikke kan bygge atomkræftværker. Derudover kan man jo spørge sig selv om ikke statsgaranteret 7.8% forrentning er over alt forventning i vores tid med negative renter. Mon ikke de kunne reducerer elprisen markant og stadig have en fantastisk forretning. Elprisen i Frankrig er jo fantastisk lav, markant lavere end i Danmark, netop pga. deres store andel af atomkraft.

Derudover kan man jo se på prisen på fx. https://en.wikipedia.org/wiki/Barakah_nucl... med 167 milliarder DKK for 5.4 GW eller https://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nu... med 64 milliarder DKK for 1.6 GW effekt. Set i forhold til de 350 milliarder pensionsfondene ville investerer kan vi således gøre Danmark helt klimaneutral med kendt teknologi der garanteret virker. Og mon ikke de ville synes enddog rigtig godt om en forrentning på 7.8%?

Når der nu bliver beskrevet i artiklen hvordan prisen på maksimaleffekt havvind er det halve af atomkraft, så synes jeg det er vigtigt at nævne meromkostningerne for vindkraft til at opretholde backup til når vinden ikke blæser, samt den absolutte nødvendighed i at have grundlast og opretholde netfrekvensen.

  • 6
  • 26

selv om ikke statsgaranteret 7.8% forrentning er over alt

Rasmus.

Næppe. Det beskriver jo den risiko, som finansverdenen vurderer er i et sådant projekt.
Ikke uden grund, når erfaringerne fra Finland og Frankring, hvor tilsvarende anlæg er bygget. (Eller er de stadigt ikke taget i brug ?)
HPC viser jo selv hvorfor. 25 Mia. ekstra bare for fundering. Og så lige et års forsinkelse, allerde det første år af byggeriet.
Det kan da nå at blive til noget, inden anlægget er færdigt.

  • 15
  • 0

Når der nu bliver beskrevet i artiklen hvordan prisen på maksimaleffekt havvind er det halve af atomkraft, så synes jeg det er vigtigt at nævne meromkostningerne for vindkraft til at opretholde backup til når vinden ikke blæser, samt den absolutte nødvendighed i at have grundlast og opretholde netfrekvensen.

Det er sjovt som nogle syntes det er meget vigtigt at nævne at backup er nødvendigt når man taler om vindkraft, men for atomkraft er det åbebart ikke noget der tales om?

Faktum er dog, at uanset hvilken form for effekt der vælges som primær, så har de alle behov for backup, for ingen teknologier er tilgængelige 100% af tiden. Det er derfor en fuldstændig meningsløs pointe at fremhæve.

Frekvensen i systemet kan opretholdes på en række forskellige måder, og det kræver ikke grundlastenheder i Danmark idag. Energinet opererer jævnligt systemet uden centrale kraftværksblokke i drift og det har ikke ledt til blackouts på daglig basis. Det betyder ikke at centrale kraftværksblokke ikke har en rolle i systemet, det betyder bare at den rolle de har, er under forandring.
Læs evt. mere her: https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

  • 28
  • 5

Fordi nogle skvadderhoveder ikke har gjort deres hjemmearbejde og ikke har placeret e et Akraft værk det rette sted, så skal vi andre høre om Hinkley Park, som en enorm fiasko, som skal være en advarsel for alle andre, om at opføre sadanne.

Come on!

  • 7
  • 28

Bjarke Mønnike: Ikke forstået! Vi er jo gentagne gange blevet forsikret af atomkraftens ivrigeste fortalere her på stedet om at nu er alle fejl luget ud og kun kyndige og kompetente folk har med konstruktionen at gøre?

  • 28
  • 3

Frankrig (EDF) må have sovet i timen og smidt deres ekspertise væk siden de lige pludselig ikke kan bygge atomkræftværker

Har du overvejet om en del af forskellen er 2. vs 3. generatiosnværker og voldsomt forøgede krav til dokumentation, godkendelse og sikkerhed?

De værker som Frankrig og Sydkorea har opført på den graf du henviser til ville man ikke få tilladelse til at bygge i Europa i dag.

Det betyder formentlig også en del om et værk opføres i et vestligt demokrati eller i mindre åbne lande. Borgeres ret til at protestere og arbejderes ret til ordnede forhold er ikke nødvendigvis forhold der gør byggeprocessen hurtigere.

  • 26
  • 1

Michael Rangaard, den graf kan ikke rigtig bruges da den viser prisen for en husholdning, og ikke den rå pris. Men man kan jo ikke sammenligne på tværs af landene hvis man inkluderer hvad der politisk er blevet besluttet at pålægge af afgifter mm. I øvrigt kan du finde EU kommisionens tal https://ec.europa.eu/energy/en/data-analys... se side 32 i raporterne. Danmark er klart en taber hvis vi snakker hudholdningspriser. Men det ser faktisk ud som om du har ret hvis man kigger på spotprisen og isoleret på de seneste år. I det tilfælde er DK og frankrig nogenlunde lige. Det er på side 8 https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil... Men så kan man jo spørge sig selv hvad baseload price dækker over.

  • 1
  • 16

Peter Sjøntoft, nu har de værker jo kørt upåklageligt i mange årtier. Statistisk set er de flere hundrede gange bedre end kulkraft pr kWh produceret. Jeg vil påstå at det er et udtryk for at sikkerheden rent faktisk er i orden. Så kan man jo diskuterer om kravene stillet fra misinformerede politikere og misinformerede borgerne er unødvendigt fordyrene.

  • 5
  • 18

Flemming Ulbjerg det er jo en statsgarenteret forrentning. Hvis du mener der er noget usikkert i det, så må du gerne forklare? En dansk statsobligation forrentes til sammenligning i øvrigt til 0.5% i øjeblikket.

  • 1
  • 14

Morten Pindstrup

Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft. Atomkraftanlæg kører ca 90% af tiden, og elektrisk effekt samt vedlighold kan styres af operatøren. Vindmøller er omkring 30% og som vinden blæser.

Du har ret i at man kan gøre andre ting for grundlast. Men en stor del af det nuværende regnestykke er baseret på import af el. En del af det stammer allerede fra atomkraftanlæg i sverige og tyskland, hvilket gør os her i Danmark til hyklere. En anden del stammer fra dæmninger osv. Hvis de andre holdt op med at accepterer at Danmark nasser på disse systemer, og lukker hanen, så er vi mildest talt på røven.

  • 10
  • 28

I øvrigt kan du finde EU kommisionens tal https://ec.europa.eu/energy/en/data-analys... se side 32 i raporterne.


Men det er så inkl. moms og afgift, det og det er vi enige om at man ikke kan bruge til noget... Det er den rå elpris der er sammenlignlig, inkl. PSO og netomkostninger...

Ja, prisen er stort set den samme, men ser vi på prisen for ikke-husholdning så er den danske pris konstant under den franske når vi går tilbage til 2014:
https://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/s... Vi skal tilbage til anden halvdel af 2014 før Sverige har en lavere gennemsnitspris end Danmark, Norge har noget oftere en lavere gennemsnitspris end Danmark, men de har så heller ikke den ekstremt billige atomkraft at tænke på...

  • 24
  • 4

Selv med Fukoshima i baghovedet. Kan det undre at det koster det meste at en Storebæltsbro "ekstra" at fundere i et område, hvor der alleredde er to værker, med 4 reaktorer.

Det er rigtigt. Det kan bestemt undre. Ikke mindst taget i betragtning at området har været undersøgt ekstremt grundigt i forvejen og projektet bliver planlagt og udført de mest erfarne mennesker i branchen på baggrund af erfaringer fra fire andre reaktorer.

Det turde måske tjene til en kende skepsis når kernekraft til tider bliver presenteret som den nemme, hurtige, og billige løsning på at få CO2-fri elektricitet.

Den erfaring vi har indikerer at moderne kernekraft:
1. Tager ca 18-20 år fra planlægningen for alvor starter til man får leveret strøm i et vestligt demokrati
2. Er dyrt sammenlignet med næsten alle andre energiformer og de endelige omkostninger kan stige til multipler af det oprindelige budget.
3. Fra planlægningen starter til meget sent i byggeprocessen på alle tidspunkter har signigikant risiko for at blive aflyst.
4. Er svært at tiltrække investorer til.
5. Typisk møder offentlig modstand.
6. Ved nye reaktordesigns går der gerne mindst 25 år fra design til første model er bygget ognye designs bliver i de fleste tilfælde aldrig nogensinde bygget.

Det er virkelig ærgerligt at en teknologi med så fantastisk et potentiale er så svær at levere i praksis.

Mvh
Peter

  • 17
  • 4

Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft. Atomkraftanlæg kører ca 90% af tiden, og elektrisk effekt samt vedlighold kan styres af operatøren. Vindmøller er omkring 30% og som vinden blæser.


Backup er ikke noget man lige bygger den dag en transformer brænder af eller at en ventil bliver utæt... Den står klar hele tiden og venter på at der sker en utilsigtet afbrydelse... Også selv om den aldrig kommer... Men hvis du vil have atomkraften til at kører 90 % af tiden, så skal du have andre til at dække mellemlast og spidslast (ellers mangler vi effekt hver eneste dag fra omkring kl 8 om morgen til kl 22 om aften)... Backup er nødvendig for atomkraft...

Du har ret i at man kan gøre andre ting for grundlast. Men en stor del af det nuværende regnestykke er baseret på import af el. En del af det stammer allerede fra atomkraftanlæg i sverige og tyskland, hvilket gør os her i Danmark til hyklere. En anden del stammer fra dæmninger osv. Hvis de andre holdt op med at accepterer at Danmark nasser på disse systemer, og lukker hanen, så er vi mildest talt på røven.


Handel med el over grænserne er ikke at nasse... Vi hjælper dem lige så meget som de hjælper os... At vi årligt impotere 2-4 % af vores elbehov fra atomkraftanlæg i udlandet, det gør os (i mine øjne) ikke til hyklere...

  • 29
  • 4

Peter Sjøntoft, nu har de værker jo kørt upåklageligt i mange årtier. Statistisk set er de flere hundrede gange bedre end kulkraft pr kWh produceret. Jeg vil påstå at det er et udtryk for at sikkerheden rent faktisk er i orden. Så kan man jo diskuterer om kravene stillet fra misinformerede politikere og misinformerede borgerne er unødvendigt fordyrene.

Det er selvfølgelig muligt at du har ret og de myndigheder der skal godkende nye anlæg tager fejl. Det er også muligt at myndighederne er kompetente.

Jeg tror på det sidste, men under alle omstændigheder får du ikke lov til at bygge anlæg der ikke kan modstå tsunamier, flystyrt, meteorer, loss of power, og som ikke har ekstensiv passiv sikkerhed. Det er blevet forbudt at opføre den slags så vores respektive holdninger til om "sikkerheden rent faktisk er i orden" er egentlig underordnet.

Peter

  • 17
  • 3

Selv med Fukoshima i baghovedet. Kan det undre at det koster det meste at en Storebæltsbro "ekstra" at fundere i et område, hvor der alleredde er to værker, med 4 reaktorer.

Selvom det var "fundering" man skrev i den meget kortfattede press-release, skulle det være mærkeligt om man ikke har forsøgt at dække sig ind på forskellig vis, således at man ikke skal ud med den samme slags nyhed alt for hurtigt.

Mit gæt er at "ændret fundering og hvad deraf følger" er en rimelig udlægning.

  • 12
  • 3

Statistisk set er de flere hundrede gange bedre end kulkraft pr kWh produceret.

Det afhænger helt af hvad du måler på.

Omkring et par procent af alle idriftsatte atomreaktorer, en stor håndfuld, er f.eks nedsmeltet (TMI, Chernobyl, 4xFukushima) og kun en af dem holdt det indendørs (TMI).

Jeg er sikker på at også kulkraftværker er havareret i tidens løb, men der kan man bare rydde op, genopbygge og producere videre, så det medfører næppe en totalafskrivning.

  • 19
  • 5

Fordi nogle skvadderhoveder ikke har gjort deres hjemmearbejde

Desværre er vi omkring 500 millioner skvadderhoveder i EU som ikke kan stikke en pind i en l... uden at forsinke begge del, så forsinkelserne på a-kraft byggeri er blot en lille del af billedet. Enten forsinkes projekter i årevis, eller kuldsejler, eller der kommer ikke det tilsigtede resultat ud af det.

Der kan nævnes flere årsager:
NGO'er og grønne partier er eksperter i forsinke eller sabotere projekter. Vi har ikke længere en politisk kultur hvor vedtagne beslutninger accepteres så de kan genneføres gnidningsfrit, der er eksempler på færdigbyggede anlæg der ikke tages i brug pga organiserede borgerprotester osv.
Vildtvoksende bureaukrati hæmmer og forsinker også, og så skal man huske at alt bureaukrati kræver en modpart hos virksomhederne, altså en dobbelt bremseeffekt.
Teknisk inkompetence hvor nogle af Europas største firmaer ikke længere magter deres opgaver og må kapitulere som det f. eks. skete med Olkiluoto byggeriet.

På mange måder virker det som om Europa er ved at gå i stå, vi er veluddannede og nogenlunde intelligente, alligevel synes det som om vi har gjort alting så unødigt kompliceret at det nærmest ikke kan lade sig gøre. Hvad er forklaringen, hvad kan der gøres?
Det skulle vel ikke være så enkelt at Kina ledes af ingeniører og har fuld fart på, mens Europa ledes af økonomer og jurister og er gået i stå? :-)

  • 8
  • 22

Her glemmer du fuldstændig begrebet diskontering. Det har kolossal betydning for tallet på bundlinjen.

Nå du mener jeg glemmer manipuleringsmetoden hvor man mener at elektricitet falder i værdi ligesom feks infrastruktur der bliver slidt eller en vindmøllevinge på en havmølle der krakelerer efter sølle 15år. Dermed bliver noget der producerer 60-120år wubti lige meget dyrere end noget der kun producerer ustabilt i kort tid.

Ja det er noget brug og smid væk kulturen forstår...

Det er dog rigtigt smart for investorer at hive penge ud af statskasserne, da støtten meget belejligt også kun rækker ca. En havmølles levetid.

Men nu var det mig der bedte om nogle udregninger, så jeg glemte ikke noget som helst. Men udregningerne og dokumentationen glemte alle andre vist.

  • 3
  • 19

Handel med el over grænserne er ikke at nasse... Vi hjælper dem lige så meget som de hjælper os... At vi årligt impotere 2-4 % af vores elbehov fra atomkraftanlæg i udlandet, det gør os (i mine øjne) ikke til hyklere...

Hahaha kun 3-4% af den største energikilde i EU, yeah right. Det må godt nok være nogle selektive elkabler vi har, eller også er det bare energinets estimeringer, ja der kan man jo stadigvæk ikke finde ud af at regne det ud korrekt ligesom feks. Electricity map.

  • 1
  • 27

"LCOE of €24 (US$26.44) per MWh, in Helsinki (€42/MWh)."
Vi må forvente at have lidt billigere end Helsinki i Helsingør fordi vi er lidt mere syd på 😀

https://www.energy-storage.news/news/lcoe-...

Det er billigere end prisen for briterne... Cirka halv pris 😀

Så du nægter simpelthen at dokumenterer dine påstande og tilmed bruger en kilde fra nogle der meget gerne vil sælges disse anlæg(i Finland :-D ):

"A study co-written by industry figures has put forward new claims of the cost-competitiveness of European solar-plus-storage, amid predictions that grid parity will unfold continent-wide by"

Det her er en kilde der ikke er baseret på industri interresser, hvor du kan se hvordan man regner det ud:

https://thoughtscapism.com/2017/11/27/nucl...

Så nu forventer jeg du bakker dine påstande op med noget dokumentation, men ok, med den kildekritik du har lagt for dagen kan man jo nok affeje alt du udtaler som vås.

  • 2
  • 14

Desværre er vi omkring 500 millioner skvadderhoveder i EU som ikke kan stikke en pind i en l... uden at forsinke begge del, så forsinkelserne på a-kraft byggeri er blot en lille del af billedet.

Det er da rigtigt at akraft ikke fylder meget.
Det er dog et faktum at de to anlæg som lige nu er ved at gøre klar til drift, begge blev 4 gange så dyre som budgetteret og det tog 4 gange den ventede tid at bygge dem.
Hinkley Point C tog jo afsæt i disse forhold. Det til trods er der allerede nu sket et skred i budgettet på 15%. Og så lige et års forsinkelse oveni.
Jeg kender ikke andre store energiprojekter som har præsteret lignende overskridelser.

  • 17
  • 4

Geologien i Danmark er jo også lidt af en rodebunke.
Findes der egnede steder at placere atomkraft her i landet?

  • 4
  • 0

Findes der egnede steder at placere atomkraft her i landet?

Nej.

Men det handler primært om alle de andre regler og hensyn (befolkning indefor 20km radius, kølevand, veje/havn til sværdgodstransport osv.)

Som udgangspunkt er geologien ikke et problem, men det vil klart være at foretrække at det er en bunke solid ler eller kalk man bygger på.

Da man udpegede placeringer for snart 50 år siden blev der skelet kraftigt til det, men det var mest befolkningstætheden der afgjorde hvor cirklerne havnede (Stevns, Mullerup osv.)

  • 14
  • 4

Til gengæld, er de kulkraftværker, som ikke havarerer, ansavrlige for omkring 800.000 for tidelige dødsfald pr. år pga luftforurening. Hertil komme de, der omkommer i ulykker i kulminerne.

Hvilket ingen indflydelse har på økonomien i kraftværkerne, da de ikke bliver holdt ansvarlige. Det har selvfølgelig en betydning for hele samfundsøkonomien, men dertil er man jo ikke rigtig nået endnu. For så ville al forbrænding af fossiler nok længe være blevet forbudt af mange årsager....

  • 21
  • 0

Hvis de andre holdt op med at accepterer at Danmark nasser på disse systemer, og lukker hanen, så er vi mildest talt på røven.


@Rasmus Dybbro, hvis det er din bekymring at udlandet lukker af for samhandel med Danmark.
Hvad er din plan så for at skaffe viden og brændsel til at opbygge og drifte Dansk Akraft?

De få forskere vi have start 80'erne er gået på pension.
Vi skal lære ALT helt forfra, på helt egen hånd !!
Så skal vi opbygge et atomagentur, samt finde et sted at udvinde og oparbejde brændsel fra.

  • 18
  • 0

Selskabet har således fået statsgaranti på at kunne sælge strømmen for cirka 780 kroner pr. megawatt-time

I et britisk havvind-udbud i sidste uge bød seks selskaber ind med priser på ned til knap 40 pund - 337 kroner - pr. megawatt-time.

Det er en del værre end det. Garantiprisen er i 2012 priser, og skal ifølge den aftale de har indgået inflationsreguleres. 780kr i 2012 priser, med britisk inflation, er realistisk et sted omkring 860-880kr i dag.

  • 15
  • 2

@Michael Mortensen

Nu er der dog en rimlig stor forskel på at hyrer folk med ekspertise, købe et færddigprodukt af et firma, og så at forhandle med en stat. De to første vil gerne sælge, politikerne vil gerne genvælges. Og hvis svenskerne/nordmændene står og mangler strøm, så stopper politikerne givetvis alt salg for at prioriterer deres vælgere. Min holdning er ikke at vi skal lære alting forfra. Jeg mener vi skal på indkøb i udlandet og købe et færddigt teknisk produkt og så skal bygningerne bygges af nogle bundsolide danske entreprenører. Det ville givetvis give os 10000 arbejdspladser og kunne afhjælpe den næste recession. Alternativt kan vi investerer massivt i Seaborg og lave dem til Danmarks "Big Science" som USA gjorde med Manhattan projektet og Månelanding.

Vi har allerede et atomagentur, DTU Nutech, hedder de lige i øjeblikket (https://www.nutech.dtu.dk/english). De er ikke hvad de har været efter 30 års politisk sultekur, men de eksisterer stadig.

Vi kan købe yellowcake fra Australien, Canada og Kazakhstan der alle udvinder og eksporterer det. Alternativt kan vi tage tilbage til Kvanefjeldet og skrotte de åndsvage politiske beslutninger om at man ikke må udvinde uran på dansk jord. Grønlænderne vil sikkert syntes godt om at få genopstartet de minedriftsundersøgelser efter rare eath minerals der i sin tid blev stoppet fordi der var for meget uran man ikke kunne komme uden om. Affaldshysteriet ville dengang ingen ende tage når blot der er tale om den mindste smule stråling selvom denne er under hvad der forekommer naturligt flere steder i verden. Se fx. https://ing.dk/artikel/groenland-staar-for...

  • 3
  • 15

Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft. Atomkraftanlæg kører ca 90% af tiden, og elektrisk effekt samt vedlighold kan styres af operatøren. Vindmøller er omkring 30% og som vinden blæser.

Backup er nødvendig uanset energikilde. Vi har ikke brug for et kraftværk der kører 90% af tiden og er mere end dobbelt så dyr, vi har brug for nogle kraftværker der kan være flexible og hurtig til at regulere produktionen. Dem der handler om på el børsen ved temmelig nøjagtig hvornår vinden blæser og hvor det blæser, det samme gør de også med solar energi, så det bliver indkøb/salg styret af.

Hvis de andre holdt op med at accepterer at Danmark nasser på disse systemer, og lukker hanen, så er vi mildest talt på røven.

Hvis prisen på den el vi importerer er så høj at det bedre kan betale sig at fyrer op under nogle af vores kraftværker, så ville vi selvfølgelig gøre det, men så længe de tilbyder os strømmen billigere end vi selv kan producere den til på vores kraftværker, så ville vi da være godt dumme at vælge den dyreste løsning og det behøver man ikke være økonom for at regne ud.

  • 18
  • 2

Batterier i kombination med sol og vind ville være billigere...

Ja, sol og er så billigt - det er i hvet fald det vi hele tiden får at vide.

Nu ser det ud til at det tyske vindmarked er ved at kolapse, på grund af uhensigtsmæssige støtteregler (Man vil spørge naboer til kommende vindmølleparker til råds inden man giver støtte) Dette er nu medvirkende til at både Siemens Gemesa og Vestas har varslet massefyringer.
https://ing.dk/artikel/kollapset-tysk-vind...

Herhjemme vil regeringen til at halvere støtten til sol og vind, og straks begynder vindmøllebrancen at pive

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE1164...

Så det kunne godt være at sol og vind ikke er helt så billigt, som der siges, eller er det måske bare blevet så billigt, at der ikke længerere kan tjenes penge på det.

  • 6
  • 9

Nu ser det ud til at det tyske vindmarked er ved at kolapse, på grund af uhensigtsmæssige støtteregler

Det har ikke noget med uhensigtsmæssige støtteregler at gøre, for de er typisk at vindmølle producenter giver et bud på møllerne og hvor stor garanteret elpris de kan lave det til, så selvfølgelig vinder den der vil have den laveste garanterede pris.

I 2016 eller 17 gav det daværende Dong et tilbud på 3 havvindmølle parker og de vandt alle 3. De 2 var helt uden nogen garanteret pris, og ingen af de andre tilbudsgivere kunne komme under prisen på den tredje.

Af en eller anden grund betyder det at når politikerne vil gøre det hele lettere, at de ender med at gøre det endnu mere bereaukratisk og alle eksperterne advarede politikerne om følgerne, men som sædvanelig mente politikerne at de var klogere end eksperterne.

  • 6
  • 3

Herhjemme vil regeringen til at halvere støtten til sol og vind, og straks begynder vindmøllebrancen at pivehttps://jyllands-posten.dk/politik/ECE1164... det kunne godt være at sol og vind ikke er helt så billigt, som der siges, eller er det måske bare blevet så billigt, at der ikke længerere kan tjenes penge på det.

Thomas.

Det er helt i trå med at prisen falder på el fra disse ting, at støtten selvfølgeligt skal reduceres også.
For støtter man med for stort beløb, er der risiko at der udbygges for meget. Solcellesagen fra 2012 er et klassisk eksempel på dette.
husk at de teknologi neutrale udbud kun krævede et par øre / kWh til tilskud til markedsprisen. (Helt præcist 2,28 øre)

se: http://www.mynewsdesk.com/dk/energistyrels...

  • 9
  • 1

Det har ikke noget med uhensigtsmæssige støtteregler at gøre, for de er typisk at vindmølle producenter giver et bud på møllerne og hvor stor garanteret elpris de kan lave det til, så selvfølgelig vinder den der vil have den laveste garanterede pris.


Citat fra artiklen på ing.dk, som jeg linker til:

  • »Det tyske marked er på ingen tid gået fra at være et gigawatt-marked til nu at være mindre end det danske på grund af nogle uhensigtsmæssige støtte-regler, der har betydet, at der realiseres virkelig få projekter,« påpeger Jan Hylleberg.*
  • 4
  • 2

Den erfaring vi har indikerer at moderne kernekraft:
1. Tager ca 18-20 år fra planlægningen for alvor starter til man får leveret strøm i et vestligt demokrati


Ikke i Sydkorea, her klare de det på under 10 år.

  1. Er dyrt sammenlignet med næsten alle andre energiformer og de endelige omkostninger kan stige til multipler af det oprindelige budget.

Best practice, f.eks. Sydkorea, meget meget billigere end næsten alle andre energiformer.
Worst practice, f.eks. Olkiluoto 3, den er stadigvæk billigere end Horns Rev III vindmølleparken, så mine beregninger i andre tråde.

  1. Fra planlægningen starter til meget sent i byggeprocessen på alle tidspunkter har signigikant risiko for at blive aflyst.

Oftest politisk betinget og betinget af mangelfuld planlægning.

  1. Er svært at tiltrække investorer til.

Gælder alle store infrastrukturelle projekter, Storebælt-og Øresundsbroerne, Metro City Ringen er eksempler på projekter der ikke bliver til noget, med mindre der gives statsgarantier eller lån, sådan er betingelsene for projekter med store kapitalkrav.

  1. Typisk møder offentlig modstand.

Ja, og det så vi jo også med broerne.

  1. Ved nye reaktordesigns går der gerne mindst 25 år fra design til første model er bygget ognye designs bliver i de fleste tilfælde aldrig nogensinde bygget.

Mon ikke det gælder det meste i kaptalkrævende designs?

  • 6
  • 12

Det er svært at forestille sig at jordbundsforholdene ikke har været grundigt undersøgt inden man gik i gang.
Til gengæld er det let at forstå at ”Nej nej folket” har fundet noget de kan kritisere.
OK
Det bliver dyrt og jeg fortsætter med at spørge:
Hvorfor?
Man siger at Jeppe drikker men man siger ikke hvorfor Jeppe drikker.
Måske kan noget af svaret findes på http://wp.me/p1RKWc-12a

  • 2
  • 13

Danmark tjener penge på el-handlen. Så det er mere korrekt at sige vi importerer strømmen billigt. Dét kan jeg ikke se noget problem med.

Og hvad mener du med "grundlast"? Det har ikke været et begreb i dansk forsyning de sidste ~20 år.

Så nu importer vi strømmen billigt?

Hmm så du vender lige elmarkedet på hovedet i forhold til hvordan det faktisk fungerer. Flot

Altså du kan da godt sige at vi importer billig strøm fra Tyskland når vinden også blæser der. Problemet for din argumentation er at så blæser det også godt i Danmark og så er det der opstår negative elpriser, og så sender vi strømmen nord på til billige penge. Vi importerer ikke billigt når vi mangler strøm. Du ved udbud og efterspørgsel ;-)

  • 5
  • 12

Er det noget du benægter

Nej.
Jeg savner tal for budget overskridelse og forlængelse af tidsplaner på de nævnte projekter.
Linket er til et rekruteringdfirma indenfor nuklear og er derfor langtfra objektivt.
Hinkley Point C er ikke nævnt.
Det er nok også for pinligt at nævne det.

  • 8
  • 1

Til dem der mener vi tjener penge på elhandel:

De første 7 måneder af 2019 har vi i gennemsnit fået 48,61€ MWh fra Tyskland og betalt 39,29€ MWh for import fra Tyskland, så selvom vi totalt har et underskud på elhandel med Tyskland, så må de jo tilbyde strømmen så billigt at det ikke kan betale sig at producere mere el herhjemme.

Det vil sandsynligvis ændre sig fra senest 2022, for i 2020 tager de et 1,3GW kabel til Norge i brug og med udgangen af 2021 lukker de for det sidste kernekraftværk i Schleswig-Holsten.

  • 7
  • 1

Og de skulle blive billigere af at ligge ude ved 12 mile grænsen? for slet ikke at nævne driften af dem?

Jeg siger blot, at hvis man ikke lader sig begrænse af land, er det betydeligt nemmere og billigere at finde en fornuftig sikkerhedszone. Kølevand er ikke en begrænsning og worst case flodder man blot hele reaktordelen. 100% passiv sikkerhed Det hele er en betonkonstruktion der kan serieproduceres hvor det er nemmest, og så blot sænkes på plads,
Tjaee.. en havereret reaktor kan endda bugseres væk.
Teknikken er velafprøvet... EKO fisk som eksempel

  • 2
  • 4

Kan det undre at det koster det meste at en Storebæltsbro "ekstra" at fundere i et område, hvor der alleredde er to værker, med 4 reaktorer.

Hinkley A skulle vist være lukket ned og B planlægges nedlagt om få år. Det er der nogle årsager til. Dem kan man læse nærmere om bl.a. på wikipedia. Et eller andet sted så jeg iøvrigt, at der er fundet spor af tritium i grundvandet under A.

Vildtvoksende bureaukrati hæmmer og forsinker også, og så skal man huske at alt bureaukrati kræver en modpart hos virksomhederne, altså en dobbelt bremseeffekt.
Teknisk inkompetence hvor nogle af Europas største firmaer ikke længere magter deres opgaver

Man kan få nogle detaljerede indblik i bureaukratiet omkring C, fx i denne kommenterede risikovurdering fra 2012:

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Kommentatoren sidder i ONR, UK's Office for Nuclear Regulation. Hinkley C's undergrund skulle fyldes med tekniske gallerier med div. formål, inkl. sikkerhedsmæssig nødvendig grundvandsregulering og transport af kølevand samt vand til brandslukning ol. Som man kan se, efterlyste han dengang bl.a. en beskrivelse af, hvordan de ville opsamle radioaktivt spildevand i tilfælde af udslip. Han syntes også, at de skulle oplyse nærmere, hvordan de ville sikre galleriernes beton mod korrosion fra den udbredte sulfat i jordlagene omkring. (Dette skrift omhandler primært krav til anlæg under og udenfor selve reaktoren).

Der er stribevis af andre bemærkninger, som nok kræver dybere viden at kunne tage stilling til, men de nævnte synes vel ret indlysende? Der findes også godt bureaukrati.

I øvrigt fremgår det af Miljøstyrelsens hjemmeside, at de fik Hinkley C i høring på et tidspunkt, (pga. international konvention om bl.a. høring ved mulig grænseoverskridende forurening. En konvention, som UK ikke har tilsluttet sig, men valgt i denne sag at følge). Man kan ikke se, om Mst afgav et høringssvar.

  • 11
  • 0

Henrik - vrøvl!
Man kan ikke sammenligne et olieudvindingsfelt med et atomkraftværk! Vi har lige læst at ekstra fundering for et KK værk koster 25 mia kr! Hvad tror du at funderingen af en 1-2 km2 koster til søs?


Ingenting, hele iden er man blot sænker hele konstruktionen ned på havbunden. Hvis EKO fisk var mulig er det jo barnemad at gøre det samme 50 år senere på maks 20 meter vand! Mens vi venter på Femern kommer igang er der fin plads til at gå igang på pladsen hvor der skal støbes tunnel elementer.
Med havet som passiv (uendelig køling) sikkerhed, er der sikkert en god del sikkerhed der bliver helt og aldeles unødvendig.

  • 1
  • 10

Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft. Atomkraftanlæg kører ca 90% af tiden, og elektrisk effekt samt vedlighold kan styres af operatøren. Vindmøller er omkring 30% og som vinden blæser.

Få lige styr på fakta. For det første er det du taler om kapacitetsfaktoren, ikke hvor stor en del af tiden de kører. Især for vindmøller er der meget stor forskel på de to ting. For det andet er kapacitetsfaktoren for nye havvindmøller under danske forhold typisk 50%, ikke 30% som du påstår (og de nye havmøller "kører" i øvrigt noget der ligner 90% af tiden).

Så er der også lige det med de 90%. Forholdet mellem gennemsnitslast og spidslast i det danske elnet er omkring 60%, så det er ikke muligt at have en elforsyning i Danmark, hvor alle anlæg har en kapacitetsfaktor på 90%. I gennemsnit er de nødt til at ende omkring de 60%, medmindre du vil opfinde fleksible forbrugere, der udglatter forbruget i hidtil uset grad.

Den pointe er ret vigtig, fordi den illustrerer noget om forskellen på et system med meget vind og sol og et system med meget kk: For at fungere optimalt skal systemet med meget vind og sol have nogle aftagere, som kan håndtere de ind i mellem ret store spidseffekter. Et system med meget kk får også brug for nye aftagere, hvis kapacitetsfaktoren skal holdes oppe over 60%, så med KK har med valget mellem udglattende aftagere af el eller en dårligere kapacitetsfaktor (som forringer prisen pr kilowatttime).

Om der skal backup til KK værker? Når fukushima ulykken blev så alvorlig skyldtes det blandt andet, at Tsunamien skyllede ind over de backupværker, som altid hører til et kk værk (man har traditionelle backup værker sammen med kk værket, som skal kunne tage over ved en ulykke). Da backup værkerne blev oversvømmet røg muligheden for at køle på reaktoren og de brugte brændselsstave. Ulykken fik alverdens kk værker til at Tsunami -sikre deres værker, fordi mange af dem havde backup værkerne placeret lavt. Den Tsunamisikring har naturligvis kostet kassen.

  • 13
  • 0

Få lige styr på fakta. For det første er det du taler om kapacitetsfaktoren, ikke hvor stor en del af tiden de kører. Især for vindmøller er der meget stor forskel på de to ting. For det andet er kapacitetsfaktoren for nye havvindmøller under danske forhold typisk 50%, ikke 30% som du påstår (og de nye havmøller "kører" i øvrigt noget der ligner 90% af tiden).

Så er der også lige det med de 90%. Forholdet mellem gennemsnitslast og spidslast i det danske elnet er omkring 60%, så det er ikke muligt at have en elforsyning i Danmark, hvor alle anlæg har en kapacitetsfaktor på 90%. I gennemsnit er de nødt til at ende omkring de 60%, medmindre du vil opfinde fleksible forbrugere, der udglatter forbruget i hidtil uset grad.

Den pointe er ret vigtig, fordi den illustrerer noget om forskellen på et system med meget vind og sol og et system med meget kk: For at fungere optimalt skal systemet med meget vind og sol have nogle aftagere, som kan håndtere de ind i mellem ret store spidseffekter. Et system med meget kk får også brug for nye aftagere, hvis kapacitetsfaktoren skal holdes oppe over 60%, så med KK har med valget mellem udglattende aftagere af el eller en dårligere kapacitetsfaktor (som forringer prisen pr kilowatttime

Den samlede kapacitetsfaktor for alle danske vindmøller ligger lige under 30%, så der er stadig et stykke vej op til de 60%. Herudover producerer vindmøllerne ikke altid mest elektricitet der, hvor vi har brug for meget elektricitet, og det kan vi heller ikke være sikre på med 60% kapacitetsgrad på vindmøller.

  • 0
  • 5

1-2 km2 og 20m dybde og det hele skal kunne oversvømmes med vand, mon ikke problemet bliver at konstruktionen sejler væk i den første storm. :-)

Som sagt er det jo gennemprøvet teknologi. Ekofisk har stået på 70m vand siden 1973 under forhold der er langt mere udfordrende end danske farvande.

Desuden er det kun reaktorens højde der er behov for at floodde. Måler man lidt på Hinkley Point på Google maps ligner en størrelse på 75-100m , noget der ville kunne realiseres.

  • 2
  • 5

En af de ting der adskiller atomkraftværker fra andre bygværker, er at du bruger 10-20 år på at bygge dem og først derefter kan du ansøge om at bruge dem til at tjene penge med.


Barsebäck blev bygget på mellem 5-6 år og stort set indenfor budgettet. Det er ca. den halve tid i forhold til anlægstiden i Danmark for lidt Jernbane spor til Ringsted.

Pointen er at anlægstider der skrider og budgetter der fordobles eller triples, er et strukturproblem der rammer alt! Femeren som et fabelagtigt eksempel!

  • 5
  • 6

V.C.Summer 2 & 3, stoppet efter 4 års byggearbejde.

Yellow Creek 1&2, stoppet efter 6 års byggearbeje.

Bellefonte 1&2, stoppet efter 14 års byggearbejde.

I alle seks tilfælde fordi værkerne ikke ville blive rentable.

V.C. Summer byggeriet blev stoppet fordi bygherren gik fallit.
Yellow Creek blev stoppet fordi der ikke var behov for den mængde elektricitet som reaktorerne kunne producere.
Bellafonte byggeriet er kun suspenderet, man undersøger stadigvæk om man kan få det færdigbygget.

  • 3
  • 8

25 år gamle landvindmøller er irrelevante for nye havmøller. Nye havmølleparker arbejder typisk med kapacitetsfaktorer omkring 50%. De forventede tal for de næste 4 danske parker er:

Horns Rev 3 (2019): 50%
Vesterhav syd (2020): 52%
Vesterhav nord (2020): 52%
Kriegers Flak (2021): 48%

https://group.vattenfall.com/dk/nyheder-og...

Hvordan skal vi tager dig alvorligt, når du kommer med irrelevante tal, som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

  • 13
  • 0

V.C. Summer byggeriet blev stoppet fordi bygherren gik fallit.
Yellow Creek blev stoppet fordi der ikke var behov for den mængde elektricitet som reaktorerne kunne producere.
Bellafonte byggeriet er kun suspenderet, man undersøger stadigvæk om man kan få det færdigbygget.

VCS: Bygherren gik fallit fordi de ikke kunne låne penge, fordi ingen troede de kunne tjene dem hjem igen ved at bygge reaktorene.

YC: Elektriciteten fra reaktorene ville ikke være konkurrencedygtig på prisen"

Bellafonte: ... På samme måde som REO stadig undersøger hvordan vi kan bygge atomkraft i Danmark ? :-)

  • 14
  • 2

Når der nu bliver beskrevet i artiklen hvordan prisen på maksimaleffekt havvind er det halve af atomkraft, så synes jeg det er vigtigt at nævne meromkostningerne for vindkraft til at opretholde backup til når vinden ikke blæser

Hvad med omkostningerne til backup for et atomkraftværk, der kan opstå fejl på turbine, generator, maskin trafo mm. eller bare en alarm der lukker reaktoren ned, så skal man have backup for 1,6 GW (Hinkley Point), hvis det da ikke er en netfejl der udkobler hele værket på 3,2 GW. Typisk ligger forbruget i Danmark på 4-5 GW.
Det er også et problem for havvindmøller at netfejl kan holde en hel vindmøllepark lukket.

  • 12
  • 2

[Det Tager ca 18-20 år fra planlægningen til strøm i et vestligt demokrati]
Ikke i Sydkorea, her klare de det på under 10 år.

For det første er Sydkroea ikke et vestligt demokrati.
For det andet er de eneste 3. generationsreaktorer de har opført Shin-Kori 3 og 4. Hvornår planlægningen startede kan diskuterest da de allerede var mulige kandidater fra 1992, men detailplanlægningen går i hvert tilfælde tilbage til 1999. De stod færdige i 2016 og 2019. Byggefasen tog 8 henholdsvis 10 år.

Det er meget langt fra dine postulater.

[Er dyrt]
Best practice, f.eks. Sydkorea, meget meget billigere end næsten alle andre energiformer.
Worst practice, f.eks. Olkiluoto 3, den er stadigvæk billigere end Horns Rev III vindmølleparken, så mine beregninger i andre tråde.


Kan du eventuelt dokumentere det med bereginger foretaget af tredjepart? Jeg kender ikke til dine beregninger og har med al respekt ikke tænkt mig at pløje denne side igennem for at finde dem.
Uanset hvad er Sydkorea et virkeligt dårligt benchmark for et land som Danmark. Kunne vi holde os til vestlige demokratier som det vi lever i?

[signigikant risiko for at blive aflyst.]
Oftest politisk betinget og betinget af mangelfuld planlægning.


Det er for det første ikke korrekt der er alle mulige grunde. Planer skrinlægges af alle mulige grunde. Og byggerierne går i stå af en del forskellige grunde. De seneste eksempler er typisk betinget af elendig økonomi.

For det andet er årsagen kun relevant hvis vi kan undgå den. Kan vi undgå at der "går politik" i processen eller at vi undervejs opdager at planlægningen ikke er optimal?

[Er svært at tiltrække investorer til.]
Gælder alle store infrastrukturelle projekter...


Det gælder netop ikke alle mulige andre former for energiinfrastruktur. Dem kan vi sagtens finde investorer til. Se eventuelt den seneste CFD runde i UK.
https://home.kpmg/uk/en/home/insights/2019...

[Typisk møder offentlig modstand.]
Ja, og det så vi jo også med broerne.


Ja, men den stoppede. Vi ser det ikke rigtig på samme plan med vindmølleparker, solcelleanlæg og halmfyrede anlæg vel?

[Der går mindst 25 år fra design til første model er bygget og nye designs bliver i de fleste tilfælde aldrig bygget]
.Mon ikke det gælder det meste i kaptalkrævende designs?


Det er muligt. Jeg skal ikke kunne sige det. Men det betyder ikke desto mindre at ideer om nye designs er helt irellevante i forhold til en diskussion om kernekraft indenfor en relevant tidsramme.

  • 12
  • 1

Barsebäck blev bygget på mellem 5-6 år og stort set indenfor budgettet. Det er ca. den halve tid i forhold til anlægstiden i Danmark for lidt Jernbane spor til Ringsted.Pointen er at anlægstider der skrider og budgetter der fordobles eller triples, er et strukturproblem der rammer alt! Femeren som et fabelagtigt eksempel!

For det første ville man ikke få tilladelse til at opføre et værk baseret på Barsebäck teknologi i dag. kravene til sikkerhed er steget voldsomt.

For det andet er det interessant at de problemer netop ikke generelt gælder for andre energityper.

  • 12
  • 2

For det andet er det interessant at de problemer netop ikke generelt gælder for andre energityper.

Her tænker du uden tvivl på vindmøller? - hvor alt nu er masseproduktion. Men vindmøllerne uanset hvor fede de er, er uderlagt de samme strukturproblemer med den infrastruktur de uværligt er afhængig af.
Vindmølle industrien har lige afskediget 1100 medarbejdere, bland andet fordi man ikke er stand til at opføre et distributions net hurtigt nok i Tyskland.
Desuden tror jeg at nuclear har lavet en massiv fejl ved at satse på for store enheder. Som bevist med Barsebäck er en størrelse på 600MW langt mere overskuelig og desto mindre enhederne er desto nemmere opnår man fordelen ved modul og masseproduktion.

  • 3
  • 7

Her tænker du uden tvivl på vindmøller? -


Egentlig ikke. Jeg tænkte mere på andre typer af store energiprojekter som sådan. Enkelte vindmøller er ikke så relevante i sig selv.

Eksempler på hvor man generelt ikke ser de mest alvorlige probemer med budgetter der fuldstændig sprænges er CCGT anlæg, anlæg af transmissionskapacitet mellem lande, installation af store transformerstationer, store havvindmølleparker, store installationer af solenergi, geotermiske projekter, storage etc. (Jo! der findes eksempler på hvor det er gået helt galt men de er ikke så almindelige).

De er alle projekter med unikke karakteristika. Det er i mine øjne den relevante sammenligning.

Desuden tror jeg at nuclear har lavet en massiv fejl ved at satse på for store enheder. Som bevist med Barsebäck er en størrelse på 600MW langt mere overskuelig og desto mindre enhederne er desto nemmere opnår man fordelen ved modul og masseproduktion.


Det er muligt. Hvis der var god økonomi i mindre reaktorer blev de vel bygget?

Det er interessant at andre teknologier (offshore vind, pv solar, CCGT projekter, kabler mellem lande etc.) generelt har opnået bedre økonomi / lavere pris pr MWh ved at skalere til større projektstørrelser.

  • 13
  • 1

bland andet fordi man ikke er stand til at opføre et distributions net hurtigt nok i Tyskland.

En intressant iagtagelse, lige nu importerer vi 1,5 GW til Vestdanmark fra Tyskland, mens vi eksportere 0,7 GW til Holland.

Det er muligt. Hvis der var god økonomi i mindre reaktorer blev de vel bygget?

Ja generelt er der god økonomi i større anlæg, men 1,6 GW enheder er noget besværlige at indpasse i det danske elsystem, hvor belastninge typisk er 4-5 GW (lige nu ~3 GW), endda fordelt på to forskellige ikke synkrone net. Og så kræver det en enorm investering at bygge et 1,6 GW værk.
Inden for skibsfart har man bygget supertankere på >500.000 ton, men man er endt med at det maksimalt rentable er omkring 300.000 ton. Luftfarten er da også ved at gå væk fra kæmpeflyene A380 og B747.

  • 5
  • 0

bland andet fordi man ikke er stand til at opføre et distributions net hurtigt nok i Tyskland.

En intressant iagtagelse, lige nu importerer vi 1,5 GW til Vestdanmark fra Tyskland, mens vi eksportere 0,7 GW til Holland

Der mangler kraftige forbindelser mellem Nord- og Sydtyskland.
Derfor er der ofte "overskudsstrøm" når det blæser over hele området, og de tyske møller alene kan sende overskudsproduktionen mod nord.

  • 9
  • 0

25 år gamle landvindmøller er irrelevante for nye havmøller. Nye havmølleparker arbejder typisk med kapacitetsfaktorer omkring 50%. De forventede tal for de næste 4 danske parker er:

Horns Rev 3 (2019): 50%
Vesterhav syd (2020): 52%
Vesterhav nord (2020): 52%
Kriegers Flak (2021): 48%

https://group.vattenfall.com/dk/nyheder-og...

Hvordan skal vi tager dig alvorligt, når du kommer med irrelevante tal, som ikke har noget med virkeligheden at gøre?

Du snakker selv om systemer, og lige nu har kombinationen af land- og vindmølleri det danske “system” en gennemsnitlig kapacitetsgrad på lidt under 30%, så det er vel både relevant og har noget med den aktuelle virkelighed at gøre.

De kapacitetsgrader du henviser til er beregnede, så det bliver spændende, at se om kommer til at passe med virkelighedens verden.

På Vattenfalls hjemmeside, som du linker til står der om beregningen af kapacitetsgraden:: “Diverse tab er fratrukket” - hvad ligger der i det?

  • 0
  • 7

Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft. Atomkraftanlæg kører ca 90% af tiden, og elektrisk effekt samt vedlighold kan styres af operatøren. Vindmøller er omkring 30% og som vinden blæser.

Kære Rasmus,

Det jeg læser du skriver er, at vi godt vil acceptere at der ikke er strøm i kontakten i 10% af tiden... Jeg tror ikke helt det kommer til at flyve..

Husk at alle anlæg har både planlagt og ikke planlagt udetid såvel som at de har forskellige rådighedsfaktorer der er afhængige af en lang række faktorer som rådighed af brændsel, rådighed af mandskab til vedligehold, vedligeholds behov, vedligeholds kompleksitet, leveringstid på komponenter, risikovillighed ved ejer, osv.

Jeg er bange for at verden er lidt mere kompleks end du gør den til med tomme udtalelser som: "Backup er nødvendigt for vindkraft, men ikke atomkraft".

  • 17
  • 4

10 forskellige kan måske.

10 forskellige kan heller ikke. Hvis der uventet kommer nedlukning, så er reserven for sløv til at starte op.

Jeg tvivler også meget på at de kan frekvensregulere i tilstrækkelig grad.

Og så er der selvf. hele økonomien i at lade a-kraftværker køre ø-drift, der bliver en voldsomt masse nedregulering.

  • 4
  • 2

10 atomkraftværker kan backe hinanden op.


Kapacitetsfaktoren vil i så fald havne nede omkring 30-35%
Det tal ganges op med prisen for kendte nyere værker, dermed havner vi på 75 øre/kwh for det billigste skrammel opført af slaver, og 3-5 kroner/kwh for de dyreste.

1.000 vindmøller kan have svært ved at backe hinanden op, da det er statistisk er et meget tænkeligt scenarie, at vinden ikke blæser samtidigt på dem alle.


Korrekt placeret vil det altid blæse på en del af dem.
Hvor megen strøm der skal være tilgængeligt for forbrugerne, er kun et spørgsmål om skalering.

  • 6
  • 2

Hvis man køre gennemsnit 90% belastning, kan man kompensere for bortfald af en enhed ved at øge til 100%, køre man 80% belastning kan man kompensere for bortfald af to enheder. A-kraftværker kræver dog lidt tid til at øge reaktoreffekten.

Det danske elforbrug varierer fra ~2,5GW til ~5,4GW

Hvis dine 10 værker skal kunne levere 5,4 GW ved 9 værker @100% skal de være på 600MW/stk.

Desværre er det gennemsnitlige elforbrug ~3,4GW (juli 2019) så i det tilfælde ville vi ende på en gennemsnitlig KF på 0,57.

Hvis vi istedet tager 5,4GW ved 8 værker skal de være på 675MW/stk. Og så er gennemsnitlig KF 0,50.

A-kraft har mange positive sider, men at bygge et system udelukkende med A-kraft er temmelig tåbeligt og ualmindeligt dyrt.

  • 10
  • 1

På Vattenfalls hjemmeside, som du linker til står der om beregningen af kapacitetsgraden:: “Diverse tab er fratrukket” - hvad ligger der i det?

Det dækker tab i forhold til teortiske enkeltmøller, som især består i:

1) Tab pga vindskygge (møllerne tager vind fra hinanden)
2) Tab på grund af vedligehold
3) Tab fordi noget er i stykker i parken
4) Nettab (der afregnes ved ilandføringstabet, så der er en del nettab, inden der afregnes).

  • 7
  • 1

Hvis dine 10 værker skal kunne levere 5,4 GW ved 9 værker @100% skal de være på 600MW/stk.

Du skal lige bemærke at det ikke var mit foreslag at bygge 10 A-værker. Jeg anviser kun et princip for hvordan man løser running stand-by problematikken uden at have enheder i tomgang.
Mens vi havde centrale værker i Danmark mener jeg at den installerede effekt var omkring 8 GW, med Ensted 3 og Asnæs 5 som de største omkring 600 MW, ellers er de nyere typisk er omkring 400 MW, en passende størelse til det danske net. I dag har de aktive centrale værker en effekt på omkring 2,3 GW i vest, og 1,5 GW i øst.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten