Hundedyre vindmøller ved Anholt har fået grønt lys fra politikere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hundedyre vindmøller ved Anholt har fået grønt lys fra politikere

Selvom energipolitikerne er 'rystede' over den høje pris på Anholt havmøllepark, så er de alligevel indstillet på at godkende Dong Energys bud på at bygge den 400 MW store havmøllepark. Det skriver Børsen i dag.

De 400 MW vil i alt koste de danske forbrugere op til 14 mia. kroner i tilskud over 12 år - hvilket er 50 procent mere pr. kWh end den nyeste havmøllepark, Rødsand 2 syd for Lolland.

Nu har Energistyrelsen så dobbelttjekket og sagt god for prisen, og i løbet af de næste seks uger skal en ekstern rådgiver gøre det samme. Hvis rådgiveren også siger ok, vil Dong Energy få opgaven og byggeriet vil ifølge Børsen kunne gå i gang.

»Det ser nu ud til, at det er Dong Energy, der får opgaven. Men inden da er det vigtigt at få fjernet enhver tvivl. Det er vurderet, at prisen er rimelig for projektet og at et tilsvarende projekt i England ville koste 20 mia. kr.,« siger Lars Christian Lilleholt, energiordfører i Venstre til Børsen.

Lilleholt har tidligere sagt til Ingeniøren - som beregnede sig frem til Dong Energys bud-pris før den var offentlig - at hvis prisen virkelig var så høj som den nu bliver, måtte man finde på andre løsninger. Men nu har han åbenbart skiftet mening.

Også andre ordførere er kede af prisen:

»Vi skal gøre alle de nødvendige overvejelser inden vi siger ja. Rejse alle de nødvendige spørgsmål om, hvorvidt priserne er rette,« siger Ole Hækkerup (S) til Børsen.

Han erkender, at der ligger en opgave i at forklare, at det koster at satse på vindkraft og at bryde med afhængigheden af olie og gas.

Anholt Havmøllepark er på 400 MW og blev aftalt i et politisk forlig fra februar 2008 og sendt i udbud i maj 2009. Kun ét selskab, Dong Energy, har budt på opgaven og til en meget høj pris i forhold til tidligere udbud.

Hvis alt falder på plads vil Anholt Havmølleparken levere den første strøm i 2012 og være i fuld drift i 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"De 400 MW vil i alt koste de danske forbrugere op til 14 mia. kroner i tilskud over 12 år – hvilket er 50 procent mere pr. kWh end den nyeste havmøllepark, Rødsand 2 syd for Lolland."

Ny er det jo ikke fordi at maskinerne er så forskellige. Det er højere efterspørgsel, som gør forskellen på prisen.

At politikerne på den her måde solder 14 mia af borgernes penge op, er helt ude i skoven. Hvad får vi lige for de 14 mia?

"Han erkender, at der ligger en opgave i at forklare, at det koster at satse på vindkraft og at bryde med afhængigheden af olie og gas."

Ja, men prisen på vindenergi skal falde som tiden går. Når den ikke gør det, så bør vi vente med at investere i vindenergi til prisen falder igen.

Det er da altid noget af DONG er ejet af staten, for ellers ville det være helt ude i skoven.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Har der ikke været andre på bud på banen ?

Hvad er det for en højere efterspørgsel der medfører og åbenbart også retfærdiggør et 50% større tilskud ?

  • 0
  • 0

For 14 mia kr, kunne man da bygge et nydeligt biobrændselsfyret anlæg med samme kapacitet, og stadig have en hel del penge til overs.

Hvorfor er det vi bliver ved med at satse på en af de mest uøkonomiske og uforudsigelige el produktionsformer der findes ?

  • 0
  • 0

Sådan går det når vores beslutningstagere alle har aktier i diverse vindmøllefirmaer, så skal de sku bare op for enhver pris, det er alligevel ikke dem selv der betaler den pris:)

  • 0
  • 0

Har der ikke været andre på bud på banen ?

Hvad er det for en højere efterspørgsel der medfører og åbenbart også retfærdiggør et 50% større tilskud ?

Ja, kun Dong bød ind ved udbudsrunden.

Med til historien hører, at man i udbudsbekendgørelsen forlangte, at de første møller sættes i drift i 2012 og hele parken på 400 MW skal være i drift senest i september 2013, - og der falder astronomiske dagbøder hvis de ikke overholder disse tidsfrister.

Det er nogenlunde samme byggetid som Horns Rev II, som er verdens største vindmøllepark, også opført af Dong, men trods alt kun halvt så stor som Anholt.

Dong var med andre ord den eneste der var i stand til at byde ind, og kunne derfor sætte prisen som de ønskede.

Som Troels også skriver, finder der pt en exorbitant overpris sted på havvindmøllemarkedet, udledt af en aktuel stor efterspørgsel på det engelske og tyske marked.

Jeg er fuldstændig enig med Troels. Det var bedre at lade Dong boltre sig på det engelske og tyske marked, og lade Dongs aktionærer (de danske skatteydere) score gevinsten på det, indtil efterspørgslen balanceres af at flere udviklere bliver udrustet til at opføre havmølleparker, for det må jo komme hurtigt med de aktuelle priser.

I mellemtiden burde vi slå koldt vand i blodet og i stedet koncentrere os om at udbygge vores udvekslingsforbindelser til Norge og Sverige.

  • 0
  • 0

Hvad er det for en højere efterspørgsel der medfører og åbenbart også retfærdiggør et 50% større tilskud ?

Specielt efterspørgsel fra den engelske marked på off-shore parker.

Jeg kan nu ikke se at det retfærdiggører prisen ;-)

Hvis det var noget vi ikke kunne klare os uden, så var der ingen vej uden om, men når det er nice-to-have skal vi ikke finde os i at betale 50% for meget. Det er at gøre grin med borgernes surt tjente skat.

Vh Troels

  • 0
  • 0

på grøn energi?

Kunne man fx forstille sig, at udvide ordningen www.skrotditoliefyr.dk til at være www.skrotditfossilfyr.dk således at også naturgasfyr kom med i ordningen? Evt med en ændret ordning, så det kun var jordvarme der kunne bruges til erstatning og samtidig krave jordvarme løsninger som var "smarte" og kun (så vidt det er muligt) tappede strøm når der var overskud af VE. Jordvarmen kunne så bruges til en form for batteri af VE og dermed mindske nogle af ulemperne ved VE?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi betale overpris for at få vindmøller, som kun leverer el når det blæser, og hvis det blæser for meget, så stopper de.

Vi er jo stadig nødt til at have kraftværker til fossile brændsler, når det ikke blæser og der ikke er vand nok.

Der er tilsyneladende for mange møller, så længe vi ikke har fundet en lagermetode.

Hvis vi skal have møller, så skal de da ikke have tilskud i form af en overpris i forhold til spotprisen.

  • 0
  • 0

Men vi er åbenbart for dårlige til også at få politikerne til at forstå, at vind-energi er den dyreste og mest ustabile energi, vi har med i vores overvejelser.
Og REO havde foretræde for Energipolitisk udvalg forrige torsdag, hvor vi viste beregninger og konklusioner, og for øvrigt havde Anholt-parken med som et eksempel.
Desuden har de mange vindmøllers problemer nu været beskrevet i næsten alle dagblade, så ingen politiker kan sige, at de ikke er blevet informeret.
En kendt politiker blev (i fortrolighed) spurgt om begrundelsen for, at vi stadig vil udvide mølleparken: - Han svarede lavmælt: "Det er politik!"

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået skal vi betale 10 milliarder kr for at bygge en 400 MW vindmøllepark, der vil få en gennemsnitsydelse på 160 MW.
Ydelserne vil svinge kraftigt og uforudsigeligt mellem 0 og 400 MW.
Investeringen bliver 62 kr/watt effektiv, hvortil kommer, at der jo skál være 100% back up, der ovenikøbet til stadighed skal holdes driftsklar.
Hvis finnernes nye 1600 MW kkværk ender på 35 milliarder og med en rådighedsfaktor bliver investeringen her 24 kr/watt.
Hvis politk er det politikerne fører i denne sag?
Er det Ditlev Engel's eller er det olie- og kulleverandørerne, de vil tilgodese?

  • 0
  • 0

Men vi er åbenbart for dårlige til også at få politikerne til at forstå, at vind-energi er den dyreste og mest ustabile energi, vi har med i vores overvejelser.

Det er fordi det ikke er tilfældet, og heller ikke det debatten her drejer sig om!

Sagen er, at Dong forlanger en exorbitant overpris.

  • Samsø Havmøllepark får kun 48 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer, og er en ganske udmærket forretning for anpartshaverne.

Til sammenligning forlanger Dong 100 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer, trods det er samme møller placeret på samme vandybde.

Ville du selv være tilfreds, hvis staten accepterede at betale Areva over 100 milliarder af dine skattekroner, for at opføre en atomkraftværk mage til Olkilouto 3, hvis tilfældet er at det kunne opføres som en rentabel forretning for 35 mia i Finland ?

Jeg ville i hvert fald ikke!

Det er det debatten handler om her. Dine generelle kritikpunkter om vindkraft, er vi ikke enige om, men dem findes der utallige andre tråde at debattere i!

  • 0
  • 0

Det er glædeligt, at se tendensen, vi der går ind for Akraft, behøver næppe mere bruge så megen tid på, at argumentere så meget mere....Holger Skjerning fik en politiker til at indrømme, at det ikke var fornuft men "politik", der der for tiden var på banen.

Det er der heldigvis flere og flere, det går op for så der afventes med spænding på, hvornår det er teknik der får overtaget og det første A kraftværk planlægges :o)

  • 0
  • 0

Det er vurderet, at prisen er rimelig for projektet og at et tilsvarende projekt i England ville koste 20 mia. kr.,« siger Lars Christian Lilleholt, energiordfører i Venstre til Børsen.

Der er noget her jeg ikke kan få til at hænge sammen.

Det er blot få måneder siden, at Dong blev forbigået i forbindelse med samtlige nye havvindmølleprojekter i England.
http://www.business.dk/brancher/dong-forbi...
http://ing.dk/artikel/105405-dong-om-briti...

Hvordan kan det passe, når Dong tilbyder at opføre projekterne til 70% af prisen?

Der løber mange rygter om hvad Englænderne tilbyder pr kWh havmøllestrøm, men vi får aldrig den fulde oplysning om disse aftaler, eksempelvis hvor mange fuldlasttimer det dækker, og hvad det i øvrigt omfatter at tilslutning mv.

Det eneste vi får at vide, er at Dong ingen ordrer fik, selvom de stod med al opstillingskapaciteten efter Horns Rev II, og nu, få måneder efter, kan de pludselig gå alle andre steder hen og få meget bedre betaling end i Danmark?!?

Var det ikke en opgave for Ingeniøren, at få lidt mere indblik i de aftaler Englænderne indgår vedr. havvindmølleprojekter, så vi kan sammenligne ?

Man kunne let få det indtryk, at staten som hovedaktionær vil redde røven på Dong, som har forgældet sig for over 10 mia kr, - dels på opstillingsfaciliteter til havmølleparker, som de jo ikke fik de forventede ordrer til i udlandet, - dels på mislykkede kulkraftprojekter i Tyskland.

Det kunne jo ligne et bevidst udfald, at Dong får ordren til den pris de ønsker, når man opstiller nogle udbudsbetingelser man godt ved de andre udviklere ikke kan indfri !!!

I øvrigt er det jo også en smart måde at få "skattekroner" ind i den slunkne statskasse på, at lade skatteyderne, bare i form af elforbrugere, betale en overpris til et statsejet selskab. Staten er jo i position til at bestemme hvor meget aktieudbytte der senere skal udbetales.

Problemet er bare, udover at forgylde de øvrige aktionærer med vores eltariffer, at det sammen med vores horrible elafgift, underminerer statens manøvremuligheder og fortsatte opbakningen til at udvikle energisystemet, at man på alle mulige måder gør elforbrugere til malkekvæg når regeringens finanspolitik ikke slår til !!!

  • 0
  • 0

.... at det ikke var fornuft men "politik", der der for tiden var på banen....

Det er det altid - og religion.

Hvor er fornuften i at opbevare atomaffald i generationer frem i tiden - hvem giver garantien for at det ikke går galt - og hvordan for vi fat i dem når det går galt alligevel (om 1000 år)?

...drop nu det a-kraft fis!

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike du lever i en glas klokke 68 generationen er den der styre og udnytter systmet lige nu, så fornuften er væk om 20 år kan vi moske få en energirigtig løsning ikke sikert det er AK til den tid. men lige nu ja det er den eneste rigtige løsning så forøvrigt lige noget på tv igår om tyrolisium(ikke sikert det er stavet rigtigt) men der har vi sk den miliørigtige AK hvorfor er der ikke noget om dettte på ING forøvrigt

  • 0
  • 0

en klump uran på 38x38x38cm kan dække danmarks energi behov, så behøver jeg sateme ikke yderliger argument for at være for akraft (har været ekstrem modstander men efter at have set hvordan vi er blevet manipuleret med co2 hysteriet har jeg ændret totalt standpunkt da jeg ikke ønsker at blive taget i røven af magthaverne /folketinget)

  • 0
  • 0

Som næstformand i Frie Elforbrugere har jeg begået et regneark, som med konkrete tal og beskrevne forudsætninger fortæller om de uhyrlige summer, de danske elforbrugere pålægges at betale som tillæg til produktionen fra de 4 eksisterende havmølleparker og den måske kommende ved Anholt.

Skemaet kan ses på vor hjemmeside www.frie-elforbrugere.dk i indlægget “Havmølleparker koster danskerne uhyrlige summer”, ligesom det er sendt til relevante udvalg i Folketinget.

Havmølleparken ved Anholt er garanteret en pris på 1 kr. / kWh gennem en produktion på 20 TWh.
Med en markedsprisen på 24 øre / kWh, som er gennemsnittet for de seneste 9 år, bliver tillægget på 19 milliarder kr., som altså pålægges danske elforbrugere at betale.

REO var de første til at dokumentere, at en del energien fra vindmøllerne bliver eksporteret.
Senere har to personer analyseret sig frem til samme resultat.
Fra den ene kvalificerede kilde har jeg det skøn, at denne eksport andrager 55 % af den producerede vindenergi.

Det vil sige, at danske elforbrugere skal betale 10,45 milliarder til Havmølleparken Anholt for noget, som de ikke selv får leveret.
Det er grove løjer.

Jeg har i flere år gjort opmærksom på dette forhold, som må betragtes som bedrageri, men aldrig fået reaktioner fra politisk hold.

  • 0
  • 0

hvor er forøvrigt alle VK tilhængerne i dag eller ved de at dette var en dag hvor flaget skal på halv da deres kamp er tabt og deres co2 hysteri er afsløret som rent pengemageri. Co2 fanatikerne skal ihvertfald aldrig mere sige at olie brancen får flest penge hvor er du ph?

  • 0
  • 0

Det er godt nok noget af en pris for møllestrøm.

Men et højtemperatur termisk varmelager ved studstrup som optager strømproduktionen fra mølleparken når der er ikke er forbrug omkring varmepumper som nu afsætter effekt direkte via et dampfjernvarmenet til århus by. Og byen er fossilfri omkring varmeforsyning.

Varmepumperne kan suverænt betale prisen for den bekostelige møllestrøm og tilmed komme ud med en minimal varmepris for århus, og via det termiske varmelager også forsyne byen via dampsystemet på Studstrupværket når møllerne ikke producere, uden at forbruge fossil energi.

  • 0
  • 0

Asnæsværket ved Kalundborg kunne omlægges til 100 % fossilfri el-produktion, og stadig afsætte 1 Gw strøm kontinuerligt i 10 dage uden møllerne forsyner til forsyning af Storkøbenhavn.

Mølleområde og solkraftværk ved Asnæsværket se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Etabler 2 gw kinesiske møller som ved de rette vedligeholdelseprogrammer og udstyr producerer strøm til 200 kr/mwh i havet ud for Kalundborg.

Etabler 6.000.000 M^2 dampsolfangere som koger damp ved 90 c’ og flis og halm overopheder dampen og energien i halm omsættes til 100 % strøm. Solkraftværket yder 900 Mw strøm af den indfyrede biomasse, når solen afsætter 5.000 Mw.

Et termisk varmelager hvor møllestrømmen akkumuleres ved meget høje temperaturer, med en varmekapacitet på 200 Gwh etableres ved værket.

Biogas og biomasse i oplandet til værket omsættes nu i kraftværket.

Biomassen og røggassen fra gasturbiner som omsætter biogassen til el-produktion virker nu som katalysator for at den lagrede møllestrøm i de termiske varmelagre og højtemperatur energien heri genvindes 100 % til strøm når denne energi indsættes som overophedning i Asnæsværkets kedelsystemer, og biomassenergien tabes eller udnyttes til varme i den overordnede jordradiator til landets fossile frie varmeforsyning ved varmepumper.

Fuldt udbygget omkring landets el-produktion er det en forsvindende lille mængde af den biomassemængde som er til rådighed som nu forbruges for at gøre landet fossilfri omkring både varme men også strøm produktion.

  • 0
  • 0

10 mia i anlægsudgifter og andre 14 mia over 12 år i PSO, det er 24 mia kr!
Hvis man byggede kernekraftværker til den pris, så ville de grønne gå på barrikaderne!

  • 0
  • 0

vi har ikke diffanceret strøm pris i dk og derfor siger magthaverne nej så taber de jo penge fra afgifter. Venstre fløjen skal jo gerne nasser på os

Hvorfor skulle strømprisen differanceres?

  • 0
  • 0

hvor er forøvrigt alle VK tilhængerne i dag eller ved de at dette var en dag hvor flaget skal på halv da deres kamp er tabt og deres co2 hysteri er afsløret som rent pengemageri.

Sikke da noget selvmodsigende sludder! De eneste der ikke har tabt, er da dem der går ind for vindkraft for enhver pris. Så meget kan du vel se ???

Som de fleste ved, går jeg bestemt ind for vindkraft, men jeg vil ikke betale overpris for hverken det eller nogen anden teknologi.

Her i tråden er spørgsmålet jo bare ikke om at være for eller imod den ene eller den anden teknologi, men om vi skal finde os i at blive malket, fordi regeringen opstiller nogle udbudskrav, som kun én udbyder kan indfri.

Havde man lavet en udbudsrunde for et atomkraftværk på 1,6 GW, og forlangt det opført på max 3 år, havde resultatet været det samme: Man ville vide på forhånd at kun Areva er i stand til at opføre det, men at de samtidig er nødt til at 3-doble deres supply-chain på vores bekostning for at realisere det.

Men som eneste udbyder, kan de jo bare 3-doble prisen, og efterfølgende bruge den supply-chain Danskerne har betalt til at udbyde billige a-værker i andre lande bagefter.

Det er præcis det der er foregået med udbuddet vedr. Anholt. Havde det været mere i orden med dig, hvis det er atomkraft i stedet ?

  • 0
  • 0

10 mia i anlægsudgifter og andre 14 mia over 12 år i PSO, det er 24 mia kr!
Hvis man byggede kernekraftværker til den pris, så ville de grønne gå på barrikaderne!

Nejnejnejnejnej ryster på hovedet

Du har deltaget i debatten i lang nok tid til at vide at det ikke er sådan det skal beregnes.

Når du køber hus betaler du jo heller ikke kontantprisen OG de månedlige udgift til huslånet.

  • 0
  • 0

10 mia i anlægsudgifter og andre 14 mia over 12 år i PSO, det er 24 mia kr!

Goddaw mand økseskaft!

De 14 mia skal selvfølgelig ikke lægges oveni de 10 mia!

10 mia er udbudsprisen. Betalt over 12 år (50.000 fuldlasttimer), er det samme beløb blevet til ca 20 mia med renters rente, således at Dong garanteres ca 20 mia kr, inkl den markedspris de får for strømmen.

Man regner åbenbart med at tilskuddet vil udgøre 70 øre/kWh og markedsprisen ca 30 øre/kWh i snit, gennem de 12 år. Derfor 14 mia!

Men det er da stadig en exorbitant overbetaling! - Det benægter ikke engang Dong selv!

Hvad mon de foreløbig 35 mia til OL3 løber op i, med renters rente, fra de påbegundte finansieringen for snart 10 år siden, til værket engang er tilbagebetalt, og hvor mange flere renter og ekstraomkostninger mon der når at løbe på, inden værket overhovedet kommer i drift ?

  • og det er endda for en demo-model!
  • 0
  • 0

koster projektet ca 20 mia?, i danmark koster det 14.
men mon ikke det er fordi det er den realistiske pris, når økonomien er gjort op i danmark lander den sandsynligvis i nærheden af de 20 mia.
go vind

  • 0
  • 0

Man regner åbenbart med at tilskuddet vil udgøre 70 øre/kWh og markedsprisen ca 30 øre/kWh i snit, gennem de 12 år. Derfor 14 mia!

Bare for at gøre sammenligningen med Samsø Havmøllepark færdig:

Det er samme type møller, placeret på samme vanddybde, nettilsluttet i 2003. Anholt består med andre ord af 17 Samsø-parker, opstillet ved siden af hinanden.

Samsø's anpartshavere får en garantipris på 48 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer.

Dengang har man sikkert kalkuleret med en markedspris på ca 25 øre/kWh, så tilskuddet udgør 23 øre/kWh.

Med samme afregning, ville Dong altså kun skulle have 40012.0000,23 = 1,1 mia kr i tilskud for Anholt.

  • Men det kan anpartshaverne af Samsø altså få en forretning ud af, hvilket siger noget om hvad havvindkraft REELT koster.

Dong forlanger altså 12,7 gange så meget i tilskud som Samsø Havmølleparks anpartshavere, for samme vare !!!

  • 0
  • 0

[quote]
10 mia i anlægsudgifter og andre 14 mia over 12 år i PSO, det er 24 mia kr!

Goddaw mand økseskaft!

De 14 mia skal selvfølgelig ikke lægges oveni de 10 mia!

10 mia er udbudsprisen. Betalt over 12 år (50.000 fuldlasttimer), er det samme beløb blevet til ca 20 mia med renters rente, således at Dong garanteres ca 20 mia kr, inkl den markedspris de får for strømmen.

Man regner åbenbart med at tilskuddet vil udgøre 70 øre/kWh og markedsprisen ca 30 øre/kWh i snit, gennem de 12 år. Derfor 14 mia!

Men det er da stadig en exorbitant overbetaling! - Det benægter ikke engang Dong selv!

Hvad mon de foreløbig 35 mia til OL3 løber op i, med renters rente, fra de påbegundte finansieringen for snart 10 år siden, til værket engang er tilbagebetalt, og hvor mange flere renter og ekstraomkostninger mon der når at løbe på, inden værket overhovedet kommer i drift ?

  • og det er endda for en demo-model!
    [/quote]
    Nej Søren, der står 14 mia kr i tilskud over 12 år, så med mindre artiklens forfatter tager fejl, så er der ikke medregnet anlægsprisen her.
    Uanset hvordan du stiller regnskabet op, så vil O3 kunne producere strøm væsentligt billigere end Anholt Vindmøllepark.
  • 0
  • 0

Det skader den langsigtede omstilling til vedvarende energi, hvis politikerne accepterer DONG’s tilbud på 98 øre pr. kWh for el fra den kommende vindmøllepark ved Anholt.

Den høje pris giver – med rette - befolkningen det indtryk, at vedvarende energi er dyrt, hvad det jo ikke behøver være. Den dyre havmøllestrøm vil uundgåeligt af kullobbyen og atomlobbyen blive brugt imod fortsat omstilling til vedvarende energi. Politikerne skal ikke undervurdere, hvilke globalpolitiske kræfter man her er oppe imod.

Vi er havnet i en prisfælde, fordi centralistisk tænkende politikere desværre ikke kan få øje på andre forsyningsmuligheder med vedvarende energi end de alt for dyre havmøller. Man tror øjensynligt ikke længere på, at man kan få store mængder vedvarende energi ind i energiforsyningen med mange slags energiteknologier og mange decentrale producenter, selv om det netop er på den måde, vi idag har 20% el fra vedvarende energi.

Det burde også kunne gøre indtryk, at Europas største land, Tyskland på ret få år har nået næsten 10% forsyning med vindenergi. Og faktisk alt sammen fra decentrale løsninger.

Det megastore projekt ved Anholt, som ellers skulle føre til lavere priser, er blevet til det modsatte, idet det koster tre gange mere end det billigste vindmøllealternativ på land og dobbelt så dyrt som eksempelvis el fra havmølleparken ved Samsø. Det er ikke rimeligt. Vindenergi til havs er jo ikke noget eksperimentelt, usikkert og uprøvet med stor risiko. Vi har havmøller, der har kørt siden 1992.

Prishoppet opad er ikke udtryk for reelle omkostningsstigninger, men at man politisk foretrækker at lade de traditionelle energi-oligopoler være de primære aktører, også når det gælder energiformer, der af natur er decentrale. På den måde vil vi få et unødigt dyrt energisystem.

At priserne på offshore vindmøllestrøm er endnu højere i England, er ikke en fornuftig forklaring på, at så må vi også betale en høj pris. Sammenligningen halter, fordi man skal sammenligne med andre muligheder for forsyning med vedvarende energi, og det forsømmer de danske politikere ved alt for ensidigt at satse på DONG Energy, Vattenfall og E.ON.

Sammenligningen duer heller ikke, for i UK har man ikke lokale interessenter, der kan gennemføre og finansiere lokal energiforsyning, hvad man derimod har i Danmark og også i Tyskland, hvor kommunale værker og forbrugerejede selskaber dominerer indenfor forsyning med varme, vand mv. for the common good, som det hedder.

I Danmark har vi en lang tradition og hundredvis af den slags lokale selskaber, som kan organisere tingene, når politikerne blot vil gøre deres del af arbejdet med at lave rammerne. Det er det, vi mangler.

Vi dummer os ved at gøre, som de gør i UK, hvor de store europæiske energiselskaber, RWE, E.ON, EDF, Vattenfall, DONG mv. i fællesskab malker det britiske energisystem og i sidste ende forbrugerne med alt fort høje priser på offshore elektricitet. De ”hjælper” landet med at opfylde nogle klimamål. Men det er for dyrt. At de samtidig baner vejen for atomkraft, som de samme selskaber skal eje og drive, har skabt en absurd situation i UK.

Danmark har selv et besynderligt og forældet system med samfundsøkonomiske beregninger. Det blev indført af Finansministeriet i 1992 og er siden blevet flittigt brugt til at blokere for en række decentrale former for vedvarende energi, hvor udviklingen og kommercialiseringen er blevet bremset i forhold til, hvad der har fundet sted i mange andre lande.

Blot ikke, når det gælder store havvindmølleparker ejet af de store energiselskaber. Politikerne har i den grad en tyrkertro på, at de store energiselskaber bedst kan forestå omstillingen til vedvarende energi, at dårlig samfundsøkonomi ved havvindmøller ignoreres. Derfor er der brug for et grundigt eftersyn af den danske tarifpolitik på energiområdet, som slet ikke følger med udviklingen.

I næsten hele Europa (undtagen Danmark og Sverige) bruger man ”feed-in” tariffer, FIT, for at sætte skub i udviklingen indenfor vedvarende energi. FIT skaber med garanterede og differentierede priser grundlaget for nye erhverv og beskæftigelse. Belaster ikke statskassen med en krone.

FIT kræver ny lovgivning, og at man skrotter dele af den nuværende energipolitik med særligt fokus på offshore vindenergi og i stedet fremmer decentrale løsninger.

FIT giver også lavere elpriser fra vedvarende energi. Med priser, der er garanterede i 20 år, bliver afdrag og renter lavere end ved fluktuerende markedspriser, som mest gavner de store energiselskaber, der selv kan påvirke prisudviklingen på el. Derfor har UK højere priser på vedvarende energi end Tyskland, selv om UK har de bedste vindressourcer.

I Ontario, Canadas største provins, sikrer loven om FIT vedvarende energi anlæggene en særlig præmie, når de er lokalt ejede, fordi det giver lokal accept. Man har i Canada skelet til, hvad vi tidligere gjorde i Danmark for at få succes med vedvarende energi. De kunne vi selv i dag lære noget af.

FIT vil især være til gavn for udkantsområderne i Danmark, som sidder på naturressourcerne sol, vind og biomasse. Med FIT er investeringerne sikre, og det bliver nemmere at skaffe finansiering, viser erfaringen fra mange lande.

Landbruget er en af de potentielle procenter af el fra biogasanlæg. Her ligger store uudnyttede energiressourcer. Men hvad er forklaringen på, at politikerne er parate til at sikre DONG 98 øre pr. kWh til Anholt havvindmøllerne i 50.000 timer, hvorimod biogasstrøm kun får 74 øre, som det er konstateret er for lidt?

Det kan kun skyldes, at DONG er bedre til lobbyarbejde på Christiansborg end andre interessenter. Forsyningen fra vindmøllerne er jo mere uforudsigelig end fra gårdbiogassen, som derfor er mere værd end vindmøllestrøm.

Den slags og mange andre energiløsninger vil ”feed-in” priser løse uden udgifter for statskassen. Med FIT må DONG, Vattenfall og E.ON stille sig pænt op i rækken og klare sig i forhold til alle andre uden at blive specielt favoriseret af politikerne, som det sker nu.

Men det kræver politisk initiativ at indføre de avancerede tarifsystemer, som bliver brugt med succes i stadigt flere lande. Hidtil er FIT ikke blevet debatteret i vedvarende energilandet Danmark. Man kan få det indtryk, at offentligheden og politikerne aldrig har hørt herom. Det er ellers den slags tarifløsninger, som er med til at sikre, at Danmark har en milliardstor eksport af vedvarende energi udstyr.

Vindmøllerne er draget til havs, fordi der i den politiske verden har bredt sig den opfattelse, at der ikke er plads til flere vindmøller på land. Det passer naturligvis ikke. Der er masser af plads. Men der er en psykologisk faktor.

Lokalbefolkningen vil ikke finde sig i, at udefra kommende investorer bryder ind i lokalsamfundene med deres store vindmøller, heller ikke DONGs og Vattenfall’s vindmøller. Derfor protesterer de.

Selv om 80 % af befolkningen ifølge målinger går ind for vindmøller, så protesterer man lokalt, og det er forståeligt. Ganske uanset hvor veludviklede planlægningsværktøjer man benytter, så er der i dag for meget drama omkring vindmølleprojekterne.

Vindmøller skal gøres til en ganske almindelig lokal opgave. Forbrugerejede selskaber og kommunerne er allerede ansvarlige for vandforsyning, fjernvarme, spildevand, det meste af el-distributionen mv. Kommunerne.

De forbrugerejede selskaber kan sagtens stå for den kollektive forsyning med vedvarende energi, herunder vindmøllerne og skal have et incitament. Den rene energi bliver billigere og lokalt accepteret, dersom den bliver lokalt forankret.

Preben Maegaard
EUROSOLAR
Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi
www.maegaard.net

  • 0
  • 0

[quote]
[quote]
10 mia i anlægsudgifter og andre 14 mia over 12 år i PSO, det er 24 mia kr!

Goddaw mand økseskaft!

De 14 mia skal selvfølgelig ikke lægges oveni de 10 mia!

10 mia er udbudsprisen. Betalt over 12 år (50.000 fuldlasttimer), er det samme beløb blevet til ca 20 mia med renters rente, således at Dong garanteres ca 20 mia kr, inkl den markedspris de får for strømmen.

Man regner åbenbart med at tilskuddet vil udgøre 70 øre/kWh og markedsprisen ca 30 øre/kWh i snit, gennem de 12 år. Derfor 14 mia!

Men det er da stadig en exorbitant overbetaling! - Det benægter ikke engang Dong selv!

Hvad mon de foreløbig 35 mia til OL3 løber op i, med renters rente, fra de påbegundte finansieringen for snart 10 år siden, til værket engang er tilbagebetalt, og hvor mange flere renter og ekstraomkostninger mon der når at løbe på, inden værket overhovedet kommer i drift ?

  • og det er endda for en demo-model!
    [/quote]
    Nej Søren, der står 14 mia kr i tilskud over 12 år, så med mindre artiklens forfatter tager fejl, så er der ikke medregnet anlægsprisen her.
    Uanset hvordan du stiller regnskabet op, så vil O3 kunne producere strøm væsentligt billigere end Anholt Vindmøllepark.[/quote]

DU skal jo ikke betale for anlægsprisen for h?....

DONG betaler for opførslen og for driften. Vi betaler dem så ialt 14 mia for de første 50000 fulddriftstimer oveni markedsprisen for el (hvis markedsprisen holder sig på nogenlunde nuværende niveau)

  • 0
  • 0

Hvor mange biogas anlæg kunne vi ikke opføre for de 10 - 14 milliarder, vi nu skal poste i DONG's tegnebog, og som DONG efterfølgende kan tabe på tåbelige projekter i f.eks. tyskland (Greifswald)

Jeg er ved at have fået nok, at en regering der har smidt al fornuft overbord, handler i panik efter hvad der står i dagens avis, og som lader sig presse af et grådigt selskab....

Disse penge kunne have gjort så meget godt inden for anre VE sektorer, biogas, solvarme, solstrøm osv.

Man tager sig til hovedet, og tænker om de dog har tabt den sidste smule sund fornuft der inede på borgen?

Og så på et tidspunkt, hvor de går ud med en paln om at alle skal være tilbageholdende.

Voreherrebevares for en gang fumlemikler....

Grrrr :(

  • 0
  • 0

Eftersom dette er en ing debat side, så vil jeg stille følgende spørgsmål: Er der nogen der ved hvad markedsprisen er pr kwh el?
Hvorfor skal staten betale mere i tilskud til vindmøllebyggere?
Er der tilstrækkeligt med elproduktion?
Er der ingen blandt ingeniørene og andre, der læser disse spalter, som ved hvordan man påvirker politikerne.
Burde afregningsprisen på vind el ikke være den samme som på kraftværks el, kul eller uran eller vand?
Er det ikke på tide nogen stopper vanviddet?

Til sidst vil jeg sige at jeg selv er fra 68 generationen, men derfor kan man vel se fornuftigt på tingene alligevel. Jeg vil foreslå dannelse af en forening imod tilskud til vindkraft.

  • 0
  • 0

Det har varit många fel från Areva.
Jämför med de fyra APR-1400 till UEA.

Bättre upp, ni ska blicka framåt, ser ni att Indien betalade 1,3$/w för de senaste ryska reaktorerna och har kungjort att priser över 1,6$/W inte kommer bli aktuella för någon som vill sälja till Indien.

Trots det är nästan hela världens kärnkraftsindustri aktiva i Indien.

Så ni ska jämföra KK mot vindmøller och då har KK 4ggr tillgänglighet och upp till 3ggr livslängd.

Rättvist blir det att vindmøller inkl reglerkraft får kosta 1/12 av 2$/W...

Fixar ni havmølleparken ovan inkl. reglerkraft för
67M$ (det är ca 400MDkr?) då är det en sund affär som inte utarmar det danska folket.

Nu tycks det som om ni betalar 13,6GDkr för mycket..

Påminn dagens politiker om det om 10 år.

  • 0
  • 0

DU skal jo ikke betale for anlægsprisen for h?....

DONG betaler for opførslen og for driften. Vi betaler dem så ialt 14 mia for de første 50000 fulddriftstimer oveni markedsprisen for el (hvis markedsprisen holder sig på nogenlunde nuværende niveau)

Du tror ikke du i sidste ende som forbruger kommer til at betale anlægsinvesteringen?
Der er ikke andre til at betale regningen en dig og mig som forbrugere. Nogle kalder det vedvarende energi. Jeg kalder det vedvarende dumhed.

  • 0
  • 0

Disse penge kunne have gjort så meget godt inden for anre VE sektorer, biogas, solvarme, solstrøm osv.

NU var det måske en kærkommen lejlighed til netop at have fokus på de energisystemer som kan virke uden tilskud og stadig udfase store fossile energiproduktioner, at de kom i fokus.

De biogasprojekter som udrulles de er da mindst lige så tåbelige som anholt. Nørager nord for Hobro 103 mio for et anlæg som forsyner 250 husstande med varme, og pumper overvejende ubrugelig strøm ud i et el-net som tilmed har store problem med i det hele taget at optage denne bekostelige el-produktion, betalt af forsvarsløse el-forbrugere.

I Holstebro har et biogasanlæg lige bedt om en kommunal garanti på 360 mio til et eller andet projekt uden visioner overhovedet.

  • 0
  • 0

[quote]
DU skal jo ikke betale for anlægsprisen for h?....

DONG betaler for opførslen og for driften. Vi betaler dem så ialt 14 mia for de første 50000 fulddriftstimer oveni markedsprisen for el (hvis markedsprisen holder sig på nogenlunde nuværende niveau)

Du tror ikke du i sidste ende som forbruger kommer til at betale anlægsinvesteringen?
Der er ikke andre til at betale regningen en dig og mig som forbrugere. Nogle kalder det vedvarende energi. Jeg kalder det vedvarende dumhed.[/quote]

Jesper for satan… Tænk dig nu om.

  • 0
  • 0

biogas, solvarme, solstrøm osv.

Så syntes jeg at du skal finde nogle priser på biogasstrøm og solstrøm.

Det kan nok sætte tingene lidt i perspektiv.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg mener stadig at focus er forkert. Så længe spotmarkedsprisen er nede på 1 øre og deromkring på visse tidspunkter, så må der være for meget kapacitet til tider. Vi er nødt til at have kraftværker til at levere på de tidspunkter, hvor alternativerne ikke kan.
Uanset hvilken anden energiform man er tilhænger af, så må den ikke afregnes til anden pris end markedsprisen. Alt andet er offentligt tilskud.
Når man ikke vil køre på kul eller olie/uran, så er det nødvendigt at finde økonomiske lagermedier til de ustabile naturkilders energi levering. Her ser jeg en ingeniørmæssig udfordring, som regeringen kunne bruge nogle kroner på forskning i. Indtil da er alt andet spild af penge.

  • 0
  • 0

Biogas: 760 kr/mwh og der vedtages (forhåbentlig ikke) 1/6 en handllingsplan med endnu statslig støtte omkring udvikling af biogassens infrastruktur! Hertil så støttes flyttes over på produktionen af gas og ikke strøm fra gasmotor.

sol: 2 kr/kwh inkl moms fra solceller på private boliger eller hvad strømpriser nu faktuel er det pågældende sted hvor anlægget virker.

  • 0
  • 0

Finn Petersen skal lige vide, at anvendt i varmeproduktionen er vindmøllestrøm ligeså meget værd som det brændsel den erstatter. Dvs. ca. 50 øre pr. kWh i naturgasdrevne kraftvarmeværker. Det er naturligvis ovenud tåbeligt at sælge strømmen til få øre på det udenlandske spotmarked. Endnu et uløst politisk problem.

  • 0
  • 0

At ordet tåbeligt kan passe på meget indenfor energipolitikken er rigtigt nok.

Men såfremt vi nu vil VE vejen, så er det vel meget fornuftigt at sætte de forskellige teknologier overfor hinanden på mange parametre. Prisen er selvfølgelig en stor spiller i forhold til valg, og her er biogassen altså langt foran vindkraft, når man tager hensyn til andre parametre. Dette er forsyningssikkerhed, markedstilpassede produktionstider, kraftvarmemulighed, og en masse andre synergiområder.

Problemet her er bare, at politikerne kender ikke disse forhold, fordi hver eneste energidebat kun handler om vindkraft. Det er fagligt så forstemmende og ingen tør åbenbart at bryde den hellige gral.

Så selv her hvor alle fagfolk vender tommelfingeren nedad til Anholt, ja så tør politikerne(minus 1) ikke engang at tage debatten. Særlig her hvor en satsning på biogas for samme midler vil give mindst det dobbelte for pengene, hvorfor udelukke en anden VE teknologi, det overgår al fornuft.

Så er der snakken om støtte eller mindre afgift, ja hvad kan man sige. Lige nu er biogas meget politisk omtalt, samtidig beslutter man sig for at lægge afgift på biogaselproduktion, det bliver bare mere og mere håbløst, men sikkert akademisk fuldstændig korrekt.

Men et konkret forslag til at forhindre Anholt er da oplagt, IDA må sende en pressemeddelelse ud om at standse Anholt projektet.

  • 0
  • 0

I næsten hele Europa (undtagen Danmark og Sverige) bruger man ”feed-in” tariffer, FIT, for at sætte skub i udviklingen indenfor vedvarende energi. FIT skaber med garanterede og differentierede priser grundlaget for nye erhverv og beskæftigelse. Belaster ikke statskassen med en krone.

FIT kræver ny lovgivning, og at man skrotter dele af den nuværende energipolitik med særligt fokus på offshore vindenergi og i stedet fremmer decentrale løsninger.

...

Men det kræver politisk initiativ at indføre de avancerede tarifsystemer, som bliver brugt med succes i stadigt flere lande. Hidtil er FIT ikke blevet debatteret i vedvarende energilandet Danmark. Man kan få det indtryk, at offentligheden og politikerne aldrig har hørt herom. Det er ellers den slags tarifløsninger, som er med til at sikre, at Danmark har en milliardstor eksport af vedvarende energi udstyr.

Vindmøllerne er draget til havs, fordi der i den politiske verden har bredt sig den opfattelse, at der ikke er plads til flere vindmøller på land. Det passer naturligvis ikke. Der er masser af plads. Men der er en psykologisk faktor.

Jeg er enig i en del af Preben Maegaards synspunkter. Men de giver også anledning til spørgsmål.

Jeg er enig i, at der er betydelige muligheder for mere landbaseret vindkraft, og at det er billigere end havmøller. Men jeg forstår ikke, hvorfor Maegaard omtaler feed-in tariffer, som om vi ikke har dem. Som jeg husker det, får landmøller i dag markedsprisen på el + et pristillæg på omkring 25 øre/kWh i 20-25.000 fuldlasttimer. Det er nok til at skabe interesse for etablering af landmøller, som der nu igen er ved at komme gang i opstillingen af. Det er en feed-in afregning. Den kunne være mere omkostningseffektiv, hvis den var uafhængig af markedsprisen. Så når den er lavet som en kombination af markedspris + et pristillæg, så er det udtryk for liberalistisk ideologi på trods af økonomisk fornuft. Men liberalisterne har jo de sidste par år mistet en del troværdighed. Så næste gang der skal laves aftaler om afregning for landmøller, kan den måske laves alene på basis af sund økonomisk fornuft. Dette uanset, skal det nok vise sig, at de landmøller, der opstilles i dag med gældende regler, på sigt vil vise sig at være fordelagtige for forbrugerne.

M.h.t. havmøller så er princippet om at fastsætte prisen ved udbud vel et sundt økonomisk princip, - forudsat at konkurrencen og markedet er nogenlunde velfungerende. Og det aktuelle problem er vel, at det er alt andet end velfungerende.

Maegaard nævner ikke nogen løsning på, hvordan vi så skal få havmøllestrømmen til den rigtige pris, - med den havmølleudbygning, som han vel også mener, vi skal have i et vist omfang.

For mig at se mangler der nogle investorer, der kan give kraftværksselskaberne konkurrence i forbindelse med udbud af havmølleparker. Det skal selvfølgelig være meget kapitalstærke selskaber eller konsortier. Men findes der ikke indtil flere pengetanke, der principielt kunne løfte en sådan opgave. Det er muligt, at de umiddelbart holder sig væk, fordi de er bange for at være for teknisk ukyndige. Men hvorfor er der så ikke erfarne kræfter med baggrund i den folkelige vindkraftbevægelse (herunder Vindmølleforeningen), der tilbyder dem et samarbejde?

Min økonomiske skoling er noglelunde på husmandsniveau. Men mere indviklet er økonomi vel heller ikke. Når DONG Energy etablerer en havmøllepark indenfor sit territorium (dvs. i Danmark), så må konsekvensen være, at DONG taber penge på sine kulkraftværker, som jo så får lavere priser og mindre driftstid. Ergo må man forvente, at DONG vil søge kompensation herfor i den pris, selskabet opnår for den givne havmøllepark. Og ergo må andre investorer kunne gøre det billigere. Det ser jeg som en hovedbegrundelse for, at der er behov for at ikke-kraftværksselskaber byder på havmølleparkerne.

Mvh Søren Tafdrup

  • 0
  • 0

Men findes der ikke indtil flere pengetanke, der principielt kunne løfte en sådan opgave. Det er muligt, at de umiddelbart holder sig væk, fordi de er bange for at være for teknisk ukyndige.

Hvorfor står der ikke vindmøller over hele verden, såfremt fordelene var så enorme.? Svaret er enkelt, fordelene er vildt overdrevne, de store pengetanke kan da sagtens gennemskue vindmølleøkonomi, markedet har sågar angivet den suverænt laveste kontraktspris. Denne pris er ca. 20% lavere end markedets normale laveste elpris.

Vindmøller er som så meget andet energipolitik en politisk/teknisk beslutning, økonmierne er svært gennemskuelige.

Biogassen som du Søren arbejder meget med er jo lige nu meget eksponeret. Alligevel vælger man at beskatte netop denne produktion, fjerne 8-øren i pristillæg osv., jeg tør godt kalde det en rodebutik.

Der mangler noget fagligt/økonomisk overblik.

  • 0
  • 0

For 14 mia kr, kunne man da bygge et nydeligt biobrændselsfyret anlæg med samme kapacitet, og stadig have en hel del penge til overs.

Hvorfor er det vi bliver ved med at satse på en af de mest uøkonomiske og uforudsigelige el produktionsformer der findes ?

Næsten alle politikere taler om "mere" biobrændsel....
Problemet er bare at træerne er gået i opposition... de bæster vil bare ikke vokse hurtigere!

I en overgangsordning er det muligt at købe træ fra baltikum, men naturen har p.g.a. transporten også bedst af at flisen i det lange løb bliver brugt i oprindelseslandet.
Karlo Brondbejrg

  • 0
  • 0

Hvorfor netop 2012-13?
Nu har det taget politikerne 10 år at bestemme sig for en vindmøllepark; kan de så ikke vente et eller to år mere?
Prisen bliver med garanti lavere hvis tidspresset ikke er så stor.
Karlo Brondbjerg

  • 0
  • 0

@ troels - min poiente er, at hvis vi alligevel skal betale 100% overpris, så kunne penge være brugt bedre til at fremme alternativer til den ustabile vindstrøm (leveres som vinden blæser).

Lemvig Biogas fungerer fint og på kommercielle vilkår, som et uafhængig andelsselskab. Strøm og varme afsættes mig bekendt på alm kommercielle vilkår. Kender ikke til, at de får særlige tilskud. Har jeg overset noget her?

Svenskerne er begyndt at lave store mængder biogas til transportformål, og der oprettes flere og flere tankstationer med biogas i sverige.

Gassen afsættes til en pris pr. m3, der svarer til en liter benzin.

Hvis vi skal videre med at gøre landet uanhængig af importeret energi og videre i overgangen fra fossile brændstoffer til VE, er vi nødt til at satse bredt i stedet for kun at sætte vindmøller op.

14 milliarder kr. kunne have været brugt til at vinde værdifulde erfaringer på andre VE områder end vind.

Til en pris på 1 kr pr. Kwh/t vil jeg f.eks. mene, at et solkraftværk (solceller) i MW størrelse ville være konkurrencedygtigt.

Man burde se på, hvad kan vi eller få ved 1 kr. pr. kwh/t andet end vindstrøm.

Det ville være med til at stabilisere hele systemet.

Men det lader til, at regeringens rådgiver ikke evner at tænke ud af den firkantede kasse de sidder i ...

  • 0
  • 0

Lemvig Biogas fungerer fint og på kommercielle vilkår, som et uafhængig andelsselskab. Strøm og varme afsættes mig bekendt på alm kommercielle vilkår. Kender ikke til, at de får særlige tilskud. Har jeg overset noget her?

Ja, Poul. I sandhedens interesse er der et par ret vigtige faktorer, du har overset. Biogas støttes dels via pristillæg for biogasbaseret elproduktion og dels via afgiftsfritagelse for biogasbaseret varmeproduktion. Hvor meget denne støtte beløber sig til pr. m3 metan i biogassen, det afhænger af, hvor effektivt biogassen bruges til både el og varme og af hvilket brændsel den erstatter i den konkrete situation. Men væsentlig støtte er der tale om.

Bortset fra det, er det rigtigt, at Lemvig Biogas er et af biogassektorens rigtig gode lokomotiver.

  • 0
  • 0

Biogassen som du Søren arbejder meget med er jo lige nu meget eksponeret. Alligevel vælger man at beskatte netop denne produktion, fjerne 8-øren i pristillæg osv., jeg tør godt kalde det en rodebutik.

Der mangler noget fagligt/økonomisk overblik.

Thomas, jeg er enig i, at der ofte mangler overblik. Energisektoren er fyldt med teknisk indviklede problemstillinger og sammenhænge og indviklet i kompliceret økonomisk regulering (beskatning). Men der er jo ingen, der har sagt, det skulle være let. Og min yndlingssang i den forbindelse er, at det er fagfolkets pligt at kende disse sammenhænge og at rådgive politiske og andre beslutningstagere ud fra viden om sammenhængene. Den pligt forsømmer fagfolket - generelt sagt - ofte på det skammeligste at leve op til. Ikke mindst de store ingeniørfirmaer er i græsseligt omfang til fals for ussel mammon i denne sammenhæng.

Så, ja, det er indviklet - og ja, det er vores pligt at have styr på det.

Jeg kan ikke nære mig for at drille dig lidt, Thomas. Den 8-øre, du omtaler, er ikke støtte til biogas. Den er eksplicit støtte til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Alle de biogasværker, som aldrig har haft naturgas, har aldrig fået 8-øren. Og inden nye værker får den. Den er støtte til naturgaskraftvarme. Når naturgaskraftvarmeværker, der overgår til biogas, bevarer 8-øren, er årsagen, at denne overgang ellers ville blive til et minus på biogasprisen for biogasleverandøren.

Dette er blot et at utallige eksempler på alle de indviklede detaljer, som energisektoren er fuld af.

  • 0
  • 0

@Jesper

Du tror ikke du i sidste ende som forbruger kommer til at betale anlægsinvesteringen?
Der er ikke andre til at betale regningen en dig og mig som forbrugere. Nogle kalder det vedvarende energi. Jeg kalder det vedvarende dumhed.

Selvfølgelig kommer du som forbruger til at betale. Det er det der er meningen med det fastsatte minimum for afregningspris.

Jeg tror du skulle være gået tidligere i seng i går :-). At du bliver ved med at fremtrue din forfejlede økonomiberegning selv efter du har fået forklaret din monumentale brøler tyder ikke på vedvarende energi fra din side, men snarere vedvarende .......

  • 0
  • 0

Hvorfor står der ikke vindmøller over hele verden, såfremt fordelene var så enorme.? Svaret er enkelt, fordelene er vildt overdrevne, de store pengetanke kan da sagtens gennemskue vindmølleøkonomi, markedet har sågar angivet den suverænt laveste kontraktspris. Denne pris er ca. 20% lavere end markedets normale laveste elpris.

Jammen fordelene er enorme

100 twh varme koster i omegnen af 30 mia for det danske samfund årligt fra overvejende fossil energi.

35 Twh møllestrøm koster 21 mia (rødsand)

En national co2-jordradiator hvor spild fra el-produktion, industri, sol og vind akkumuleres til varmeproduktion så varmepumper minimum virker ved en cop på 8, varmepumperne behøver herefter 12 Twh strøm.

70 % af varmepumpens el-forbrug kommer fra møllerne og resten ca 3,5 twh kommer fra 4 twh biogas og 4 twh biomasse i effektive kraftværker, som kører kondenserende drift når kondensat afsættes til den nationale jordradiator.

Når effektive kraftværker nu kan virke ved kondenserende drift yder de minimum 50 % strøm af den indfyrede energi.

Når varmepumperne nu tillader værkerne at lukke 100 % ned når møllerne producerer og herunder forsyner boligmassen med varme afsættes nu 22 Twh til forbrug fra møllerne og kraftværker skal efterfølgende producere 10 Twh strøm, for at landets forbrug er dækket.

Men andre ord ikke nogen uoverstigelig opgave at gøre landet co2fri omkring varme og strøm. Vi råder over 45 Twh biomasse hvoraf op til 11 Twh er biogas.

Og det er vel at mærke ved simple systemer hvor der er langt bedre og effektive systemer til rådighed.

  • 0
  • 0

Søren Tafdrup skriver, at " jeg forstår ikke, hvorfor Maegaard omtaler feed-in tariffer, som om vi ikke har dem. Det er nok til at skabe interesse for etablering af landmøller, ...... så er det udtryk for liberalistisk ideologi på trods af økonomisk fornuft" .

Jo, vi har der og der nogle eksempler på feed-in i det danske system. Men ikke et gennemtænkt og differentieret system som i mange andre lande. Der er i dag næsten 50 lande som har indført FIT og der kommer flere til hele tiden. Lande, som har svoret til kvoter og grønne certifikater, forlader disse afarter af Kyoto-tankegangen og går over til FIT. det skaber vækst indenfor vedvarende energi og ikke mindst nye erhvervssektorer. Vedvarende energi eer jo mange ting. Hver VE-niche er grundlaget for en ny industriel sektor, nye beskæftigelses- og eksportmuliheder. Vi skal også have anvende hele paletten af muligheder, dersom omstillingen til VE skal lykkes. Den måde at tænke på passer dårligt med den danske husmandstankegang: Hvor billigt kan vi slippe igennem og give indtryk af, at der alligevel ikke sker noget.

Men der sker jo alt for lidt i dette land. Vi fik ingen solcelleindustrien. De hellige samfundsøkonomiske beregninger viste, at solceller var for dyrt. Her er toget totalt kørt fra os. Sidste år var den globale omsætniong indenfor PV på 200 milliarder kroner, altså et nyt stort industrielt vækstområde. De lande, som sprang på denne udvikling, Tyskland, Japan, senere Kina og Taiwan dominerer. I Danmark havde vi regnet ud, at solceller kunne "int' betåle sei" som de siger på landet i visse dele af Jylland. I dag står vi med en lang næse. Det samme er tilfældet på en række andre VE områder.

Ontario indførte FIT for et år siden. Der ligger ansøgninger hos myndighederne på 10.000 MW, og der er godkendt ansøgninger på 2.500 MW som vil få den garanterede afregningspris UDEN forhandling med myndighederne. FIT giver ret til at modtage en bestemt pris for en ydelse - lidt ligesom aftalerne på arbejdsmarkedet.

På Folkecenterets hjemmeside er der nogle eksempler på FIT programmer, som Danmark roligt kan kopiere, for teknologierne er stort set de samme overalt. Så kommer man igen med på vognen.

Her vises den britiske FIT fra 2010
www.folkecenter.net/mediafiles/folkecenter...

og den seneste version af den tyske FIT:

http://www.folkecenter.net/mediafiles/folk...

Preben Maegaard
www.maegaard.net

  • 0
  • 0

Hvorfor står der ikke vindmøller over hele verden, såfremt fordelene var så enorme.? Svaret er enkelt, fordelene er vildt overdrevne, de store pengetanke kan da sagtens gennemskue vindmølleøkonomi, markedet har sågar angivet den suverænt laveste kontraktspris. Denne pris er ca. 20% lavere end markedets normale laveste elpris.

Termisk varmelagre se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... møllestrøm kan gemmes som højtemperaturvarme og taber 50 % af energiindholdet ved konvertering tilbage til strøm i et kraftværksanlæg.

Under de forudsætninger hvor 30 % af varmepumpernes produktion skal aftages fra el-produktion hvor der tabes 50 % af energien i den lagrede møllestrøm så skal der nu forbruges 15 – 16 twh møllestrøm for at kunne forsyne landet 100 % med varme via varmepumper som i gennemsnit virker ved en cop på 8 omkring den nationale jordradiator.

Pris: 9.6 mia. for 100 % co2fri varmeforsyning (100 Twh) fra mølle og varmepumper ved meget bekostelig møllestrøm.

  • 0
  • 0

Han erkender, at der ligger en opgave i at forklare, at det koster at satse på vindkraft og at bryde med afhængigheden af olie og gas.

Sikke noget politikervås. Der er ingen sammenhæng mellem at satste på vindkraft og bryde med afhængigheden af olie og gas. Hverken økonomisk eller praktisk.

I praksis kræver intermittent vindkraft adgang til planlagt produktion. Her i Danmark er det kulkraft. Ingen vind uden kul.

Økonomisk kunne vi med status quo eller økonomisk fordel have placeret vores grundlast og lastfølge på CO2-let kernekraft.

Det eneste der virkelig koster Danmark, er at have energipolitik som et nedprioriteret område hvor uvidenhed og totalinkomeptence er en selvfølgelighed.

Når Dong får sådan en gave foræret, så er det fordi næste valgs vindere får lov at råde over pengene fra et salg af Dong-aktier. Vupti så er pengene klar til brug på politiske vindersager som varme hænder eller rødvin & bøffer.

  • 0
  • 0

Lars andersen

Kul og olie til el og varmeforsyning fordre enorme bekostelige produktionssystemer som faktuelt sløser brændsler bort fordi der aldrig er sammenfald mellem varme og el-forbrug.

100 % fossilfri varmeforsyning ved 16 twh møllestrøm hvor 30 % af strømmen skal over et lager hvor der tabes 50 % af el-energien. Det er muligt når energi optages i en national jordradiator hvor forsyningstempearturen er høj i denne radiator til varmepumpernes forsyning.

Det opnås aldrig ved fossilenergi og alm kraftværkér Vi har vel 3 gange produktionsbehovet omkring el. Det har vi for i korte produktionsperioder at have sammenfald med varmeforbrug ellers er valget kedelproduktion fordi konceptet har spillet fallit og er eksorbitant bekosteligt.

  • 0
  • 0

Lars Andersen

Omlæg Asnæsværket ved Kalundborg til 100 % fossilfri el-produktion, og afsæt 1 Gw strøm kontinuerligt i 10 dage uden møllerne forsyner til forsyning af Storkøbenhavn.

Mølleområde og solkraftværk ved Asnæsværket se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Etabler 2 gw kinesiske møller som ved de rette vedligeholdelseprogrammer og udstyr producerer strøm til 200 kr/mwh i havet ud for Kalundborg.

Etabler 6.000.000 M^2 dampsolfangere som koger damp ved 90 c’ og flis og halm overopheder dampen og energien i halm omsættes til 100 % strøm. Solkraftværket yder 900 Mw strøm af den indfyrede biomasse, når solen afsætter 5.000 Mw.

Et termisk varmelager hvor møllestrømmen akkumuleres ved meget høje temperaturer, med en varmekapacitet på 200 Gwh etableres ved værket.

Biogas og biomasse i oplandet til værket omsættes nu i kraftværket.

Biomassen og røggassen fra gasturbiner som omsætter biogassen til el-produktion virker nu som katalysator for at den lagrede møllestrøm i de termiske varmelagre og højtemperatur energien heri genvindes 100 % til strøm når denne energi indsættes som overophedning i Asnæsværkets kedelsystemer, og biomassenergien tabes eller udnyttes til varme i den overordnede jordradiator til landets fossile frie varmeforsyning ved varmepumper.

Fuldt udbygget omkring landets el-produktion er det en forsvindende lille mængde af den biomassemængde som er til rådighed som nu forbruges for at gøre landet fossilfri omkring både varme men også strøm produktion.

  • 0
  • 0

Der forekommer 6 twh energi fra halm som enten sløses bort til fjernvarme eller omsættes i kraftværker som overvejnde producerer varme. Alene dong omsætter 1,8 twh i kraftværker.

Men lidt god vilje kan solkraftværker med et samlet kogeareal på 40 kvatratkliometer, som koger damp ved 90 c’ omsætte disse 6 twh halm til strøm via overophedning og el-produktion via turbine, når altså der er sammenfald mellem solenskinstimer og el-forbrug.

Så mangler der altså ikke meget el-produktion for at dække landets behov for 32 twh når en betydelig møllekapacitet afsætter effekt til el-nettet samtidig med at møller dækker landets behov for 100 Twh varme sammen med varmepumper.

140 Twh til varme og strøm Co2-neutral Ja! VI kan.

  • 0
  • 0

Nej Søren, der står 14 mia kr i tilskud over 12 år, så med mindre artiklens forfatter tager fejl, så er der ikke medregnet anlægsprisen her.
Uanset hvordan du stiller regnskabet op, så vil O3 kunne producere strøm væsentligt billigere end Anholt Vindmøllepark.

Hej Jesper,

Selvfølgelig inkluderer den koncessionspris vi betaler anlægsprisen.

På den anden side har jeg opdaget, at når man stiller tallene op, så kan det slet ikke blive 98 kr/kWh, med mindre der er poster udover de 10 mia kr, der ikke er offentliggjort.

Jeg får det til mellem 65 og 78 øre/kWh, alt efter om drift og vedligehold tillægges særskilt, hvilket ikke fremgår af udbudsbetingelserne. Jeg har derfor skrevet til Ingeniøren, og bedt om en uddybning af tallene.

Det umiddelbare svar er at jeg har ret. De vil nu undersøge det nærmere, men det nok bliver langt billigere end 98 øre/kWh ;-)

Jeg ser frem til resultatet.

  • 0
  • 0

Det umiddelbare svar er at jeg har ret. De vil nu undersøge det nærmere, men det nok bliver langt billigere end 98 øre/kWh ;-)

Jeg ser frem til resultatet

Her bliver Søren sikkert skuffet, prisen skulle blive over 1 kr., men lad os nu papirerne i stedet for dette gætteri og hemmelighedskræmmeri.

Men ministeren skal svare på spørgsmål vedrørende vindkraft herunder Anholt, og da der svares under ministeranvar burde være muligt at få oplysningerne frem.

Men jeg ser også frem til resultatet.

  • 0
  • 0

[quote]Nej Søren, der står 14 mia kr i tilskud over 12 år, så med mindre artiklens forfatter tager fejl, så er der ikke medregnet anlægsprisen her.
Uanset hvordan du stiller regnskabet op, så vil O3 kunne producere strøm væsentligt billigere end Anholt Vindmøllepark.

Hej Jesper,

Selvfølgelig inkluderer den koncessionspris vi betaler anlægsprisen.

På den anden side har jeg opdaget, at når man stiller tallene op, så kan det slet ikke blive 98 kr/kWh, med mindre der er poster udover de 10 mia kr, der ikke er offentliggjort.

Jeg får det til mellem 65 og 78 øre/kWh, alt efter om drift og vedligehold tillægges særskilt, hvilket ikke fremgår af udbudsbetingelserne. Jeg har derfor skrevet til Ingeniøren, og bedt om en uddybning af tallene.

Det umiddelbare svar er at jeg har ret. De vil nu undersøge det nærmere, men det nok bliver langt billigere end 98 øre/kWh ;-)

Jeg ser frem til resultatet.[/quote]

Er det ikke fordi at du glemmer at lægge markedsprisen for el oveni?

  • 0
  • 0

Er det ikke fordi at du glemmer at lægge markedsprisen for el oveni?

Nej, koncessionshaveren får en fast garanteret mindstepris i 50.000 fuldlasttimer, der skal dække den udbudspris (10 mia kr) de vandt koncessionen på.

Tilskuddet kan ikke fastsættes, da det jo varierer med markedsprisen.

  • 0
  • 0

Niels hansen:

Kul og olie til el og varmeforsyning fordre enorme bekostelige produktionssystemer som faktuelt sløser brændsler bort fordi der aldrig er sammenfald mellem varme og el-forbrug.

Der vil jeg gerne se noget dokumentation.

  • 0
  • 0

[quote]Er det ikke fordi at du glemmer at lægge markedsprisen for el oveni?

Nej, koncessionshaveren får en fast garanteret mindstepris i 50.000 fuldlasttimer, der skal dække den udbudspris (10 mia kr) de vandt koncessionen på.

[b]Tilskuddet kan ikke fastsættes, da det jo varierer med markedsprisen.[/b][/quote]

Det er vel også derfor vi ikke kender de reelle beløb, men det hele bygger på estimater.

Parken koster elkunderne 14 mia EKSTRA.

14 mia /50000 fuldlasttimer/ 400 MW = 70 øre/kWh EKSTRA for de første 50000 fuldlasttimer, ikke fratrukket den prissænkende effekt igennem parkens TOTALE levetid.

  • 0
  • 0

Preben Maegaard siger at VE strøm er lige så meget værd i varmeproduktion, som det brændsel den erstatter - Tja- for så vidt enig, mit point er bare at om sommeren er behovet for varme ret lavt og der blæser det altså også. I den situation må du altså sælge til markedspris eller stoppe produktionen. Derfor mener jeg stadig det er tåbeligt at bygge flere vindmøller, hvis der er strømproduktion nok. Hvilket det ser ud til.

Hele denne diskussion siger mere om ideer og principper end om facts.

  • 0
  • 0

Der vil jeg gerne se noget dokumentation.

Det skal vel ikke dokumenteres at kraftværker producerer strøm om sommeren og varmen spildes.

Og om vinteren hvor møller forsyner er kraftværkernes strømproduktion overflødig men det er varmen ikke.

Amagerværkets nye blok 1. 250 Mw varme og 80 mw strøm.

Har vi ikke 3 gange den produktionskapacitet som er nødvendig til strøm.

Optimalt set kan kulkraftværker virke ved 52 % el ved kondenserende drift. Studstrup kører med 37 % over året.

Gasturbineværker kan minimum kører med 60 % el-virkning ved kondenserende drift.

Hvis ikke det er udtryk for at fossilenergi har spilet fallit så ved jeg ikke havd det har.

Forløbet omkring fossilenergi og kraftværker skal selvfølgelig ses i den sammenhæng af det sker en voldsom udbygning med kraftvarme for at udnytte brændslers el-produktion optimal og så lade byerne forbruge spildvarmen fra kraftværket, som var meget fornuftig.

Men!

Møller og kraftvarme er ikke smart.

Derfor skal vi ha’ en national jordradiator som virker ved co2 som koger og kondenserer for energitransport hvor alt spild fra industri og kraftværker akkumuleres fra sommer til vinter.

Nu virker de varmepumper som erstatter disse kraftvarmeværker som nedlægges, med en meget høj cop til varmeforsyning af byerne når jorden løbende tilføres energi og er derfor varm (op til 20 c’).

DE termiske kraftværker som kører kondenserende drift og afsætter energi til den Nationale jordradiator skal virke ved gasturbiners varme røggas fra biogas, biomasse og møllestrøm lagret i termiske energilagre, til erstatning for naturgas og kul.

  • 0
  • 0

Niels Hansen:

Det skal vel ikke dokumenteres at kraftværker producerer strøm om sommeren og varmen spildes.

Det er ikke det jeg vil se dokumentation for. Det er manglen på sammenfald mellem el- og varmeforbrug.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Er det ikke fordi at du glemmer at lægge markedsprisen for el oveni?

Nej, koncessionshaveren får en fast garanteret mindstepris i 50.000 fuldlasttimer, der skal dække den udbudspris (10 mia kr) de vandt koncessionen på.

[b]Tilskuddet kan ikke fastsættes, da det jo varierer med markedsprisen.[/b][/quote]

Det er vel også derfor vi ikke kender de reelle beløb, men det hele bygger på estimater.

Parken koster elkunderne 14 mia EKSTRA.

14 mia /50000 fuldlasttimer/ 400 MW = 70 øre/kWh EKSTRA for de første 50000 fuldlasttimer, ikke fratrukket den prissænkende effekt igennem parkens TOTALE levetid.[/quote]

Umiddelbart synes jeg klart at vi mangler lidt info. I stedet for at få at vide at parken kan koste op til 14 mia. vil jeg i hvert fald personligt hellere have de faste tal at vide. Med det afleverede tal skal vi jo side og gætte på hvad grænsebetingelserne er. "Koste op til" kan jo forstås på mange måder. Det kan være en reel vurdering af alle faktorer for at give det bedste bud på den "reele" pris. Det kan være som Anders foreslår den tilbudte minimumspris fratrukket den gennemsnitlige markedselpris. Det kan også blot være den garanterede pris. Det er faktisk den sidste mulighed som reelt giver formuleringen "koste op til" mest mening, da denne ligger op til at prisen er et beregnet maksimum og ikke nødvendigvis der hvor vi ender.

  • 0
  • 0

Det er ikke det jeg vil se dokumentation for. Det er manglen på sammenfald mellem el- og varmeforbrug.

Fra 1 Maj til 31 August spildes varmen omkring det nuværende produktionsystem typisk til havet fra centrale værker.

Fra 1 september til 30 april 'spildes' strømmen, fordi værkerne skal producerer varme til byerne.

  • 0
  • 0

Det er ikke det jeg vil se dokumentation for. Det er manglen på sammenfald mellem el- og varmeforbrug.

Mener du mener sammenfald mellem kraftvarmeværkernes produktion af el, varme og varmeforbruget?

Hvis ovenstående er rigtig forstået, skal den reelle elvirkningsgrad og den maksimale elvirkningsgrad vel med ind i betragtningerne.

Vi kan jo godt beregne os frem til at vi stadig har samme % af samproduktion - men vi er vel også nødsaget til at se på de producerede mængder.

F.eks.: Samproduktionen er i år A 95 % og der blev produceret X TWh el og 1,1 TWh varme.

Samproduktionen er i år B 95 % og der blev produceret 0,75X TWh el og 1,1 TWh varme.

Så må elvirkningsgraden være faldet af en eller anden årsag, f.eks. har værket fjernet lavtryksturbinen og øget temperaturen til varmeproduktionen.

  • 0
  • 0

Niels Hansen,

Der er ingen der er i tvivl om at et værk med kombineret varme- og elektricitetsudtag vil producere uoptimalt i visse situationer, specielt hvis der er dum lovgivning i vejen.

Det jeg efterspørger er dokumentation for:

"Kul og olie til el og varmeforsyning fordre enorme bekostelige produktionssystemer som faktuelt sløser brændsler bort [B]fordi der aldrig er sammenfald mellem varme og el-forbrug.[/B]"

  • 0
  • 0

Lars Andersen.

Min anstødssten er:

1) For at fossilenergi skal udnyttes ordentlig varme <> strøm er det nødvendig med en voldsom overkapacitet af el-produktionskapacitet af den simple grund at spild fra et central kraftværk i ålborg kan ikke forsyne et fjernvarme net i Hobro. Modsat el-produktion ved termiske kraftværker, møller og varmepumper til varme her er den tidsmæssige sammenhæng og hertil afstand produktionssted <> forbrugssted ’opløst’.

2) Fossil energi til udelukkende varmeproduktion ved kedel er sku’ da dyrt fjernvarme eller varme til et gartneri 250 kr/mwh. og ved fjernvarme tab i fjernvarmenettet Eller minimum 6000 kr til produktion ved olei eller gas til en alm bolig som forbruger 20 Mwh/år. Det kan møller, termiske kraftværker og varmepumper gøre betydelig billigere.

Afgift er et problem: Jeg går ud fra du henviser til problemet koldfjernvarme og varmepumper i bydele som løfter temperatur til boligens forbrugstemperatur.

Nu yder kraftværket mere el-effekt når det kører kondenserende drift og en mindre del af denne el-effekt bruges nu på den del af energien som skal løftes i temperatur når der cirkuleres fjernvarmevand ved måske 4o c’ ud i byen, mod 90 c’ i dag.

Jeg kan ikke se hvorfor der skulle være behov for afgiftsnedsættelser man kan bare bruge nogle ordentlige teknologier.

Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Fjernvarmevand ledes op i et kogekammer under vakuum dampfjernvarmenet til en bydel afsætter effekt til boligens rum via luftkondensator.

Vanddamp kompressor. Se http://fys.dk/fipnet/7_kulde/71_temaer/3_l... En nyudviklet japansk 1 Mw vanddampkompressor kan koge ved 15 c’ og øge trykket så damp kondenserer ved 28 c’ ved en cop bedre end 20.

Funktionsprincip: Hvis fjernvarmevandet er så varmt at det kan koge dampe og via forskelstemperatur som kan drive energitransporten mellem kogekar og luftkondensator og kondenserer her og opvarme luft i boligen så sker transporten via damp. Er fjernvarmevandet for koldt eller betinges en højere temperatur end selvtransporten kan ’afgive’ så startes turbinen/kompressor og energitransporten sker nu.

Ved vindmøllestrøm hvor kraftværket lægger standby kunne opstillingen nu hente energi ved at fryse fjernvarmevandet til slosh ice som cirkuleres til et centralt kraftværk herefter opbevares her i en dam og optøs af spild fra kraftværket eller sol og vind (afgiftsfri)

  • 0
  • 0

Kort til Frank J. A: Du er vist ny her på debatten. Læs lidt om affaldshåndtering, både på reo.dk og akraft.dk.
Og Søren: Jeg forstod ikke det, du skrev om Olkiluoto - højt oppe i tråden.
Og til Erik Kirkegaard: Jeg er også rasende over, at elprisen pumpes op af de mange vindmøller, men jeg klarer mig nok, for jeg reducerer mit elforbrug vha nu to varmepumper med COP omkring 3,5.
Og til dem, der påstår, at det er DONG, der har krævet overbetaling for møllerne (og dermed for strømmen), så kan det undre, at der ikke er andre, der har underbudt DONG.
Og nu, det handler om vindmøller, så spurgte jeg den samme politiker, (ham. der kaldte beslutningen om vindmøller for "politik") .. spurgte ham, om han kunne nævne blot een energikilde, der er mindre stabil og har lavere forsyningssikkerhed end vindkraft. - Han svarede ikke.

  • 0
  • 0

Der gik noget galt! - Jeg prøver igen.
Kort til Frank J. A: Du er vist ny her på debatten. Læs lidt om affaldshåndtering, både på reo.dk og akraft.dk.
Og Søren: Jeg forstod ikke det, du skrev om Olkiluoto - højt oppe i tråden.
Og til Erik Kirkegaard: Jeg er også rasende over, at elprisen pumpes op af de mange vindmøller, men jeg klarer mig nok, for jeg reducerer mit elforbrug vha nu to varmepumper med COP omkring 3,5.
Og til dem, der påstår, at det er DONG, der har krævet overbetaling for møllerne ved Anholt (og dermed for strømmen), så kan det undre, at der ikke er andre, der har underbudt DONG.
Og nu, det handler om vindmøller, så spurgte jeg den samme politiker, (ham. der kaldte beslutningen om vindmøller for "politik") .. spurgte ham, om han kunne nævne blot een energikilde, der er mindre stabil og har mindre forsyningssikkerhed end vindkraft. - Han svarede ikke.
Kan Søren svare på det?

  • 0
  • 0

Bjarke: jeg var væk et par dage, og så tilfældigt Franks brev fra 19.05.2010 kl 16:05.
Og da jeg har undervist i fysik i næsten 40 år, reagerer jeg, når jeg ser et indlæg med fysiske misforståelser!
PS. Tak til Erik Kirkegaard for dine bramfri kommentarer!
Og endnu større tak til Niels Korup Gundersen fra Frie Elforbrugere (19.05.2010 kl 17:16), der har regnet på, hvad det koster os alle, at vi bygger endnu flere vindmøller.

  • 0
  • 0

Og til dem, der påstår, at det er DONG, der har krævet overbetaling for møllerne ved Anholt (og dermed for strømmen), så kan det undre, at der ikke er andre, der har underbudt DONG.

For at kunne byde ind, og dermed underbyde DONG, så kræver det at man disponerer over opstillingsfartøjer, så man kan nå at at opstille 400 MW havmøller på samme tid som DONG opstillede 209 MW på Horns Rev på.

Tidsfristen er at parken skal være tilsluttet i 2012 og have alle 400 MW i fuld drift senest i Maj 2013!

De få andre selskaber der råder over sådanne faciliteter, har allerede hænderne fulde med de kontrakter de har skrevet i bl.a. England, og det vil ikke være muligt at bygge nye fartøjer og bruge disse til opstilling af Anholt, indefor tidsfristen.

Derfor fandtes der kun én realistisk udbyder, nemlig DONG, som jo har ledig kapacitet efter Horns Rev II, men gik glip af Engelske ordrer tidligere på året.

  • 0
  • 0

Og nu, det handler om vindmøller, så spurgte jeg den samme politiker, (ham. der kaldte beslutningen om vindmøller for "politik") .. spurgte ham, om han kunne nævne blot een energikilde, der er mindre stabil og har mindre forsyningssikkerhed end vindkraft. - Han svarede ikke.
Kan Søren svare på det?

Ja, der var jo lige én ovre i Sverige, som pludselig måtte sætte 4 GW ud af drift i over ét år, frem til sidst på den netop overståede vinter.

Det er lige præcist sådan en situation intet vandmagasin vil kunne kompensere for, hvorfor der måtte importeres kollosale mængder af udenlandsk kulkraft!

  • Modsat vindkraft, som i udveksling med skandinavisk vandkraft leverer glimrende stabilitet og forsyningssikkerhed.

Den dag vinden lægger sig i et helt år i træk, kan vi sammenligne med atomkraft!

  • 0
  • 0

Ja Søren. Det er godt, at der en stor akraftulykke (Tjernobyl) og et tilfælde af sammenfald af kernekraft-svigt, så man (hvis man vil) kan benytte disse hændelser som statistisk bevis for det, man vil vise.
for vindmøllerne er det ikke en undtagelse, men en regel.
Men jeg har aldrig lagt skjul på, at kombinationen af vind og vand - teknisk set - er attraktiv.
Min kritik og forargelse skyldes derfor, at det er DK, der uden vandkraft har verdens største andel af vindkraft. - Det kan kun begrundes med, at det er blevet en "politiker-religion" i Danmark. På lige fod med et par andre religioner på energi-plan-området.
Men det er da et fremskridt, at overskriften her omtaler dem som "hundedyre".

  • 0
  • 0

Jeg vil foreslå nogle at kigge på:
www.frie-elforbrugere.dk, hvor man skal vælge "Meninger" og herunder 4. punkt:
"Havmølleparker koster danskerne uhyrlige summer".
Foreningen "Frie elforbrugere" har her opsamlet data for fem danske havmølleparker i et regneark (lidt nede i artiklen).
Og hvis tallene blot er nogenlunde troværdige, er de MEGET afslørende.
Data og resultater forklares og kommenteres samme sted, og det vil være fint, hvis andre, med samme overblik, vil nærlæse metode og konklusioner.
Hvis tallene er OK, vil REO søge tilladelse til at indlægge dem på vores hjemmeside, hvor vi hidtil mest har beskrevet de tekniske sider af vindmølleproblemerne.

  • 0
  • 0

Det er netop hvad man kunne forvente, at de alt for dyre havvindmöller er blevet til en debat om atomkraft.

Men vindmöller er andet end DONG´s havvindmöller. Skjerning vil gerne rette op paa fysiske misforstaaelser. Det er ligesaa vigtigt at rette op paa ökonomiske misforstaaelser, saa i saglighedens navn bör Skjerning ogsaa forholde sig til, hvor billigt det kan lade sig göre at opstille vindmöller til kollektiv forsyning paa land, dersom det göres i samme regi som vores fjernvarmeforsyning, vandvärker, eldistribution mv.

Preben Maegaard

  • 0
  • 0

Preben: Du læser mellem linierne! - For der er er ikke meget om kernekraft i denne tråd.
Men du må da medgive, at i en diskussion om en ny havmøllepark, må det være yderst relevant at sammenligne elpris, forsyningssikkerhed (rådighedseffekt) og evt. backup til møllerne... - med de kendte "basis-energier" kul, olie, gas og kernekraft. (og evt. vandkraft i andre lande).
Derefter kan man så prioritere og (politisk) vælge/fravælge ud fra tekniske, økonomiske, følelsesmæssige vinkler - og formodentlig under et vist pres fra de virksomheder, der skal leve af at levere varen. Gæt her hvem!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten