Hundedyre varmepumper får grønt marked til at fryse til is
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hundedyre varmepumper får grønt marked til at fryse til is

En sneglelangsom udbredelse af individuelle varmepumper truer regeringens mål om, at alle oliefyr skal være væk i 2030, og at Danmark udelukkende skal køre på vedvarende energi i 2035.

Ved udgangen af 2012 var der således blot installeret 27.000 luft til vand- eller jordvarmepumper, og med et årligt salg på 4.000-5.000 stk. er der rigtig langt op til de 343.750 oliefyr og 423.500 gasfyr, som skal erstattes inden 2030-2035 - heraf nogle med varmepumper, andre med fjernvarme og biomasse.

Ifølge professor i energisystemer Henrik Lund fra Aalborg Universitet viser tallene klart, at udviklingen bør speedes op:

»Individuelle varmepumper er yderst centrale i forhold til at få skubbet olie og naturgas ud af energisystemet, så hvis vi vil opnå dette i 2030 eller før, så må der gøres noget,« siger han.

Varmepumper er også en vigtig brik i en bedre udnyttelse af den stigende mængde vindmøllestrøm frem mod 2030. For eksempel indikerer en ny ph.d.-afhandling fra DTU mulige besparelser på op mod ca. 3 milliarder kroner pr. år fra 2030, hvis man implementerer individuelle varmepumper i stor skala frem for fortsat at anvende naturgas- og træpillefyr til opvarmning.

I en ny rapport om varmepumpemarkedet, som brancheforeningen Dansk Energi har fået udarbejdet, fremgår det, at det først og fremmest er prisen på varmepumpen – cirka 95.000 kr. i gennemsnit – og en lang tilbagebetalingstid, der holder forbrugerne tilbage. Rapporten peger også på, at de undersøgte varmepumper er dyrere i Danmark end i vore nabolande. Selve varmepumpen er omkring 25 pct. dyrere end i nabolandene Sverige, Storbritannien og Tyskland, og installa­tionen koster mellem 20 og 30 pct. mere.

Fabrikanterne forklarer en del af denne prisforskel med ekstra testkrav til hver eneste model, som danske myndigheder har indført.

Ifølge Dansk Energis chefkonsulent Richard Schalburg skal tilbagebetalingstiden for en varmepumpe ned på 5-6 år, hvis man for alvor vil accelerere udbygningen. Ifølge rapporten er den på minimum 7 år for erstatning af et oliefyr:

»Og så skal selve anskaffelsesprisen også ned, hvis vi skal have aktiveret nabo-effekten, hvor folk anbefaler varmepumper til hinanden,« siger han.

Göran Wilke, tidligere direktør i Elsparefonden og nu selvstændig rådgiver inden for energibesparelse og -effektivitet, er enig i, at prisen på varmepumperne er et problem. Men han mener også, at installatører og fabrikanter har forsømt at tage hånd om forbrugernes usikkerhed over for teknologien.

»Kundernes tvivl er reel, for der er tale om en kompliceret teknologi. Hvis markedet skal løfte sig fra dagens niveau til måske 20.000 om året, så må udbyderne flytte det tekniske bøvl og risikoen væk fra forbrugerne,« siger han.

I Energistyrelsen siger fuldmægtig Troels Hartung, at der i energi­aftalen er afsat penge til støtte af udbredelse af alternativer til olie og -naturgasfyr for at nå regeringens mål. Og han påpeger, at man allerede har sat forskellige initiativer i gang for at sikre kvaliteten og forbedre informationerne til forbrugerne:

»Det er et langt, sejt træk, og vi kan ikke sige, hvornår markedet vil løfte sig. Men vi tror på, at det vil gøre det,« siger han.

Energistyrelsen har i første omgang fokus på at få udskiftet de 180.000 oliefyr, der befinder sig i områder uden kollektiv varmefor­syning rundt om landet.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da også først lige her i år, at man har sænket elprisen lidt mere, og så vidt jeg husker er der vitterlig tale om "lidt", så det var måske her man skulle sætte lidt mere ind, når man har alt for meget EL, men stadig vil have en masse i statskassen.

  • 6
  • 0

Andet ord for: varmepumperne lever ikke op til spec.

En varmepumpe er bare et omvendt køleskab, det er sku' ikke kompliceret teknologi. Men virkningsgraden er bare ikke som man lover forbrugeren; det er én stor løgnehistorie.

  • 18
  • 1

Hvis vores huse er velisoleret, så gør det opvarmningsformen ikke den store forskel.
Det nytter ikke at installerer varmepumpe i et hus, som er dårligt isoleret. Det bliver alt for dyrt.

Det er mange huse, som ikke egner sig til den efterisolering, som skal til. Vi betaler jo også ejendomsskat af de m², som isoleringen fylder.

  • 13
  • 0

Konkurrencen på det danske marked når det gælder jordvarme og VVS fungerer dårligt. Hentede selv anlæg i Sverige til under det halve af prisen i Danmark.

  • 9
  • 0

For den dedikerede ejer, der nøje holder øje med anlæggets drift, så afkølingen af vandet sikres, kan varmepumpen give en lavere varmeregning.

For den indifferente ejer, der bliver prakket et underdimensioneret anlæg på til sit dårligt isolerede hus med små 1-lags pladeradiatorer i et et-kredssystem, kan varmepumpen give en varmeregning meget værre end direkte elvarme, uden at huset bliver tilsvarende varmt.

Sammenligningen med - på papiret - meget brændstoføkonomiske biler, ligger snublende nær.

Da jeg fulgte med på et svensk varmepumpeforum slog det mig at det for dem var normalt at have en stuetemperatur på 20 grader.

  • 3
  • 0

Ingen tvivl om at prisen på boligventilationsanlæg med varmepumpe og selvstændige varmepumper skal ned, hvis det skal blive mere attraktivt at anvende disse anlæg. - Ikke kun som erstatning for oliefyr, men også i nybyggeri. Desuden burde vi - som i Norge og Sverige regne med indvendige m2, i stedet for udvendige m2 og sætte bebyggelsesprocenten lidt op, sådan at det bliver lettere at lave huse med meget god isolering. Med disse to ting, så ville der måske ske noget på det danske marked.

  • 10
  • 0

"For den indifferente ejer, der bliver prakket et underdimensioneret anlæg på til sit dårligt isolerede hus med små 1-lags pladeradiatorer i et et-kredssystem, kan varmepumpen give en varmeregning meget værre end direkte elvarme, uden at huset bliver tilsvarende varmt."

Vrøvl! Det kan aldrig blive dyrere end el-varme = 1:1.

"Da jeg fulgte med på et svensk varmepumpeforum slog det mig at det for dem var normalt at have en stuetemperatur på 20 grader"

Er det ikke også det her??

  • 1
  • 4

For det første: varmepumper kan ikke med fordel bruges hvis der ikke er gulv varme
nr. 2: (luft-til-vand) varme pumper er ikke virkningsfulde under 5 grader og i frost vejr du´r de bare ikke (jeg har prøvet - det var møg-dyrt: dobbelt op i varmeudgift i fht gas, installatøren griner stadig.. og vi frøs med anstand og måtte supplere med Zibroovne, når det var koldere end -5 grader i mit velisolerede 150 kvm eet plans hus med 2 strengs central varme og plade radiatorer, fra 1984)
nr.3: overskuds el (som blot exporteres gratis til fex. Norge) skal bruges til elektrolyse af vand og/eller varmepatroner i konventionelle anlæg, s´ ... da ikke til at retfærdiggøre endnu en statslig cash-cow.
nr. 4 installations-prisen for varmepumper skal ned, ja, men det batter ikke en hujende fis, i det samlede energi regnskab på den lange bane.
nr. 5 efterisolering af beboelsen er en garanteret (langsigtet) investering med godt afkast, start med den nemme/lavthængende frugt. Jo lavere energiforbrug jo mindre følsom overfor de uundgåelige prisstigninger vil forbrugeren være (det er jo logisk). Jeg har forsøgsvist lavet en målevæg i mit køkken, hvor indervæggen blev efterisoleret med bobbelplast og staniol, 3 lag, tykkelse 60mm og havde indlagt elektriske termometer følere i disse lag, inderste væg er komb. krydsfiner/gibs på en tynd ribbe-ramme fastgjort i den bestående gasbetonvæg: se DET du´r (de andre udsatte steder i huset får med tiden samme behandling)

  • 6
  • 2

Det kan vel godt føles sådan. Hvis du f.eks. ofte opholder dig tæt ved en elradiator, så føles det nok bedre end at have lunkent vand rendende rundt i et dårligt isoleret varmeanlæg.

Elvarme giver varme med det samme, bruger ingen strøm når der ikke er følbar varme, og kan let styres af et ur.

Desuden bruger varmepumpen varme fra huset, og evt. yderligere el, når den afrimer, hvilket den desværre gør meget en stor del af tiden i det danske klima.

  • 4
  • 1

Når laver energiberegninger via Be06 eller via det tyske passivhaus regneark, så sætter man rumtemperaturen til 20 grader.
Problemet er, at dette ikke er en høj nok komforttemperatur i et dårligt isoleret hus. Det er nok i et velisoleret hus.
Alle parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne er ramt af dette, med mindre de er volsomt efterrenoverede.
Det er også nemmere at nøjes med en komforttemperatur på 20 grader hvis man har gulvvarme end hvis man har radiatorvarme.

Der er klart også noget kulturelt over det. Der er mange danskere der gerne vil have huset varmet op til 23 grader. Tyskere og svenskere tager måske bare en sweater på i stedet.

Da jeg regnede på varmepumpe + direkte el som supplement som opvarmningsform til mit energiramme 2020 hus gav det et meget voldsomt udslag at gå fra en komforttemperatur på 20 grader til 23 grader. Noget nær en fordobling i el-pris.
Ved en fjernvarmeløsning betød denne ændring i komforttemperatur måske 30%.
Ved de 20 grader var begge løsninger meget tæt på lige dyre i indkøb.

Forskellen er om jeg skal betale 2 kr eller 50 øre for de ydereste kWh på de kolde dage om vinteren.

  • 2
  • 0

Når vi nu har en gas infrastruktur mange steder, samt mange huse uden gulvvarme.

Kunne man så ikke i stedet satse på at tilføje varmepumper som supplement ?
Altså udvikle nogle varmepumpe systemer der nemt lader sig koble op sammen med et gasfyr.

  • 2
  • 0

Fremløbstemp. på under 50 grd. er lig med gulvvarme. Hovedparten af de radiatorinst. jeg kender til blandt venner og bekendte, incl. min egen nyere installation fra 2006 i et stort landhus, fungerer slet ikke under 50 grd. fremløb, selv kører jeg med +70 grd. og low-flow fra mit pillefyr - her kører det bedst.
Så det er jo ikke bare gjort med nye varmepumper, i mange tilfælde skal hele installationen laves om, og det er langt fra alle steder man bare lige kan lave gulvvarme.
Jeg kender til flere jordvarmeinst. med konventionelle radiatorer, hvor ejerne har fået sig nogle gevaldige overraskelser på elregningen sidst på sæssonen i marts/april.

Jeg synes der mangler et mere nuanceret syn i artiklen.

  • 6
  • 1

Alt er dyrt i Danmark - fordi vi er et lille marked.

Leverandørerne jamrer i artiklen over "omkostninger ved afprøvning". Men er det nu rigtigt ?

Med artiklens salgstal på 5.000 om året (2012) og en pumpepris på kr 95.000, så kan man regne lidt. Hvis overprisen er 20% = kr 19.000, så er der kr 19.000 x 5.000 = kr 95.000.000/år til at teste for.

Undskyld, men hvordan kan det koste så meget ?

Nej vel, ren og skær vildledning fra en branche med ringe konkurrence.

  • 10
  • 0

Jeg har rigtig gode erfaringer med luft/luft-varmepumper, og de er langt billigere end de øvrige typer.
Hvis boligen har et stort opholdsrum (stue) med døre ind til de øvrige rum, kan inde-delen placeres centralt og skabe god stemning der, og varmen kan fordele sig til de øvrige rum. Evt. kan to varmepumper vælges.
Mange tror, at deres års-COP er lavere (dårligere) end jord-varmepumper. Men bl.a. Teknologist Inst. har vist, at jordvarme giver mest i begyndelsen af fyringssæsonen, men luft-VP giver mest om foråret, hvor jorden er koldere end udeluften. Så alt i alt er ydelsen kun lidt forskellig. Endelig er der som bekendt ca. 700.000 brændeovne, der kan supplere, når det er koldest. Eller lidt direkte elvarme.
Med varmepumpe får I desuden strømmen ca, 45 øre/kWh billigere end dem, der endnu ikke har besluttet sig.
Så fuld knald på med luft/luft-varmepumper!!

  • 6
  • 0

Lad os starte med at slå det fast at en varmepumpe er et "transportsystem" for energi. Og virkningsgraden/økonomien afhænger at de forhold "transporten" sker under. Her tænkes på fremløbstemperaturen i varmeanlægget og hvor energien tages fra. Der er en forskel på om det er et luft/vand eller et jordvarmeanlæg til et vandbåret varmesystem eller om det er en luft/luft VP.

Mange dårlige oplevelser skyldes fejldimensioneringer pga. "en forventet" fremløbstemperatur til radiatorerne eller for lidt slange i jorden. Men de fleste gange skyldes det prisen. Vi forbrugere har en tendens til at vælge det billigste når vi ikke ved bedre om det vi skal købe. Sparer vi f.eks. 100 m slange (ca. 4.000 kr.) så skal vi leve med det resten af anlæggets levetid. Og det har en stor betydning for driftsøkonomien.

Hvad der er billigst for den enkelte husejer kommer an på flere forhold. Men som en skriver vil en VP til supplement til den eksisterende varmekilde være en god løsning. Det findes i dag, men dog i et beskedent udvalg.

Om prisen på et anlæg er "for dyrt" skal jeg ikke være dommer over. Vi stiller høje krav til VP her i DK og det koster i et vist omfang.

Hvis der skal flere VP ud i de danske husstande bør man kigge langsigtet og der skal laves flere muligheder for finansiering.

Det gik jo fint med at sælge solceller med TB på 7-10 år så hvorfor ikke for VP.

  • 2
  • 0

Skøn argumentation.
Det er jo 100% korrekt, at man med en brændeovn kan opnå en (frostfri) og behagelig indetemperatur, men det er jo også lidt paradoksalt, at kan faktisk (næsten) helt kan undvære VP og købe brænde for pengene.

  • 0
  • 0

nr.3: overskuds el (som blot exporteres gratis til fex. Norge) skal bruges til elektrolyse af vand og/eller varmepatroner i konventionelle anlæg, s´ ... da ikke til at retfærdiggøre endnu en statslig cash-cow.

Kan du give et indblik i hvor mange procent af “overskuds el”, som eksporteres gratis til Norge, f.eks. indenfor de sidste fem år? Jeg spørger af to grunde, dels for at du selv kan efterprøve dine fordomme i praksis og finder ud af at det er et ikke-eksisterende problem, dels for at du kan bruge det som input i en videre beregning om hvor “god idé” det ville være at satse på elektrolyse med gratis el som input…

Uinformerede holdninger til energipolitik er lige dumme, uanset om det er i formen “solceller er grønne, så det skal vi have masser af uanset prisforholdet til andre grønne løsninger” eller i troen på hyppigere forekomst af gratis el end ulve i Jylland...

  • 6
  • 3

I sommerhuset:
- Solarventi: Den virker meget effektivt mod muggen lugt/stillestående luft og klamt sengetøj. (Den er elendig til at øge temperaturen).
- Brændeovn: Giver masser varme i store centrale rum, og kan med fordel suppleres af,
- små elpaneler: I rum langt fra brændeovn og med dårlig vindues-/væg-/tagisolering.

Helårshus:
- Efterisolering på loftet/nedsænket loft er en økonomisk set lavthængende frugt.
- Efterisolering i ydervægge herunder nye energivinduer virker ski.. godt. Det kan bare ikke beregnes i Excel, men alene effekten af ikke at få træk i nakken og kolde fødder betyder at stuen "vokser" i praksis.
- Gulvvarme er meget effektivt, men kan være superdyrt at efterinstallere.

Økomisk set optimale løsning:
- Hjemmesko af filt med gummisål + en lækker højhalset norsk uldstriktrøje er den 100% billigste løsning. Så kan man sænke temp. til 16 grader celcius og være glad alligevel. Ved ekstremt lave temperature, lægges en kop te/varm kakao oveni. ;-)

  • 3
  • 0

"Varmepumper er også en vigtig brik i en bedre udnyttelse af den stigende mængde vindmøllestrøm frem mod 2030."

Altså elektriciteten kan ikke produceres i hurtigere tempo end den aftages dette foregår simultant.......så det er jo noget sludder ! Vindmøller-Kraftværker mm producerer ikke mere end der aftages !
/Kewin

  • 1
  • 0

20 grader næh tak.
Nu hvor jeg har gulvarme så klarer jeg mig med 22-23 grader. Men i de måneder hvor jeg bruger min luft varmepumpe så vil jeg hellere have 24 grader.

Nu er mit hus ikke så stort og godt isoleret så mine totale varme udgifter ligger på 6000-8000kr om året hvis jeg kun bruger gas.

Lidt lavere når jeg bruger varmepumpen fordi jeg bruger den strøm cirkulationspumpen ellers ville have brugt. Kan køre varmepumpen 1 time om dagen på den strøm.

  • 0
  • 0

I nye huse kan man lige så godt glemme alt om jordvarme og luft til vand. Jeg har fået tegnet et 2020-hus og i den grønne sags tjeneste gik jeg efter den store forkromede løsning: Jordvarme, Solceller og solfanger med energibrønd. Udgangspunktet var at det ikke skulle kunne betale sig selv hjem. Men som regnearket gik fra en regnemaskine til en decideret økonomisk model, blev det bare mere og mere synligt hvor dårlig en forretning det er at lave jordvarme! Selv med meget favorable forudsætninger (60% af produktionen fra solcellerne går i jordvarmepumpen og solfangerne leverer 25% af varmeforbruget) og en besparelse på byggemodningen på 35.000 (+15.000 sparet på fjernvarmeinstallationen) og en meget optimistisk levetid på 25 år på varmepumpe og fjernvarmeinstallation, så var det ca. 40% dyrere end fjernvarme at have jordvarme. Tog man solfangeren og energibrønden ud var det kun ca. 30% dyrere med jordvarme. Dette uden de 12-1500 kr om året til varmepumpeservice, vel at mærke.

Men som skrevet, var selve udgiften ikke "the great decider" for os. Det var det faktum at vi skulle give efter på komforten også. Vi vil have et spabad i huset på 240 l. Dertil kommer at vi gerne vil kunne tage et bad inden man går i Spaen - dette er i praksis uladsiggøreligt med et jordvarmeanlæg med mindre man vil have 300 liters varmtvandsbeholder eller vil køre på elpatronen konstant.

Så nu hedder det solceller (de har i det mindste en positiv NPV for sig selv), fjernvarme og en dårlig grøn samvittighed.

Hvis man vil gøre noget for at vi skal være grønne, så blive man også nødt til at acceptere at dette skal hjælpes på vej. Men vores politikere viser med alt tydelighed at de kan lide at tale grønt men ikke er villige (som sædvanligt) til at gøre hvad der er nødvendigt for at blive grønne. Se bare eksemplet med regnvandsanlæg. Det er op til den enkelte kommune at bestemme om de vil opkræve afledningsafgift på regnvand der opsamles og anvendes i hjemmet. Kun en kommune har valgt at gøre dette så vidt jeg ved (og det er Kbh. kommune hvor ingen private har plads til et stort opsamlingsanlæg).
Her er virkelig en mulighed for at reducere vores forbrug af rent drikkevand. I et nyt hus (dette var også med i vores overvejelser) vil man kunne spare 35-40 af forbruget af drikkevand ved at have et regnvandsanlæg. Hvis der ikke var afledningsafgift på regnvand ville det faktisk være en okay forretning at have et regnvandsanlæg. Men med fuld afledningsafgift er tilbagebetalingstiden uendeligt. Og det er naivt at tro at befolkningen vil skifte til grøn teknologi for deres gode samvittigheds skyld - der skal en form for incitament til.
Et andet eksempel er brændeafgiften. Her er der tale om en helt klar misundelsesafgift i bedste danske jantelovsstil. Der et tale om et fuldstændig CO2-neutralt brænde (det bliver ikke grønnere med mindre nogen kan lave varme ud af CO2) og alligevel skal det nu brændbeskattes fordi der er nogen der får ondt i en hvis legemesdel over at ikke alle er undertvunget en stor afgiftsbyrde på deres varmeregning.

Enten må man fra politisk side vælge aktivt at tage et ansvar for at flytte energi over på grønne kilder (og ikke bare snakke om det) eller også bør man fjerne afgifter og tilskud og lade de frie markedskrafter virke og så droppe målsætningen om at være grøn fuldstændig og bare håbe på at de grønne teknologier kan betale for sig selv.

  • 3
  • 0

"Når vi nu har en gas infrastruktur mange steder, samt mange huse uden gulvvarme.
Kunne man så ikke i stedet satse på at tilføje varmepumper som supplement ?
Altså udvikle nogle varmepumpe systemer der nemt lader sig koble op sammen med et gasfyr"

De er allerede på de større kedelfabrikanters (Bosch,Vaillant og Weishaupts) program, de kaldes hybridløsninger og fås enten som samlet løsning eller suplement hvis man har en nyere kondenserende gaskedel af samme fabrikat som varmepumpen.

  • 2
  • 0

Fint indlæg. Det er berolignende, at der - omend kun i et enkeltstående tilfælde - er bygherrer som laver forkalkulation på projekter.

Men lidt mere til projektgrundlaget:
Anlæg af jordvarme er givet vis mere kostbar end luft-vand, som givet vis bør suppleres med solfanger (som har høj COP - når solen skinner).

MEN, når et 2020-hus bruger så lidt energi til opvarmning, så er det vel ikke mærkeligt at det bliver svært at få et omkostningstungt jordvarme-anlæg til at betale sig ?

OG når det er sagt, så kan det måske stadig være en god ide i et dårligere isoleret (gammelt) hus med et væsentligt større energiforbrug.

Min konklusion efter dit indlæg er, at der er behov for en mere tydelig vejledning / rådgivning med fokus på energiforbruget vs. en egnet energikilde.

P.S.: Jeg har ingen mening om hvordan de beskrevne brugsvandsbehov kan opfyldes.
Måske er løsninger en mere ukonventionel løsning, hvor brugsvandet (i nødvendig mængde) opvarmes i en forbrugstank, hvorfra det tappes (måske med termostastyret tilsætning af koldt vand). MEN centralt her er så, at der IKKE tilledes frisk (kølende) vand til forbrugstanken under tapningen.
Det betyder, at der kan tappes f.eks. 300 liter varmt vand på kort tid, OG at de nye 300 liter vand opvarmes bagefter over længere tid (=mindre effekt, hvilket er mere økonomisk).

Jeg har f.eks. en 30 liter (ja, lille) elvarmer i mit sommerhus. Efter de voksne børn klagede over utilstrækkeligt varmt vand til badning, så regnede jeg lidt på det. Det viser sig, at årsagen især er samtidig tilledning af nyt, koldt vand (når 15 liter 60 grader vand er tappet, så er beholdertemperaturen kun (60+10)/2 = 35 grader (indløb = 10 grader). Et 3 kW varmelegene når ikke at opvarme meget (nok) vand under et 5 minutters bad.
Løsningen for mig: Jeg sætter morgentemperaturen op til 70 grader - og ville gerne have en urstyret termostat (men det findes ikke fra Metro).

Så i dit tilfælde kunne en forbrugstank levere 300 liter varmt vand, og ikke kun 150 liter varmt + 150 liter lunkent vand. Din forbrugstank er blot på størrelse med et højt køleskab.

  • 0
  • 0

"Desuden bruger varmepumpen varme fra huset, og evt. yderligere el, når den afrimer, hvilket den desværre gør meget en stor del af tiden i det danske klima"

Jeg ved ikke helt hvad du snakker om - bruger varme fra huset - Det er muligt at du har haft en varmepumpe kombineret med rum ventilation i det tilfælde er det rigtigt, ellers er det vrøvl.

Jeg kan slet ikke genkende det du siger. Jeg har i det sidste år brugt 6000kWh til at opvarme 129m2 et-plans hus fra 1968. Da jeg fyrede med gas brugt jeg (gennemsnit på 10 år) 1555m3 - så kan du jo selv prøve at regne lidt på det! Personligt syntes jeg ikke sidste vinter var mild.

Der er mange forskellige typer og mærker, så det kræver at man sætter sig lidt ind i hvad man er i færd med. Indtil nu har VP'en (L / V) ikke været over 50 grader på fremløbet (lige nu ved +7 grader er fremløbet beregnet til 34,6 grader). Her i huset er alle, som i de fleste 60'er huse, radiatorer overdimensioneret i forhold til hvad der ville blive installeret i dag, i samme størrelse hus. De fleste huse fra den tid, er i dag blevet efter isoleret her der og alle vegne. Så min påstand er at hvis det er en fornuftig varmepumpe som er dimensioneret rigtigt er der INGEN problemer med et radiator anlæg. Optimalt ville være gulvvarme.

Jeg glæder mig til de penge jeg skal ha' tilbage.

Fik jeg fortalt at varme pumpen samtidig fødes af et 7,8kWh solcelle anlæg.... (?) nu er det så gjort.

  • 2
  • 0

Mit anlæg, et luft-til-vand varmepumpe anlæg, dengang for 3 år siden, virkede ikke en s* under 5 grader, forstået som at COP værdien nærmede sig 1.3 og aldrig nogensinde kom op på mere end 2 ved sommer temperaturer, ved frost aka under 0 grader kunne den ikke følge med og selv om varmtvandsproduktionen var slukket var det stadig en direkte målbar faktum: lortet virkede ikke meget bedre end en el-radiator. Jeg havde 3 fasede effekt- målere på inde del og ude del samt varme målere på central varme og varmtvand, så jeg er HELT sikker på mine observationer.
Anlægget var det ypperste dengang og dimensioneret til mit varme-forbrug af installatøren - jeg havde flere installatør service besøg også fra varmepumpe specialisterne - de formåede aldrig at få det til at køre rentabelt og det blev derfor pillet ned igen - jeg har i dag, igen gasfyr og bruger endnu mindre end med det gamle gasfyr og DET virker!
Til den anden tvivler (Anders Jakobsen): jo DK exporterer helt åndsvagt meget vindmølle-el til bla. Norge og vi får ikke ret mange ører for ulejligheden, som jeg har forstået det: fordi vi ikke kan bruge den svingende el-kvalitet fra vindmøllerne sammen med vores kraft/varme værker, der er langsomt regulerende.

  • 4
  • 0

"Desuden bruger varmepumpen varme fra huset, og evt. yderligere el, når den afrimer, hvilket den desværre gør meget en stor del af tiden i det danske klima"

Jeg ved ikke helt hvad du snakker om - bruger varme fra huset - Det er muligt at du har haft en varmepumpe kombineret med rum ventilation i det tilfælde er det rigtigt, ellers er det vrøvl.

Isen på den udendørs fordamper optør meget langsomt ved temperaturer over frysepunktet, og slet ikke ved temperaturer under frysepunktet, med mindre der tilføres varme, hvilket for de fleste luft til xx pumper sker ved at vende kredsløbet, så der køles indenfor.
Jo bedre styringen i varmepumpen er lavet, og jo større finnearealet er i forhold til varmeydelsen, des sjældnere afrimes der.

Jeg er slet ikke modstander af varmepumper som sådan, men jeg vil fraråde alle, der har et fyr i forvejen, at nedlægge dette, hvis de køber en varmepumpe.

  • 2
  • 0

Byggede i 2009 nyt hus med gulvvarme og et energibehov til varme,varmt vand og ventilation på 9000 kWh.
Da der ikke var mulighed for naturgas investerede jeg 80.000,- kr. incl. installation i en Sanoy luft/vand varmepumpe der bruger CO2 som kølemiddel og leveres med 200 l. tank med gennemstrømningsveksler til brugsvand. Pumpen står udenfor ved fordamperen. Den har ikke den højeste coopfaktor, men er effiktiv også når udetemp er på -15 gr. Den er forsynet med egen elmåler og har de sidste 3 år haft et elforbrug på under eller lige knap 5000 kWh/ år.
I det sydfynske svarer det til 5000x1,5 = 7.500,-kr. Der er afgiftreduktion i elprisen på ca. 53 øre ved registreret elvarme eller varmepumpe.
Jeg er godt tilfreds og service har jeg samme holdning til som airconditionsanlægget i min bil: Så længe det fungerer og der ikke er merforbrug af el: 0 service. CO2 er jo i denne henseende miljøneutral!
Hvis jeg havde haft mulighed og havde investeret i en en naturgaskedel til ville min varmeudgift være 9000/0,98/11* 9,28 = 7748,-kr med dagens gaspriser. En sådan investering ville være knap 40.000,- altså det halve!
Så det er enkelt nok at se hvilken energiform der er billigst her: 248 kr årligt er min besparelse i forhold til et nyt naturgasfyr, men investeringen ville kun have været det halve hvis det havde været en mulighed.
Jeg gjorde så det at jeg investerede 82.000 ekstra i et solcelleanlæg, og så ser det hele jo anderledes ud med en årsproduktion på omkring 6000 kWh i nettoordningen, men det handler denne kommentarrække jo ikke om!

  • 0
  • 0

Meget interessant.

Tre pklarede spørgsmål:

  1. Er det rigtigt forstået, at dit solcelleanlæg 100% forsyner varmepumper med energi (underforstået, at overskud/underskud udlignes af elnettet) ?
  2. Og netto-varmeudgiften derfor er de kr 82.000, som skal forrentes og afskrives over 20 år - i den simple lineære model med 0% rente altså kr 4.100/år set i forhold til elkøb på kr 7.500 (som ganske sikkert stiger mindst 5% Per år). Ikke så dårligt?

  3. Hvorfor fik du ikke en solvarmespiral i buffertanken ?
    Effektiviteten i dette er vist langt over solcelle-->varmepumpe-->buffertank.

  • 0
  • 0

En varmepumpe til jordvarme er ikke specielt dyr: 29.000 kr incl. varmtvandsfunktion og med Siemens-styring. Det der koster ekstra. er slangerne som kan pløjes ned for ca. 40 kr/m ... hvis ens ejendom giver mulighed for det. Hertil kommer buffer, fittings, osv. Det kan altså gøres for under 60.000 kr hvis man selv er bygherre og deltager lidt i sagen.

Det kritiske for varmenpumper er at det ikke kan lade sig gøre at løfte temp mere end ca. 50 grader hvis COP ikke skal gå under 3.

Fordelen ved jordvarme er at man hovedsageligt bruger frysevarmen idet man fryser vandet i jorden således at temp. om vinteren ikke kommer under 0 grader. Hvis man har en fremløbstemp. på 35 grader, kan man få en ganske fin COP på 4-5. Det lumske ved jordvarme er at når man har frosset jorden omkring slangerne, er der stort set ikke mere varme at hente - og man må vente til april-maj før der bliver fyldt på igen.

Luft til vand er kun gode hvis man har fremløbstemperatur under 40 grader - helst under 30 grader for så vil en COP på 3 være mulig selv ved - 20 grader. Til gengæld er man fri for jordslangerne, og man kan ikke tømme luften for varme.

Kort sagt, hvis man kan få fremløbstemperaturen ned på 30 grader, er der ingen problemer med varmepumper (hvis der er slange nok ved jordvarme). Det kræver så typisk at man isolerer og køber nye større radiatorer eller installerer gulvvarme. Det kan være en bekostelig affære.

Faktisk burde der gives tilskud til isolering og omlægning af varmesystem så fremløbstemperaturen kunne komme ned på 35 grader. Det burde være et absolut krav ved nybyggeri.

En sådan lov kunne betyde at man kunne begynde at anvende varmepumper i meget højere grad - f.eks. fra kraftvarmeværker. Danmark har særdeles gode muligheder pga. nærheden til havet for at hente en meget stor del af varmebehovet vha. varmepumper og frysning af havvand. Men denne mulighed kan ikke udnyttes pga. anlæggenes fremløbstemperaturer - og der er vist ingen udsigt til at nogen regering vil putte penge i noget så fremsynet som energibesparelser.

  • 0
  • 0

Varmepumper der kører med ingenting i virkningsgrad er normalt kun kinesere, eller håbløst dårligt installerede apparater.

At luft/vand ikke kan kører under +5° er den styggeste løgn jeg længe har set. Vi kan sagtens arrangere at få et kig på en ordentlig installation med LV der duer ved -10, -15 eller -20. Nogle af svenskerne og faktisk og et par tyske fabrikanter evner at lave brugbar afrimning og brugbare anlæg der ikke engang ved -20 kommer under 2 i COP, hvis varmebærerkredsen er lavet ordentlig.

Prisen for installationer er et onde der desværre koster lidt, og prøver man at presse dette får man "Huscompagniet-installationer", der er så sølle i kvalitet så vi snakker + 25 - 30% i driftomkostning, sammenlignet med ordentligt installerede anlæg.

Ja det koster at gøre tingene ordentligt, men man vil helst spare. Men tro mig, har serviceret i hundredevis af installationer og kan ikke genkende noget af ovenstående. En korrekt installeret og dimensioneret varmepumpe bruger stort set kun elpatron til legionellasikring. Luftvand'erne bruger så lidt til supplering, men meget marginalt. I de ældre boliger er radiatorerne oftest fint store, pga efterisolering. I ny og næ skifter man en radiator eller to, men det er ikke ofte.

Nu har jeg skiftet arbejde og har intet kundekartotek, men gætter på jeg uden anstrengelse vil kunne finde navne og adresser på formentlig 150 særdeles velfungerende og omkostningsbesparende installationer, bare pr hukommelse. Disse alle med næsten ingen elpatronforbrug. Jeg kan så også finde en række installationer der har kostet det man gerne vil betale for installationen. Og der har man så en historik med overforbrug og fejl som følge af den "billige" montage og at man har brugt for små varmepumper og/eller for korte slanger.

Vrøvlet med ingen varme er rent pladder. Her varmer vi +220 m² op. Holder meget af 23°. Indtil mange teens + et par voksne kan ikke engang forskrække varmtvandsproduktionen.

Jeg kommer aldrig til eje en ejendom, hvori der ikke er varmepumpe. Og laver det gerne med overordentlig god samvittighed hos venner og familie. Til gengæld vil jeg aldrig købe et hus fra et typehus-firma med deres billig-pakker. Det er simpelthen noget lort der laves.

  • 3
  • 2

Skal så huske at det koster astronomiske 14400,- kr for mig at bo i et gammelt hus, på en forblæst bakketop, og samtidig have Kreta temperaturer i stuen og sidde med bare ben her om vinteren. Knægten holder meget af 35 - 40 minutters brusebade - så lad ham dog. Og mit hus er endda delvis med radiatorer - og disse gør at der skal køres lidt højere end stueetagens gulvvarme

En af de gamle arbejdskammerater har en lignende adfærd i hans nye hus, og det koster så ca det halve. Dem der går til sparekniven og ikke rutter så meget som vi gør ligger lavere endnu. Besøgte for et par måneder siden en i et 330m² hus for opvarmningen kostede 6000,- Og der var endda mekanisk ventilation, hvilket koster lidt oveni forbruget.

  • 1
  • 1

...bør man stoppe udplyndringen af elvarmekunderne. Man bør spekulere i hvad momsen betyder for en installationspris. Man bør slå ekstremt hårdt ned på sjusk og uvidenhed hos installatører der ikke aner hvad de roder med. Hjemmefusk er forbudt og skal bare håndhæves. I dette spil er der tydelige paralleller til pillefyrsverdenen, hvor enhver med en anelse viden kan udregne at hovedparten af pillefyr kører med så ringe årseffektfaktor som 50 - 60%. Nogle få - der så har betalt for relativt dyre pillefyr som f.eks TwinHeat, kan jo opvarme 300 m² hus med 4 tons piller. Så behøver man ikke regne ret godt for at se det er et problem, når der bruges 8 tons til 140 m². Men folk holder jo fokus på anlæg til 25 000,- fra VVS Experten. Desværre er de der polak-anlæg så ikke specielt gode.

  • 2
  • 2

...bør man stoppe udplyndringen af elvarmekunderne. Man bør spekulere i hvad momsen betyder for en installationspris

Søren.

Sååh du mener din forretning skal forgyldes med skattefrihed. ?

Vi skal hæve os lidt over det niveau og få set på hvor mange ressourcer der anvendes og ikke mindst hvad der investeres I at reducere dette forbrug.
Samfundsøkonomiske beregninger er en glimrende værktøj til disse vurdering.

Når det er sagt, så mener jeg også at varmepumper en glimrende løsning UDENFOR fjernvarmeområderne.

  • 2
  • 1

Jeg kan kun give dig ret. Har en svensk ting som fungerer upåklageligt - frekvensreguleret, med en fremragende styring - og billigere end mit gamle gasfyr som havde en udnyttelse på 93,6%! Det var 26 år gammelt og stod for en udskiftning. Jeg undersøgte markedet, sammenlignede modeller/fabrikater, var rundt og se dem i funktion. Meget arbejde men også umagen værd. Se mit indlæg højere oppe på listen "Re: Det kan blive dyrt eller billigt", der kan du se hvad jeg taler om. Jeg syntes ikke at 40% mere i udgift til en varmepumpe contra et gasfyr var dyrt.

  • 0
  • 0

@ Søren:

Der findes skam glimrende alternativer til pillemisbruget. Brændeovne findes i alle afskygninger og udformninger. De skal bare have en solid kævle at gnave i, så passer de sig selv uden indblanding af en hær af kontrollanter.

Varmepumper kan sikker bringes til at proforme fornuftigt, men jeg foretrækker at vælge mine hobbyer selv og nørderiet med varmepumper bliver ikke en af dem.

;-)

  • 0
  • 0

Artiklen omtaler slet ikke luft/luft-varmepumper, der absolut ikke er hundedyre.
Det er jo ikke alle, der har et vandbåret radiatoranlæg i forvejen. Mange har elvarme, og det er især dem, der får en gevaldig besparelse ved brug af varmepumper.
Derfor er det oplagt at tænke på luft/luft-VP. Dels koster de mellem 1/3 og 1/6 af de andre, dels er de lette at montere. Mange kan gøre det selv, bortset fra påfyldning af kølemiddel, som nu skal gøres professionelt.
Mindre varmepumper kan fås i god kvalitet mellem 10.000 og 20.000 kr, og endnu billigere, hvis man tør købe dem i byggemarkeder.
Den skal monteres med inde-delen på et centralt sted, så varme kan fordele sig til naborummene. Og man kan montere to, hvis huset er langt. Det giver også dobbelt sikkerhed, hvis teknikken svigter.
Jeg har haft to i 30 år - helt uden reparationer. Den ene kørte i 25 år og er udskiftet. Den anden kører stadig!
Teknologisk Inst. har vurderet luft/luft-VP - sammenlignet med jord/vand-VP. Jordvarme giver mest i beg. af fyringssæsonen, hvor jorden er lun, mens luft/luft giver mest om foråret, hvor jorden er kold og udeluften varmere. Så den gennemsnitlige COP (effektivitet) er næsten den samme.
Så også af det grund kan luft/luft-VP anbefales. Naturligvis allerbedst til sommerhuse, hvor de billigt kan holde huset frostfrit om vinteren.
Og suppleret med en brændeovn og evt. lidt direkte elvarme er det helt perfekt.

  • 5
  • 0

Har en vand / vand varmepumpe med solfangerspiral i varmtvandsbeholderen. Har ikke fået sat den til endnu da der ligger noget med et nyt tag og venter. Er der nogen der har erfaringer for hvor meget det sparer? Hvor stor solfanger skal der til?

En kort kommentar m.h.t. salgspriser på el. Danmark er som bekendt en del af Nordpool markedet. Her købes og sælges der til markedspris. Øjebliksværdierne for udveksling af energi kan ses på energinet.dk hjemmeside. I skrivende stund producerer Sverige og Norge tilsammen i øvrigt lige så meget el fra Vindmøller som Danmark gør.
Hvis man vil se variation i priser m.m. så kan disse data aflæses på www.emd.dk/el. Prisen er i skrivende stund ca. 0,25 kr / kWh. Det er også den pris nordmændene betaler for jysk el.

  • 0
  • 0

Solvarme har, på disse breddegrader, den ulempe at de ikke producerer ret meget varme på den tid af året hvor vi har mest brug for det.

  • 1
  • 0

Eksempelvis et hus som mit, der er fra 51 og med et centralvarmeanlæg fre halvfjerserne, konstrueret til oliefyr. Radiatorerne kan ikke afgive energi nok til at holde en fornuftig rumtemperatur med fremløbstemperaturer under 45-50 grader.

Det gør, at investeringen bliver endnu større, fordi man samtidigt skal renovere centralvarmeanlægget.

Spørgsmål til panelet!

Hvor stor en effekt rammer solen med en decemberdag på et tag med 45 graders hældning pr m2?
Eller hvor meget energi kan man høste med en optimalt placeret vakuum solfanger pr time pr m2
her på vore breddegrader?

  • 0
  • 0

Kære Holger

Det er nu ikke helt rigtigt at luft-vand VP er specielt dyre. Man kan få en 15 kW til ca. 30000 kr incl. fittings og tank. Det afgørende er om man kan bruge det eksisterende varmeanlæg med fremløbstemperatur på 30-40 grader - og hvad koster det evt. at tilpasse anlægget?

Luft/luft har nu betydelige ulemper hvad angår spredning af varmen. F.eks. til børneværelser og soveværelse, eller en etage ovenpå. Og 2 luft/luft så er vi oppe på anskaffelsespriser der ligner en luft/vand. Luft/luft larmer også - måske ikke meget, men det er en ulempe ift. et stille hus.

Igen, igen. Man skal altid tænke på at selv de mest effektive VP ikke kan løfte temp. mere end 50 grader med en COP på 3. Det betyder at både jord og luft/vand skal have fremløbstemp. på under 40 grader før der rigtig er økonomi i det. På det punkt er luft/luft en fordel idet opvarmningsanlægget jo er indbygget i pumpen.

  • 0
  • 0

Flemming: 15 kW for 30.000 kr. Det lyder billigt, nærmest forkert! - Det må være uden arbejdsløn!
Jeg kender kun en, der for nylig fik installeret luft/vand, vist 12,5 kW. Det kostede, incl. fjernelse af gammelt fyr, en varmeveksler til varmt brugsvand og en del rørføring, men med de eksisterende radiatorer, ialt 125.000 kr incl. moms.
Vi er enige om, at radiatorer skal være dimensioneret, så fremløbstemperaturen ikke skal være højere end ca. 40 grader. - Dog kan man ved kulde og blæst jo leve med, at COP er mindre i nogle timer eller i et par døgn!

  • 0
  • 0

Incl, fjernelse af fyr, så de er sikre på at det bliver rasende dyrt når det bliver koldt.

30.000 lyder meget realistisk for selve anlægget, inden VVS'eren tager fat med sin afsindige priser på arbejdsløn og især materialer.

Det kræver IKKE autorisation at arbejde med centralvarme, man må blot ikke rode med brugsvand.

  • 1
  • 0

svar: spørgsmål til panelet
http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve...
vælg daily radiation, vælg december, vælg 45° vinkel, vælg København
Så får du ca. 670watt/m^2 på en skyfri dag, under optimale betingelser, ved omkring 12 tiden.
Mere realt, er dog at du ca. får 130watt pr m^2 på en normal december dag (inkl. skyede dage), igen omkring kl 12.

Men et godt bud, ville være ca. 624watttimer på en hel gennemsnitlig december dag, pr m^2(vælg monthly).

Forudsætning: du vender stik syd.

  • 0
  • 0

Fandt en formel der siger;
kW = ((Liter gange temperaturstigning(i celcius))/(790*tid til temperatur stigningen(i timer)))
så, hvis alt er 100% effektivt, og effekten kom som et engangsboost, og altså ikke over en hel dag, så vil et godt bud være (med 5 grader til 75grader (70graders stigning), over en times stigning) ca. 7 liters opvarmet vand pr m^2.
Men... det er vist med meget optimale forhold, så tag det i mente :)

  • 0
  • 0

Tusind tak for det uddybende svar.

For mig at se, betyder det, at et 75 m2 stort anlæg (i 100% optimale rammer) vil kunne levere mellem 2600 liter 60 grader varmt vand og ned til 500 liter 60 grader varmt vand.

Kigger jeg på mit hus og behov, ville det førstnævnte tal kunne levere mere end 2/3 af husets samlede energibehov den dag. Og det sidstnævnte vil være nok til at dække husets varmtvandsforbrug og holde varme i gulvet i badeværelset. - Sådan løseligt anslået.

For at redegøre lidt for mine ideer og behov, kan jeg fortælle, at huset ikke er voldsomt stort.
Det er en landarbejderbolig fra 1951 bestående af et hovedhus på 64 m2 og en tilbygning på lidt under 30 m2. Hovedhuset rummer i stueplan en god stue, et køkken og et værelse. På første sal er der to gode værelser og en mindre mellemgang.. Tilbygningen rummer entré, badeværelse og bryggers.
BBR'en anslår det beboede areal til 125 m2, hvilket er vel optimistisk.
Hovedhuset er hulmursisoleret med styroporkugler, der nok er sunket lidt i toppen. Stuegulvet, hvorunder, der er krybekælder, er efterisoleret med 300 mm rockwool og soklen rundt er isoleret med 100 mm. Der mangler stadig isolering under værelse og køkken, men det er planlagt.
Overetagen er isoleret med 200 mm og skunke med 400 mm, men det er planen i forbindelse med udskiftning af taget at øge isolereinge til minimum 300 mm eller enddog til 400 mm, hvis ellers det er muligt at få tagkonstruktionen til at se pæn ud efterfølgende.
I samme relation er det oplagt at forberede til et solvarmeanlæg.

Huset er i dag udstyret med et centralvarmeanlæg med etlags radiatorer i smedejern (køleribber på en side) og er et etstrengsanlæg. Der er varme i badeværelsesgulvet, og det er muligt at separere denne del fra det øvrige anlæg. Huset opvarmes i dag med et træfyr koblet til CVanlægget via en tvangsstyret akkumuleringstank på 1200 liter. Endvidere er huset udstyret med en mindre brændeovn på 4,5 kW.

Huset er forholdsvist billigt at varme op, men relativt dyrt i elforbrug. (Blandt andet pga en 30 L elvandvarmer i serie med en 110 l vandvarmer til centralvarmen)
Ændringer i den ægteskabelige stand gør det nødvendigt at indføre en vis mængde automatik, fordi der kun er tid til at fyre en begrænset mængde tid i løbet af hverdagen.
Varmtvandsbehovet er ikke ret stort i husstanden.

Så her er, hvad jeg forestiller mig.

  1. Brændeovnen udskiftes med en moderne pilleovn.

  2. Taget udskiftes, og der forberedes til solvarmeanlæg, der skal fylde stort set hele den sydvendte tagflade. Der efterisoleres under taget i samme omgang.

  3. Solfangeranlæg etableres med varmtvandsbeholder på maks 300 liter og varmeveksler til centralvarmens akkumuleringsbeholder på 1200 l indsat istedet for fyret. Eventuelt yderligere en kreds til gulvvarmen i badeværelset.

  4. Gulve efterisoleres efterhånden som jeg kommer frem.

Problematikken er så, at jeg står med et solfangeranlæg, der rundt regnet er seks gange for stort til husets behov om sommeren, og der enten skal dumpes energi, eller anlægget skal begrænses i højsæsonen.

Jeg ser følgende mulige løsninger:

  1. Solfanger anlæg af Drain Back typen. Disse anlæg er indrettet med et reservoir, der tømmer solfangerne, hver gang pumpen stoppes. Der er styring, der med sensorer i både solfanger og i anlæg.
    Fordelen ved denne type anlæg, er at de ikke kan koge.
    Ulemperne er:
  2. At anlæggene kun leveres i bestemte pakker, da solfangerareal og reservoir skal være nøje afstemt. Det vil kræve flere anlæg i parallel, hvilket nok er vanskeligt at implementere.
  3. Solfangerne er af traditionel type der er mindre effektiv i overskyet vejr end solfangerne af vakuumtypen.
  4. El-omkostningerne til pumper må være betydeligt højere i denne type anlæg end i lukkede kredsløb, da vandsøjlen skal løftes hver gang op til top på solfangeren.

  5. Solfangeranlæg af Vakuumtypen monteret i tre parallelle arrays, der kan separeres med shuntventiler. Solfangerne er monteret i store kassetter af aluminium med rullegardiner, der kan køres for solfangerne, når produktionen overgår behovet.

Fordele:
1. Hvis rullegardinet er solidt nok, kan det beskytte solfangerne ved orkaner og haglstorme.
2. Anlægget kan begrænses til det præcise behov.

Ulemper:
1. Omkostninger til bygning af kassetter og rullegardin.
2. Nødvendig software til styring af gardin og shuntventiler
3. Risiko for ødelagte rullegardiner ved orkaner og lign hændelser.

  1. Solfanger anlæg af Vakuumtypen kombineret med en dumpningsbrønd ala en solbrønd i haven uden for huset. - Bare uden jordvarmeanlægget.

Fordele:
Forholdsvist billigt at etablere. Hvis brønden når ned til vandførende lag, vil brønden med sikkerhed være effektiv.

Ulemper:
Jeg kan ikke se nogen her og nu.

Åbne spørgsmål: findes der i forvejen styringsbokse, der kan håndtere shunts til tre eller fire forskellige kredse i prioriteret rækkefølge?

Er det nødvendigt med endnu en varmeveksler og tilhørende pumpe til dumpningskredsen, eller kan man lade solfangeranlægget gå direkte ud i dumpningsspiralen gennem en shuntventil

Jeg forestiller mig, at jeg kan reducere mit brændsels forbrug til en tredjedel, men til den halve pris. (Piller er dyrere end mit nuværende brænde pr kg.)
Jeg forventer mig en reduktion i elforbruget svarende til forbruget for den 30 l varmtvandsbeholder, minus forbruget for ekstra pumper og styring.

Jeg takker på forhånd for inputs.
Jeg synes ikke rigtigt, at man ser overdimensionerede anlæg som det beskrevne, til trods for at solfangerracks er blevet overordentligt billige.

  • 1
  • 0

De 75 kvadratmeter giver ved 625 Wh/døgn*kvadratmeter cirka 40kWh cirka som 4 liter olie i et godt oliefyr, når vi regner i hele træskolængder.

Ad 4) "El-omkostningerne til pumper må være betydeligt højere i denne type anlæg end i lukkede kredsløb, da vandsøjlen skal løftes hver gang op til top på solfangeren."

Er det ikke kun hver gang de fyldes, da det lukkede kredsløb kun brydes ved strømafbrydelse? Det burde kunne laves sådan.

  • 0
  • 0

Ebbe Tranberg!
Drainback panelerne tømmes hver gang pumperne stopper, dvs. når maks temp i tank er nået, eller når der ikke er energi at hente i solfangerne.
Så panelerne tømmes i hver fald mindst en gang om dagen. - Om natten!

Jeg kommer i tanker om et potentielt problem i forbindelse med den store solfanger med vakuumfangere og dumpningskredsløb.
Flow i systemet. Dimensionering af rør og pumper - Forbindelse mellem de forskellige paneler. - Seriel/parallel forbundne.

En ting, der undrer mig, er at jeg har skrevet til to forskellige leverandører for at høre om mulighederne og problematikkerne, uden at de har svaret retur.
Men de aner velsagtens ingenting ud over de færdige pakker af anlæg, de sælger.

  • 0
  • 0

@knud Schwartz
Lyder da trist med dit anlæg, tror jeg har læst om dit anlæg på Heatpump.dk. Men jeg vil nok ud fra egne og andres erfaringer mene at dit anlæg var fejlbehæftet og ikke repræsentativt for L/V varmepumper. Jeg er selv ejer af en ispind og den fungerer perfekt ved -15, cop omkring 1,8.

  • 2
  • 0

El-varme er så dejligt simpelt - her kan man måle alting meget let.

Og så spørgsmålet: vandvarme, altså almindelige radiatorer med vand.

Hvem kender en (simpel) og rimeligt billig metode til at måle leveret effekt ?
Og hvis spørgsmålet blev udvidet med "logning" - altså måling registreret over tid ?

Jeg forestiller mig en stationær situation, hvor jeg på tilgang og afgang til radiatoren sætter måleudstyr (måle temperatur difference og flow), hvorefter effekten (let) kan beregnes.

Temperaturen kan sikkert klares med 2 x termoføler (udetermometer til kr.100), men flowet ?
Logning, alternativt, måske med kendte temperatur-loggere (kr.500).

En sådan grundmåling kan jo bruges til mange ting.
F.eks. til at undersøge hvad der skal til for anvende reduceret fremløbstemperatur (fra varmepumpe).

  • 0
  • 0

Jeg anvender en Kamstrup 401 til energimåling, til logning bruger jeg den svenske logger 2020, den kan også logge energimåling, hvilket jeg dog ikke har på min.

  • 0
  • 0

Tak for svar til Christian Holm.

På et helt anlæg, eller anlægsdel (gulvvarmen >< radiatorvarmen) er det fint. Pris ufortalt.

Det jeg forestillede mig var noget "clamp on" udstyr. Jeg er ikke proces-ingeniør, men har læst om flowmålinger uden på rør (som vel kan være jern, stål, pex eller endog kobber). Måsek magnetisk baseret ?

Faktisk har jeg på hospitalet fået mål flow-hastighed af blod (ultralyd, hvor dopler-forskydningen måles på blodlegemerne i en arterie) - så meget er muligt.
Hvorfor ikke også på en radiator - måske luftboblerne -eller ?

  • 0
  • 0

Hej Jan! - Jeg har luft/luft-varmepumper, hvor jeg ved lidt snedighed kan måle den afgivne effekt.
MEN... Der findes næppe en flowmåler, der - uden indgreb i vandkredsen - kan måle flow.
Doblermålinger kan næppe ske gennem et jern eller kobberør, og hvis man kunne, så er hastigheden jo ikke konstant over tværsnittet.
Der skal indsættes enten en alm vandmåler eller en magnetisk måleenhed, baseret på Lorenz-effekten.
Et magnetfelt vinkelret på røret medfører en el-spænding på tværs. Og dens størrelse er proportional med flowhastigheden i røret. Mest til laboratoriebrug.
Men det kræver indgreb i rørsystemet - ved hver enkelt radiator! Uha!

  • 0
  • 0

Tak for forklaring - selvom det ikke er en løsning.

Ad måling af f.eks. luft-luft varmepumpe:
- jeg har også målt på mine to for at få en indikation af COP. Jeg erstattede varmepumpen med en termostatstyret varmeblæser og en energimåler. Blæseren skal have en effekt svarende til varmeblæseren.
Efter lidt indregulering havde jeg genskabt en temperatur-stabil situation.
Ved at sammenholde måleresultatet, men en tilsvarende måling af varmepumpen (uændrede vejrforhold), så kan COP beregnes.

I princippet kan samme metode anvendes for andre varmekilder, e.g. sædvanlig radiator, men vil dog have en ekstra usikkerhed forfi varmeblæseren skaber luftcirkulation. Måske ville en elradiator med konvektion være en løsning.

  • 0
  • 0

Varmepumper er en form for el-varme. Derfor er det også vigtigt at kunne besvare: hvor skal elektriciteten til varmepumpen - set i det lange perspektiv - komme fra i de uger om vinteren, i januar eller februar, hvor der hverken er sol eller vind til rådighed?

Fra Norge vil nogle sige. Men alle landene i Nordeuropa vil i fremtiden stå i kø for at købe den norske elektricitet, når det er vindstille, hvorved den norske el uundgåeligt bliver dyr og være utilstrækkelig til at forsyne hele Nordeuropa. Vi kan jo ikke lade nordmændene sidde og fryse, fordi nabolandenes vindmøller står stille.

Derfor må det betragtes som den optimale løsning at anskaffe sig en varmepumpe, men samtidig lade n-gas eller oliefyret blive stående som standby, når varmepumpen ikke kan forsynes med strøm fra solen og/eller vinden. Derfor altså, når der installeres en varmepumpe, skal det eksisterende fyr blive stående!

På den måde undgår man at skulle være afhængig af en dobbelt el-produktionssystem, som naturligvis vil være dyrt. Derimod koster det stort set ingenting, at lade olie- eller n-gasfyret blive stående klar til at gå i gang, når solen og vinden svigter over Nordeuropa.

Vi skal ikke være fundamentalister - det er ikke enten eller løsninger, vi har brug for. Vi ved jo, at uanset hvor mange vindmøller, der bliver sat op, så vil der uundgåeligt være nogle tusinde timer om året, hvor det ikke vil være muligt at vride selv den mest basale del af el-forbruget ud af vinden.

Her vil det være en stor økonomisk fordel og til gavn for forsyningssikkerheden, at undgå, at en betydelig del af varmeforsyningen er baseret på elektricitet til brug direkte eller i varmepumper.

Det er forklaringen på, hvorfor det er hensigtsmæssigt at lade olietanken og oliefyret overtage varmeforsyningen, når solen og vinden svigter og måske end ikke rækker til at dække det el-afhængige forbrug til belysning, computere og meget andet. Måske skal olietanken på den måde kun fyldes op hvert tredje år frem for hvert år, og n-gassen kan holde i 100 år fremfor 35 år - afhængig af hvor langt et perspektiv, man anlægger.

Det skal man ikke kimse ad. Det er en vigtig måde at begynde at tænke på, frem for blot, som det er populært i den offentlige debat, at tale om en elforsyning, der er baseret på vindenergi. Vi må undgå en forsimpling af de faktiske forhold.

Selv om vindprognoserne bliver bedre og bedre, er og vil det altid i en vis grad være uforudsigeligt og uberegneligt om vinden og solen er til rådighed, ganske uanset om de må betragtes som fremtidens primære energikilder.

Der kan være uger, hvor solen og vinden svigter, og det vil være kritisk - især om vinteren, dersom man har etableret et el-baseret varmesystem. Her skal det tages i betragtning, at varmesektoren er 3 til 4 gange større end det el-afhængige forbrug.

Disse er væsentlige nuancer, som ofte bliver overset i del offentlige debat.

  • 2
  • 0

Jan! Imponerende måde at måle det på! Princippet er jo helt OK, - men har du tilstrækkelig tjek på alle de variable?
Jeg bruger samme metode til min luft/luft-varmepumpe. En Panasonic HE9-GKE.
Den er monteret i en varmekasse og sender al luften gennem en luftkanal, hvorfra den fordeles til 11 indblæsninger i huset. En kraftig ventilator hjælper på luftmængden!
I varmepumpekassen sidder desuden to elvarmelegemer, der kan startes (en eller to), og effekten måles med alm. elmåler og stopur (0,1% nøjagtighed!) og temperaturen måles digitalt så langt henne i kanalen, at luftstrømmen er turbulent. Varmepumpen har sin egen elmåler.
Først kører varmepumpen, og temperaturen måles. Så stoppes den, og varmelegemerne tændes (et og to og et) - og temperaturen aflæses, når den er stabil. Det giver tre målepunkter (nul effekt er jo også med!). På den rette linie kan så direkte aflæses varmepumpens effekt. Det hele gentages et par gange.
Jeg ligger med COP på lidt over 4 ved udetemp. 7 grader og ca. 3 ved minus 5 grader ude. COP dykker lidt ved 2-4 grader ude, hvor VP skal afrime hver time, men når det er koldere, er luften så tør, at den kun sjældent afrimer.
Den kraftige blæser skal naturligvis køre under alle målinger, så luftmængden er konstant.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare måle den temperaturstigning som en givet elvarmeeffekt forårsager med varmepumpen i stabil drift?

Det kræver blot en temperaturføler før varmepumpens kondensator og en der hvor du nu måler, hvor luften er opblandet.

Hvis varmepumpen hæver temperaturen med 10 grader, og 500W ekstra hæver temperaturen 1 grad yderligere, så yder varmepumpen 5kW.

En sådan måling tager ikke mange minutter, hvis varmelegemets masse ikke er for stor.

  • 0
  • 0

At anlæggene kun leveres i bestemte pakker, da solfangerareal og reservoir skal være nøje afstemt. Det vil kræve flere anlæg i parallel, hvilket nok er vanskeligt at implementere.


Du har allerede en 1200L akkutank, hvorfor ikke bruge den som kombineret akku, ekspansionsbeholder og reservoir? Pumpen sætter du i bunden, og presser vandet op i anlægget. Det er jo ligegyldigt om vandstanden i toppen falder til under fremløb fra cellerne, det er kun et spg. om lidt større elforbrug.

  • 0
  • 0

Du har allerede en 1200L akkutank, hvorfor ikke bruge den som kombineret akku, ekspansionsbeholder og reservoir? Pumpen sætter du i bunden, og presser vandet op i anlægget. Det er jo ligegyldigt om vandstanden i toppen falder til under fremløb fra cellerne, det er kun et spg. om lidt større elforbrug.


Hov, Vær opmærksom på, at der er jo tale om to forskellige kredse!
Normalen er, at man kobler centralvarmeanlægget sammen med solvarmen via en varmeveksler.
Hvis jeg i stedet kørte solvarmen direkte sammen med centralvarmen og lavede et drainbacksystem med akkumuleringstanken som buffer/reservoir og ekspansionsbeholder, så ville radiatoren på første sal ikke kunne fungere.
Skal man fortsætte tanken, skal man altså opgive centralvarmen på første sal og al rørføring skal hives ned fra loftet, så det ikke drænes. - Med mindre man indsætter en helt ny streng med egen pumpe og returløb til akkumuleringstanken fra/til solfangerne.
Det kan i princippet godt lade sig gøre, men så står vi med et andet og vigtigere problem.
Med dette system har vi kun et enstrenget solvarmesystem, der alene leverer til centralvarmen.

Dels vil pumpen kræve mere strøm end et lukket system, pga løftehøjden, men der vil også være et langt højere Elforbrug til opvarmning af brugsvandet i vinterhalvåret, fordi man ikke kan prioritere, hvad der skal opvarmes først. Dvs., at i gråvejr vil man stå med et halvlunket centralvarmeanlæg og lige så koldt eller elopvarmet brugsvand. Man vil i det hele taget i vintermånederne døje med at kunne få brugsvandet varmt nok uanset vejret, fordi antallet af soltimer er lavt.
En anden ting er, at det vil være nødvendigt at frostsikre hele centralvarmeanlægget.

Setuppet vil kunne fungere, hvis man implementerer en sekundær eller rettere primær varmekilde i centralvarmen, som f.eks et pillefyr.
Men en akkumuleringstank er en ulempe for automatiske anlæg, der kan levere jævn varme ved regulering af brændselstilførelsen.

Et andet argument er, at Drainback panelerne er traditionelle solfangere, der har begrænset funktion i overskyet vejrlig, hvor vakuumfangerne langt bedre kan opsamle varme i selv overskyet vejr.
Jeg er ikke klar over, om man kan lave et drainbacksystem med vakuumfangerne.

Jeg må se, at få noget feedback fra leverandørerne af solfangeranlæg, men de er godt nok sløve til at svare.

Hvis jeg holder fast i min grundtanke om, at centralvarmeanlægget udelukkende skal betjenes af solfangerne, kommer vi nok ikke udenom, at man bliver nødt til at opdele varmeafgivningen i prioriteret rækkefølge, så der altid er varmt brugsvand og så i mindre grad til opvarmningen, der så overtages af pilleovnen.

Baggrunden i valget af en pilleovn frem for fyret er, at ovnen er langt mere økonomisk i brug og husets i øvrigt oprindeligt er indrettet til at blive opvarmet fra den centrale skorsten i husets midte.
En endnu billigere og ikke meget mere arbejdskrævende løsning kunne være en finsk masseovn, men så opstår der en række følgeinvesteringer, i form af gulvarbejder og fundering i stuen, da huset er med krybekælder. Investeringerne bliver med andre ord for høje.
Pilleovnens fordel er også, at den kan implementeres her i januar, hvad der er behov for.

  • 0
  • 0

Den officielle Varmepumpelisten http://sparenergi.dk/forbruger/varme/varme...
burde være en hjælp til valget af varmepumpe.
Mit praktiske kendskab er kun til luft -luft varmepumper.
Listen viser kun 3 typer luft-luft varmepumper, så den viser helt klart ikke forbrugeren alle de relevante modeller der er at vælge imellem.
Det vil selvfølgelig ikke være relevant at medtage de ringste byggemarkeds modeller.
Den nuværende liste er kun et udtryk for hvilke leverandører der vil betale for at være med.
Det et ikke nødvendigvis de varmepumper der er bedst til prisen.

Jeg har selv en Mitsubishi hjemme og en Panasonic i sommerhuset.

Jeg er overbevist om at også de andre typer varmepumper (jord-vand og luft -vand) ikke viser dem der er bedst til prisen, men kun de der har så høje priser eller så stort salg at de vil investere i test for at være med.

Omvendt får de firmaer der ikke er med, et mistænkeligt skær i de officielle skåltaler om varmepumper, deres udbredelse og pris.

  • 0
  • 0

Google WTPHP
Her beskrives et totrins varmepumpeanlæg til gulvvarmeanlæg.
Hvis man sætter en ekstra kompressor på, er eksisterende centralvarmeanlæg også dækket ind mod en mindre reduktion af COP.
Det vil indeholde en masse know how og ingen eksotiske matrialer.
Prisen bliver som to støvsugere.
Ved nye huse vil det være smart at lade kondensatoren varme luft til maks 28 grader og så fordele denne ud i huset.
Nul potentielt utætte rør.
Potentialet er større og nytten bedre end med vindmøller og fjernvarme.
Udvikling forudsætter folk der kan andet end skrive ansøgninger og det er en knap resource.

  • 0
  • 0

Det er klart at man skal tilgodese firmaet Danfoss som sikkert får lavet radiatortermostatdele udenlands,men hvis man giver dem lidt tid kan de sikkert grave tegninger frem til et tilsvarende luftkanalsystem.I firserne engang var der kæmpe skrotdynger fra et opgivet,upfucked projekt desangående.Genbrug er jo løsningen når innovationsevnen er fordampet.

  • 0
  • 0

Det går da nogenlunde med huse i USA opvarmet med scorched air, der skal bare være et spjæld for hvert rum.
Reguleringsteknisk er gulvvarme da langt værre, med kæmpe dødtider.

Ebbe.

Nu er husene I SA jo stort set IKKE isolerede, så varmebehovet er stort og rimeligt upåvirket af varme fra peroner, lys etc.

Dette I modsætning til superlavenergihuse, hvor to stearinlys er nok til at opretholde den ønskede rumtemperatur I stuen og der samtidigt er behov for varme til det nordventde børneværelse.

Enig I at gulvvaarme er YT til super lavenergibygninger.

  • 0
  • 0

[quote id=571408]
Er det rigtigt forstået, at dit solcelleanlæg 100% forsyner varmepumper med energi (underforstået, at overskud/underskud udlignes af elnettet) ?
Og netto-varmeudgiften derfor er de kr 82.000, som skal forrentes og afskrives over 20 år - i den simple lineære model med 0% rente altså kr 4.100/år set i forhold til elkøb på kr 7.500 (som ganske sikkert stiger mindst 5% Per år). Ikke så dårligt?
Ja jeg er selvforsynende, men så skal det vel sammenholdes med den samlede investering på 80.000 + 82.000 ialt 162.000,-!
Hvorfor fik du ikke en solvarmespiral i buffertanken ?
Solvarme kan nemt tilsluttes beholderen, men coop faktoren er jo 3,5 - 4 i sommerhalvåret på V.pumpen, så det hænger overhovedet ikke sammen. Brugsvand udgør ved os 180 kWh/md som med varmepumpen bliver til ca. 60 kwh og det er bare 2 dages produktion på solcellerne!

  • 0
  • 0

Undersøges markedet for luft-luft varmepumper, er muligt at få en varmepumpe med god virkningsgrad for ca. 15.000 kr - installeret. Det er meget langt fra de 90.000 kr. som nævnes i artiklen.

Det er korrekt, at luft-vand varmepumper er dyre. De koster mere i installation, de har dårligere virkningsgrad, specielt i frost, og der kræves nye radiatorer i huset, med større areal, da det ellers koster for meget i høj fremløbstemperatur. Energimæssigt kan en luft-vand varmepumpe kun betale sig til at opvarme forbrugsvand.

Sammenlignes luft-luft og luft-vand, er luft-luft ca. 60% mere effektive. Det kræver endog rimeligt store og effektive radiatorer.

  • 0
  • 0

Luft-vand giver ellers huset et meget godt energiregnskab - i hvert fald når vi snakker alt-i-ét anlæg og vandbåren gulvvarme (måske dette egentligt er både luft-luft og luft-vand, da der jo også opvarmes varmt vand til brugsvand og opvarmning). Det er hvad jeg har hørt / fundet ud af.

  • 0
  • 0

Rapporten peger også på, at de undersøgte varmepumper er dyrere i Danmark end i vore nabolande. Selve varmepumpen er omkring 25 pct. dyrere end i nabolandene Sverige, Storbritannien og Tyskland, og installa­tionen koster mellem 20 og 30 pct. mere.

Jeg kan vel uden problemer købe en varmepumpe og installation fra et svensk varmepumpefirma? Garanti mv. følger vel med - måske på svenske vilkår, men det ser jeg ikke som et problem.

Mine solpaneler har i dette første år genereret et overskud på ca. 1900 kWh, og dem får jeg ikke meget for ved salg til nettet, så nu må næste skridt være at installere en luft/vand varmepumpe af scroll kompressortypen. Den kan så lægge grundlasten til min brændeovn med kedel(gris), som frem til dags dato har leveret al varme til mit hus i dette år - pånær badeværelse gulvene og varmt vand, hvor sidstnævnte alligevel render op i ca. 1000 m3 naturgas i 2014, så her skal også gøres nogle tiltag.

  • 0
  • 0

Jeg syntes at du skulle prøve at kigge på denne:

http://www.volundvt.dk/Volund/produkter/Ud...

Den er frekvensstyret - som er en stor fordel - og den har en fremragende styring. Jjeg har kørt med en AMS10 i 3 år nu og bruger 1/3 mindre pr. år (målt i kr.) end i forhold til det gamle gasfyr som havde en udnyttelse på 94%. Droppes gassen sparer man yderligere alle de "døde" omkostninger der følger med regningen fra gassen (adm., distribution m.m.) samtidig kan du meddele BBR at huset er EL-opvarmet og derved få en reduktion i EL-afgiften.

Min pris for 3 år siden var lidt under 75.000 alt inkl. Inkl. 100L buffer beholder.

Den er absolut værd at tage med i dine overvejelser.

  • 0
  • 0

Så ville jeg hellere vælge et anlæg som Nibe F470 - som er et alt-i-et anlæg og som måske hvis man er om sig måske kan fås til godt under den vejledende pris, som er på 48.000 kr (omregnet fra SEK). Et problem jeg oplever i Norge f.eks. er, at hvis vi køber anlæggene hvor de nu er billigst, så er det meget svært at få pris fra et VVS-firma på installation af dette - de vil vist nok kun sælge "hele pakken". Og så tager de ågerpriser i det hele taget for installationen - jeg er nødt til at regne med mindst 100.000 kr bare til installationen af anlægget, hvilket gør det vanskeligt at sælge husene med vandbåren gulvvarme og et alt-i-et anlæg - fordi det totalt så måske koster 200.000 kr.

  • 0
  • 0

Ventilationsanlæg til balanceret ventilation, varmepumpe, varmegenvinding, varmt brugsvand og varmt vand til opvarmning. Varmegenvindingen bruges så vidt jeg har forstået dels til forvarmning af friskluft delen til ventilationen og dels til det varme vand. Anvendes et sådant anlæg (i dette tilfælde i Norge), sammen med vandbåren gulvvarme, sammen med en fornuftig isolering er det ikke vanskeligt at få huset klassificeret som energiklasse A / lavenergihus. Se også: http://vitahus.no/da/Frederikstad-Vinkelhu... hvor der står lidt om energimærket for et norsk hus, med dette anlæg.

  • 0
  • 0

OK. Men det du foreslår her er bedst egnet hvis du bygger et nyt hus. Den kombination ville ikke kunne lade sig gøre i f.eks. min hule. Så vidt jeg ved er det ikke muligt at få en Nibe F470 mere, men de nyere er nok afløser for den. Nibe F470'eren er så vidt jeg ved IKKE frekvensstyret og den fylder mere rent fysisk - skal den ikke også have vand ud til pumpedelen? Så kræver dette alkohol i vandet til kredsen. AMS 10 sender kølemidlet direkte til indemodulet, det ser jeg som en fordel.
Jeg har selv tænkt på at få et ventilationsanlæg, men da de fysiske muligheder hos mig er vanskelige, skal det være noget i stil med Danfoss Air Units (der findes flere andre fabrikater), det kan jeg se mange fordele i, hvis jeg så kunne få naboerne til at holde op med at fyre op i deres brændeove, (Nå, undskyld - dette var vist politisk ukorrekt!)

  • 0
  • 0

Kære Preben Maegaard!
Det er særdeles positivt, at du - om varmepumper - skriver, at de kræver elforsyning, som i fremtiden er ustabil pga større andel af vindmøller og solceller.
Og du anbefaler, at man beholder sit gas- eller oliefyr som backup.
Det må man naturligvis gerne, men NEJ, vort rige samfund SKAL SIKRE, at der (som hidtil) altid er el til rådighed.
Det er den allervigtigste energiforsyning, fordi samfundet bliver mere og mere elektrisk. Faktisk er det el, der sikrer hospitaler, trafik, kommunikation, belysning, tilberedning af mad, elevatorer (!), m.m.m.
Derfor SKAL vi sørge for funktionsdygtig og stabil backup til vindmøller og solceller. ALTID.
Du skal derfor hellere få politikere (ministeren!) til at sikre denne backup, som bliver mere og mere nødvendig - af to grunde:
Dels ønsker de samme politikere endnu flere vindmøller og solceller, dels bliver der lukket kraftværker, som skulle sikre elforsyningen i stille vejr.
Og det sker, fordi økonomien bliver dårligere for kraftværker, der kun skal køre halvdelen af tiden. Og nu er det økonomien, der styrer beslutningerne, ikke forsyningssikkerheden!
For 20-30 år siden var det forsyningssikkerheden, der styrede, mens økonomien kom i anden række.
Det har vores energi- og klimaminister IKKE forstået, så det må vi hjælpe ham med at indse, - og handle derefter!

  • 2
  • 2

Ja, det er det - det er dette her: http://www.nibe.se/Produkter/Luftvatten-va... for dem der er interesserede i at læse mere om anlægget. Personligt kan jeg ikke lide løsninger med en udedel - det ser ikke pænt ud på et pænt hus. Desuden er anlægget også ret dyrt i forhold til f.eks. Nibe F470 som giver mere for færre penge. Jeg ved det ikke - men selvom man ikke har bruge for ventilationsdelen kunne man måske stadigvæk godt bruge Nibe F470 - måske ved at lave en lille ventilationskreds med udsugning fra et badeværelse og frisk luft til soveværelse eller en stue og så indtag og udkast for eksempel gennem ydervæggen, hvis man har mulighed for at placere det ved en ydervæg.

Men ok - hvis man kun skal bruge en varmepumpe og ikke alle de andre ting, er Nibe Split nok en god løsning - og kan måske også være en god (omend måske dyr) løsning i nye huse, hvor man vælger at varme op med el-radiatorer og/eller el-gulvvarme - hvilket man ofte gør i Norge fordi det er billigere.

  • 0
  • 0

Jjeg har kørt med en AMS10 i 3 år nu og bruger 1/3 mindre pr. år (målt i kr.) end i forhold til det gamle gasfyr som havde en udnyttelse på 94%.

Jeg har tjekket den på Energistyrelsens hjemmeside og den kommer ud med en SCOP på 4,05, hvor Bosch, IVT, Sonnenkraft (Samme varmepumpe) kommer ud med 4,84.

Derfor ser jeg mest efter en Bosch6000 AW 13 - men økonomien har jo også noget at sige. Måske kan jeg få en IVT leverandør til at installere i DK og nyde godt af den lavere pris i Sverige. Det gælder i princippet også en NIBE (Vølund).

Jeg skal have tjekket forudsætningerne dybere. (det er her lægmand stiger af - og derfor ikke køber)

Nogen der har kommentarer til Energistyrelsens test liste?
http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer...

  • 0
  • 0

Har du ikke tillid til at de løfter den opgave ?

Ingen tvivl om, at Energinet.dk har gode folk ansat - men de styrer ikke rammerne!

Det gør politikkerne - og her er problemet med den skævvridende afgiftspolitik, som langt fra understøtter energieffektive konverteringer samt back-up til systemet.

Hvordan skal vi kunne få 4000 MW biomasse (Energistyrelsen) baseret elkapacitet i 2035, når biomassen kastes i grams til alle mulige fjernvarmeprojekter - herunder også svært støttede projekter med elvirkningsgrader på 16 til 18% (ORC)?

Ja - vi kan importere - og det er der på mange måder ikke meget galt i - men vi skulle måske lige se at prioritere vores indenlandske brændsler først. Projektbekendtgørelsen kunne uden store sværdslag ændres til, at man kun kunne gå væk fra gaskraftvarme, hvis man etablerede biomasse baseret kraftvarme med elvirkningsgrader over 30% - det ville være betydeligt mere langsigtet end at give støtte til ORC!

Man kunne sågar give en større støtte - eller kun støtte værker med elvirkningsgrader over 35% for at drive udviklingen. Det er der også eksportpotentiale i.

Den eksisterende støtteordning til gaskraft kunne endvidere udvides til længere end 2018, så presset på biomasse til fjernvarme faldt.

  • 1
  • 0

Hvordan skal vi kunne få 4000 MW biomasse (Energistyrelsen) baseret elkapacitet i 2035, når biomassen kastes i grams til alle mulige fjernvarmeprojekter - herunder også svært støttede projekter med elvirkningsgrader på 16 til 18% (ORC)?

Nils P.
Godt spørgsmål.

ORC er I praksis udelukket fordi samfundsøkonomien er negativ ved den løsning.
Det eneste rigtige, synes jeg, er at sikre naturgasanlæggene og derpå lade biomasse, på helt andre betingelser end I dag og sikkert også med væsentlig anderledes teknik, gradvist ovetage naturgassens rolle som back-up.

Blot vedr. Energinet.dks værktøjer, så har jeg set 3 aktioner indenfor de sidste års tid:
1.Fynsværkets blok 7, fik IKKE tilladelse til at indstille produktionen.
2. Der er udbudt nogle 100 MW strategiske resserer øst for Storebælt.
3. Kabelforbindelsen via Kriegers Flak er sat på dagsorden - og vist også søgt tilladelse til at bygge.
Ovenstående viser at Energinet.DK også har nogle værktøjer I beredskabet, som de bruger.
Derudover er jeg iøvrigt enig I at politikerne har en opgave. Nemligt at udforme afgifer og tilskud så de faktisk understøtter den udvikling af vores unikke energisystem, som fremtiden kræver.

  • 1
  • 1

Jeg kiggede også på Bosch - den faldt bl.a. på grund af størrelsen, det er en enorm klods, samt at den skal have vand fra anlægget ud til hvor pumpen opstilles, dette kræver at vandet skal frostsikres. Det syntes jeg er minusser.
Energistyrelsens data.
AMS 10 - 8:
Specifikationer
Ydelse kW 6,03
Ydelse kW - radiatorvarme 5,26
Effektivitet - SCOP (radiatorvarme) Detail 3,02
Effektivitet - SCOP (gulvvarme) Detail 4,08

Bosch Compress 6000 AW-13:
Specifikationer
Ydelse kW 10,12
Ydelse kW - radiatorvarme 9,33
Effektivitet - SCOP (radiatorvarme) Detail 3,53
Effektivitet - SCOP (gulvvarme) Detail 4,84

Jeg går ud fra at det er et ældre hus du har, med radiatorer - så ser SCOP lidt anderledes ud, de store forskelle udlignes. Og der kommer hele tiden nye og bedre modeller af varmepumperne.

Men det er jo alt sammen en smagssag hvad man vælger - jeg er i hvert fald godt tilfreds med mit skifte fra gas. År 2014 var totalforbruget 4778kW, for 2 personer på 130m2. Huset er fra 1968, og er energirenoveret til A1.

Energistyrelsen side er blevet meget bedre end da jeg brugte den, om du kan bruge den til andet end et vejledende opslagsværk skal jeg lade være usagt.

Held og lykke med din jagt den rigtige pumpe - smider du en opdatering på hvad du finder frem til?

Godt Nytår til alle herinde.

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at det er et ældre hus du har, med radiatorer - så ser SCOP lidt anderledes ud, de store forskelle udlignes. Og der kommer hele tiden nye og bedre modeller af varmepumperne.
Men det er jo alt sammen en smagssag hvad man vælger - jeg er i hvert fald godt tilfreds med mit skifte fra gas.

Jeg har netop et ældre hus med et kondenserende gasfyr fra 1986 (første generation). Det er godt nok løbende blevet opdateret - bl.a. med ny kedelbox, men det holder jo ikke for evigt. Pga. max. kondensering har jeg gulvarme i hele kælderen. Gulvarmen kører på radiatorreturen, så jeg har et udpræget lavttemperatursystem med brugsvandsprioritering.

Dine kommentarer vedr. vand ud af huset til udendørs varmepumpen er meget relevante og kan godt få mig til at overveje andet end Bosch/IVT. Tak skal du have - og også godt nytår herfra.

  • 1
  • 0

Jeg har haft en luft vand varmepumpe fra fujitsu på 8kw i lidt over 2 år nu. Og den bruger 3500kwh om året i snit på rum opvarmning til 22,5 grader. I al den tid den har kørt har den endnu ikke haft tændt for sine backup varmelegemer.

Varmepumpen er inverterstyret og benytter vejrkompensering.

Jeg bor i et ganske normalt hus fra 1974 på 130m2 hvor jeg har efterisoleret loftet med 300mm stenuld og har fået installeret 3lags energivinduer og døre.

Jeg kunne opnå en bedre økonomi hvis jeg skiftede de gamle type11 radiatorer ud med nogle større type22 med konvektorer.

Varmepumper fungerer altså upåklageligt.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten