Hun lægger fundamentet for at starte selv: Studerer sundhedsinnovation

4. februar 2022 kl. 10:26
Idéudvikling
Catharina Holland arbejder i en tremandsgruppe med en læge og fysioterapeut, som hun ikke kendte før optagelsen på programmet. De er i den kreative idéfase, hvor der udvikles og sorteres i teknologiske løsninger på det problem, de har observeret i klinikken. Illustration: Pernille Kølbæk.
Ingeniører, læger og andre sundhedsfaglige samles for at udvikle ­kompetencer i behovsdrevet ­innovation. For Catharina Holland ­nærer det drømmen om at starte egen virksomhed.
Artiklen er ældre end 30 dage

Karriereskift Hun lægger fundamentet for at starte selv

Sidste år – midt i første nedlukning under ­pandemien – sagde medicoingeniør Catharina Holland sit faste arbejde op i Hovedstaden og flyttede med familien til Aarhus, før hun overhovedet vidste, om hun var optaget på sin planlagte videreuddannelse.

Alt gik heldigvis efter planen, og nu er hun tilbage på skolebænken og midt i et ti måneders intenst uddannelsesforløb rettet mod innovation i sundhedssektoren.

Catharina Holland er ellers alle­rede uddannet civilingeniør i sundhedsteknologi fra Aalborg Universitet og har siden 2017 arbejdet som medicoingeniør ved Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) i Region Hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag er hun en af 20 ­deltagere med blandet faglig baggrund, som er optaget på BioMedical Design-­programmet, der sponsoreres af Novo Nordisk Fonden og drives i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

»Jeg faldt over programmet ved et tilfælde, fordi jeg var på Jobindex for at se, om der var noget ­spændende. Så klikkede jeg af nysgerrighed videre til programmets hjemmeside og jo mere, jeg læste, jo bedre passede det til mig,« siger Catharina Holland.

Værktøjerne prøves af

Hun var især tiltrukket af rammer­ne, som giver mulighed for at ­afprøve nye værktøjer og viden med det samme og få det lærte ind under huden.

»Det særlige er, at her er skabt rum til at komme ud i på sygehusene og se, hvordan hverdagen foregår ude i klinikken. Vi observerer deres behov og udvikler løsninger ud fra det, og nok så vigtigt vender vi hele tiden tilbage til brugerne og tjekker op med dem, om vores løsning stadig matcher deres behov, eller om vi har misforstået noget,« siger Catharina Holland, der selv kommer med en jobbaggrund, hvor hun har været i nær kontakt med klinikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det giver rigtig god mening for mig at fokusere på at forstå ­behovet hos alle brugerne. Det var en stor øjenåbner for mig at tale med forældre til nyfødte børn på intensiv neonatalafdelingen. De lå inde med utrolig meget viden om, hvordan man kunne arbejde på at give dem et bedre forløb,« siger Catharina Holland.

Inden hun fik sendt sin ansøgning efter det første tilfældige møde med programmet via Jobindex, kom der dog en graviditet lykkeligt i vejen for den plan, men efter familieforøgelse og barselsorlov var der ingen tøven.

»De fleste andre deltagere har orlov fra deres arbejde, men jeg har valgt at sige mit job op. Også fordi vi som familie gerne ville hjem til Jylland, og derfor flyttede vi faktisk til Aarhus, allerede inden jeg var klar over, om jeg var kommet ind på programmet,« siger Catharina Holland, der regner med at ville starte en virksomhed op efter afslutningen af sin uddannelse til juni. Men der er ingen faste planer.

Knyttet til lægeuddannelserne

Undervisningen på programmet er forankret i de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Aarhus og København, men deltagerne kan regne med at være meget ‘i marken’, hvor det i år er Aalborg Universitets­hospital og Bornholms Hospital, der har fået lov til at være værter.

I starten af programmet undervises deltagerne individuelt og på et samlet hold. I anden halvdel arbejder de sammen i grupper på tre eller ­fire, som skal udvikle og modne ideer ud fra observationerne i Aalborg.

Grupperne sættes af programlederne, så der er en blanding af fagligheder, køn, alder og geografi – der er flere udlændinge på holdet, hvor al undervisning foregår på engelsk.

»Vi matcher efter en større matrix, og selvom vi ikke laver en dyb personlighedsanalyse, så kigger vi også på at have folk med særligt drive for at tænke i nye løsninger, flair for projektledelse og dem, der kan gå i dybden med research,« siger Sys Zoffman Glud, der er leder af programmet og har været med fra starten.

Novo Nordisk Fonden bevilgede i 2018 på ansøgning fra Aarhus Universitet 82 millioner til at udvikle et ‘nationalt tværfagligt talent- og efteruddannelsesprogram’, som skal ‘udklække fremtidens iværksættere og kreative ledere inden for sundhedsteknologi og bidrage til at skabe flere startups’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden første hold startede i september 2019 er 33 talenter blevet uddannet på programmet og nu står så det tredje hold midt i forløbet.

Sundhedsfag og teknik

Programmet er erklæret tværdisciplinært og indtil videre har 42 procent af deltagerne haft en sundhedsfaglig baggrund: Læger, sygeplejersker, farmaceuter, fysio­terapeuter, tandlæger. 40 procent kommer med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund: Ingeniører, dataloger, biologer, fysikere. Den sidste femtedel består mestendels af produktdesignere og folk med forretningsmæssig baggrund, samt nogle få med humaniora- eller samfundsvidenskabelige uddannelser.

»Vi regner da bestemt med at fortsætte. Vi er i hvert fald blevet opfordret til at indsende en ansøgning om yderligere funding,« siger Sys Zoffman Glud, der har arbejdet med behovsdrevet innovation siden 2012 efter at taget sin ph.d. i nanomedicin som molekylærbiolog.

Hun understreger, at der ikke er tale om et traditionelt accellerator­program til iværksætteri, hvor målet er at søsætte en virksomhed med et produkt ud fra en idé, som deltagerne oftest har med sig inden de starter.

På BioMedical Design forventes deltagerne at udvikle nye ideer som en del af programmet, hvis grundtanke er behovsdrevet innovation. Deltagerne ved heller ikke på forhånd, hvilke medicinske specialer de skal ud at besøge og arbejde med at identificere behov for og senere udvikle løsninger til.

»Det er bestemt ikke en fiasko for os, hvis en deltager ikke går ud og starter en ny virksomhed. Vi er også tilfredse, hvis en læge eller sygeplejerske vender tilbage til sit job i sundhedsvæsenet, hvor der jo er hårdt brug for dem. Og de vender tilbage med værktøjerne til at bane vejen for innovation i sundheds­væsenet, som der også er hårdt brug for. De få et mindset, der er tunet til at være mere åbne over for ny teknologi, men også til at vurdere den teknologi, de allerede har,« siger Sys Zoffman Glud.
Læs mere om programmet og ansøgning på biomedicaldesign.dk. Programstart er hvert år i september. Ansøgere får svar i april. Programmet er fuldtidsarbejde, og med optagelsen følger et stipendium på 400.000 kr.

»Drømmescenariet er at komme ud og bruge denne her designtankegang til at forstå brugerne i deres hverdag, tage den information og lave et produkt eller en løsning til dem, der løser problemet,« siger Catharina Holland om sine forventninger til BioMedical Design-programmet. Foto: Jesper Blæsild

Catharina Holland arbejder i en tremandsgruppe med en læge og fysioterapeut, som hun ikke kendte før optagelsen på programmet. De er i den kreative idéfase, hvor der udvikles og sorteres i teknologiske løsninger på det problem, de har observeret i klinikken. Foto: Pernille Kølbæk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger