Humlebier i dramatisk tilbagegang: Varmt klima tager livet af bestøvere

Illustration: Henning Bang Madsen

Du har muligvis hørt om den voldsomme bidød, der har spredt sig over hele verden det seneste årti og skabt frygt for, at det bliver vanskeligt at få bestøvet afgrøder på markerne.

Nu er også en anden bestøver, humlebien, truet. Og mens årsagen til bidøden stadig er voldsomt omdiskuteret, så mener et internationalt forskerhold at have et let forståeligt svar på, hvad der går galt med humlebierne. De kan ikke klare det varmere vejr, som klimaforandringerne fører med sig.

Det konstaterer et amerikansk ledet forskerhold i den seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift Science. De har analyseret hele 423.000 observationer af 67 arter af humlebier, 31 i Nordamerika og 36 i Europa. De ældste af observationerne går 110 år tilbage og er fundet på museer, men mange er foretaget af private borgere.

Læs også: Europas dyr og planter får det stadigt værre

Ud fra optegnelserne konstaterer de, at humlebierne forsvinder med alarmerende hast fra de mest sydlige områder, den har levet i. Og da den modsat mange andre arter ikke breder sig længere mod nord i takt med de varmere temperaturer, går det hurtigt ned ad bakke.

»Vi har mistet humlebier i et område på, der dækker de 300 sydligste kilometer af dens levesteder i Sydeuropa og Nordamerika. Størrelsen og hastigheden af tabet er enestående. Vi har brug for en ny strategi til at hjælpe disse arter med at klare de menneskeskabte klimaforandringer, måske ved at hjælpe dem til at etablere sig i områder længere mod nord,« siger professor Jeremy Kerr fra universitetet i Ottowa og en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»Bestøvere er afgørende for fødevaresikkerheden og vores økonomi. Vi er nødt til finde ud af, hvordan vi kan forbedre chancerne for dem, men det vigtigste, vi kan gøre, er at begynde at sørge for at reducere klimaforandringerne,« tilføjer han.

Læs også: Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Forskerne havde forventet, at humlebierne var presset i bl.a. det sydlige Europa. Det kommer mere bag på dem, at de ikke flyver længere mod nord.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der er skyld i stagnationen mod nord. Humlebierne burde være i stand til at starte nye kolonier i områder, hvor de ikke har været historisk,« siger lektor Paul Galpern fra et andet canadisk universitet, University of Calgary, i en anden pressemeddelelse.

Læs også: Professor: Bier dør i massevis trods forbud mod insektgift

En tredje forsker bag undersøgelsen, lektor Sheila Cola fra York University, har dog et bud.

Humlebier har brug for store blomstermarker lige fra foråret og frem til efteråret for at overleve. De er sværere at finde nordpå. Samtidig bygger de bo i gnaveres reder, og de kan også være vanskeligere at finde nordpå.

»Så det ser ud, som om det er en meget hård tid at være humlebi. Der er både pesticider og tab af levesteder, men vores studie viser, at det er klimaforandringer, vi skal være opmærksomme på,« siger hun til CBC, som er den canadiske pendant til Danmarks Radio.

Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så kan vi jo i den sammenhæng glæde os over den relativt nært forestående mini-istid: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-07-12-...

Det vil jo være som at tisse i bukserne en kold vinterdag, for at holde varmen... Det varmer godt lige mens man lader vander løbe (miniistiden), men det bliver meget koldt efterfølgende (når solen igen går mod flere solpletter og vi ikke har gjort noget for at bremse opvarmningen...)

  • 6
  • 5

»Bestøvere er afgørende for fødevaresikkerheden og vores økonomi« siger professor Jeremy Kerr fra universitetet i Ottowa. Humlebier er nødvendige for biodiversiteten i naturarealer, og nødvendig indenfor frugtavlen. Men har stort set ingen betydning som bestøvere i landbruget, da de fleste kulturplanter er selvbestøvere. Kun rapsen kan hente ca. 10% mere ved at blive bestøvet, men det klares ikke af humlebier, men man bestiller blot et antal bistader hos en biavler. Det burde man vide på diverse universiteter.

  • 6
  • 12

men man bestiller blot et antal bistader hos en biavler.

Og lige USA importerer hele bifamilier til én sæsons bestøvningsopgaver. Vandrebistader på 18 hjul! De importeres fra New Zealand.

Humlebiernes problemer, ligger i dels indslæbte skadevoldere (mider) og sikkert også sårbarhed overfor vira mm. Det burde være let at se om humlebier får det bedre ved at blive fri for snyltere. Overvintringssteder er der måske heller ikke blevet flere af.

  • 3
  • 2

Og da den modsat mange andre arter ikke breder sig længere mod nord i takt med de varmere temperaturer, går det hurtigt ned ad bakke.

Mon ikke man skulle se efter andre faktorer? den globale temperatur er ikke steget mere end 0,8K siden 1900, og ændringerne fra år til år eller over en tiårsperiode er væsentlig større. Imponerende hvad man kan beskylde klimaforandringer for. Særligt når det ikke tydeliggøres hvilke dele af klimaet de mener er årsagen.

  • 6
  • 12

Fra Spaceweather.com

ICE AGE NEWS REPORTS ARE EXAGGERATED: Stop the presses. The mainstream media is reporting a sensational new study about the sun's inner magnetic dynamo. According to a double-dynamo model advanced by researchers at Northumbria University, solar activity could drop by 60% in the 2030s, mimicking conditions during the Little Ice Age of the 17th century. A widely copied quote-fragment from lead researcher Valentina Zharkova notes that "...we found that our predictions showed an accuracy of 97%." In fact, the model has never successfully predicted any future solar activity. So far it has only been used to "predict" solar cycles from 1976 to 2008. Almost any model can be fine-tuned to match the past. As forecasting tools, previous dynamo models have failed spectacularly. The double-dynamo model of Zharkova et al may yet prove to be correct, but until it passes the test of correctly predicting future solar activity, there is no reason to worry about an historic decline in sunspots, much less an Ice Age. Indeed, it is more likely that the reverse is true.

  • 6
  • 1

@Per Og heller ikke i dit grundvand, der er i hvert tilfælde ikke nogen der sprøjter mit grundvand eller de åer jeg fisker i ..... Og i øvrigt er det jo også forbudt at bruge pesticider i blæsevejr... Du må sku bo i en meget lille lukket kasse.

  • 5
  • 4

Det betyder skam ikke noget, for det er kun de menneskeskabte ændringer de ikke kan klare: "Vi har brug for en ny strategi til at hjælpe disse arter med at klare de menneskeskabte klimaforandringer". Åbenbart kan de klare alle andre ændringer i klimaet, blot ikke de menneskeskabte. I betragtning af at det er veluddannede mennesker, er det forbavsende så meget vrøvl de får lukket ud, når klimaet er på tale.

  • 3
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten