Hullet lov giver særligt bekymrende kemikalier frit spil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hullet lov giver særligt bekymrende kemikalier frit spil

Fluorstoffer og phthalater er blandt de farlige kemikalier, der finder vej til den såkaldte kandidatliste under den europæiske kemikalielovgivning, Reach.

Men selvom stofferne af EU betegnes som ‘særligt bekymrende’, er en plads på kandidatlisten hverken udtryk for et forbud eller en begrænsning. Det betyder blot, at enhver forbruger kan bede det lokale supermarked om inden for 45 dage at få oplyst, om en vare indeholder netop dette kemikalie.

Alligevel er både Greenpeace og Dansk Erhverv enige om, at en plads på kandidatlisten er et vigtigt signal til både europæiske og kinesiske virksomheder om, at en regulering er på vej, og de skal se sig om efter alternativer. For fluorstoffet PFOA er det netop mest et signal til kineserne, da PFOA ikke bliver benyttet af europæiske virksomheder ifølge kemikalieagenturet Echa. Alligevel findes PFOA ligesom phthalater i et utal af forbrugerprodukter.

Læs også: Smuthul i kemikalielov kan tvinge danske virksomheder til Kina

Greenpeace og Dansk Erhverv er dog ikke enige, når det gælder muligheden for at indføre nationale forbud mod f.eks. phthalater, som var tæt på at blive til virkelighed for nylig i Danmark, men blev udskudt to år.

Illustration: Nanna Skytte

Til gengæld gik Danmark forrest med et forbud mod bisphenol A, der nu er blevet til et forbud i hele EU på bestemte produkter. Danmark har også et nationalt forbud mod transfedtsyrer, mens f.eks. Norge har indført et forbud mod fluorstoffet PFOA.

Læs også: Kritik: Danmark lurepasser, mens Norge forbyder giftigt fluorstof

Industrien er ofte modstander af de nationale forbud, fordi de risikerer at ramme medlemslandenes egne virksomheder hårdt og give konkurrencefordele til virksomheder uden for EU. Ifølge miljøchef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen var det danske forsøg på forbud mod phthalater et klokkeklart eksempel på netop det.

»Forbuddet risikerede at udelukke en lang række helt almindelige elektronikprodukter fra vores marked og samtidig ramme egne virksomheder på både produktion og salg, fordi phthalater med overvejende sandsynlighed indgår i produktionen i hovedparten af vores forbrugerprodukter,« siger han.

Hul i lovgivningen

En rød linje i Reach-lovgivningen er netop at undgå konkurrencefordele til producenter uden for EU. Derfor følges et forbud mod brugen af et bestemt kemikalie i produkter produceret i EU også af et forbud mod kemikaliet i importerede produkter.

Men både Dansk Erhverv og Dansk Industri er blevet opmærksom på et hul i lovgivningen: Kemikalier på kandidatlisten skal nemlig vurderes af eksperter fra alle medlemslande, der afgør, om kemikaliet helt skal forbydes eller tillades i bestemte dele af produktionen. Er det sidste tilfældet, rykker kemikaliet over på den såkaldte autorisationsliste, og så skal virksomheder søge om lov til at anvende stoffet i produktionen.

Men det krav gælder ikke produkter produceret uden for EU. Derfor kan kemikalierne stadig blive importeret til EU som del af produkter fra f.eks. Kina, og transporten af kemikalier til EU er i forvejen markant, når over halvdelen af vores forbrugsvarer bliver produceret netop i Østen.

Læs også: Farlige fluorstoffer vælter ind fra Kina

Phthalater kommer næsten udelukkende til Europa gennem produkter fra Østen, da kun få europæiske virksomheder bruger stofferne, og i øjeblikket styrtdykker det europæiske forbrug. F.eks. er det mest hormonforstyrrende kemikalie, blødgøreren DEHP, stadig massivt til stede i danske butikker. Det samme gælder fluorstoffet PFOA, der findes i regnjakker, telte, mademballage og sko, men slet ikke bliver brugt af europæiske virksomheder mere.

Stikprøver afslører overvægt

Kontroller foretaget af Miljøstyrelsens kemikalieinspektion afslører også hvert år ulovlige kemikalier i produkter i forbindelse med stikprøver. Hvert år bliver produkter også meldt til det fælleseuropæiske advarselssystem, Rapex, og langt størstedelen af dem kommer fra Østen.

Kemikalieinspektionen har ikke overblik over, hvor stor andel af den samlede mængde forbrugervarer som indeholder ulovlige kemikalier, eller om der skyller flere ulovlige produkter ind over grænserne end tidligere.

Læs også: De såkaldt miljøvenlige alternativer til fluorstoffer er rendyrket hokuspokus

I dag udfører Kemikalieinspektionen kontrol af cirka 40 prøver pr. stikprøve af f.eks. legetøj eller fyrværkeri. Men en undersøgelse af konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers har vist, at Kemikalieinspektionen skulle lave ti gange så mange undersøgelser for hver produktgruppe og gentage det år efter år, hvis den skulle bruge data til at vurdere ændringer i markedet, oplyser Birte Børglum, funktionsleder i Kemikalieinspektionen.

Den danske producent af plantebeskyttelsesmidler Cheminova oplever dog, at Kina er under forandring på kemikalieområdet. Området har været særlig stramt reguleret gennem flere år, men også her er kineserne tvunget til at forholde sig til strammere krav i både EU og andre lande som eksempelvis Australien.

»Tidligere var vi f.eks. i konkurrence i Australien med kinesiske produkter, hvor dokumentationen af indholdet var sparsom. Men i dag har australierne sat barren meget højere. Lovgivningen er ved at harmonisere sig på globalt plan på vors område,« siger Inge Margrethe Jensen, videnskabelig medarbejder i Cheminova.

Læs også: Leder: Fri os for den kinesiske kemicocktail

Ifølge hende er udfordringen for kineserne at løfte byrden med at dokumentere, hvad der er i deres produkter, men kineserne er i stigende grad nødt til det.

»Vi sælger til markeder, hvor dokumentationen skal være i orden, og derfor skal vi have styr på vores samarbejdspartnere. Og med den stigende opmærksomhed på kemikalierne – også i Kina – risikerer vi, at vores kinesiske samarbejdspartnere lukker i fremtiden, hvis de ikke har styr på det,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten