Hullet fortov skal klimasikre gade på Nørrebro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hullet fortov skal klimasikre gade på Nørrebro

Illustration: Tredje Natur

Regnen siver ned i de københavnske gader og laver vandpytter og skader langs bygningerne – og det vil ske oftere og oftere. En beregning fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at nedbørsmængden i Danmark risikerer at stige med op til 10 procent frem mod 2050.

På Heimdalsgade på Nørrebro vil regnen dog snart finde nye veje.

Fra midten af juli i år får 60 meter af gaden et nyt klimaflise-fortov, hvor regnvand trænger gennem synlige huller i flisernes overflade. Herfra bliver dråberne ledt ned til vandrette rør i flisen og løber videre til en faskine. Her opbevares vandet eller sendes videre ned til grundvandet, til kloakken eller ud til grønne områder på gaden.

»Regnvandet stopper ikke, uanset hvad vi snakker om her nede på jordoverfladen, derfor skal vi lave nogle ændringer,« siger Jeppe Ecklon, der er projektleder på tegnestuen Tredje Natur, der har udtænkt Klimaflisen i samarbejde med IBF og ACO Nordic.

Tøsne kan blive en stor udfordring

Klimaflisen har været under udarbejdelse siden 2014 som en del af Realdanias kampagne ‘Klima­spring’ og kan ifølge Tredje Natur aflaste vejene for op til 30 procent af den årlige nedbør.

»Vi er ikke sat i verden for at klare et skybrud, men til at klare en øgning i nedbøren,« uddyber Jeppe Ecklon.

I et år vil Tredje Natur teste, om produktet af deres årelange udviklingsarbejde kan holde til mosten i Københavns gader. Tilstopning, transportevne, mekanisk belastning og mulige gevinster i byrummet bliver bl.a. sat på prøve.

»Det bliver spændende at være observant på frostperioden. Tøsne, som set for nylig, lukker hele overfladen momentant, og temperaturer, der svinger lige ved frysepunktet, er en forholdsvis stor udfordring,« siger Jeppe Ecklon.

For at komme risikoen for tilstopning i forkøbet har klimafliserne i dag en overkapacitet og kan tåle, at flere af de 4-8 mm store huller bliver stoppet til. Derudover skal fliserne spules for at rense systemet omkring hvert femte år, alt efter hvad testen viser, og systemet har et overløb til en kloak, hvis nedbøren bliver for meget for det.

Læs også: Sluser skal holde havvand ude af byerne

Når undergrunden svinger mellem plus- og minusgrader, kan fliserne rykke på sig. Derfor er der i hver flise mange rør i flere retninger, ligesom det ikke er nødvendigt, at systemet fuldstændig tæt. Vandet kan ifølge Jeppe Ecklon derfor finde på rette vej, selvom der skulle opstå blindgyder.

For at holde prisen nede skal Klimaflisen produceres i de blokstensmaskiner, der i dag spytter almindelige fortovsfliser ud.

Målet er, at flisen bliver konkurrencedygtig blandt andet gennem nogle fordele, som de billige konventionelle fliser ikke har. Blandt andet kan kommuner spare penge på at rense regnvand i rensningsanlæg og på at anlægge regnvandskloakering, ligesom beboere får et bedre byrum.

»Det skal være økonomisk attraktivt, ellers har vi ikke en særlig god sag,« understreger Jeppe Ecklon.

Mange nye muligheder

Det kan føre til sætningsskader, hvis vand siver vand ned tæt ved bygninger, og derfor skal det som en tommelfingerregel ledes 5 meter væk fra bygningsfacader. Klimaflisens grønne områder skal af samme grund anlægges uden på fortovet.

Tredje Natur har allieret sig med bl.a. Orbicon og Teknologisk Institut for at beregne, hvor det er forsvarligt at komme tættere på bygninger, så også gader med smallere fortov vil kunne få gavn af flisen.

Klimaflisen bliver desuden udstyret med fatninger kaldet ‘plugins’, der gør det nemmere at udskifte og flytte på ting i byen. På Heimdals­gade skal caféborde i testperioden sættes i fatningerne, så de ikke vælter.

Læs også: Forskelsbehandling skal gøre klimatilpasning billigere

»Man kan isætte møblering eller cykelstativer, og vi drømmer om at isætte gadebelysning og vejskilte,« fortæller Jeppe Ecklon og tilføjer, at Klimaflisen viser mange nye muligheder.

En af dem er at bruge metoden til at samle regnvand gennem bygningsfacader, fortæller han.

»Hvis alt lykkes, er der andre og større potentialer til stede.«

Jeppe Ecklon er ikke alene om at se potentiale. Tredje Natur er i øjeblikket i forhandlinger om et samarbejde med danske kommuner og har desuden fået positive henvendelser fra USA, Canada og Kina.

Holdet bag Klimaflisen forventer at introducere flisen på markedet i slutningen af 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må foreligge en misforståelse, for jeg kan heller ikke lige se, hvordan rensning kan undgås med det nye system. Desuden skriver journalisten, at: systemet har et overløb til en kloak, hvis nedbøren bliver for meget for det. Er det en almindelig kloak eller en regnvandskloak?
I Tyskland eksperimenteres med nedsivningsfaskiner omkring nyplantede træer, for at kunne optage regnvand.

  • 0
  • 0

Hvordan påvirker salt og småskidt Systemet?
Vil vintersalt ikke hurtigere nå trærødder og ødelægge disse? Vil skidt, blade og grus mv ikke tilstoppe hullerne i flisen?
Er der praktisk erfaring med systemet? Et link?

  • 0
  • 0

Stiletter er åbenbart ikke populære i den moderne by ;-)

Det er det i vejen at grusstier og regn bliver til mudder.

Regnvand skal som udgangspunkt ikke renses, mig bekendt. Grunden til at det bliver det mange steder er at man ikke har to systemer, men de er ved at komme.

Her i Århus er der en gade hvor at regnvandet fra tagene ledes ud i en lille åben rende i fortovet og ned ad gaden. Skal det ikke renses, så kan det jo ledes direkte ud i et vandløb eller sø. Det er en dejlig simpel løsning og man får noget funktionelt i bybilledet. Men man bruger måske 40cm af fortovet og der er vist ikke noget nedsivning, men det er billigere end at anlægge en regnvandskloak under niveau.

/T

  • 0
  • 0

.....med klimasikring at gøre....og så i Heimdalsgade af alle.

Heimdalsgade er en gammel industrigade. Ford i Danmark startede der. Schønning & Arve gummifabrik lå på hjørnet af Heimdalsgade og Tagensvej og på det modsatte hjørne lå Hestesporvognsremisen. En mængde værksteder og bogtrykkerier havde også til huse der.

Og i den gades jord vil man lade regnvand sive gennem jorden ned til grundvandet. Jeg håber at man laver en grundig jordbundsundersøgelse før end man lader noget sive igennem.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten