Huller i tv-frekvenserne kan skabe ny plads til bredbånd

Huller i tv-frekvenserne kan skabe ny plads til bredbånd

Ledig plads mellem tv- frekvenser kan bruges til at forsyne tyndtbefolkede områder med bredbånd. USA rykker - EU tøver.

Det er med frekvenser lidt som med veje: Nogle af dem bliver brugt så meget, at der opstår trængsel. På frekvensområdet består trængslen i, at teknologier som 4G, 3G, wifi og Bluetooth kæmper om de begrænsende frekvenser, som er egnet til den slags teknologier.

Samtidig løber der dog en bred frekvensmotorvej lige ved siden af, som står stort set ubrugt hen. Hvis den blev taget i anvendelse, kunne den i princippet gøre det muligt for folk i f.eks. tyndtbefolkede områder at dække sig ind med trådløst bredbåndsinternet ved at opstille langtrækkende, wifi-lignende accesspoints.

I Europa er tilkørslen til motorvejen dog spærret af lovgivning og mangel på teknologi - mens amerikanerne er begyndt forsigtigt at lukke trafikken ind.

De hvide huller

Det drejer sig om de såkaldte 'white spaces'. Det er ledige frekvenser i det, der kaldes broadcastbåndet - 470 MHz til 790 MHz - som bliver brugt til udsendelse af tv via det jordbaserede sendenet. Altså tv-udsendelser, som kan opfanges med en fælles-, udendørs- eller stueantenne, også kaldet DTT.

Fordi white space-frekvenserne ligger lavt i frekvensbåndet, rækker de langt og er velegnede til at dække områder, hvor der i dag ikke er stor datakapacitet.

White space-frekvenserne er tomme i et givent geografisk område på grund af risiko for interferens - det vil sige, at signalerne ville forstyrre andre signaler, hvis de blev anvendt til udsendelse af tv. Så mens visse frekvenser bliver anvendt til tv i eksempelvis Nordjylland, kan de samme frekvenser stå ubrugte hen andre steder i landet.

Helt ubrugte er frekvenserne dog ikke - de anvendes i dag til trådløse mikrofoner, som dog har en begrænset sendestyrke på omkring 50 mW.

Ifølge Erhvervsstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed på området, er der i gennemsnit mindst 100MHz rundt om i landet, blandt andet på broadcast-frekvenserne, der ikke anvendes til tv. I broadcast-frekvensområdet vil 100 MHz - alt efter den konkrete teknologi - kunne omsættes til 100 Mbit/s.

Jo kraftigere sendestyrke udstyret anvender (watt), jo længere vil rækkevidden også være, men jo færre megahertz vil være tilgængelige, fordi grænsen for, hvornår udstyret risikerer at interferere med tv-sendere og fjernsynsapparater, rykker nærmere, når rækkevidden bliver større.

I USA er flere projekter så småt begyndt at dukke op, hvor forskere undersøger og eksperimenterer med mulighederne for at anvende wifi-lignende teknologier, såkaldt super-wifi, i white spaces til at give internetadgang til tyndtbefolkede områder.

Lange udsigter i Europa

Lignende tiltag lader til at have noget længere udsigter i Europa, selvom Europa-Kommissionen for nyligt har slået til lyd for en koordineret europæisk indsats, som skal sikre en bedre udnyttelse af radiospektrummet i Europa.

Blandt andet med en opfordring til de nationale telemyndigheder om at se på, hvorvidt det er muligt at udvide antallet af frekvensområder, som ikke kræver en sendetilladelse - eksempelvis ved at tillade ulicenseret datatrafik i white spaces.

I forbindelse med offentliggørelsen af Europa-Kommissionens vision for en bedre frekvensudnyttelse hed det i en udtalelse fra viceformanden for den europæiske kommission ansvarlig for den digitale dagsorden i Europa Neelie Kroes:

»Radiospektrum er økonomisk ilt. Det bliver brugt af hver eneste person og forretning. Hvis vi løber tør for spektrum, virker de mobile netværk og bredbånd ikke. Det er uacceptabelt, vi bliver nødt til at maksimere den sparsomme ressource ved at genanvende den og skabe et nyt fællesmarked ud af den. Vi har brug for et enkelt marked for at genvinde det industrielle førerskab inden for mobil og data og for at tiltrække flere forsknings- og udviklingsinvesteringer.«

Mens den amerikanske telemyndighed, FCC, har åbnet op for, at white space-ressourcen kan udnyttes til blandt andet at sikre internet til tyndtbefolkede områder, er lignende tiltag - trods Europa-Kommissionens udmelding - næppe lige om hjørnet i Europa.

»Det kræver først nogle tekniske undersøgelser, og når de foreligger, kan man begynde at se på, om det kan lade sig gøre,« forklarer Robert Lindgaard, teamleder ved Erhvervsstyrelsen.

En af udfordringerne er blandt andet, at tv-sendenettet er noget anderledes opbygget i Europa, end det er tilfældet i USA.

»I Europa opererer vi med landsdækning. I USA er der primært tv-dækning inde i byerne, mens der ikke er særligt meget på landet,« siger han.

Og det giver nogle andre muligheder for white space-udnyttelse i de tyndt befolkede områder i USA, fordi risikoen for, at trådløst bredbånd i white space-frekvenserne forstyrrer tv-signaler i landområderne, dermed er mindre, siger Robert Lindgaard, som ikke ønsker at komme med et bud på, hvornår white spaces kunne tænkes at blive taget i brug i Europa.

Bliver nicheområde

Leder af forskningssektionen Radio Access Technology ved Aalborg Universitet Preben Mogensen er en af ophavsmændene til 4G/LTE-standarden for mobilt internet. Han fortæller, at fordi white space-frekvenserne ligger lavt i frekvensbåndet, er de ideelle til at tilbyde hurtigt, trådløst internet til tyndtbefolkede områder, hvor der ikke er mulighed for kablede løsninger.

Og så kan det være praktisk at kunne åbne op for white space-motorvejen ved enkeltstående begivenheder som Roskilde Festival, hvor mange mennesker (med datakrævende smartphones) er samlet, og hvor den eksisterende datakapacitet ikke nødvendigvis er tilstrækkelig

Preben Mogensen vurderer da også, at white spaces nok skal blive taget i anvendelse i Europa, men at det formentlig kun vil blive et nicheområde. Blandt andet fordi både UMTS/3G og LTE/4G er på vej ned i de lavere frekvensområder, hvor teleoperatørerne er ved at rulle net ud, der kører ved henholdsvis 900 og 800 MHz.

»Behovet for at anvende white spaces til eksempelvis at dække udkantsområder ind med wifi-lignende teknologier er ikke stort, da UMTS900 (3G ved 900 MHz) er under udrulning. Og også 800 MHz-LTE, som jo netop skal dække de tyndtbefolkede områder, er på vej. Både UMTS og LTE er velkendte og afprøvede teknologier, og der findes allerede udstyr, der kan anvendes til dem,« siger Preben Mogensen og tilføjer:

»For at wifi-lignende udstyr, der kan anvende white spaces, skal være interessant for internetservice i landområder, skal sendeeffekten være langt større end 50mW, nok nærmere i størrelsesordenen 1 watt.«

Og så mener Preben Mogensen, at udstyr, der kan indstilles til at anvende ledige white space-frekvenser, vil være noget dyrere end eksempelvis 4G og wifi-udstyr, der bliver produceret og anvendt i stor skala.

Kommentarer (11)

Behovet for at anvende white spaces til eksempelvis at dække udkantsområder ind med wifi-lignende teknologier er ikke stort

Nej det er jeg sikker på at de kommercielle mobiloperatører mener. Pointen ved white space net er at det er ligesom WiFi: Frit tilgængeligt for privatpersoner som uden licens kan opsætte deres eget private netværk. Men modsat WiFi så er denne teknologi langtrækkende.

En langtrækkende WiFi-teknologi betyder at jeg kan dele mit internet med folk i nabolaget. Hvor langt væk afhænger af nabolaget. Inde i byen nok ikke så langt væk, ude på landet flere kilometre.

Det forstår jeg egentlig godt at industrien ikke er så glade ved... Men for os borgere er det en revolution. Lad os håbe at det ikke lykkes industrien at få bremset fremtiden.

  • 0
  • 0

Vi bor ude på Lars Tyndskids mark og kan ikke se TV eller få mobildækning med de eksisterende frekvenser. Der er for mange og for høje bakker på Mols. Indtil videre er vi tvunget til at hente TV og ADSL gennem TDCs kobber. Det er dyrt og har ikke særligt høj kapacitet (max. 5 MB).

Det er et kønt landskab her - men det kunne blive rigtigt fint hvis vi også bliver koblet på et trådløst netværk.

  • 0
  • 0

Da jeg var barn, så kunne vi ved atmosfæriske forstyrrelser ofte om sommeren se på tyrefægtning fra Spanien - grumset javist, men vi var ikke i tvivl om, hvor det kom fra. Det bliver rigtig sjovt for Boxer, når der kommer små datanetværk, der under ugunstige forhold ødelægger deres forretning - mon ikke der vil være basis for at staten må betale penge til Boxer, hvis Neder Udbys internetforening ødelægger Boxers forretning, fordi de har fået lov at benytte et under normale omstændigheder ubrugt frekvensspektrum.

Der hvor jeg bor kunne jeg i de analoge tider modtage lokalTV fra Sjælland, selvom jeg bor i Jylland. Signalerne rækker længere end man tror, og forstyrrer endnu mere.

  • 0
  • 0