Med nattens finanslovsaftale får statsvejene en 2,7 milliarder kroner stor saltvandsindsprøjtning.
Pengene falder på et knastørt sted, for statsvejenes tilstand er så dårlig, at de i gennemsnit kun er 4,4 år fra at være nedslidte og til fare for trafikken.
I juni afslørede en rapport fra McKinsey, at staten med de daværende budgetter kommer 2,8 milliarder kroner bagud med vejvedligeholdelse - oven i det eksisterende efterslæb på 2 milliarder kroner.
Det er anbefalingerne i den rapport, som har ligget til grund for den usædvanligt store bevilling, der bliver tilført infrastrukturfonden, som administreres af samtlige trafikforligspartier, dvs. alle minus Enhedslisten.
Partierne skal bl.a. aftale, hvor mange penge der skal bevilges efter de første fire år til den i alt ti år lange indsats, der er nødvendig for at få dem op på højeste niveau.
Den beslutning bliver rost af Dansk Vejforening, som har været en af de skarpeste kritikere af, at motorvejsnettet får lov at forfalde.
»Det er meget tilfredsstillende, at der nu er afsat ekstra 2,7 milliarder kroner til vejvedligeholdelse de næste fire år. Det er den løsning der, ifølge McKinsey-rapporten på længere sigt gør det billigst muligt at vedligeholde vejene,« siger sekretariatschef Søren Bülow.
Søren Bülow er også meget tilfreds med, at det af finanslovsaftalen fremgår, at de 2,7 milliarder kroner bliver tilført som yderligere midler, fordi det viser, at det ikke sker på bekostning af andre aktiviteter.
Af aftaleteksten fremgår det, at de 2,7 milliarder kroner kommer fra den 4,9 milliarder kroner store vækstpakke.
Selv om det store motorvejsefterslæb skal tages nu, vurderer Søren Bülow, at der er tilstrækkelig kapacitet på arbejdsmarkedet:
»Vejsektoren er begyndt at fyre folk, fordi der er for lidt at lave, så som konjunkturinstrument virker bevillingen også på den rigtige måde,« siger han
I Vejdirektoratet er driftchef Niels Christian Skov Nielsen glad for pengene, men han ved endnu ikke, hvordan de bliver udmøntet, og vil derfor ikke kommentere beslutning.
