"Hudson-pilot" kunne være nået til sikker lufthavn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

"Hudson-pilot" kunne være nået til sikker lufthavn

Det var ikke den eneste mulighed, da piloten Chesley "Sully" Sullenberger besluttede at nødlande sit Airbus 320 fly med 155 personer ombord midt i Hudson-floden i New York efter en fugleflok havde sat begge motorer ud af drift.

Flere forsøg i simulator har påvist, at der var rigelig med tid til at bringe flyet sikkert tilbage til La Guardia lufthavnen, hvor flyet var startet fra, skriver Wall Street Journal.

Det er nærlæsning af den 2500 sider lange rapport om forløbet, der afslører, at selv om flyet var omdannet til et 70 ton tungt svævefly, så var en nødlanding i flodens kolde vand ikke den eneste mulighed.

Læs også: Exospheres 3D-animation af nødlandingen

Læs også: Video: Se nødlandingen af passagerfly på Hudson-floden

Rapporten afslører også, at selv om Chesley "Sully" Sullenberger betragtes som en helt i dag, så var han ikke ufejlbarlig. Således brød han flyvereglerne ved at tale i mobil, mens flyet taxiede til start. Godt nok ikke en privat samtale, men en oplysning til sin chef om, hvor mange passagerer, der var ombord på flyet, men nok til at han måtte spørge andenpiloten: »Gik jeg glip af noget,« da han ikke hørte kontroltårnets anvisninger.

Der er dog ingen af de nævnte forhold, der ændrer ved den overordnede konklusion, at "Sully" traf den rigtige beslutning om at nødlande, da han langt fra kunne være sikker på, at det ville lykkes at bringe flyet sikkert hen over de mange skyskrabere, der er placeret på Manhattan.

Medlemmer af havarikommissionen advarer ifølge WSJ da også om at lægge for stor vægt på, hvad der kan lykkes i en simulator i forhold til de faktiske forhold, og peger blandt andet på at deltagerne i simulatorøvelser er forberedte på, hvad der kommer til at ske.

I forbindelse med undersøgelserne blev der gennemført godt tyve simuleringsforsøg, der dog også viste, at skulle det lykkes at vende tilbage til La Guardia, så skulle beslutningen træffes umiddelbart efter flyet havde mistet kraften på de to motorer, hvad medlemmer af undersøgelseskommissionen ikke betragter som realistisk i forbindelse med at træffe den rigtige beslutning i løbet af meget kort tid.

Dokumentation

WSJ: 'Hudson Miracle' Gets Closer Look

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu havde "Sully" jo ikke 20 simuleringsforsøg til at afgøre om at kunne nå sikkert tilbage til lufthavnen eller ej.

Han havde få sekunder!

Selvfølgelig kunne nødlandingen på Hudson have gået galt, så alle ombordværende var omkommet.

Han var dog klar over udfordringen, og havde en vis overbevisning om at det kunne lade sig gøre.

Havde han forsøgt at nå tilbage til lufthavnen, og ikke nået det, havde de med 99% sikkerhed mistet livet, og forårsaget en kæmpe katastrofe i bymæssig bebyggelse.

  • 0
  • 0

Hvis et fly lige efter start skal nødlande, er det så ikke noget med, at det er for tungt og skal dumpe brændstof før landingen? hvilket jo begrænser mulighederne...

  • 0
  • 0

Jeg troede der forelå en del tilfælde hvor det med en hurtig returnering til en startlufthavn, sådan per automatik skabte store problemer, mulighed for katastrofe med mere.

  • 0
  • 0

Hvis et fly lige efter start skal nødlande, er det så ikke noget med, at det er for tungt og skal dumpe brændstof før landingen? hvilket jo begrænser mulighederne...

En A320 kan ikke dumpe fuel. Det er kun de største widebody fly som kan det.
Et fly kan altid vende om og lande med det samme om nødvendigt. Også uden at dumpe fuel. Det kan så godt være at de lander med en vægt som er større end den normalt tilladte landingsvægt for typen, men det kan som regel klares med nogle inspektioner.
Man dumper kun fuel hvis kaptajnen bedømmer at der er tid nok og check nok på situationen til at gøre det, for det tager lidt tid, og du gør det ikke i lav højde over en storby.
Hvis man har en nødsituation som den Sullenberger stod over for med 2 beskadigede motorer, så lander du med det samme. Hvis flyet havde kunnet dumpe, så havde de givetvis ikke brugt tid på det i denne situation.

  • 0
  • 0

I øvrigt er det ikke ret interessant at man måske og så fremt i fald måske kunne være nået tilbage til lufthavnen. Sullenberger traf en beslutning og ingen kan med nogen ret sige at den var forkert.

  • 0
  • 0

Yeps - men overskriften virker næsten som om konklusionen faktisk var at Sully begik en fejl :)

Jeg blev selv trigget af den :)

Men i øvrigt en god artikel der får afdækket det underliggende stof så man uden at læse rapporten selv faktisk er med på både indhold og konklusion.

Jeg vil gøre noget der i dette forum ellers er ganske uhørt: Nemlig at give journalisten thumbs up :)

  • 0
  • 0

Journalisten tager sig nogle sensationsprægede friheder, overskriften:

Chesley 'Sully' Sullenberger, der var pilot på den Airbus 320, der nødlandende i Hudson-floden i New York, kunne godt have bragt sit fly sikkert tilbage til La Guardia-lufthavnen, viser havarikommissionens rapport.

er teoretisk i det ekstreme. Først til sidst padler journalisten panisk i land:

I forbindelse med undersøgelserne blev der gennemført godt tyve simuleringsforsøg, der dog også viste, at skulle det lykkes at vende tilbage til La Guardia, så skulle beslutningen træffes umiddelbart efter flyet havde mistet kraften på de to motorer, hvad medlemmer af undersøgelseskommissionen ikke betragter som realistisk i forbindelse med at træffe den rigtige beslutning i løbet af meget kort tid.

Returnering til La Guardia havde forudsat at besætningen havde returneret uden at have brugt tid på at fastslå status for flyet efter kollisionen - gad vist hvad journalisten havde skrevet hvis flyet var returneret til La Guardia for så der at konstatere at begge motorer virkede som de skulle?

Journalisten bør lægge mærke til at beslutningen om at ditche i floden

provided the highest probability that the accident would be survivable.

Et godt valg truffet på meget kort tid under pres i modsætning til en artikel skrevet tilbagelænet ved skrivebordet.

Journalisten: 0
Besætningen på Flight 1549: 1

De reelt interesserede kan finde en simulation af forløbet på http://www.exosphere3d.com/pubwww/pages/pr...

Bjørn

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten