Wide Field Camera 3 på Hubble-rumteleskopet fungerer ikke på grund af en harddwarefejl, oplyser Nasa ganske kort, men tilføjer, at rumteleskopet fortsat vil observere med sine tre andre instrumenter; et yderligere kamera og to spektrografer.
Thomas Zurbuchen, der er chef for Nasas Science Mission Directorate, har forklaret i et tweet, at alle systemer i rummet har begrænset levetid, så noget sådant vil uundgåeligt ske fra tid til anden.
Kameraet er udstyret med redundant elektronik, så der burde være gode muligheder for, at det kan komme til at virke igen.
På grund af den delvise nedlukning af den amerikanske statsadministration, som har ført til lukning af Nasas Goddard Space Flight Center, er det dog usikkert, hvordan eksperterne kan søge at rette fejlen. Da Nature sendte en forespørgsel til Nasa herom, var autosvaret: »Jeg er sendt på orlov og kan ikke besvare din forespørgsel.«
Samtidig med denne kedelige nyhed kunne Nasa også oplyse, at Hubble har observeret en meget klart lysende kvasar, der for 12,8 milliarder år siden – da universet kun var ca. en milliard år gammel – udsendte end en energi, der svarer til 600.000 milliarder gange Solens energiudsendelse.
Opdagelsen er beskrevet i en artikel i The Astroophysical Journal Letters.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard