Nå ja, og så er alt forklaret.

Tager vi som eksempel at lysets hastighed ændres med tiden, så medfører dette ikke kun en ændring i lysets hastighed globalt, på grund af tidsafstanden. Det medfører også, at der opstår kræfter mellem partikler med masse. Dette skal vi naturligvis også tage højde for. Derfor, er nødvendigt, at integrere teorien i einsteins relativitetsteori love, samt i vores andre kendte fysiske love, for at vi får et overblik over, hvad det medfører.

Det er jo selve rummet der ekspanderer.

Ja, mon ikke, og én af konsekvenserne er, at himmellegemerne ikke behøver at rase derudaf med overlyshastighed med deraf følgende problemer med at forklare relativistiske dopplerskift for z>1. Pound-Rebka eksperimentet har vist os, at resonansfrekvenserne i atomkerner nedsættes i et gravitationsfelt med præcis samme faktor som lyshastigheden nedsættes, hvis eksperimentet vel at mærke fortolkes korrekt dvs. uden nogen frekvensændring mellem sender og modtager, så hvis vi f.eks. komprimerer universet en faktor 2, bliver spektralinjerne også forskudt en faktor 2 mod lavere frekvenser, som jeg også gjorde rede for i det indlæg, jeg linkede til ovenfor. Rødforskudningen skyldes altså ikke et dopplerskift forårsaget af rasende ekspansionshastigheder, men ganske simpelt, at lyskilden i sig selv er rødforskudt. Det giver en noget anden opfattelse af universet for at sige det mildt, og det sætter også spørgsmålstegn ved Big Bang.

Måske er problemet, at de fysiske konstante ikke er så konstante, og at de kun lokalt set er konstante.

De fysiske konstanter er såmænd konstante nok; men lysets hastighed er absolut ikke en konstant, som mange påstår, men er givet præcis ved: c = 1/sqrt(e x u), hvor e er dielektricitetskonstanten af transmissionsmediet, som måles i F/m, og u er permeabiliteten, som måles i H/m. Når verdensrummet komprimeres, stiger begge parametre lineært med kompressionsgraden (selvinduktion og kapacitet pr. meter), hvilket så fører til, at lysets hastighed bliver omvendt proportional med densiteten. Derved tager det altid samme tid for lyset at komme fra én rosin til en anden i rosinbollemodellen uanset kompressionsgraden, og man undgår dermed dilemmaet med, at lyset fra en hændelse skal modtages to gange i et ekspanderende univers.

Forestiller vi os, at f.eks. lysets hastighed ændres, så sker der flere ting

Ja, mon ikke, og én af konsekvenserne er, at himmellegemerne ikke behøver at rase derudaf med overlyshastighed med deraf følgende problemer med at forklare relativistiske dopplerskift for z>1. Pound-Rebka eksperimentet har vist os, at resonansfrekvenserne i atomkerner nedsættes i et gravitationsfelt med præcis samme faktor som lyshastigheden nedsættes, hvis eksperimentet vel at mærke fortolkes korrekt dvs. uden nogen frekvensændring mellem sender og modtager, så hvis vi f.eks. komprimerer universet en faktor 2, bliver spektralinjerne også forskudt en faktor 2 mod lavere frekvenser, som jeg også gjorde rede for i det indlæg, jeg linkede til ovenfor. Rødforskudningen skyldes altså ikke et dopplerskift forårsaget af rasende ekspansionshastigheder, men ganske simpelt, at lyskilden i sig selv er rødforskudt. Det giver en noget anden opfattelse af universet for at sige det mildt, og det sætter også spørgsmålstegn ved Big Bang.

Kan vi være sikker på, at verdensrummet ekspanderer?

Ja, for (1 + z) er netop et udtryk for denne ekspansion, hvis et objekt ikke bevæger sig yderligere. Hvis f.eks. z = 10, er verdensrummet ekspanderet en faktor 11, siden lyset blev udsendt.

Ja, det er den officielle forklaring; men den forudsætter, at afstanden mellem to punkter målt i lysår forøges, når verdensrummet ekspanderer; men det er jo lige netop det, der ikke kan lade sig gøre, da det vil medføre, at lyset fra en hændelse i et ekspanderende univers skal modtages to gange, som jeg skriver.

Rødforskydningen skyldes ar universet har udvidet sig siden fotonerne blev udsendt og det skaber rødforskydningen.
Ikke dopplereffekten .

Ja, det er den officielle forklaring; men den forudsætter, at afstanden mellem to punkter målt i lysår forøges, når verdensrummet ekspanderer; men det er jo lige netop det, der ikke kan lade sig gøre, da det vil medføre, at lyset fra en hændelse i et ekspanderende univers skal modtages to gange, som jeg skriver.

Iøvrigt er fotonmodellen sammen med kraftbærende partikler nok fysikkens største vrøvlehistorier, som jeg har argumenteret for adskillige gange her på ing.dk. Det er bl.a. en udbredt misforståelse (og fejlfortolkning af Pound-Rebka eksperimentet), at lys kan ændre frekvens undervejs - f.eks. som følge af gravitation. Hvis man vil se en rødforskydning, bliver man nødt til at fjerne sig fra kilden, så det tager længere tid for lyset at nå frem for hver eneste svingning (dopplerskift); men det er ikke muligt, hvis tidsforsinkelsen mellem kilde og observatør er konstant. Desuden er det pokkers svært at gøre rede for et dopplerskift for z>1, da kilde og observatør skal fjerne sig fra hinanden med overlyshastighed.

Ja det er det jeg mener. carsten Kanstrup . Det er rablende galt det du skriver. Rødforskydningen skyldes ar universet har udvidet sig siden fotonerne blev udsendt og det skaber rødforskydningen. Ikke dopplereffekten . Rummet forbliver det samme selv om det ekspanderer. Det er ikke en rosin kage.

Alt er galt, helt og total rablende galt.

Men alle målinger har usikkerheder

Jeg tænker ikke på usikkerheder, men fundamentale ændringer i universet som følge af kompressionen/ekspansionen, som traditionel (astro)fysik netop ikke tager hensyn til.

Dette sagt med al respekt for uvidende amatører.

Måske skal der netop en uvidende amatør, som mig, til at gøre op med de talrige vrøvlehistorier, som traditionel fysik har disket op med de sidste 100 år, og som med garanti ikke har det mindste med universets sande opbygning at gøre?

F.eks. antages alle z-værdier for værende forårsaget af et dopplerskift, hvilket for z > 1 betyder et relativistisk dopplerskift; men det giver ikke nogen mening i min verden, som jeg argumenterede for i dette indlæg: https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hvordan-kan-universet-udvide-sig-hvis-uendeligt-222996#comment-894231 . Rosinbollemodellen er god nok; men bolledejen (verdensrummet) kan umuligt bestå af vakuum med en konstant lyshastighed, som traditionel fysik forestiller sig, for så skal lyset fra en given hændelse i et ekspanderende univers modtages 2 gange uanset hvor i universet, hændelsen betragtes fra. Bolledejen må nødvendigvis have den egenskab, at lysets hastighed gennem den er omvendt proportional med densiteten, så den tid, det tager lyset at nå fra én rosin til en anden, er konstant - uanset hvor meget bolledejen hæver (verdensrummet ekspanderer). Hvis verdensrummet f.eks. ekspanderer til den dobbelte størrelse målt i meter, betyder der bare, at lyshastigheden fordobles, så afstanden målt i lysår er konstant, hvis et objekt ikke bevæger sig i forhold til udvidelsen; men den sammenhæng passer absolut ikke med traditionel fysiks opfattelse af en konstant lyshastighed og stigende afstand målt i lysår. Hvis både lyshastigheden og resonansfrekvenserne i atomkerner er omvendt proportional med densiteten, som jeg antager, er det et spørgsmål med hvilken begrundelse, forholdet mellem lysintensitet og frekvens er konstant for Cepheider, uanset hvor kompakt verdensrummet er, og hvis det ikke er tilfældet, regner man galt, uanset hvor lille usikkerheden måtte være.

Leavitt's lov siger, at jo længere periodetiden for en Cepheide er, jo større er lysintensiteten, så hvis alle naturbestemte frekvenser nedsættes i et komprimeret univers, som jeg antager, vil det formodentlig resultere i, at lysstyrken øges (periodetiden øges), så Cepheiden virker tættere på, end den faktisk er. Hvis hastigheden (v) måles ud fra z-værdier, og afstanden (d) forøges til det, den burde være, svarer det netop til, at Hubble konstanten (H = v/d) bliver mindre, så den måske godt kunne passe med værdien fra CMB, og problemet er løst.

Parallaxe metoden ? Mon dog? Hubble teleskobet kan vist på en god dag måle afstande der ikke er større end ca 1000 pc. Og der er 50 000 pc til LMC. Men alle målinger har usikkerheder og de bliver beregnet som en del af målingerne og dokumenteres. Forskellen mellem to målinger tager hensyn til disse usikkerheder. Det være sagt så er der åbenbart usikkerheder som ikke er erkendt. Jeg ville nok overlade det til de mere professionelle Astronomer at finde ud dette. Dette sagt med al respekt for uvidende amatører.

Her:
<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Redshift#/me..">https://en.wikipedia.org/…;.

Tak for linken; men den kurve er baseret på Lambda-CDM modellen og repræsenterer derfor en matematisk model, som kan være sand eller falsk - ikke faktisk målte værdier, som jeg leder efter (sammenhængen mellem tiden og 1 + z, som repræsenterer verdensrummets ekspansion).

Målingen på vores satelitgalaxe var en afstands måling ikke en hastighedsmåling.

Ja; men der må stadig være en tidsfaktor involveret, som gør det hele meget usikkert.

Man starter med at måle afstanden meget nøjagtigt til nogle pulserende stjerner (Cepheider) i Den Store Magellanske Sky vha. parallakse metoden. Da Den Store Magellanske Sky befinder sig 160.000 lysår væk, må afstanden være den, der var gældende for 160.000 år siden. Man benytter så sammenhængen mellem frekvens og lysstyrke for Cepheider til at sammenligne lysstyrken for disse Cepheider med Cepheider 50-60 millioner lysår væk; men de ses jo, som de så ud for 50-60 millioner år siden, hvor universet var mindre og mere kompakt, så den sammenligning forudsætter, at sammenhængen mellem frekvens og lysstyrke var nøjagtig den samme den gang, hvilket man vel ikke har noget belæg for at hævde, men selvfølgelig godt kan være sandt eller tværtimod føre til netop den observerede differens mellem de to målemetoder. Samme problem kommer så i næste trin, hvor man går endnu længere ud ved at sammenligne type Ia supernovaer 50-60 millioner lysår væk med tilsvarende supernovaer op mod 13,3 milliarder lysår væk, der ses som den gang, universet var omkring 11 gange mere kompakt (1 + z).

Findes der iøvrigt tabeller over z-værdier og afstande, så man kan estimere, hvor meget udvidelseshastigheden stiger?

Her:https://en.wikipedia.org/wiki/Redshift#/media/File:Distance_compared_to_z.png

Fra denne wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Redshift

Målingen på vores satelitgalaxe var en afstands måling ikke en hastighedsmåling. Satelitten falder faktisk ind mod mælkevejen og representerer ikke på nogen måde universets ekspansion.

Med hvilken begrundelse skulle den såkaldte Hubble-"konstant" H = v/d være en naturkonstant, så der er problemer med, at to værdier målt på to vidt forskellige objekter ikke er ens? Vi ved jo netop, at ekspansionshastigheden stiger, så hvorfor må den værdi, man observerer ud fra Den Store Magellanske Sky, og som derfor må gælde for ca. 160.000 år siden (74,03 ± 1,42 km/s/Mpc), ikke være højere end ekspansionshastigheden var for ca. 13,8 milliarder år siden, når den måles ud fra CMB (67.8 ± 0.9 km/s/Mpc)? Hvis værdien ikke må være højere, hvad er så begrundelsen for at påstå, at ekspansionshastigheden er stigende?

Findes der iøvrigt tabeller over z-værdier og afstande, så man kan estimere, hvor meget udvidelseshastigheden stiger? Der er massevis af tegninger, som illustrerer denne stigende udvidelseshastighed, som f.eks. i denne udførlige artikel om det samme emne som denne tråd: https://medium.com/starts-with-a-bang/scientists-cant-agree-on-the-expanding-universe-425b22ec2b1d ; men jeg har ikke kunnet finde konkrete talværdier eller bare en nogenlunde nøjagtig kurve.

Det at universet ekspanderer hurtigere end lysets hastighed betyder ikke at noget bevæger sig hurtigere end lysets hastighed.
Det er jo selve rummet der ekspanderer.

De to værdier for hubble konstanten er jo egentlig ikke så forskellige, når man tænker på at de er målt udfra galakser i mange forskellige afstande og som ikke kan forventes blot at bevæge sig radialt fra os. Hvis man ekstrapolerer vil det synlige univers være 4 til 5 tusind Mparsec. Det er noget af en rosinbolle. Og så kommer tvivlen om noget overhovedet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Måske vi så bare ikke kan se det, men det er jo så fordi det bevæger sig hurtigere end lyset, så dilemmaet består.