Hubble-teleskopet spotter den fjerneste supernova

Astronomer har med Nasas og ESA's Hubble-rumteleskop fundet den hidtil fjerneste kendte supernova. Supernovaen er af den type, der benyttes til at bestemme de kosmiske afstande i universet.

Supernovaen hedder UDS10Wil og har fået tilnavnet SN Wilson efter den tidligere amerikanske præsident Woodrow Wilson. Supernovaen er rester af en stjerne, der eksploderede for næsten ti milliarder år siden.

UDS10Wil er af den specielle type Ia-klasse. Denne slags supernovaer fungerer som kraftige fyrtårne i universet. De udsender et konstant lysniveau, der kan benyttes til at måle universet udvidelse.
Samtidig er supernovaerne med til at levere information om den mørke energi, som accelererer universets udvidelse.

Opdagelsen er gjort af et hold astronomer under ledelse af David O. Jones fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA. Opdagelsen var del af et treårigt program med Hubble-rumteleskopet for at undersøge fjerne type Ia-supernovaer og se, om de har ændret sig i de seneste 13,8 milliarder år siden universets dannelse ved Big bang.

Observationerne blev foretaget med Hubbles Wide Field Camera 3, som blev benyttet til at undersøge supernovaerne i det nærinfrarøde område og bestemme deres afstand via spektralanalyse.

Disse fjerne supernovaer er vigtige redskaber for astronomerne til at bestemme accelerationen af universets udvidelse. Astronomerne har hidtil fundet mere end hundrede supernovaer af de forskellige typer. De strækker sig fra 2,4 milliarder og til ti milliarder år tilbage i tiden. Otte af disse er type Ia-supernovaer, som giver astronomerne den bedste målestok til målinger af afstande i universet.

Selv om UDS10Wil kun er fire procent fjernere end den hidtidige rekordholder, så findes den 350 millioner længere tilbage i tiden end den tidligere fjerneste supernova, som blev fundet for blot tre måneder siden.

Ved at finde type Ia-supernovaer så tidligt i universets historie får astronomerne nu to konkurrerende modeller for supernovaeksplosioner.

Den ene model siger, at supernovaen skyldes sammensmeltningen mellem to hvide dværgstjerner, mens den anden drejer sig om en hvid dværgstjerne, som gradvist opsluger materiale fra sin ledsagestjerne, som er en normal stjerne.

De nye resultater er blevet offentliggjort i det kommende seneste nummer af tidsskriftet The Astrophysical Journal.

Nasas pressemeddelelse

Læs artikel i Astronomy Now

Emner : Universet