Hubble-rumteleskopet skal tjekkes

Rumfærgen skal ved ankomsten gribe Hubble med sin robotarm, og derefter skal astronauterne under fem rumvandringer udskifte forskellige dele i det 12 år gamle teleskop.

Opsendelsen af Columbia er planlagt til torsdag den 28. februar kl. 12.48 dansk tid. Missionen er det fjerde besøg til Hubble siden rumteleskopet blev sendt op for snart 12 år siden. Missionen kaldes 3B, da en del af tingene, der skulle have været udført på den tredje ordinære reparation, måtte gennemføres tidligere. Derfor blev det tredje vedligeholdelsesbesøg opdelt i to ture: 3A, som blev gennemført i 1999, og nu 3B. Hubble er tidligere også blevet efterset i 1993, og 1997.

Turen ledes af rumfærgekaptajn Scott Altman og hans medpilot er Duane Carey. Nancy Currie styrer rumfærgens robotarm, mens John Grunsfeld, Richard Linnehan, James Newman og Michael Massimino på skift, to og to, skal foretage de fem rumvandringer. Grunsfeld er den eneste i besætningen, som er uddannet astronom.

Efter tre dages jagt vil rumfærgen indhente Hubble. Herefter vil Nancy Currie gribe teleskopet med rumfærgens robotarm og placere det på et medbragt arbejdsbord i bagenden af Columbias lastrum.

Fem krævende rumvandringer

Under de første to rumvandringer skal astronauterne fjerne Hubbles gamle fleksible solpaneler og installere et nyt sæt. De nye er stive og foldes ud i to stykker. Selvom de er mindre, vil de alligevel producere 20 procent mere strøm, så alle Hubbles videnskabelige instrumenter kan være tændt på en gang. Det vil gøre det muligt for astronomerne hurtigt at skifte fra et instrument til et andet. De gamle solpaneler rulles sammen og tages med tilbage til Jorden. Det bliver det tredje sæt solpaneler, der bliver monteret på teleskopet.

Den tredje rumvandring bliver den mest vanskelige. Hubble vil blive lukket helt ned og strømmen slukket, mens astronauterne udskifter en strømfordelingsenhed. Det vil være første gang siden teleskopets opsendelse, at der lukkes helt for strømmen til det. Inden astronauterne kan gøre det, er de nødt til at dække nogle af Hubbles instrumenter med isolerende tæpper. Under denne rumvandring skal der også udskiftes et af teleskopets gyroskoper. Det fungerer stadig, men har på det sidste opført sig mærkeligt, og NASA valgte i sidste øjeblik også at udskifte det på denne mission for at være på den sikre side.

Under den fjerde rumvandring fjernes det gamle ESA-byggede Faint Object Camera (FOC). Kameraet er bygget med 80er teknologi, det har været ombord siden 1990 og skal nu erstattes af et mere avanceret kamera, kaldet Advanced Camera for Surveys (ACS).

Under den femte og sidste rumvandring skal astronauterne installere et kølesystem til et af de videnskabelige instrumenter kaldet Nicmos. Det infrarøde Nicmos-kamera har været ude af drift siden dets oprindelige kølesystem svigtede i 1999.

Når FOC-kameraet er blevet fjernet er Hubbles ”briller” kaldet Costar, overflødige. Costar blev installeret, da man efter opsendelsen fandt en fejl i teleskopets spejle. Alle de instrumenter som efter denne mission vil sidde i Hubble har deres egen korrigerende optik. På den femte planlagte reparationsmission i 2004 vil Costar blive fjernet sammen med et ældre kamera og blive erstattet af et mere avanceret kamera.

På plads igen

På turens niende dag vil Hubble blive sat ud i rummet igen. Tre uger efter besøget kan de fleste videnskabelige observationer genoptages. Ni til ti uger efter vil ACS-kameraet kunne levere sine første billeder.

Går alt efter planen vil Columbia lande igen på Kennedy-rumcenteret den 11. marts. Det vil så have været den 27. tur i rummet for NASAs ældste rumfærge og den 108. amerikanske rumfærgeopsendelse.

10 år endnu

Med de nye videnskabelige instrumenter og det andet nye udstyr vil Hubble igen være klar til at bidrage med nye, store og spektakulære astronomiske opdagelser for ESA og NASA. F.eks. kan det nye ACS-kamera tage billeder af himlen med dobbelt så stor dækning som det gamle og med en fem gange større følsomhed.

NASA og ESA regner med at Hubble vil forsætte med at bidrage med nye astronomiske opdagelser i mindst endnu 10 år endnu. Da håber man på, at NASA Next Generation Telescope, NGST, vil være på plads. NGST skal også være et samarbejde mellem ESA og NASA, men med også Canada som en deltager.