Hubble-reparationerne er i gang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hubble-reparationerne er i gang

Columbias opsendelse fandt sted fredag, efter en 24-timers udsættelse på grund af koldt vejr i Florida. Under nedtællingen var der fare for, at lavt skydække ville udsætte opsendelsen endnu en gang, men det lykkedes NASA at få rumfærgen afsted i starten af opsendelsesvinduet.

Kort efter opsendelsen konstaterede NASA, at kølesystemet i den høje dør til lastrummet ikke fungerede, som det skulle. NASAs regler kræver, at begge systemer fungerer; ellers skal rumfærgen vende tilbage til Jorden.

Efter at dørene til lastrummet blev åbnet, så systemet ud til at fungere, men ikke på fuld kraft. NASA besluttede lørdag, at missionen kunne fortsætte til trods for det halv-defekte freon-kølesystem.

Efter opsendelsen jagtede Columbia Hubble-rumteleskopet og søndag var det indhentet. Astronaut Nancy Currie greb Hubble med rumfærgens robotarm, og placerede teleskopet på det medbragte arbejdsbord i bagenden af rumfærgens lastrum. Her vil det forblive fastgjort i de seks dage reparationerne varer. Senere på dagen blev det højre solpanel rullet sammen, så det var klart til at blive udskiftet under mandagens rumvandring.

Mandag morgen kl. 07.37 begyndte den først af seks planlagte rumvandringer. Inden rumvandringen startede måtte astronauterne dog kæmpe med at få lugen til luftslusen op, til sidst lykkedes det. Astronauterne John Grunsfeld og Rick Linnehan kravlede ud i Columbias lastrum og er begyndt opgaverne med at finde værktøj frem til de kommende rumvandringer og udskifte det ene af Hubbles to solpaneler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten