Hubble på plads igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hubble på plads igen

Astronauterne på rumfærgen Columbia er færdige med reparationerne på Hubble-rumteleskopet. Teleskopet har fået nye dele for 1,5 milliarder kroner. Hubble er nu igen sat ud på plads i rummet.

Fredag i sidste uge gennemførte John Grunsfeld og Richard Linnehan den sidste af de fem planlagte rumvandringer. Hubble fik installeret et nye avanceret kølesystem og en radiator til sit Nicmos-kamera. Det har ikke fungeret siden 1999 på grund af en lækage i det oprindelige kølesystem. Først om en måned, når det nye system har kølet Nicmos ned til dens funktionstemperatur, ved NASA, om reparationen virker. De første billeder fra Nicomos forventes derfor først til maj.

Under de første fire rumvandringer har Hubble fået installeret nye solpaneler, et nyt gyroskop, ny strømfordelingsenhed og en del andet nyt udstyr.

Lørdag blev Hubble først skubbet op i en højere bane af rumfærgen og derefter sat ud i rummet i 580 kilometers højde. Hubble blev frigivet kl. 11.04 lørdag med ordene »Held og lykke Mr. Hubble« fra astronaut John Grunsfeld.

I alt har Columbias astronauter været på rumvandring i 35 timer og 55 minutters for at vedligeholde Hubble under besøget.

Astronauterne har brugt søndagen og fortsætter i dag mandag med at pakke udstyr sammen. Rumfærgen Columbia forventes at lande på Kennedy-rumcenteret i morgen tirsdag.

Endnu en vedligeholdelsesmissioner planlagt til Hubble i 2004. NASA forventer, at teleskopet kan fungere indtil 2010, hvor det formodentlig vil blive hentet tilbage til Jorden og udstillet på Smithsonian-museet i Washington. Hubble skal herefter erstattes af NASA's nye teleskop, kaldet Next Generation Space Telescope.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten