Hubble fotograferer interstellar hamburger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hubble fotograferer interstellar hamburger

Rumteleskopet Hubble har taget et billede af et usædvanligt hamburgerformet objekt.

Objektet, der kaldes Gomezs Hamburger, er en sol-lignende stjerne, som er ved at nå afslutningen af sit liv. Den har allerede kastet store mængder gas og støv bort, og er på vej til at blive en lysende planetarisk stjernetåge.

Indholdet i den intergalaktiske hamburger er hovedsageligt støv og lys. De to lysende former der ligner hamburgerbollerne, er lyset der reflekteres i støvet, mens det mørke bånd i midten der svarer til burgeren, er skyggen af en tyk støvsskive den kredser omkring den centrale stjerne.

Moderstjernen har en overfladetemperatur på omkring 10.000 grader celsius og er skjult inde i støvskiven. Lyset fra stjernen slipper ud parallelt med støvskiven, og oplyser støvet over og under skiven.

Astronomerne ved endnu ikke hvorfor stjernen er omgivet af den tykke støvskive, men måske er den centrale stjerne ikke én, men to stjerner. I så fald kan det være, at den ene roterer så hurtigt, at der slynges materiale ud fra dens ækvatoriale områder.

Stjernen med en masse som vores sol ender deres liv som planetariske stjernetåger. Først bliver de en rød kæmpestjerne med en diameter, der er 100 gange større end den oprindelige stjernes. Herefter kastes de yderste lag ud i rummet, hvorved stjernes varme kerne er fri. Herfra strømmer der ultraviolet stråling ud, der får den omkringliggende gas til at gløde. Denne glødende gas kaldes en planetariske stjernetåge.

Gomezs Hamburger befinder sig på stadiet, lige inden den bliver til en planetarisk stjernetåge, og lige efter at den som rød kæmpestjerne har kastet sine yderste lag bort. Dens kerne er stadig relativ kold, og den udsender derfor endnu kun synlig stråling. Derfor gløder den omkringliggende gas endnu ikke. Det er derimod de mange støvpartikler i gassen, som reflekterer det synlige lys.

Denne periode er forholdsvis kort og varer mindre end tusinde år, hvorefter den centrale stjerne bliver så varm, at støvpartiklerne fordamper, og den bliver synlig. Herefter vil den omkringliggende gas begynde at gløde.

Gomezs Hamburger blev oprindeligt opdaget af astronomen Arturo Gomez med Cerro Tololo observatoriet i Chile.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten