Hovsa-missilet fløj for 40 år siden: Læs Ingeniørens tekniske kritik af systemet

6. september 2022 kl. 18:1311
Hovsa-missilet fløj for 40 år siden: Læs Ingeniørens tekniske kritik af systemet
På trods af, at affyringsnøglen var gemt af vejen, så blev det elektriske kredsløb sluttet til, så Peder Skram affyrede sit berømte hovsa-missil. Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.
I dag er det 40 år siden “Missil”-Olsens tryk på en knap smadrede sommerhuse i Lumsås. Men i årene efter tordnede blandt andet Ingeniøren mod missil-systemets svaghed.
Thomas Djursing
Thomas Djursing
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Thomas Djursing
Thomas Djursing
Journalist

Link Illustration: Ingeniørernes Danmarkshistorie.

Ingeniørens tidsmaskine

Link Illustration: Ingeniøren.

Siden 1892 har Ingeniøren forsynet de danske ingeniører med nyheder inden for teknikkens verden. Mange af dem er et gensyn værd, og i Ingeniørens tidsmaskine dykker vi ned i de gamle årgange og linker til nogle af de vigtige, interessante, sjove eller bare læseværdige artikler. Find selv flere her i Ingeniørernes Danmarkshistorie.


Klik på billedet for at læse artiklen fra 2. marts 1984.

Der blev spejdet efter en syndebuk, da et sommerhusområde i Lumsås i 1982 blev ramt af et missil fra fregatten Peder Skram. Og en syndebuk blev fundet.

Orlogskaptajn Henning Olsen fik rollen og navnet Missil-Olsen i medierne, fordi han havde trykket på knappen, der sendte det kraftige Harpoon-missil afsted.

I dag er det 40 år siden hændelsen, der blev til en langvarig sag med tråde til svigt i McDonnel Douglas fabrikkerne i USA og talrige forsøg på at dække over sandheden; nemlig at der fandtes en stor svaghed i missil-systemet, som i sidste ende - stort set - frikendte Henning Olsen.

Også Ingeniøren skrev om sagen, og vanen tro fokuserede journalist Jens Ramskov på de tekniske svagheder i missil-systemets elektriske kredsløb både i leder og artikel i avisen den 2. marts 1984.

Fokus
Emner
11 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
Hans Uwe Eichhorn
11. september 2022 kl. 21:34

Også jeg har erindringer og baggrundsviden om uheldet med harpoon-missilet. Kort efter hændelsen kom ”det ærede medlem” af folketinget, Pelle Voigt med et spørgsmål til den daværende forsvarsminister, Hans Engell:
Hvad agter man i Forsvaret at gøre, for at en sådan hændelse ikke kan gentage sig ?
Det resulterede som bekendt med en ”uvildig undersøgelse”. Søværnet måtte selfølgelig ikke unsersøge sig selv. P.g.a. animositeter fik hæren og flyvevåbnet heller ikke lov til noget, så opgaven endte hos min daværende chef for Forsvarets Forskningstjeneste. Han satte en kollega og mig til at udarbejde en beretning om, hvilke missiler der stod til rådighed for værnene og hvilke sikkerheds-foranstaltninger disse havde truffet. Jeg mener, at den beretning blev fremsendt til forsvarsministeren, som udformede sit svar i tinget til Pelle Voigt. Formentlig var beretningen klassificeret. Jeg har desværre ikke nogen kopi af mit eget arbejde. Men jeg mener, at uheldets forløb, som beskrevet i medierne dengang, var noget anderledes, end hvad vi fik at vide af de involverede i Søværnet.
Jeg kunne udfra hukommelsen lave en beretning omkring vort arbejde med undersøgelsen, og stille den til rådighed for Ingeniørens redaktion. Det må så afklares, om min beretning må offentliggøres. Venlig hilsen,
Hans U. Eichhorn, civ.ing., lic.techn., pens., medl. af Ingeniørforeningen.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Jakob E. Jensen
8. september 2022 kl. 09:52

“kurs 123 og 123m?” I forhold til skibets position ved Sjællands Odde, så var kurs 123 og max rækkevidde tilfældigvis omkring København. Ifølge dokumentaren på DR.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Mads Mølgaard Pedersen
8. september 2022 kl. 06:16

Hvordan kunne missilet vide hvor det skulle ramme - var det kurs 123 og 123m?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Ditlev Petersen
7. september 2022 kl. 15:58

at han blev frikendt, før han døde?

Mit udklip med beskrivelsen af uheldet fra en rund fødselsdag, er vist blevet væk. Det lå ellers i den store krukke med et snabel-a på siden ... Jeg mener ikke, han blev helt frikendt - sådan officielt. Alle andre end myndighederne vidste, at han ikke var skyldig i noget som helst. Så han fik en eller anden ligegyldig anmærkning. Og blev hyret af raket-firmaet til analyser/konsulentarbejde. Det var da en undskyldning. Hvad pressen skrev, husker jeg ikke. Den avis, jeg læste, lagde tidligt skylden på McDonnel Douglas. Det er ikke så længe siden, at han døde, så jo - han oplevede det.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Holger Skjerning
7. september 2022 kl. 14:46

Nåede Henning Olsen at se, at han blev frikendt, før han døde? - Jeg tror, han fik en MEGET dårlig behandling af medierne og vist blev hårdt ramt psykisk?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Erik Lyngsø-Petersen
7. september 2022 kl. 11:21

Ja, fin artikel! Hvis I blader frem til side t2 i samme nummer, kan I læse Jens’ glimrende leder om sagen. Jeg husker, at bladet fik en henvendelse fra en forarget løser, der ikke mente vi måtte skrive om sagen, fordi vi blandede os i rettens behandling. Det grinede vi meget af den dag …

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør -
7. september 2022 kl. 08:51
Videnskabsredaktør

Det var også en sjov genlæsning for mig. Jeg husker klart, at daværende chefredaktør T. Morsing fik mig til at skrive en leder om hovsa-sagen i 1984 på et tidspunkt, hvor jeg kun havde en meget løs tilknytning til Ingeniøren, mens jeg passede mit hovedjob som ung udviklingingeniør i en stor dansk industivirksomhed, men jeg havde helt glemt den lange mere tekniske artikel, jeg skrev.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Nis Schmidt
6. september 2022 kl. 22:09

Spændende læsning af den oprindelige redegørelse for uheldet. Jeg læste dengang ikke artiklen fra marts '84.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link