Hovedtransplantation: Rotter overlever med et ekstra hoved

På billedet ses, hvordan donorrotten er forbundet til moderdyrets halspulsåre. Illustration: CNS Neuroscience and Therapeutics

I Rusland venter en yngre mand, Valery Spiridonov, med spænding på, at han til december får transplanteret sit hoved over på en egnet donorkrop fra en hjernedød yngre mand.

I dag er manden bundet til sin kørestol, fordi han lider af en dødelig muskelsvindsygdom, Werdnig-Hoffmann, og han vil gerne ofre sig for videnskaben.

Hovedtransplantationen skal udføres af den italienske kirurg Sergio Canavero, og kirurgen mener, han nu er kommet et skridt nærmere en succesfuld operation.

14 mutanter overlevede

Sammen med kinesiske forskere fra Harbin Medical University har han eksperimenteret med at transplantere et mindre rottehoved over på en voksen rottes nakke.

Forskerne har tidligere lavet flere forsøg med hovedtransplantationer på mus.

Læs også: Hovedtransplantation på mus viser lovende resultater

I det nye forsøg overlevede 14 transplanterede rotter, mens en døde i forbindelse med bedøvelsen. Alle overlevede rotter blev aflivet efter 36 timer, fortæller forskerne i deres videnskabelige artikel, der er offentliggjort i tidsskriftet CNS Neuroscience & Therapeutics (kræver login).

Andre dyr har overlevet længere tid efter hovedtransplantationer, men målet her var heller ikke lang overlevelse, men mere at vise, at teknikken fungerer.

Både så der ikke opstår blodtab, der giver hjerneskader på donorhovedet, samt at der ikke sker en overbelastning af kredsløbet undervejs, f.eks. når der ikke er tale om præcis lige store rotter.

Ingen påviselige skader undervejs

I det her forsøg har man brugt tre rotter til hver mutant. En værtsrotte, en lille donorrotte og en hjælperotte.

Læs også: Italiensk forsker vil transplantere et hoved til en andens krop

75 forsøgshanrotter med forskellig vægt lagde krop til. 15 rotter vejede 500 gram, 30 rotter vejede 300 gram, 15 rotter vejede 100 gram, og 15 rotter vejede 50 gram.

Man fæstnede blodkarrene i donorrottens hoved til blodkarrene i hjælperotten, hvor man ved hjælp af små pumper på silikonerør sørgede for, at blodcirkulationen holdt blodet løbende til donorrottens hjerne i cirka seks timer, før selve transplantationen fandt sted.

Først da donorhovedet var blevet opereret fast på modtagerrottens nakke, blev donorhovedets blodkar (halspulsåren) koblet på donorkroppens vener ved hjælp af silikonerør.

Illustration: CNS Neuroscience and Therapeutics

Undervejs overvågede man rotternes hjerneaktivitet med EEG-målinger og hornhindebevægelser, hjerterytme med EKG og blodets iltmætning. Og ifølge forskerne var der ingen påviselige skader.

Et skridt på vejen mod humant forsøg

»Vi mener, at metoden anvendt i dette eksperiment kan give en idé til kortvarig bevarelse af centralnervesystemet ved transplantation. Og sammenfattende vil denne model lette den nuværende indsats mod den første humane hovedtransplantation.«

Læs også: Dansk overlæge: Derfor er en hovedtransplantation umulig

Det konkluderer forskerne bag forsøget, kirurgen Sergio Canavero fra HEAVEN/GEMINI-sammenslutningen i Italien og professor Xiao-Ping Ren fra Harbin Medical University i Kina.

Kirurgen Sergio Canavero har tidligere fortalt, at hans taktik med russeren vil være at foretage et meget skarpt snit hos både patient og donor og derefter klistre de to ender rygmarv sammen med polyethylenglykol, som i dyreforsøg har vist lovende egenskaber.

Herefter skal hoved og donorkrop have fred i nogle uger i koma til at vokse sammen, når blodårer og muskler er syet sammen, og imens bliver rygmarven stimuleret med små elektriske stød. Patienten får desuden medicin for at undgå, at hovedet frastøder sin nye krop.

Både danske og internationale eksperter ud i transplantationer afviser dog, at det vil være muligt.

Russeren Valery Spiridonovs donerkrop er i øvrigt ikke fundet endnu.