Hovedspring tilladt: Svømmehaller med 50 meters dybde på vej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hovedspring tilladt: Svømmehaller med 50 meters dybde på vej

Der er ingen grund til at passe på med hovedspring, hvis du i fremtiden tænker at besøge svømmehallerne Blue Abyss og Deepspot i henholdsvis Storbritannien og Polen.

Deepspot, der er ved at blive opført ved Msxczonow, 40 kilometer sydvest for hovedstaden Warszawa får en dybde på 45 meter og bliver fyldt med 8000 kubikmeter vand.

Deepspot bliver designet med et dybt hul og undersøisk tunnel. Illustration: Deepspot

Den polske svømmehal åbner allerede denne sommer og har krævet lidt over 1000 ton stål i et byggearbejde, der kan følges på Facebook.

Planen er, at deepspot holder åbent non-stop, altså 24 timer i døgnet året rundt, og kan besøges af enhver, men især scuba-dykkere og fridykkere ventes at bruge stedet som træningsfacilitet. Vil man opleve dybet tørskoet er det også en mulighed for det, fordi der bliver bygget en undervandstunnel tværs gennem svømmehallen. Deepspot bliver også hjemsted for hotelværelser, samt trænings- og konferencecentre.

Deepspot tager verdensrekorden for verdens dybeste svømmehal fra Y-40 Deep Joy i Italien, der har en dybde på 42 meter, men rekorden holder kun et halvt år, hvis det står til briterne.

Britisk vandland for astronauter

En langt større og dybere svømmehal med navnet Blue Abyss er nemlig planlagt til at blive opført ved Liverpool. Byggearbejdet er dog ikke gået i gang endnu, men et væld af professionelle partnere er involveret i projektet, der vil huse en hal med 42.000 kubikmeter vand og en dybde på 50 meter, altså 17 gange større end en olympisk svømmehal, hvor trykket på bunden er fem bar.

I Blue Abyss, hvor udviklingen kan følges på deres hjemmeside, er det planen, at hallen skal være træningscenter for olie- og rumfartsindustrien, hvor der vil være plads til test af fjernstyrede undervandsrobotter og en fuldskala-kopi af flere af modulerne på Den Internationale Rumstation, samt et større tilknyttet lokale, der kan agere Mission Control Center under simulerede rumvandringer for astronauter.

I det hele taget er det planen, at Blue Abyss skal give mulighed for at træne under forskellige tyngdekraftspåvirkninger, og får også en facilitet med navnet Kuehnegger Huma Performance Center, der har fokus på forskning i bemandet rumfart og helbred, skriver Divemagazine.

Visionerne er store for britiske Blue Abyss, der vil være træningscenter for oliefolk og astronauter Illustration: Blue Abyss
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"8000 kubikmeter vand, svarende til 27 olympiske svømmehaller."

Antaget at vi snakker om rumfanget af svømmebassiner og ikke haller, så er et olympisk svømmebassin på ca. 2500m3, så det polske bassin på 8000m3 svarer til 3,2 og ikke 27 af slagsen.

  • 7
  • 2

en dybde på 50 meter, altså 17 gange større end en olympisk svømmehal, hvor trykket på bunden er fem bar.

50 meters dybde og 5 bar på bunden. Det er godt nok overraskende. De fleste af os ville nok forvente 6 bar.

  • 11
  • 4

Nu er det jo lavet så dybt netop fordi, nogle gerne vil dykke så dybt (hvad sjov der så kan være ved det i en pool),

Tja, det er et godt sted at starte en dykkertræning.

Jeg ville nok have hentet rigeligt med snor og en neodynium magnet og fået nøglerne op på den måde for man kan jo ikke regne med der lige står en person til rådighed der kan dykke så dybt.

Når man bygger så dybt et bassin er det netop fordi der er nogle der gerne vil dykke så dybt.
Man må formode at der er en livreder/redningsdykker til stede, og en dekomprimeringstank.

50 m er vist de normale grænse for dykning med atmosfærisk luft i Nordsøen. Teoretisk kan man dykke til 70 m med atm. luft.
Jeg mener nu at jeg har læst om ubådsskoler med lignende bassiner, så det er nu ikke den store nyhed.

  • 1
  • 0

Når man bygger så dybt et bassin er det netop fordi der er nogle der gerne vil dykke så dybt.

Det er vel mest til fridykkere, der ønsker at træne dybe dyk om vinteren (og sommeren) uden at skulle rejse langt væk. Der er jo f.eks. ikke rigtigt nogle velegnede steder i danske farvande, bla. da temperaturen jo året rundt er 4-6 grader under termoklinen.
Men 50 meter er vel langt fra dybt nok til eliten. Selv jeg i min fremskredne alder og uden at træne til det, kan vel klare mindst ca. 35 meter.

Procedurer til teknisk dykning (trimix) trænes jo lige så godt og mere sikkert på lavere vand. Og prøveaflæggelsen på dybt vand kan jo heller ikke ske i en pool.

50 m er vist de normale grænse for dykning med atmosfærisk luft i Nordsøen

Jeg kender ikke grænserne for erhversdykning. Men tidligere var det da ret almindeligt i visse kredse af fritidsdykkere at dykke en del dybere end 50 m på luft. Jeg har da kendskab til folk der har dykket Blücher i Oslofjorden på luft.
Men holdningen på dette område er skiftet en del i de senere år.

Teoretisk kan man dykke til 70 m med atm. luft.

Ja, det er vel deromkring at risikoen for aktutte iltkramper og blackout ikke længere er fuldstændig ubetydelig. Men man skal vel ned under omkring de 100 meter før riskikoen virkelig begynder at stige.
Men man får selvfølgelig i ordentlig dykkerrus, hvilket i sig selv er en risiko.
Svampedykkere og dykkere, der dykkede efter hårdkoral, i middelhavet dykkede vel tidligere til omkring de 90 meter på luft.

En decidret grænse findes vel ikke. Det er vel blot et spørgsmål om hvor stor en risiko, man er villig til at løbe. Men tilstrækkeligt dybt er risikoen selvfølgelig i praksis 100% for dødsfald.

  • 2
  • 0

Næsten alle de store organisationer arbejder i dag med en max PO2 på 1.4 bar. Det giver en max dybde på 56 meter på alm. luft., men der er de fleste i voldsom nitrogen narkose.

Rekorden er selvfølgelig langt større, men jeg vil aldrig anbefale nogen at overskride de 1.4 mere end kortvarigt - ens modtagelighed for O2 kramper er meget afhængig af dagsformen - og på en PN2 på over 5 bar er du sjældent i stand til begavede beslutninger 😉

  • 2
  • 0

Næsten alle de store organisationer arbejder i dag med en max PO2 på 1.4 bar.

Det er godt, at CMAS, da jeg fik mit certifikat, arbejdede med max PO2 på 1,8 bar. Så må det være det der gælder for mig :)
Spøg til side, CMAS arbejder idag som de øvrige organisationer også med 1,4 bar max PO2. Og når man dykker på lukket system sætter man også typisk PO2 til 1,3 bar.

Men det er værd at huske på, at de 1,4 bar max PO2, som så mange andre regler, er lavet af hensyn til de, der ikke har de nødvendige kundskaber til selv at vurdere en situation, hvorfor reglen er lavet, så den holder ALLE sikre i ALLE situationer med en meget meget konservativ sikkerhedsmargin.
Dvs. reglen holder også den dykker sikker, der er ude af form og genetisk specielt disponeret for iltkramper og som på en tur ned sydpå tager en 20 liter flaske på ryggen, nitrox 40 i tanken og dykker et dyk på 2 timer med konstant PO2 på 1,4 bar.
Man behøver på ingen måde at være nervøs for kortvarige overskridelser af reglen. Selv har jeg da på en Rødehavstur taget en kortvarig tur på 50 m med nitrox 30 og altså en PO2 på 1,8 bar. Men at gøre det i 5 min sker der intet som helst ved (faktisk er den narkotiske dybde jo lavere, end hvis jeg havde dykket på luft). Det største problem her er faktisk, at ens computer går amok på alle mulige måder, når man gør den slags.

1,4 bar max PO2 er en ekstrem konservativ grænse for den almindelige dykker. Husk på at militærdykkere laver timelange svømninger med iltrebreather med max PO2 på 2,0 bar. Og militæret ønkser bestemt ikke at miste deres mandskab. Især ikke under øvelser i fredstid.
Og ved trykkammerbehandling er der ganske lange perioder med iltånding med ilt PO2 på 2,8 bar. Det er så selvfølgelig også under langt mere tilgivende omstændigheder end under et dyk. Men det er godt nok ekstremt sjældent at folk får problemer pga. PO2 under en trykkammerbehandling, selv med ilt PO2 på 2,8 bar, der jo modsvarer en vanddybe på 123 meter ved dykning på luft.

Rekorden er selvfølgelig langt større, men jeg vil aldrig anbefale nogen at overskride de 1.4 mere end kortvarigt

Hvor meget ville du selv overskride i hvor lange perioder?

ens modtagelighed for O2 kramper er meget afhængig af dagsformen

Ja det synes at være tilfældet.

og på en PN2 på over 5 bar er du sjældent i stand til begavede beslutninger 😉

Nej, man skal nok ikke planlægge et dyk, så der skal foretages krævende kognitive processer med PN2 på over 5 bar.
Jeg har selv oplevet en meddykker der på 57 meter på luft troede at hun svømmede mod overfladen. I virkeligheden var hun så dårligt afbalanceret, at selv om hun aktivt svømmede opad, så sank hun faktisk langsomt, og var ikke bevidst om det. Så det var farvel til hende...nej, vi svømmede over og fik mere luft i hendes vest :)

  • 2
  • 0

Hvor meget ville du selv overskride i hvor lange perioder?


Det kommer an på flere ting - jeg har dykket 45 meter på nitrox 32, men det var ekstremt afslappende dyk og kun max 10 minutter.

Jeg er ikke vragdykker og jeg gider ikke deco på ankertov, så jeg får altid nogle meget humane opstigninger 😉

Men jeg er ved at være en gammel dykker - og der skal rigtigt meget til i dag, før jeg bryder grænser, men i februar, hvor vi mødte en Great White kan man godt leve med lidt beeps fra computeren.

Mvh Flemming

  • 2
  • 0

Nordsødykkere skal arbejde under dykning, så de 50 m er et helt arbejdsskift. Hvad man kan gøre i kortere perioder er en helt anden sag.

Ja, der er jo en verden til forskel på mætningsdykning med hjelm og slangeforsyning og så SCUBA.
Erhversdykkere har råd til megen ekstra sikkerhed som fritidsdykkere ikke har pengene til...og måske heller ikke altid ønsker af fleksibilitets hensyn.
Mange af de dykninger (dyb vragdykning) man laver som teknisk fritidsdykker fik en erhversdykker nok ikke tilladelse til grundet sikkerhedsbestemmelser.

  • 0
  • 0

Ja, der er jo en verden til forskel på mætningsdykning med hjelm og slangeforsyning og så SCUBA.

De 50 m er med atmosfærisk luft. Skal man dybere bruger man mætningsdykning. Man kan sjældent bruge 10 minuter på 70 m til ret meget, omkostningsuret tikker, man skal helst kunne arbejde kontinuert.

Mange af de dykninger (dyb vragdykning) man laver som teknisk fritidsdykker fik en erhversdykker nok ikke tilladelse til grundet sikkerhedsbestemmelser.

Jeg har arbejdet ved Korsvikfjorden i Kristiansand, lige uden for ligger MS Seattle, den "spiser" regelmæsigt fritidsdykkerer.
Nordsødykkere har en dykkerleder, der ikke bliver "beruset" af gas, eller grebet af at man lige skal se hvad der er længere nede.

  • 0
  • 0

De 50 m er med atmosfærisk luft. Skal man dybere bruger man mætningsdykning.

Nu er der jo ikke en direkte sammen hæng mellem om man dykker på luft eller ej, og om man bedriver mætningsdykning.
Lige som der udføres mange dyk (i hvert tilfælde af fritidsdykkere) dybere end 50 m...og 70 m...og endda nogle på luft...som ikke er mætningsdykning, så laveres der jo også mætningsdykning på langt lavere dybe end 50 m og på atmosfærisk luft.
Der er forskellig undervandshabitater rundt omkring i verden, på typisk omkring 20 meters dybde, hvor marinebiologer opholder sig i perioder på flere uger for at drive forskning. Man gør også brug af sådanne undervandshabitater til astronauttræning. Det er mætningsdykning på lav dybe ved brug af atmosfærisk luft.

Man kan sjældent bruge 10 minuter på 70 m til ret meget, omkostningsuret tikker, man skal helst kunne arbejde kontinuert.

Ja det skulle da lige hvis der var tabt et anker, som man skulle have en sjækkel i. Det kan iøvrigt også gøre ved fridykning, som en meget overrasket kaptajnen på et italiensk krigskib engang oplevede, da man havde tabt ankeret på omkring 80 m dybde, og en græsk svampedykker påtog sig at gå ned og binde et tov på.

Men selvfølgelig giver det oftest mening med mætningsdykning, hvis der skal arbejdes på sådanne dybder. På lavere dybder prøver man selvfølgelig at undgå det. Vel både på grund af omkostningen, og fordi det ikke er sjovt at bo en en konservesdåse i 3 uger.

På helt store dybder er mætningsdykning jo også den eneste mulighed. Jeg synes selv at grænsen for hvor SCUBA er sjovt er omkring 70-75 m. Ellers bliver opstigningstiden simplethen for lang til min tålmodighed selv med 2 forskellig dekogasser. På 70-75 meter, kan man tage omkring 25 min på bunden og så stadigvæk have "kun" 1½-2 timers opstigningstid.
Der skulle virkelig være noget meget spændende på bunden for at få mig dybere end det. Men selvfølgelig, der er da folk der dykker 120 meter på trimmix og så bruger 5-6 timer på opstigningen.

Jeg har arbejdet ved Korsvikfjorden i Kristiansand, lige uden for ligger MS Seattle, den "spiser" regelmæsigt fritidsdykkerer

Ja tingene kan gå forfærdeligt galt som uerfaren eller uforsigtig...og måske af og til bare uheldig...fritidsdykker.
En erhversdykker har uanset dybden mange sikkerhedsmæssige fordele i forhold til fritidsdykkeren. At blive transporteret til og fra bunden i en klokke, hvor deko også kan udføres, og være slangeforsynet med både åndingsgas, varme og kommunikation , giver selvfølgelig langt større sikkerhedsmargin end at plaske rundt i en uopvarmet tørdragt uden kommunikation og med kun den gas man selv har med sig.
Men fritidsdykkere kan jo selvfølgelig slet ikke bekoste det setu,p som man har ved erhversdykning. Man kan jo også blive helt misundelig når man ser, at militæret fråser med at dykke på heliox.
Arbejdstilsynet ville bestemt ikke give tilladelse til den type dykning som fritidsdykkere foretager sig.
Når det er sagt, så skal det også siges, at det yderst sjældent er udstyrsfejl, der er årsagen til at en dykker bliver på et vrag. Der er simpelthen så meget redundans i et ordentligt konfigureret trimixudstyr, og man har jo også makkersystemet.
Når jeg analyserer de hændelser, jeg har nærmere kendskab til, så synes årsagen efter min mening oftest at være, at man ikke "planlægger sit dyk og dykker sin plan". Hvad enten det så er manglende planlægning eller afvigelse fra det planlagte.

Lige med hensyn til MS Seattle så er det nu også mit indtryk, at det vrag grundet sin status tiltrækker en del nye tekniske dykkere, der synes, at de har noget at skulle bevise. Og som derfor forveksler det at have dyrt udstyr og certifikater med erfaring.

Nordsødykkere har en dykkerleder, der ikke bliver "beruset" af gas, eller grebet af at man lige skal se hvad der er længere nede.

Endnu en sikkerhedsmæssig fordel erhversdykkeren har i forhold til fritidsdykkeren. Og med hensyn til at lige skulle se, hvad der er længere nede. Ja, så er det præcis hvad jeg mener med at "planlægge sit dyk og dykke sin plan". Jeg ved af erfaring, at det med lige at skulle kan have meget alvorlige konsekvenser.
Men som fritidsdykker kan man altså også stoppe sig selv. Jeg har engang været på en Rødehavstur været vej ned på luft for at skulle se skruen på det vrag, der ligger ned langs nordvest hjørnet af Big Brother. Så ender man på omkring 60 meter. Då jeg nåede ned til agterstavnen på godt 50 meter dybde syntedes jeg imidlertid at jeg var rigeligt tåget og vendte om.

  • 0
  • 0