DTU-forsker Bent Lauritzen har kritiseret et nyt notat fra 16 forskere fra fem danske universiteter for at være fyldt med misforståelser, løse påstande og faktuelle fejl.
Her svarer hovedforfatter Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, tilbage på kritikken.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg sætter ikke navn på og vi er da enige om at useriøse gruperinger kan fucke det hele meget mere op...Hej Michael Rangård</p>
<p>Men en seriøs gruppe af folk fra begge lejre kan faktisk komme langt. hvis de er villige til at lytte til hinanden...</p>
<p>Hvem fra "kirken" tænker du der er villig til "at lytte til hinanden..."
Hej Lars Hovesen
Kan du ikke uddybe det?Det kræver blandt andet tekniske løsninger i en økonomisk overkommelig ramme, og så er det lidt trist med en artikkel der i udgangspunktet fravælger løsninger, i stedet for at pege på dem.
Forskning skal ud, det er blandt andet derfor vi betaler forskere.så hvad skulle vi egentlig med "Notat fra 16 forskere i økonomi og energiplanlægning"? Klima-splaines lige op til et valg?
Ovenstående debat er i princippet ikke anderledes end den amerikanske abort debat, hvor begge parter har et udgangspunkt alle kan være enige i, pro-life og pro-choice, men djævlen ligger jo som bekendt i detaljen. A-kraft er godt, fordi det ikke brænder fosile brændstoffer af, og sol/vind er godt af samme grund, de er jo på ingen måde modsætninger HVIS den eneste problematik er klima efter devisen "klima er gud, og CO2 er profeten".
Lige nu er det populært i visse åbenbart temmeligt ungdommelige kredse at klistre sig fast til kunstværker, angiveligt for at redde klimaet, og på samme måde virker det som om nogle her er så fast klistrede til deres synspunkter at enhver form for argumentation preller af. Enten tror man på gud, eller også gør man ikke, og så skal alle os agnostikkere finde sig i at blive "klima-splained" med hvad der måtte findes på interwebet af tal og "argumenter", som afsenderen allerede har fået klistret fast til baghovedet, eller hvor den slags nu engang bliver opbevaret.
Jeg har ikke noget imod hverken A-kraft eller sol/vind, men jeg vil gerne have strøm til min varmepumpe og fjernsyn 24/7, og helst så billigt som muligt, længere er den ikke. Det kræver blandt andet tekniske løsninger i en økonomisk overkommelig ramme, og så er det lidt trist med en artikkel der i udgangspunktet fravælger løsninger, i stedet for at pege på dem. Eller for den sags skyld ser sig nødsaget til at pakke sig ind i den sædvanlige klima-argumentation om at "xx antal forskere synes at". Jeg "tror" ikke på videnskab som et demokrati eller et synspunkt.
Der er lavet masser af raporter om at A-kraft ligger ganske lunt i svinget når det kommer til det økonomiske, eksempelvis https://winddenmark.dk/nyheder/rapport-saetter-pris-pa-usynlige-omkostninger, så hvad skulle vi egentlig med "Notat fra 16 forskere i økonomi og energiplanlægning"? Klima-splaines lige op til et valg?
Hej Michael Rangård
Hvem fra "kirken" tænker du der er villig til "at lytte til hinanden..."Men en seriøs gruppe af folk fra begge lejre kan faktisk komme langt. hvis de er villige til at lytte til hinanden...
F.eks er Thomas Schoubye Poulsens svar til Brian Vad Mathiesen angående chikane på Brians bopæl:
" Ja jeg har nøje læst notatet og kommenteret. Det er tendensiøst - et klistermærke på et nedløbsrør er vand ift. den skade, et sådant notat kan gøre."
https://twitter.com/SchoubyeThomas/status/1587381046403817474
Det er et godt gennemarbejdet svar,
Sådan set enig. Der er intet i svaret, som ikke har været fremme i disse spalter i de to debatter om notatet. Men godt og struktureret sammensat.
Men jeg har lige et par hurtige kommentarer.
Hvem har skrevet det? Jeg kan ikke finde ud af det. Hvis det er en invitation til dialog med de 16, så må de jo vide hvem de taler med.
De efterlyser eksperter i akraft blandt forfattergruppen. Hvorfor? Er er nogen blandt forskerne i energiforsyning, som ved hvordan et solcellepanel virker. Eller kravene til et hovedleje i en offshoremølle? Det er en rapport om økonomien fra forskere i energiforsyning. Alt det der med teknink, burde vel ikke være relevant?
Jeg lo højt da jeg så tabellen på side 15/19 med kapacitetsfaktorer på 90% for alle akraftværkerne. Det er jo decideret useriøst. Men ok, man kan jo tage det som en invitation til forhandling. Hvis jeg nu siger OL3 0% kf i årene 2013-2021 og 5% [1] i 2022, så kan vi jo prutte om kf derfra ;)
Men først og fremmest, mangler der en tydelig afsender. Måske er det sendt til de 16 med tydelig afsender. Og så er det jo godt. Det ville jo være fedt med en dialog, som endte op i en rapport, som alle kunne stå nogenlunde bag.
[1] 5% er det tal jeg føler for at slynge ud. Correct me if you have data that says otherwise.
Det er et godt gennemarbejdet svar, mange gode henvisninger og begrundelser osv. Det vil være et godt bidrag til en videre faktabaseret debat. Ja, den er farvet af deres holdninger og de er manipulerende, men det er jo også et partindlæg fra nogen der vil fremme deres sag. Der er fejl i rapporten og misforståelser, de har som eksempel ikke forstået hvad backup er og de bruger f.eks. henvisninger til atomkraftens livscyklusanalyse (der er beregnet ved kf = 90%) ukridisk i afsnittet omkring spids- og reservelast... Men en seriøs gruppe af folk fra begge lejre kan faktisk komme langt. hvis de er villige til at lytte til hinanden...Her kom så kirkens svar - intet nyt under det lyseblå Cherenkov-lys:</p>
<p><a href="https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/..">https://www.atomkraft-jat…;
<p>Men igen en fremstilling af tendeniøs faktaforladte forestillinger om byggetider, priser, og konkurrence-evner.</p>
<p>TL;DR: Hvis alt var som i 80'erne, og priserne som i Kina, og VE i øvrigt var dyrt, så tror vi i "kirken" at det giver mening.
Jeg syntes energi-øen i nordsøen som pt. foreslået er "mindre god".Jeg har ikke hørt eller læst de her tanker fra andre. Så måske er det bare min fantasi, som ikke har hold i virkeligheden ?
Dogger banke ville geografisk give mere mening, og at det var fælles-europæisk fodslag.
Hvorofr har ingen tænk på dette - det burde jo være et oplagt fælleseuropæisk projekt under EU....? Nå jo, det har været på koncept stadie siden 2017!
https://northseawindpowerhub.eu/
https://en.wikipedia.org/wiki/North_Sea_Wind_Power_Hub
https://en.wikipedia.org/wiki/North_Sea_Offshore_Grid
Så meget for EU-konceptet....
energiøer
Det er meget populært at skælde ud på energiøen i Nordsøen.
Der er et par sandheder om dem, som ikke rigtigt bliver sagt højt. Måske fordi vi er bange for at jinxe det.
Energiøen er ikke en forudsætning for vores grønne omstilling. Hver havmøllepark, kan sagtens trække sine egne kabler i land.
Men den giver os nogle muligheder for at tjene penge, som vi næppe kan få på andre måder. Øen vil være under dansk juridiktion og afgiftsbelæggelse. Dels er der muligheden for at lægge brint og/eller PtX fabrikker tæt på gode el-kilder. Men vigtigst, så giver øen plads til at være hub for udlandsforbindelser. Både så vores egen strøm kan blive afstat til en højere pris. Men også at handel mellem 3. partslande foregår hen over vores land. Så kan vi pålægge den handel en lille vesterhavstold.
Men det kræver at øen er stor nok, ligger et passende sted og bliver bygget hurtigt nok. Det går ikke an, hvis vi bare hamrer en serie platforme op i nærheden af hinanden derude. Der skal landjord til.
Jeg har ikke hørt eller læst de her tanker fra andre. Så måske er det bare min fantasi, som ikke har hold i virkeligheden ?
Tro hører til i AJT-kirken!VE kan aldrig stå alene. Det har jeg simpelthen INGEN tiltro til.
Du har fået forklaret hvorledes omlægningen ser ud, MANGE GANGE. Som sædvanlig falder du tilbage på din tro i bedste Dünning Kruger-stil, fuldstændigt uden at ænse eller forstå det som er skrevet til dig tidligere.
Du har snakket Thorium siden 2015 - dette her er ikke nyt - kan du ikke snart prøve at lære hvad det går ud på?
Kom med reelle vidensbaserede indvendninger - men du får alts ikke en nobelpris for at have indset at solen ikke altid skinner og vinden ikke altid blæser. Og Atomkraft omlægger ikke vores samfund - der skal helt andre værktøjer til.
Kom nu ind i kampen (debatten) mand!
Helt sikkert til salg i 2030erne og værd at vente på.
Så vi skal sidde på hænderne og lege business as usual indtil da?
Du må så være en af fossilindustriens frontkæmpere.
VE kan aldrig stå alene. Det har jeg simpelthen INGEN tiltro til. I 2020 genererede vindmøller sølle 1% af verdens energiforbrug og det tilsvarende tal for solceller var 0,8%. Ustabil energi er derfor ikke noget vi kan forlade os på. Selv i forhold til gen 3 er de ustabile kilders CO2 aftryk væsentligt større uden bidrag fra backup. En overset egenskab ved gen 3, er at der fra det let brugte brændsel kan udvindes kichstartbrændsel til MSR. MSR vil kunne generere masser af energi til El, fjernvarme, proces, skibsfart og meget andet der i dag baseres på fossil energi og træpiller (som er lige så farlige som kul) Vi vil formentlig aldrig løbe tør for Th, så MSR er en bæredygtig teknologi. Helt sikkert til salg i 2030erne og værd at vente på.
Hej Jesper,Uden tvivl den bedste løsning. Så vil de dyre og ineffektive energiøer og masser af vindmøller kunne undværes helt. Betegnelsen for disse reaktorer er MSR.
DEt er der jo andre som har foreslået de faktaforladte proponenter i AJT. Men NEJ Gen-III skal ind med vold og tvang, og selvom det er forældet inden det er bygget færdigt - og nonsense i vores energisystem.
Vi skal ikke vente på MSR'erne, vi skal fortsætte vores grønne omstilling. Men hvis/når de kommer og kan bidrage så skal de tages med. Men det er et HVIS.
Nedenstående argumenter kan man ikke forstå i AJT-kirken:
At bygge GEN-III er komplet hul i hovedet, det hindre vores omstilling, skader klimaet med dets forsinkelser, og ender som stranded assets.
Kommer der en lagringsteknologi som virker, så dør Gen-III globalt.
Gen-IV MSR som virker tager også livet af alle Gen-III byggerier.
Billigere VE tager også livet af Gen-III globalt.
I Danmark er GEn-III allerede dødfødt økonomisk, og for langtsomt at bygge. Derfor skal vi ikke have det. Men vi skal da absolut være åbne overfor teknologisk udvikling for Gen-IV.
Selv hvis det var en mulighed med Gen-III tidsæssigt og økonomisk, så er det lige nu det helt forkerte tidspunkt - der er ret store potentielle disruptioner på vej - de vil være udspillet om 10 år. Skal vi bygge skal vi først beslutte det når ved kender resultatet.
Det mest åndssvage ved AJT'ernes fremturen er at de skyder sig selv i foden, i benet og i hovedet. Selv Ida Auken var potentielt med på at kigge på MSR'erne fra Seaborg. Det har hun siddet og sagt ved en debat hos SEABOG, men i samme vending sagden hun nej til at åbne for Pandoras æske med alle "AJT-Freaks'ne" som ville indføre tåbelige Gen-III værker.
ALTSÅ: Ida Auken var positivt stemt - men AJT-freaks'ne gør at hun lukker det ned, hun vil ikke risikere tåbelighederne som AJT-freaks foreslår. Og ja hun brugte ordet "Freaks".
AJT har mobiliseret hver en landsbytosse som kan stave til Atomkraft - det gav sikkert et par mandater til Nye Borgelige, men det har omvendt polariseret debatten i sådan en grad at den nu er fastlåst:
Debatten fra Seaborg med Ida Auken findes her:
Uden tvivl den bedste løsning. Så vil de dyre og ineffektive energiøer og masser af vindmøller kunne undværes helt. Betegnelsen for disse reaktorer er MSR. Den mest lovende type er HWmoderatet MSR wasteburner. Den er danskudviklet og kan snart produceres på samlebånd.
@ Jesper
Det er der flere, som har påstået siden 1950'erne. Bliver det snart til noget ?
Uden tvivl den bedste løsning. Så vil de dyre og ineffektive energiøer og masser af vindmøller kunne undværes helt. Betegnelsen for disse reaktorer er MSR. Den mest lovende type er HWmoderatet MSR wasteburner. Den er danskudviklet og kan snart produceres på samlebånd.
Hej Nicolai Hanssing
Den er meget længere.Arrg, come on. NPJ. JEg er ligesom dig ret skuffet over de ikke tager afstand, måske ikke så overrasket, men så er den hellere ikke længere.</p>
<p>Der er rene Trumpistiske QAnon-typer i grupperingen hos AJT, derfor burde de lige pippe at dette ikke er ok, resten er en sag for Politiet. Det er problematisk med disse typer, og ubehageligt, men det er ikke kun det debatten skal dreje som om herinde.
Vi kan se samfund, hvor man har åbnet døren for udenomsdemokratiske argumenter og folk, som er villige til at føre debatten ud og benytte mere håndfaste midler.
Undskyld mig, men der har jeg nul tolerance.
Arrg, come on. NPJ. JEg er ligesom dig ret skuffet over de ikke tager afstand, måske ikke så overrasket, men så er den hellere ikke længere.brugt på at tage rundt til forskernes, forskernes børns og ægtefælles hjemadresse og lagt en "Vi ved hvor du bor" hilsen.
Der er rene Trumpistiske QAnon-typer i grupperingen hos AJT, derfor burde de lige pippe at dette ikke er ok, resten er en sag for Politiet. Det er problematisk med disse typer, og ubehageligt, men det er ikke kun det debatten skal dreje som om herinde.
Hej Nicolai Hanssing
Her kom så kirkens svar - intet nyt under det lyseblå Cherenkov-lys:
Uanset tendentiøs faktaforladte forestillinger, så glæder det mig, at den tid atomrafttilhængerne har brugt på, at forfatte skrivet har man ikke brugt på at tage rundt til forskernes, forskernes børns og ægtefælles hjemadresse og lagt en "Vi ved hvor du bor" hilsen.Men igen en fremstilling af tendeniøs faktaforladte forestillinger om byggetider, priser, og konkurrence-evner.
Her kom så kirkens svar - intet nyt under det lyseblå Cherenkov-lys:
https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/uploads/2022/11/KOMMENTARER-TIL-FAKTA-OM-ATOMKRAFT.pdf
Men igen en fremstilling af tendeniøs faktaforladte forestillinger om byggetider, priser, og konkurrence-evner.
TL;DR: Hvis alt var som i 80'erne, og priserne som i Kina, og VE i øvrigt var dyrt, så tror vi i "kirken" at det giver mening.
Der er mange spændende anvendelsesmuligheder i en reaktor hvis man skal bruge neutroner. Derfor ville det give fin mening at bygge en DR4 reaktor til forskningsformål eksempelvis ved Risø.
Men det er dødfødt at foregøgle os selv og hinanden at det ville være som forberedelse til at indføre akraft.
MSR-reaktorer er fantastiske på papiret, men de er kun på papiret reelt endnu (1 reaktor som eksperiment MSRE i 1950'erne, kørte i kort tid, og 1MW i Kina hvorfra vi intet hører).
Jeg kan heller ikke se hvor på papiret en MSR er fantastisk. Sjov, ja, men dyr og besværlig.
Den løser ikke noget problem jeg kan få øje på og det virker både dyrt og gammeldags.
Thorium ville være smart hvis det var billigere end Uran eller lettere at arbejde med. Smeltet salt ville være smart hvis det var billigere og simplere end vand, metal eller gas. Er det det og hvordan bliver det billigere end en dynamo på en pind (vindmølle).
Fordi det er en teknologi som siden 2011 har været 5 år ude i fremtiden.Men se selv, og hvorfor er det lige sådan noget ikke er regnet med i en økonomisk analyse af rentabilitet i energi forsyningen?
MSR-reaktorer er fantastiske på papiret, men de er kun på papiret reelt endnu (1 reaktor som eksperiment MSRE i 1950'erne, kørte i kort tid, og 1MW i Kina hvorfra vi intet hører).
Jeg er enig i at vi skal regne på det, men ingen kan give en pris med nogen som helst sikkerhed. Der er to udfaldsrum - det er alt for dyrt, så er det ligegyldigt. Det er to cheap to meter, så skal møller og solceller bare køre til end-of-life.
Men du kan jo læse lidt fra Seaborg i mellemtiden:https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/seaborg-dan-joergensen-har-ret-det-giver-ingen-mening-at-diskutere-a-kraft-i-danmark
Hvilket er det debatten herinde har sagt igennem snart 10 år.
her og nu må vi selvfølge lig bygge det der er hurtigt. Men det giver rigtig god mening at forske og udvikle på Thorium SMR. Vi skal jo også bruge masser af strøm om 20 år.
Forskningen ville være sjovere hvis man på en eller anden måde kunne forklare hvordan Thorium SMR skulle være billigere end e.g. sol eller vind om 20 år eller hvis man kunne beskrive en niche hvor den ekstra pris for Thorium SMR kunne retfærdiggøres.
Karsten, jeg synes Rethinkx gør et meget godt arbejde med at fortælle hvordan et nyt elsystem med vind+sol+energilager fungere, se med her:https://www.youtube.com/watch?v=fsnkPLkf1ao&ab_channel=TonySeba
De fokusere lidt mere på batterier end de fleste debatører herinde bryder sig om, men det er muligt at tænke på deres "batterier" som vores 20 redskaber i værktøjskassen. Jeg vil forvente de fleste lande ender med at have batterier på mellem 6 og 12 timers energiindhold. I DK vil det svarer til mellem 25-50 GWh. Resten af vores energilager vil komme fra en blanding af alle de andre muligheder.
Fra 12:25 gennemgår han forskellige lande. Læg mærke til hvor lidt energilager der er nødvendigt forskellige steder rundt om i verdenen. I følge deres beregninger har Tyskland brug for 110 timers energilager. Hvilket nok vil give Danmark omkring 120-130 timers energilager.
Her gik jeg og troede at jeg havde fået en god ide med at supplere sol/vind med A-kraft, og så er ideen med distrbueret energi proiduktion allerede på tegnebrætet, med forventet 1. leverance i 2028. Endda i en flydende version, klar til energi-øer og hvad vi ellers har udenfor kysterne. Men se selv, og hvorfor er det lige sådan noget ikke er regnet med i en økonomisk analyse af rentabilitet i energi forsyningen?https://www.seaborg.com/the-reactor
Er stadig ikke helt tryg ved, om der er en business case for de "20 redskaber i værktøjskassen". Havde håbet på, nogle kunne vise/linke til artikler, hvor der allerede er firmaer, der planlægger/er i gang med at bygge anlæg til X-to-Power. Men forstår selvfølgelig godt, det ikke eksisterer, hvis man ikke regner med, at der er brug for X-to-Power redskabet.
X-to-power er en integreret del af alle moderne elsystemer. Eksempelvis gas-turbiner der brænder gas (kunne være brint) for at producere dyr strøm når andre løsninger ikke producerer.
Det har en business case nu og vil også have det fremover.
Hvis man har en celle der kan lave strøm+vand om til brint ville man kunne bruge samme celle til at lave brint+luft om til vand og DC strøm. Hvis man alligevel bygger disse celler for med fortjeneste at producere brint til eksempelvis ammoniak når strøm er billig kunne man skumme fløden ved at bruge samme celle til at producere dyr strøm af oplagret brint når strømmen er dyrest.
Det kræver tilsvarende Effektelektronik man bruger til en solcellepark (stor vekselretter) og den ekstra udgift skal man kradse hjem de timer man kan sælge dyr strøm.
Hvis man bor op af en solcellepark eller en energiø kunne man evt bruge samme vekselretter som møllerne eller solcellerne.
Det springende punkt er om strømmen til daglig er billig nok til at understøtte P2X.
Der er masser af løsninger også selvom vind og sol har været minimal i 2 uger.
Tak for svaret Martin.
Er stadig ikke helt tryg ved, om der er en business case for de "20 redskaber i værktøjskassen".
Havde håbet på, nogle kunne vise/linke til artikler, hvor der allerede er firmaer, der planlægger/er i gang med at bygge anlæg til X-to-Power. Men forstår selvfølgelig godt, det ikke eksisterer, hvis man ikke regner med, at der er brug for X-to-Power redskabet.
Ved nærmere eftertanke en min bekymring, om der er en business case for de "20 redskaber i værktøjskassen", således vi undgår blackouts. Jeg havde bare set X-to-Power som eneste løsning på dette, hvilket lader til ikke er tilfældet
Karsten, du skal tage feedbacken som om at vi andre ikke kan se nogen problemer overhovedet.
Det er enormt nemt at regne på hvor meget backup vi skal bruge i både MW og MWh. Det er også nemt at se på 25, 50 og 100 års hændelser. Når man bliver færdig med de udregninger så undrer man sig altid over "var det alt vi skulle bruge?".
Det viser sig nemlig at så snart du har nok vind og sol i systemet. Lad os sige mindst 130% af gennemsnit så opnår du en situation at hver eneste gang det blæser og hver eneste gang solen skinner at vores backup bliver fyldt op igen. Om det er batterier, PtX, variabelt forbrug osv... betyder ikke det helt store, men fordi vi har mindst 20 redskaber i værktøjskassen til at løse backup "problemet" så vil det også blive løst.
Det er derfor ingen herinde er bekymret over fremtiden.
Der hvor mange laver fejlslutning er: "jamen i dag har vi jo intet backup, hvorfor skulle vi så have det imorgen?". Igen en simpel forklaring, i DK har vi pt. 50% vind og 5% sol i elnettet i løbet af 1 år. Det giver en overproduktion i nogle få timer der over året løber op i 2-3% herhjemme. Alle vores 20 redskaber kan ikke bruge de 2-3% til noget som helst og derfor er de endnu ikke taget i brug.
Hvis du går 5 år ud i fremtiden og vi nu er oppe på 65% vind og 15% sol, så begynder overproduktionen at give mening som business case. Nu taler vi om cirka 15% overproduktion i løbet af et år, 4-5 måneder om sommeren vil solceller producere mere end 100% af vores forbrug, og ethvert vindpust vil give liv til vores 20 redskaber i værktøjskassen.
Ja, vi er slet ikke bekymret. Der er masser af løsninger også selvom vind og sol har været minimal i 2 uger.
#84 Havde håbet på noget mere konstruktivt end blot thumbs-downs, da det er en reel bekymring jeg har - at vi risikerer at stå uden strøm i perioder. Og som jeg har forstået det, er det planen at bruge biogas og håber på, at vi kan importere el fra nabolandene i de situationer.
Privat kan jeg godt overskue, at vi selv skal have batterier eller biler, der understøtter V2G, hvis man vil undgå korte blackouts / spare på nettariffen.
Jeg ser udfordringen for vores industri, hvis de ikke kan regne med, at der altid er strøm nok. Vi er jo ikke det eneste land, man kan have produktionsvirksomhed i, og på et tidspunkt risikerer vi jo, at de flytter fra Danmark. Vores stabile infrastruktur (bl.a. el og transport) er, som jeg har forstået det, blevet fremhævet som værende en afgørende faktor for Danmark.
Edit: Har lige læst https://ing.dk/artikel/uafhaengige-elnettet-nye-californiske-bydele-med-energifaellesskab-262627
Det lyder spændende, dog synes jeg ikke det beroligere mig mht. vores industri
Måske er det på tide at finde ud af hvor realistiske planerne i Holland, Polen, Sverige og UK faktisk er?
UK lukker en masse AGR'er snart - de bliver ikke klar med nye inden da, og de sviner med deres gas-afbrænding - men Atomkraft er dyrt og ikke måden man sparer på, og Sizewell-C med EPR-1600 reaktorer er nok den dyreste form overhovedet.
https://www.bbc.com/news/business-63507630
A new nuclear power plant in Suffolk is under review and could be delayed or even axed, as the government tries to cut spending, the BBC has been told.
Det kræver ganske betydelig backup at være forberedt på denne situation.
Løsningen på alle disse backup trængsler er at hver husstand har et flaskegas generator anlæg på ca 2kWel/3termisk og brændsel til et par måneder.
Det tændes og overtager når den herskende klasses VE-legetøj enten ikke leverer eller er for dyr.
Det styres med et prissignal og kræver et magtfuldt og hæderligt tilsyn da hovedfjenden er prisaftaler.
Billigere og renere end det vi går og leger med nu.
Det vil også sagtens kunne financieres af den ikke nødvendige netudvidelse.
Den strammer i hvert fald elastikken fordi risikoen for at gå i 0 er mindre end sol/vind, og dermed mindsker behovet for fleksibilitet, og dermed sparer os for de udgifter.
Ja, vi har nemlig ikke set denne sommer og stadig indtil den dag i dag at Fransk akraft levere langt under normalt pga. Vedligeholdelse, fejl og slid.
Franskmændene ved endnu ikke hvornår deres Akraft er tilbage.
Hvis vi overfører dette til DK hvor vi nok maksimalt kan have 3-4 akraftværker. Så er det ganske sandsynligt at alle kan være af elnettet pga. en fælles fejl.
Det kræver ganske betydelig backup at være forberedt på denne situation.
#82 o.a.
Med sol og vind er elastikken 0-100%, med A-kraft og andet er elastikken noget strammere, skal vi for eksemplets skyld sige 90-100%, pga. vedligehold, uheld osv. Hospitaler har nødforsyning uanset sol/vind eller A-karft, osv.
Det ændrer bare ikke ved grundproblemet: ting koster penge og teknologier forurener. Hvis P2X, batterier og andet kan gøre at vi kan lave nok energi uden andet end sol og vind, så fint med mig, HVIS ikke de øvrige omkostninger bliver for store. Vind koster også på udsigten, de larmer og stresser også de lokale, ubegrundet måske men ikke desto mindre.
Så prisen på A-kraft handler ikke bare om penge, men også om at vi måske ikke har råd til (CO2, miljø, o.a) at lade være. Den strammer i hvert fald elastikken fordi risikoen for at gå i 0 er mindre end sol/vind, og dermed mindsker behovet for fleksibilitet, og dermed sparer os for de udgifter.
øger efterspørgslen i disse lande. Vil befolkningerne blive ved med at støtte op om at være backup for Danmark, hvis det medfører blackouts/højere priser hos dem selv?
Selvfølgelig vil de ikke det og Polen har igen vist vejen ved ,dels at stoppe udbygning af flere ledninger til Tyskland ,samt sætte fasefælder op ved de ekisterende ,så de ikke skal fungere som losseplads for tyskernes vilde VE fantasier.
Godt gået Polen og held og lykke med KK.
Det er vist også deres tur til at have det godt nogen hundrede år.
EUs el politik duer ikke.Prisaftalerne bliver bare større
A-kraft, kul og andet har ikke denne udgift,
Det har de jo også, bare på en anden lidt mindre synlig måde. Danmark har (også før vindmøller og solcellerne) en overkapasitet til at producere strøm, så hvis et anlæg faldt ud, så ville der være andre anlæg som ville kunne skrue op for produktionen eller anlæg som ville blive startet op for at overtage produktionen indtil anlægget var klar igen. Så udgiften har været der hele tiden.
Vindmøller og solceller varetager en større del af elproduktionen, og det bliver derfor mere synligt når f.eks. det bliver nødvendigt at starte backup anlægget op (f.eks kulværker), for at dække elproduktionen når vindmøller ikke har vind nok.
Før i tiden har der en større mulighed for at skrue lidt op eller lidt ned for produktionen på de forskellige elværker og på den måde dække hvis et anlæg faldt ud.
I Nuuk (Grønland) får byen strøm fra et vandkraftværk, som levere strøm med et lavt CO2 udledning og meget stabilt hen over året. I byen er der en række dieselmotorer (Nordhavnsværket) som står klar til at overtage elproduktionen hvis vandkraftværket falder ud. Det sker at, dieselkraftværkerne i perioder er nød til at stå for elproduktionen til Nuuk. Sidste gang fordi en storm havde ødelagt kablerne mellem vandkraftværket og byen.
Så alt elproduktion har behov for backup (med mindre man ønsker perioder uden strøm).
Det er selvføgelig mit bud ud fra min viden og oplevelser.
Øv..Michael Rangård kom mig i forkøbet. :-)
I dag er elastikken allerede strukket så langt at møller står stille når det blæser for meget, det er vel heller ikke gratis?
Det er min forståelse, at netop på de tidspunkter kommer P2X i spil, da det vil give mulighed for produktion af brint, amoniak, e-metanol til en konkurancedygtig pris.
Personligt er jeg mest bekymret for risikoen for blackouts,hvis der ikke kan produceres/importeres strøm nok. Jeg har i den forbindelse svært ved at se om der er en business case for X2P-anlæg og i det hele taget, hvad planen er i det tilfælde. Som jeg ser verden, så satser vores nabolande jo også på at øge antallet af ikke-forsille biler (el og brint + evt. amoniak og e-metanol) og tilsvarende for opvarming, hvilket jo øger efterspørgslen i disse lande. Vil befolkningerne blive ved med at støtte op om at være backup for Danmark, hvis det medfører blackouts/højere priser hos dem selv?
Alle energikilder har fordele og ulæmper. Det har VE og det har atomkraft også. Systemet skal designes så det tager højde for alle situationer og en af dem er at der er nogen der skal stå i reserve og måske aldrig producerer en eneste kWh... Det gør at vi altid skal have en overkapacitet der ikke kan udnyttes, for alternativet er at vi har en forbrugskapacitet der aldrig bliver udnyttet. Det er altså et sunhedstegn at vindmøller kan blive stoppet i de timer hvor der produceres mest, lige som det også vil være et sunhedstegn hvis f.eks. atomkraft bliver nedreguleret... Bare under den forudsætning at der ikke, samtidig med nedreguleringen, er aktiveret uønskede produktionsenheder såsom kulkraft... Udfordringen med f.eks. at kulkraft køre vidre mens vindmøller lukkes ned, er ikke et teknisk problem, men et økonomisk. Det er billigt at stoppe en vindmølle, men det er meget dyrt at starte et kulkraftværk op, når først det er blevet koldt. Derfor køre kulkraftværket gerne vidre med underskud i mange timer, fordi det er billigere end hvis de stopper produktionen.Sol og vind har den økonomiske ulempe, at de kræver ekstra investeringer til at lave elastikken i systemet. A-kraft, kul og andet har ikke denne udgift, så måske burde diskusionen handle mere om den samlede rentabilitet end hvad A-kraft isoleret koster. I mit hoved kunne små A-kraft værker i forbindelse med sol/vind-parker løse nogle "elastik-problemer", gerne i samspil med P2X hvor overskudsproduktionen så kunne veksles til at få noget af den tunge trafik over på P2X, lastbiler, busser osv., hvor vi allerede har teknologien, men kun mangler viljen til at gøre det. Og måske pengene.</p>
<p>I dag er elastikken allerede strukket så langt at møller står stille når det blæser for meget, det er vel heller ikke gratis?
Akraften løser ikke nogen problemer med elastikken, den øger bare mængden af energi der skal forbruges. Det er intet problem da vi har behov for al den energi der kan genereres i forbindelse med elektrificeringen, men den fjerner heller ikke behovet for backup (når man ser isoleret på det danske net). Den nedsætter ikke behovet for forstærkninger i elnettet og den nedsætter ikke behovet for udlandsforbindelser. Når vi omkring 2050 når det niveau hvor der ikke er behov for yderligere elektrisk energi, så vil fordelingen mellem de forskellige energikilder begynde at give udfordringer... Alle producenter vil naturligvis forsøge at få den størst mulige fortjeneste og alle kunderne vil forsøge at betale mindst muligt for energien. Nogle vil være tilfredse med en lav middelpris hen over året (de fleste private kunder) hvor imod andre er fleksible og vil bare have energi i de 3-5000 billigste timer på året og der skal strømmen naturligvis være billigere end hos naboen, så de vinder markedsandelen... For nogle er en ekstrem høj forsyningssikkerhed vigtig, andre kan godt undvære strømmen i et par timer om måneden, hvis det gør den billigere...
Hvordan kan atomkraft i samspil med sol og vind løse elastikproblemet? Hvis vi laver en fiktiv park med 100 MW sol, 100 MW vind og 100 MW a-kraft. Skal nettet så bygges til 300 MW? Eller kun til 100 MW? En kabelfejl/skinnefejl gør fortsat at alle tre produktioner er ude af drift, så der skal fortsat være backup for det hele. Bygger vi til 300 MW så vil produktionen svinge imellem 0 og 300 MW, bygger vi til 100 MW, så kan vi holde de 100 MW stort set hele året, men der er stadig risiko for 0 MW. Til gengæld vil vi gå glip af en helt masse produktion... Skal vi så have PtX på sitet? Så kan vi udnytte overskudet og altid sende 100 MW ud i nettet (hvis der ikke er fejl), men så skal PtX svinge hele tiden, med mindre at de kan få lov til at trække fra nettet og så er det pludselig ikke kun en produktionstilslutning... Det er da bedre at fordele de tre anlæg i tre forskellige tilslutninger og lade overskudet blive ført til PtX-anlæget på en 4. tilslutning når priisen er billig nok... Så kan PtX-anlægget også få fra andre kilder...
Vi har i den vestlige verden valgt en liberal tilgang til energimarked og derfor kommer prisen til at sætte sit kæmpe store aftryg. Derfor vil den også hele tiden blive nævnt i debatten... Det er også derfor det hurtigt bliver et for eller imod...
A-kraft, kul og andet har ikke denne udgift, så måske burde diskusionen handle mere om den samlede rentabilitet end hvad A-kraft isoleret koster.
Tak for et begavet indlæg i denne ellers polariserede diskussion. +1
Og i diskussionen skal vi også have sat en (realistisk) pris på hvad det reelt koster bare at lukke sit affald ud i atmosfæren.
#Oluf Bagger: Lad os bare antage at du har 100% styr på P2X, er det praktisk muligt at lave tilstrækkeligt med P2X anlæg så vi kan klare os helt uden alternativer til sol og vind?
Nu er jeg svagsstrømingeniør og betragter alt over 5V som livsfarligt, men HVIS der kan produceres nok energi uden A-kraft, så er det da fint med mig, men hvorfor skal alle argumenter drejes over i at vi "skrotter sol og vind"? Eller at de energi-kilder vi formodentlig stadig har behov for skal stå stille når vinden blæser?
Problematikken er vel at lave nok "elastik" i systemet til at det fungerer, i form af P2X, batterier osv. Jeg har selv lige købt en el-bil, har i forvejen varmepumpe så det giver da for mig nogen mening at opstille solceller og supplere med noget batteri-backup i garagen, ud over el-bilen. Og også i nogen grad at lade min private investering virke som backup til "systemet" så det kunne virke som hjælpe-forsyning til el-nettet , så længe jeg har strøm nok til turen til og fra arbejde næste dag.
Sol og vind har den økonomiske ulempe, at de kræver ekstra investeringer til at lave elastikken i systemet. A-kraft, kul og andet har ikke denne udgift, så måske burde diskusionen handle mere om den samlede rentabilitet end hvad A-kraft isoleret koster. I mit hoved kunne små A-kraft værker i forbindelse med sol/vind-parker løse nogle "elastik-problemer", gerne i samspil med P2X hvor overskudsproduktionen så kunne veksles til at få noget af den tunge trafik over på P2X, lastbiler, busser osv., hvor vi allerede har teknologien, men kun mangler viljen til at gøre det. Og måske pengene.
I dag er elastikken allerede strukket så langt at møller står stille når det blæser for meget, det er vel heller ikke gratis?
Efter at have læst de tidligere kommentarer, er det stadig uklart for mig, hvordan elproduktionen skal foregå de dage, hvor der over en længere periode (f.eks. en uge) ikke produceres el fra sol og vind (elleri en meget begrænset mængde). Er helt med på, at vi i Danmark kan bruge biogas og desuden regner med/håber på, at vi kan importere el fra nabolandene.</p>
<p>Hvis dette ikke er nok, går jeg ud fra, at der er behov for X-to-Power? Og vil der være en business case for sådanne anlæg, når elproduktionen fra disse kun vil være i de perioder, hvor der ingen (eller begrænset) elproduktion er fra sol og vind (og biogas)?
Nu er det sjældent hvis nogensinde at der er totalt vindstille i Nordsøen fem dage i træk men for princippets skyld kan det være et fint eksempel.
Der vil stadig være udlandsforbindelser, affaldsforbrænding etc at supplere med men hvis der var opbygget store P2X anlæg der laver brint som grundmaterialet til syntetisk brændstof, gødning, kemisk industri mv ville selve brintcellen kunne kobles til at køre som brændselscelle og generere strøm når prisen er høj nok (produktionen utilstrækkelig).
Normalsituation: vind og sol dækker normalt forbrug incl P2X produktion, lav elpris.
Lav vind - prisen på el stiger til eksempelvis 30 øre/kWh og de fleste P2X værker holder op med at producere brint og fortsætter eksempelvis Ammoniakproduktion fra oplagret brint.
Ingen vind, mørkt: elprisen stiger til eksempelvis 100 øre/kWh. P2X værker kobler brintcellerne til at producere strøm fra oplagret brint.
Hvis man forestiller sig at vi skrotter al vind og sol og bygger akraft til at dække alt forbrug så kommer elprisen aldrig ned hvor det kan betale sig at lave P2X.
Efter at have læst de tidligere kommentarer, er det stadig uklart for mig, hvordan elproduktionen skal foregå de dage, hvor der over en længere periode (f.eks. en uge) ikke produceres el fra sol og vind (elleri en meget begrænset mængde). Er helt med på, at vi i Danmark kan bruge biogas og desuden regner med/håber på, at vi kan importere el fra nabolandene.
Hvis dette ikke er nok, går jeg ud fra, at der er behov for X-to-Power? Og vil der være en business case for sådanne anlæg, når elproduktionen fra disse kun vil være i de perioder, hvor der ingen (eller begrænset) elproduktion er fra sol og vind (og biogas)?
Har noget gjort sig ulejligheden med at se nogle år ud i fremtiden, hvor PtX for cirka 6 GW skal installeres i Danmark, her tror jeg kernekraft kommer endnu mere til sin ret.
Kun hvis kernekraft kan matche priserne fra vind og sol. Det ville være forfriskende hvis nogen kunne visualisere hvordan moderne billig akraft skal se ud og hvordan man vil få prisen ned.
Uden et teknisk gennembrud er det ligeså utopisk som at tro at dsb kommer til at gå tilbage til damp.
Har noget gjort sig ulejligheden med at se nogle år ud i fremtiden, hvor PtX for cirka 6 GW skal installeres i Danmark, her tror jeg kernekraft kommer endnu mere til sin ret.
Selvfølgelig skal vi ikke have et atomkraftværk i Danmark. Det skal naturligvis bygges i Sverige. ;-) Dejligt med en livlig debat. Det er ligefør vi kan drive elforsyningen med energien fra atomkraft-debatten alene.
Prøv at se https://www.youtube.com/watch?v=MnxVdjtnvD4 Copenhagen atomics målsætning er 2028 for kommerciel reaktor, deres nuværende prototype reaktor pt er uden salt og start 2023 laver de en ny prototype med salt, i 2025 forventer de at lave prototype med fisile produkter i, men formoder ikke det kan ske i danmark med nuværende lovgivning
Kan vi ikke vente på at thorium teknologien modnes lidt mere?
Kommercielt tilgængelige thorium reaktorer er vel - optimistisk sat, hvis overhovedet muligt, 10-20 år ude i fremtiden.
Hvad synes du vi skal gøre i mellemtiden?
Sidde på hænderne og brænde noget mere gas af?
som jeg forstår det kan vi så også bygge mindre anlæg og satse på bedre redundans og mindre risiko
Fra et teknisk synspunkt er mindre anlæg perfekt - specielt i Dansk kontekst. Desværre viser 60+ års erfaring at KK skal være så stort som overhovedet muligt for at økonomien ikke er i klassen "militær brug, ingen alternativer".
Hele hypen bag SMR og MSR er netop forsøget på at få omkostningen ned.
Jeg er mildest talt stadig skeptisk over for om det kan lade sig gøre, men hvis det lykkes ville det da være fint.
Skaf timeoplysninger for vindhastighed og temperatur et sted i nærheden og lav en analyse.
Det goer du bare, glaeder mig til at se data og resultat.
Overordentlig videnskabeligt.</p>
<p>Nemt at få peer revied så det kan indgå på publikationsliste.
Nok en del mere videnskabeligt end dine uunderbyggede retoriske udtalelser, henvisninger til "klimarealisme" osv.....
Men jeg forventer i det mindste at alle dine udsagn fremadrettet refererer til peer-reviewed artikler, da det aabenbart er dit nye niveau.
Ellers skal jeg nok minde dig om det.
Har du selv et peer reviewed studie, der viser at:Overordentlig videnskabeligt.</p>
<p>Nemt at få peer revied så det kan indgå på publikationsliste.
Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.
Eller har du, modsat Ole Geisler, bare ikke formået at måle at dit varmeforbrug stiger med vindhastigheden, når det er koldt?
Kan vi ikke vente på at thorium teknologien modnes lidt mere? som jeg forstår det kan vi så også bygge mindre anlæg og satse på bedre redundans og mindre risiko - og affaldsforhold skulle også være bedre. Eftersom Danmark er helt nye friske istidsaflejringer og lille bitte + flad, så synes jeg ikke vi har brug for store uran anlæg, som de gange det er gået galt, har haft en evakutionsradius på 20km. Vi har haft forsøgs reaktorer med uran siden 57, og affaldet fra det er et problem, så et fuldt drift og produktionsanlæg kommer til at mangedoble bøvlet. Som jeg ser historien og samfundet, så er sikkerheden det første mennesker slår fra når der skal spares tid og penge, men her udover synes jeg pt. at risikoen er påført udefra.
Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.</p>
<p>På forhånd tak hvis det er muligt at erholde et link til videre studie af fænomenet.
Det er spild af tid at søge offentlige midler til aflivning af VE livsløgne, men enhver må gerne prøve selv.
Skaf tal for varmeoutput fra et fjernvarmeværk per dag for et år. Fjernvarmeværkets abonnenttal skal helst være nogenlunde konstant i perioden. Skaf timeoplysninger for vindhastighed og temperatur et sted i nærheden og lav en analyse. Hvis man kan finde solintensitet for samme periode,døgntotal er fint nok,bliver resultatet tydeligere.
Hej Erik
kan jeg ikke klare at bevise.Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.
Men det modsatte har Aarhus School of Architecture kigge på. Den er et videre studie værd, se linkhttps://adk.elsevierpure.com/ws/portalfiles/portal/39545731/Vind.pdf:-)
Det var ellers god latin for 50 år siden da jeg stillede en mølle op til opvarmning af mit bondehus fra 1700 tallet. På forhånd tak hvis det er muligt at erholde et link til videre studie af fænomenet.Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.
Forklar det til mit hus i DK......... Hvis det er under 0C, blaesende og vinden kommer fra oest gaar pillefyret i max.
Overordentlig videnskabeligt.
Nemt at få peer revied så det kan indgå på publikationsliste.
@Jakob Lindeløv
Du har gjort dig umage med dit indlæg, så jeg synes du fortjener mere end bare en tommel ned. Så her påpeger jeg nogle af de fejltagelser du gør dig.
</p>
<p>Ved langvarige udfald på de vedvarende kilder er der brug for en backup produktion.</p>
<p>Atomkraft vil være en god backup på lige fod med mange andre muligheder.
Backup er noget man tænder eller skruer op for når andre kilder falder ud eller af andre grunde ikke leverer (mørke, vindstille, vedligehold etc). Ordet er ikke fast defineret, så man kan måske også kalde det backup, når en energikilde træder til for at dække peak-lasten f.eks juleaften. Denne del kaldes også Lastfølge. Balance er et begreb i samme boldgade, men beskriver mere den regulering der sker med kort varsel. Elnettet skal jo til hver en tid balancere med el nok til forbruget. Her virker batterier og gasmotorer gdt.
Akraft er dyrt at bygge og dyrt at have stående. Udgiften til et akraft der kører for fuld skrald og et som står standby er nærmest ens. Hvis det får lov at levere for fuld skrald, kan det konkurrere med visse (men ikke alle) energikilder på prisen. Hvis anlægget skal stå og slumre en del af tiden, falder økonomien helt sammen. Akraft som backup i DK er helt urealistisk. Det er ikke der akraft ville kunne finde sin plads.
Som der er skrevet bådet i kommentarer, og i mange artikler, har vi den ”magiske” PTX, som stadig ikke har vist høje virkningsgrader, men overskuds-el vil kunne bruges her. Første trin er elektrolyse af vand til brint, Brint vil kunne bruges direkte til backup produktion af EL igen kun i en kortere periode, grundet tank kapacitet. Brinten vil også kunne bruges videre til E-fuels, ved at bruge noget af den CO2, vi så gerne vil af med. Sam placering med CO2 genererende virksomheder vil gøre dette relativt nemt. E-fuels vil så kunne bruges i hhv. transportsektoren (til forbrændingsmotoren bliver helt forbudt at bruge), samt til backup produktion af EL
Jeg tror du har fået det med PtX galt i halsen. Det er der mange der har, og det har måske også skiftet lidt undervejs.
PtX er dyrt og ineffektivt. Det har ikke primært til formål at lave strøm. Først skal man lave el til brint. Det koster et tab af energi. Brint kan transporteres rundt i rør og tryktanke. Men det koster noget at tryksætte det og så fylder det alligevel en hel del pr energienhed man kan slæbe rundt (lav energidensitet). Men så længe man kan transportere brint i rør og bruge den uden for meget lagring, er det PtX overlegent. Man kan også lagre det i store huler under jorden.
Man kan så omsætte brinten sammen med noget kulstof (rent CO2) til et flydende brændstof, som minder om olie eller benzin. Det koster noget energi igen at omsætte det. Det kan f.eks. være ammoniak. Det er flydende ved stuetemperatur. Det kan tranporteres i en helt almindelig dunk og egner sig fint til brug på fly eller skibe, hvor olieprodukter ellers er svære at erstatte. Men det er dyrt at fremstille, så elektriciteten til det skal helst være billig, for at man kan tjene penge på det.
Det som ikke er bragt på banen, er hvordan får vi transporteret energien rundt i DK, Når både der skal være til opladning af biler, varme i husene, den almindelige forbrugs-el mm. Mit bedste bud, er at det vil kræve en betydelig forstærkning af hele linjen, fra der hvor ellen produceres, til de enkelte forbrugere. Uden disse investeringer kan meget af alt det andet der bliver diskuteret være lige meget, da elnettet vil skulle bære mange MW ekstra
Vores elnet står for en stor udbygning uanset hvilke kilder, der skal forsyne vores forøgede forbrug i fremtiden. Det vil øges i takt med at vi erstatter afbrænding i motorer, varmeanlæg, fabriksanlæg osv med el.
forsyningssikkerhed
Energinet regner med at frem imod 2030 vil vores forsyningssikkerhed for el falde fra 99,996% til 99,993%. Så bortset fra hvad vi måtte se over de næste kvartaler, som Rusland er skyld i, så skal du ikke bekymre dig.
Har du læst Vindmiljø i arkitekturen?
Du kan finde den på https://adk.elsevierpure.com/ws/portalfiles/portal/39545731/Vind.pdf
Vinden har betydning for bygningers energiforbrug og naturlige ventilation, begge dele vigtige for en bæredygtig arkitektur. En lægivende udformning af bebyggelsesplaner kan mindske energiforbruget og gavne miljøet generelt.
Ved vindstille er varmeafgivelsen proportional med temperaturforskellen. Ved stigende vindhastighed øges varmeafgivelsen/konvektionen efter en progressiv skala. For bygninger har vindens termiske påvirkning indflydelse på varmeafgivelsen til omgivelserne og dermed energiforbruget til opvarmning.
Det er ikke sandt. Temperatur,solintensitet og døråbnings frekvens er vigtige. Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.
Forklar det til mit hus i DK......... Hvis det er under 0C, blaesende og vinden kommer fra oest gaar pillefyret i max.
Vindmøller laver kun strøm når det blæser. Dette harmonerer godt med opvarmning af vores huse, da varmetabet fra vores huse, er større når det blæser, end når det er vindstille.
Det er ikke sandt. Temperatur,solintensitet og døråbnings frekvens er vigtige. Vinds indflydelse er næsten ikke målelig.
Atomkraft vil være en god backup på lige fod med mange andre muligheder. jeg tænker ikke at et KK-værk skal starte og stoppe, da det vil belaste værket unødigt meget, i form af materialetræthed hvor temperatur- og tryk -svingninger er store. så værket vil nok skulle køre med mellem 20 og 100 procent hele året, så vil der også relativt hurtigt kunne skrues op og ned
@ Jakob
Du har selv givet svaret på hvorfor atomkraft vil være en økonomisk set fuldstændig håbløs back-up. Men du ved måske ikke hvad kapacitetsfaktoren gør for enhedsprisen ?