Hovedejer vil lukke svensk atomreaktor midt i milliard-opgradering

Det tyske energiselskab E.ON, der har aktiemajoriteten i atomkraftværket Oskarshamn, vil lukke reaktor 2 på værket, da de lave elpriser og høje afgifter gør den urentabel. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Reaktor 1 står i forvejen foran at skulle lukkes mellem 2017 og 2019, og nu får endnu en reaktor altså fremrykket sin udløbsdato.

»Forudsætningerne for elmarkedet har rykket sig markant i de seneste år. Historiske og permanent lave elpriser kombineret med den stigende afgift på atomkraft og stigende krav til investeringer giver rentabilitetsproblemer for specielt mindre reaktorer som O2,« siger Jonas Abrahamsson, der er vicedirektør i E.ON Sverige.

Læs også: Svenskere lukker to akraft-reaktorer før tid

Ønsket om at lukke reaktoren er noget overraskende set i lyset af, at ejerne er i fuld gang med en plan for reaktoren, der ifølge Ny Teknik løber op i 6 milliarder kroner. Den går ud på at opgradere sikkerheden og hæve kapaciteten fra 660 til 840 MW, men planen bliver nu skrottet.

E.ON sidder på 54 procent af aktierne i Oskarshamn. De resterende ejes af finske Fortum, og mindretalsaktionæren ønsker ikke umiddelbart at udfase reaktor 2.

»Vi vil foretrække fortsat drift af Oskarshamn 1 og 2,« siger Tiina Tuomela, der executive vice president hos Fortum, til det svenske nyhedsbureau TT.

Hun erklærer sig dog enig i de udfordringer, atomkraften står over for, men hun understreger, at alle muligheder bør undersøges, før man eventuelt beslutter at lukke reaktor 2

De lave elpriser tager hårdt på svensk atomkraft, og af samme årsag meldte Vattenfall i april ud, at to reaktorer på Ringhals-værket bliver lukket mindst fem år før tid.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Samme steder som den altid har.

Mange veje fører til Rom. Måske du skulle tage dine sky klapper af,

  • 23
  • 4

Sverige vil lukke sine a-kraftværker, og Kina vil tredoble a-kraften de næste 5 år.

Hvor tror du fremtidens velstand kommer til at ligge?

Er det ikke lidt dramatisk at konkludere, at Sverige er på vej til at gå i stå fordi en privat virksomheder ikke længere finder økonomisk rentabelt at operere med en reaktor af en given størrelse? Der er jo andre aspekter af sagen.

For Sveriges vedkommende:

  • De er godt forbundet til deres nabolande, og kan hente billig strøm fra vindmøller i Danmark og fra vandkraftværker i Norge.
  • Vattenfall vil frem mod 2023 investere 13 milliarder svenske kroner i renovering og opgradering af deres eksisterende vandkraftværker, og i 2012 åbnede de vandkraftværket Abelvattnet.

For Kinas vedkommende:

  • Kinas energinet er utrolig dårligt udbygget og underdimensioneret i forhold til deres store befolkning.
  • Der er stadigvæk 3 millioner mennesker (IEA 2014 tal) i Kina der ikke har adgang til elektricitet.
  • Kina er plaget af strømafbrydelser i sommer månederne, pga folks brug af airkondition, hvilket har tvunget dem til at indføre strøm rationering hvor virksomheder skal lukke deres produktion ned på bestemte ugedage.
  • De nye A-kraftværker skal erstatte eksisterende kulkraftværker, som forurener så meget at de bogstavelig talt er ved at tage livet af folk i byerne.
  • 14
  • 0

Atomkraft er dæleme dyrt har dette værk kunne betale for sig selv og for håndtering af affald og dekomisionering

  • 3
  • 4

Atomkraft er dæleme dyrt har dette værk kunne betale for sig selv og for håndtering af affald og dekomisionering

  • 0
  • 3

Jeg synes det er lidt upræcist at skrive "midt i milliard-opgradering" når det i virkeligheden handler om at opgraderingen ikke vurderes at blive rentabel og man derfor lukker værket istedet for at spilde penge.

  • 23
  • 0

Niels Jørgen Kruse

Det er ligesom ikke den pris jeg ser på regningen, alt andet er ligegyldigt.

Men jeg kan se der er mindst 6 personer der er glade for at betale en høj el pris.

  • 4
  • 25

Det er ligesom ikke den pris jeg ser på regningen, alt andet er ligegyldigt.

Men det er den pris E.on ser.

Jeg tror ikke de baserer deres økonomi på hvad du betaler, men på de penge de får for strømmen.

Men det er du måske ikke enig i?

/Torben.

  • 20
  • 1

Det er ligesom ikke den pris jeg ser på regningen, alt andet er ligegyldigt.

Vi kan altid tale om størrelsen af det offentlige budget og om hvordan det skal finansieres. Men selvfølgelig er det en fordel at elprisen er lavere end ikke før alle mulige uvedkommende afgifter og skatter, givet et bestemt velfærdsstatsniveau.

Personligt foretrækker jeg at betale 30 øre i elpris, 170 øre i elafgifter og 30 øre i personskat end 50 øre i elpris, 50 øre i elafgifter og 150 øre i personskat, jeg ved ikke med dig...

  • 11
  • 5

https://www.ted.com/talks/david_mackay_a_r...

Hehe Søren Lund. Nu er det verdensbillede du bryster dig af kun kommet til verden via abnorme afgifter.

Altså dit verdensbillede er pumpet op på statsstøtte.

For mit eget vekommende bygger jeg mit på de reelle fysiske love, da jeg ved at selv økonomi følger disse og et kunstigt opblæst verdens billede der strider med de fysiske love er altid dette der vil krakelerer i sidste ende, lige meget hvor godt du prøver at holde fast i det ved at pumpe endnu flere statskroner i det.

Her kan du jo evt, få lidt indsigt i dit utopiabillede af verden, fra en rigtig fysiker.

  • 5
  • 16

Her kan du jo evt, få lidt indsigt i dit utopiabillede af verden, fra en rigtig fysiker.

... som gentager samme basale fejl som jeg erfterhånden er træt af at påpege her på sitet.

VE SKAL IKKE DÆKKE FORBRUGET AF PRIMÆR ENERGI !!!

Sidst jeg påpegede det var her: http://ing.dk/blog/energi-sat-i-perspektiv...

Så jeg nøjes med at copypaste den første kommentar i "den rigtige fysikers" indlæg, som rammer hovedet lige på sømmet:

David McKay makes several significant errors and is definitely not TED worthy.

  1. Renewables do NOT need to replace the primary energy wasted in the cooling towers - which is approximately 60%! -> 60% less area needed.

  2. A renewable economy would mostly be an electrified much more efficient economy: A heat pump requires 25% of the energy compared to a fossil fuel heating system. -> 75% less area needed.

  3. An electric car can easily be powered with the parking roof area alone (with current photovoltaic modules). An EV Toyota Prius requires 1 kWh per 8.74 km. Thus 20000 km /a require 2288 kWh, which can be produced with 16 m^2 PV roof in the UK.

  4. A nuclear power plant doesn't run without an uranium mine and thus requires orders of magnitudes more area than what he claims. Besides all uranium mines are currently only covering about 70% of the world's demand despite the fact that nuclear energy is only covering 2% of the energy demand: http://arxiv.org/pdf/1106.3617v2.pdf -> Nuclear requires far more area.

  5. Europe has no uranium mines.

  6. An Alstom ECO 122 wind turbine covers an area of approximately 20 m^2 and produces 1.1 MW on average. That's 55'000 W /m^2 and definitely not 2.5 W/m^2. -> Renewables need less area.

  7. With offshore wind alone Europe can produce seven times more power than what entire Europe requires: http://www.ewea.org/fileadmin/ewea_documen... -> Offshore Wind does in fact not require any land area whatsoever.

  8. Most PV power plants in Bavaria are in fact on existing roofs and Bavaria already covers 10% of its electricity demand with PV alone. -> Nuclear does not go on existing roofs.

  9. There's definitely no shortage of building area to produce more than sufficient power with PV: This Swiss building produces almost 5 times more energy with its surface area than the entire building requires! http://tinyurl.com/7xf4rpw -> Nuclear does not go on existing buildings.

  • 18
  • 2

Når man privatiserer infrastrukturen skifter ejerens hovedinteresse fra at lægge hovedvægten på samfundets tarv til at optimere indtjeningen. Politikere verden over sælger magten over infrastrukturen, forsyningsnet, transportanlæg, kommunikationsanlæg for at tilføre statsbudgettet engangsindtægter. Prisen er at indflydelsen forsvinder. TDC og Københavns Lufthavne er kun eksempler. Hændervridende politikere står med krokodilletårerne ned ad kinderne og bedyrer at det ikke er deres ansvar når Goldman-Sachs trækker skattefri indtægter ud af DONG. Pengene er i kassen og ansvaret er fordampet.

  • 14
  • 2

Når man privatiserer infrastrukturen skifter ejerens hovedinteresse fra at lægge hovedvægten på samfundets tarv til at optimere indtjeningen. Politikere verden over sælger magten over infrastrukturen, forsyningsnet, transportanlæg, kommunikationsanlæg for at tilføre statsbudgettet engangsindtægter. Prisen er at indflydelsen forsvinder. TDC og Københavns Lufthavne er kun eksempler. Hændervridende politikere står med krokodilletårerne ned ad kinderne og bedyrer at det ikke er deres ansvar når Goldman-Sachs trækker skattefri indtægter ud af DONG. Pengene er i kassen og ansvaret er fordampet.

  • 0
  • 0

Takevækkende at man så alligevel vælger at lukke en blok.

Det koster ikke meget at lukke en blok... Det bliver først dyrt hvis man beslutter sig for at rive blokken ned og fjerne alt det radioaktive, inden det har fået lov til at køle ned... En lukket blok koster kun lidt kvm jord og vedligehold af det hegn som går uden om grunden... Vagter m.m. skal stadig være der for resten af værket... Og så koster det vel lidt vedligehold af bygningen, men den pris er minimal i forhold til at udskyde selve nedrivningen et par hundred år... Der ud over mister man selvfølgelig indtægten på en evt. fortsat drift, hvis dette var en mulighed...

  • 4
  • 2

Kan høre du ikke er belært med den nyeste og nok mest seriøse gren inden for økonomi?

Kan anbefale dig at gå ind på Wikipedia og søge på econophysics, eller for den sags skyld bare på Google.

Sjovt nok har disse fysikere der har udviklet disse metoder at betragte og regne på økonomi, forudsagt kriserne de sidste årti/er, med stor præcision. Hvilket selvfølgelig også er årsag til at denne gren bliver taget meget seriøst af feks. den europæiske central bank og andre nationale finans institutter..

Jeg ved ikke om man skal grine eller græde over din kommentar på et forum for folk man burde tro var opdateret på viden.

  • 1
  • 10

John Johansen:

Nu skal jeg prøve at give dig et overordnet billede af verden du altid vil kunne finde holder sandt, og det vil du finde hvis du faktisk graver dig upartisk ned i den store mængde forskning der er lavet om de forskellige ting i denne verden og ja for at forklare det kort for dig så dikterer de fysiske love både din, min og alle andres virkelighed og problemerne her i verden, og det er praktisktalt lige meget hvilke problem vi står overfor:

Problemer opstår reelt når der er dissonans imellem loven og virkeligheden, eller de økonomiske markeder og virkeligheden. Eller for den sags skyld menneskers opfattelse af virkeligheden og virkeligheden.

Jeg kan også dele link:

http://www.scientificamerican.com/article/...

Nej se og i Nytimes advarer rigtige videnskabsmænd imod at følge Danmarks vej med Vindmøller og biomasse, da det slet ikke er CO2 neutralt eller løser nogle problemer tværtimod. Det ville man selvfølgelig vide hvis man havde fulgt lidt med i de sidste års forskning på områderne(endda national forskning). Træ udleder 50% mere CO2 end kul, der kan man bare se:

http://mobile.nytimes.com/2015/06/24/busin...

  • 1
  • 15

Jeg ved ikke om man skal grine eller græde over din kommentar på et forum for folk man burde tro var opdateret på viden.

Det sidste bliver man da meget i tvivl om, når man læser netop dine indlæg!

Eksempelvis når du henviser til David MacKay, som tydeligvis ikke formår at skelne mellem primær og sekundær energi!

... og endvidere overser at vindmøller optager under 2% af landarealet mellem tårnene, og desuden kan installeres på havet.

... og endvidere overser at atomkraftværker også har brug for det landareal der kræves til udvinding af brændsler.

... o.s.v., o.s.v. ...

Fakta som jeg trods alt formoder de fleste her har forstået langt bedre end både MacKay og dig!

  • 9
  • 2

Hvis prisen på kul-el stiger pga af beskatning af fossilt CO2 - som det efterhånden synes at ligge i kortene her op til COP21, så vil det generelt gør akraft mere konkurrence dygtig i forhold til specielt kul. Ganske vist konkurrerer svenske akraftværker ikke i særligt omfang direkte med kul-el (?), men alligevel synes jeg det er underligt at de svenske akraftejere lukker butikken her kort før COP21 hvor de økonomiske betingelser for energiproduktion måske bliver dramatisk ændret til fordel for "rene" teknologier. Der er mange indikationer på at der kommer til at ske noget:

  • Europæiske oliefirmaer opfordrer FN til indførelse af CO2 beskatning: http://www.bloombergview.com/articles/2015...

  • Exxon skriver: "Throughout the world, policymakers are considering a variety of legislative and regulatory options to influence technology development and consumer choice to affect GHG emissions. If policymakers do move to impose a cost on carbon, we believe that a carbon tax would be a more effective policy option to reduce greenhouse-gas emissions than alternatives such as cap-and-trade. And to ensure revenues raised from such a tax are indeed directed to investment, and to assist those on lower incomes who spend a higher proportion of their income on energy, a carbon tax should be offset by tax reductions in other areas to become revenue neutral for government. It is rare that a business lends its support to new taxes. But in this case, given the risk-management challenges we face and the policy alternatives under consideration, it is our judgment that a carbon tax is a preferred course of public policy action versus cap and trade approaches." http://corporate.exxonmobil.com/en/current...

Den libertarianske tænketank R-Street (et spin-off fra Heartland Institute) skriver: "The problem with burning fossil fuels currently is that people who do it don’t bear the full cost of their actions. Since producers get the full benefit of burning fossil fuels, while bearing only some of the costs, we tend to burn too much of it. If a carbon tax is set at a level that compensates society for the potential dangers of climate change, then anyone who wants to pay the price should be welcome to emit carbon dioxide. To do otherwise would be to treat pollution not as an externality, but as a taboo."

http://climatechangenationalforum.org/the-...

F500 skriver: Last year the World Bank counted in excess of 1000 companies and investors who advocated setting a price on carbon. Furthermore, 150 major companies who disclose emissions to the CDP have preempted regulations by voluntarily establishing their own in-house prices on carbon. In that same CDP report, the corporate voice in favor of GHG emissions pricing gets even louder: “The world’s largest companies are outpacing their governments in responding to climate change and expect carbon to be priced.” “These companies want, and are calling for, clear pricing and regulatory certainty to help them plan their climate-related investments, and they want to see more certain, internationally linked carbon markets.” “638 companies [who report to the CDP] disclose that regulations related to carbon pricing (cap and trade & carbon taxes) present an opportunity for their businesses.”

https://www.future500.org/trends-carbon-pr...

NB: CDP = Carbon Disclosure Project

Og man kan blive ved. Nettet flyder over med disse meldinger. Kun kulindistrien synes konsekvent imod. Det er klart. Den vil blive første offer på markedet hvis CO2 beskattes.

Men at lukke akraftværker lige nu pga af indtjenings problemer synes meget kortsynet. Hvorfor venter man ikke til COP21 er overstået? Kan nogen af akrafteksperterne forklare?

  • 4
  • 1

men alligevel synes jeg det er underligt at de svenske akraftejere lukker butikken her kort før COP21 hvor de økonomiske betingelser for energiproduktion måske bliver dramatisk ændret til fordel for "rene" teknologier.

Det er ikke så underligt hvis du kigger i E.ONs regnskaber, de er tynget af en høj gæld (20 milliarder EURO), faldende indtægter, de har indkasseret nogle store tab de seneste år og deres energi produktions forretning med olie, kul og a-kraft er mere eller mindre faldet fra hinanden. Det er også grundet til at de har spundet olie, kul og a-kraften energi produktionen af i et separat selskab, kaldet Uniper, mens deres vedvarende energi produktion forsætter under E.ON navnet, som de satser stort på.

  • 6
  • 0

Jeg har ikke kigget på deres regnskaber men peger blot på det overordnede forhold at der kunne blive forbedrede betingelser på markedet for akraft hvis det bliver besluttet i Paris at lægge afgift på udledning af fossilt CO2. Derfor forekommer tidspunktet for at opgive akraft mig en smule mærkeligt. Kunne man ikke lige vente og se hvad der sker senere på året?

Det er også bemærkelsesværdigt at Vattenfall, som du oplyser, har grupperet akraft i et separat selskab sammen med fossile brændsler i stedet for i selskab med VE, i hvert fald hvis man betragter teknologierne i forhold til deres eksterne omkostninger. Netop den CO2 fri energiproduktion er jo gået hen og blevet en af de mest attraktive egenskaber ved akraft og vil indirekte blive belønnet hvis der bliver en international aftale om at internalisere de eksterne omkostninger. Ud fra den betragtning burde akraft vel være i selskab med VE - iøvrigt som foreslået af IPCC.

Men Vattenfall bruger åbenbart andre kriterier.

I lyset af den debat der kører her på ingeniøren - min vigtigste kilde til information om akraftens økonomiske potentiale - overrasker det mig desuden at længst afskrevne, vel vedligeholdte og velfungerende akraftværker ikke kan levere til en konkurencedygtig pris uden at lide store tab. Hvordan skal det så gå for nye akraftværker? Det forklarer din kommentar ikke.

  • 3
  • 0

Jeg har ikke kigget på deres regnskaber men peger blot på det overordnede forhold at der kunne blive forbedrede betingelser på markedet for akraft hvis det bliver besluttet i Paris at lægge afgift på udledning af fossilt CO2. Derfor forekommer tidspunktet for at opgive akraft mig en smule mærkeligt. Kunne man ikke lige vente og se hvad der sker senere på året?

Det kan jo altid være et forsøg på et politisk pres... (send flere penge, hvis vi skal holde liv i værket eller sæt kravene til sikkerhed ned...)

Men hvis man antager at de nu har fået et realistisk billede af hvad det vil koste at vedligeholde blokken så den kan leve op til nutidens/fremtidens krav og samtidig holde i en overskuelig fremtid der giver nok tid til at forrente investeringen, så har der nok været røde tal på bundlinjen... (også selv om de regner med en forbedret forretningssituation. Atomkraft får jo ikke ret mange flere produktionstimer bare fordi der lukkes for kulkraft eller prisen stiger på disse, de får højest en lidt højere pris da der er færre om at byde ind) Og hvis de skal nå at lukke blokken inden de taber for mange penge, så skal det jo meldes ud i god tid... De kan ikke bare stoppe produktionen pr. dags dato...

  • 3
  • 0

Ok jeg forstår hvad du siger. Men - for at sætte sagen på spidsen - skal dette forstås som at akraft simpelthen ikke kan klare sig på markedet, hverken nu eller i fremtiden? Vi taler jo om et forlænget afskrevet værk i tip top form. Det burde være I sin konkurrencemæssige bedste alder. Er al snakken om akraftens renæssance ren fantasi? Eller er det fordi de svenske akraftværker specifikt er i konkurrence med overvejende VE det er gået så galt?

  • 4
  • 0

Der er åbenbart grund til at minde Søren Fosberg om, at denne artikel primært handler om, at E.ON – ikke Vattenfall – har annonceret, at man ønsker at fremrykke tidspunktet for udfasning af Oskarshamn-reaktor 2. Dette fremgår ellers tydeligt af artiklen og pressemeddelelsen fra E.ON Sverige, som der linkes til. Vattenfall har ikke interesser i Oskarhamn-gruppen, OKG.

Men det er måske værd at hæfte sig ved, at artiklen også referer til et TT-telegram om, at den finske mindretalsaktionær i OKG, Fortum, ikke ønsker at fremrykke udfasningen af O1 og O2.

Dette link http://www.world-nuclear.org/info/Country-... er muligvis ikke helt up-to-date, hvad angår den aktuelt gældende tidsplan for udfasning af Sveriges 10 tilbageværende reaktorer. Men planen er altså, ifølge World Nuclear Association (WNA), at O1 (473MW) skal udfases i 2022, O2 (638 MW) i 2034 og O3 (Sveriges største med 1400 MW) i 2035. Disse årstal svarer til 50 års drift for alle 3 reaktorer.

Ringhals: Vattenfall ejer 70.4%, og E.ON Kärnkraft Sverige AB Ringhals resten. Ringhals 1 skal ifølge ’WNA-tidsplanen’ udfases i 2026 eller 2018, svarende til efter 50 eller evt. kun 42 års drift. R2 i 2025 eller 2020, dvs. efter 50 eller evt. kun 45 års drift. Udfasning i 2018 hhv. 2020 svarer til den fremrykning, som Vattenfall annoncerede i april 2015, og som også kort nævnes til sidst i nærværende artikel. R3 og R4 skal de-kommissioneres i 2041 og 2043, svarende til efter 60 års drift.

Forsmark: Vattenfall ejer 66%, mens E.ON og Mellansvensk Kraftgrupp ejer hhv. 8.5% og 25.5%. De tre reaktorer, 1-3, skal udfases i 2040, 2041 og 2045, svarende til efter 60 års drift.

  • 2
  • 1

Jo jo, det tror jeg såmænd nok jeg har.

Jeg gjorde bare dig opmærksom på, at du ikke skulle være efter Vattenfall, hvad angår 'manglende tilpasning' af virksomhedsstrukturen til IPCC's anbefaling. Når nu det faktisk var E.ON's globale struktur du fik forklaret af Kenneth Nielsen.

Jeg gav dig til gengæld lidt bonusinformation om ejerforhold og udfasningsplaner for de svenske akraftværker. Men selvtak for det da.

Jeg tror, at man må konstatere, at foreløbigt har 3 af de 4 ejere af de 3 svenske akraftværker tilkendegivet lidt forskellige holdninger til spørgsmålet om evt. fremrykket udfasning ift. den foreliggende plan.

  • 3
  • 2

Nej se og i Nytimes advarer rigtige videnskabsmænd imod at følge Danmarks vej med Vindmøller og biomasse, da det slet ikke er CO2 neutralt eller løser nogle problemer tværtimod. Det ville man selvfølgelig vide hvis man havde fulgt lidt med i de sidste års forskning på områderne(endda national forskning). Træ udleder 50% mere CO2 end kul, der kan man bare se:

@Rolf Det kan med sikkerhed siges, at du i hvert fald ikke har fulgt med i den nationale forskning de senere år. Og tilsyneladende heller ikke har lært noget af Ingeniørens debatsider. http://ing.dk/artikel/replik-vildfarelser-...

  • 4
  • 1

nå men så ved du også godt at du ikke svarede på mit spørgsmål.

E.ON. eller Vattenfall. Who cares. Men selvfølgelig har du ret. Iøvrigt har Vattenfall også planer om fremrykning af nedlukninger. Men slår det dig ikke umiddelbart som overraskende at de svenske akraft værker ikke kan konkurrere på prisen. Netop de svenske værker bliver gang på gang berømmet her i debatten for deres ultra lave produktionspriser.

Selvom Sverige beskatter akraft (effekt skat) burde den vel nok kun matche prisen på el fra nye vindmøller - som man nu satser hårdt på.

Der er ikke fordi jeg vil sætte nogen i gang med at undersøge sagen. Jeg troede bare at der måske er nogen der allerede er inde i sagerne.

  • 5
  • 1

Der er ikke fordi jeg vil sætte nogen i gang med at undersøge sagen.

Næh, det tror jeg såmænd gerne. Men du kunne jo også selv læse lidt op på sagen, fx i den artikel hos WNA om akraft i Sverige, som jeg linkede til. Her kan man bl.a. finde et afsnit om 'Nuclear capacity tax', hvoraf det fremgår, at akraftstrøm er belagt med en 'skat', der nu svarer til en trediedel af driftsomkostningerne ved akraft i Sverige. Det kan nok ikke undgå at påvirke akraftstrømmens konkurrenceevne.

Det fremgår også, at 'skatten' blev introduceret i slutningen af 1990erne som spinoff fra diskussionen om lukning af Barsebäck. Dengang svarede 'skatten' til 2.8-3.0 øre/kWh (€0.30-0.32 cents/kWh). I 2008 steg 'skatten' til €0.64 cents/kWh. Den svenske regering i 2014 foreslog at lade 'skatten' stige til €0.75 cents/kWh, og det er indregnet i 2015-budgettet (finanslovforslaget, går jeg ud fra, som endnu ikke (pr. 26. juni 2015) er vedtaget). 'Skatten' udgør en samlet udgift for akraftindustrien på 4 milliarder SEK om året, og industrien har foreslået, at 'skatten' skrottes. Europa Kommissionen er igang med at vurdere om 'skatten' er i strid med EU konkurrence regler, og der ventes en afgørelse i år.

Ifølge WNA's korte indledende resume af situationen, bliver vind og biomasse i Sverige subsidieret med 3 gange så meget som akraft-skatten. Nu må det være din tur. Jeg ser frem til, at du enten verificerer eller afkræfter det udsagn. Tak.

  • 2
  • 4

Tag det dog roligt Mads

"Her kan man bl.a. finde et afsnit om 'Nuclear capacity tax', hvoraf det fremgår, at akraftstrøm er belagt med en 'skat', der nu svarer til en trediedel af driftsomkostningerne ved akraft i "

I mit indlæg ovenover nævner jeg netop effekt skatten. Og jeg kender udmærket til de oplysninger du refererer til.

Iøvrigt kan du her se hvad skatten er:

http://www.svenskenergi.se/Elfakta/Elprise...

5,5 svenske ører pr kWh effektskat. Det er meget mindre end kapitalomkostningerne for et nyt kraftværk. Burde ikke vælte læsset.

Vindkraft er stadig lille i Sverige. Hoved konkurrenten er hydro som dog er fuldt afskrevet og næppe kan få lov til at øge kapaciteten. Afvikling af fossiler vil nok blive baseret på biomasse (transport) og vind (Elektrificering). Det kan ikke forventes at blive billigere end akraft til 20 øre per kWh og samfundsøkonomisk burde det da være en fordel at beholde "velfungerende og fuldt afskrevne" a-værker i stedet for at erstatte dem med nye og stærkt subsidierede vindkraft anlæg.

Men det er privatøkonomiske overvejelser der ligger bag lukningen. Måske er vind en bedre forretning på de givne vilkår. E.ON og Vattenfall er meget interesserede i VE og man har jo lov at tænke fremad.

  • 4
  • 2

Ejerne af KK værkerne bliver naturligvis presset økonomisk af prisfald i VE teknologier og er interesserede i bedst mulige driftsøkonomi. De lange udsigter til at KK værkerne rent faktisk lukkes skyldes formentlig at man gerne vil have en politisk debat om den svenske afgift på KK strøm.

Der planlægges flere HVDC forbindelser som vil forbedre økonomien for KK i Sverige, hvad der må afbøde noget af den økonomiske underminering som solceller og vindmøller udsætter KK værker for.

Den planlagte opgradering er nok økonomisk usikker både budgetmæssigt (store projekter har det med at skride både i tid og pris) og udfra usikkerhed om udviklingen i elpriserne i tilbagebetalingsperioden - eller for den sags skyld beskatning.

Siden der er uenighed mellem ejerne, må man formode at økonomien i opgraderingen ligger lige på vippen forstået sådan at hvis budget og tidsplan holdes, så kan det være økonomisk bæredygtigt.

  • 2
  • 0

"Siden der er uenighed mellem ejerne, må man formode at økonomien i opgraderingen ligger lige på vippen forstået sådan at hvis budget og tidsplan holdes, så kan det være økonomisk bæredygtigt."

Den igangværende afvikling af fossiler vil ledsages af øget elektrificering f.eks. til transport og hvad man ellers bruger olie til i Sverige. Mit gæt er at fortsat drift af reaktorerne er økonomisk - dvs samfundsmæssigt - rentabelt for svenskerne, men at afvikling til fordel for vind kan give en bedre forrentning til ejerne og måske gørst og fremmest mindre investeringsrisiko på.længere sigt. Men det er rent gæt.

Både Vattenfall og E.ON har etableret selvstændige forretningsområder, et for VE, et andet for fossiler PLUS akraft. At akraft lægges i samme kurv som fossiler er da nærmest at opfatte som en fjendtlig handling overfor akraftindustrien og rimer slet ikke med at akraft generelt skal have en vigtig rolle i at nå klimamålene. Eller sådan ser det ud.

Værkerne er fuldt afskrevne, angiveligt velfungerende og vel vedligeholdt og laver et produkt (CO2 fri elektricitet) hvor der er udsigt til stigende efterspørgsel. Kombineret med at resultatet af COP21 kunne blive en international aftale om afgifter på fossilt CO2 er det da uforståeligt at man beslutter at lukke netop nu. Kan man overhovedet forestille sig et mere gunstigt scenarie for fortsat drift af Sveriges akraft. Jo man kun afskaffe effekt skatten. 5 øre per kWh. Er det bare det? Eller er der særlige forhold for de nævnte reaktorer som gør dem urentable? Og hvad med dem som Vattenfall også vil lukke i utide? Det kunne være rigtig interessant at vide hvilke overvejelser hos ejerne der i realiteten ligger bag disse beslutninger. Fordi hvis det ikke kan svare sig at drive disse værker hvordan kan man så tro at nye værker kan blive konkurrencedygtige.

  • 4
  • 1

Søren

Prøv lige at læse artiklen mere grundigt, det fremgår jo at de står overfor en investering.

"Ønsket om at lukke reaktoren er noget overraskende set i lyset af, at ejerne er i fuld gang med en plan for reaktoren, der ifølge Ny Teknik løber op i 6 milliarder kroner. Den går ud på at opgradere sikkerheden og hæve kapaciteten fra 660 til 840 MW, men planen bliver nu skrottet."

Hvor lang tid tager ombygningen, hvor dyr ender den med at blive, hvor længe kan opgraderingen teknisk holde, hvor længe vil der gå får der kommer nye tekniske krav, hvordan udvikler konkurrence i markedet sig, hvordan udvikler brændselsudgifterne sig, hvordan reguleres rammebetingelserne osv.

Vådår er rigtigt dyre for KK værker og i tiltagende grad rammes KK værkerne nu også af at de er i konkurrence med vindkraft og senere også solceller, der begge har meget lave marginalomkostninger.

Du tror ikke vind bliver meget billigere end det er allerede nu og også at Sverige har ubetydelig vind kapacitet. Begge dele er ukorrekt. Sverige har større installeret vindkapacitet end Danmark og der er et rivende prisfald igang for vindenergi som vil lande langt under 20 øre per kWh indenfor den planlagte driftsperiode efter opgraderingen.

Jeg tror helt banalt, at EON vil have en politisk diskussion af om det ikke bedre kan betale sig at give KK bedre rammevilkår.

  • 3
  • 1

@Rolf Hansen

Det er hvis ikke termodynamik som Økonomer har kendskab til, så ville deres spådomme se lidt anderleds ud.

  • 2
  • 0

Ønsket om lukning er politisk drevet. Effektskatten skal hæves så nyinvesteringer med kort tidshorisont bliver urentable. Det er noget værre klimasvineri, da de ramte svenske reaktorer fortrænger langt mere CO2 end f.eks. de danske vindmøller.

De CO2-lette kilder burde selvfølgelig ikke lukkes med strafskat. Herhjemme betyder den lave afregning for el også at vi opgiver møllekapacitet før den tekniske levetid er opnået, også selvom vi stadig betaler tilskud! Horns Rev 1 får stadig tilskud, men parken giver underskud og flere afbrændte møller genetableres ikke. Det kan ikke være rigtigt at dyrt betalte møller skal skrottes for give plads til endnu dyrere møller.

Afregningen for el er for lav. Det løser sig først når alle tilskudsordningerne er væk og der kan genetableres et fornuftigt marked.

  • 3
  • 7

"Lige nu er et såkaldt miljøparti i gang med den mest ødelæggende klimapolitik i skandinavisk historie. Hvad gør man ved det?"

Tror du vi er tankelæsere? Hvad snakker du om? En debat handler vel om at udtrykke sig forståeligt og begrænse entropiens vækst.

  • 6
  • 1

Miljöpartiet de grönas politik er at hæve effektskatten. Det skal fremskynde lukningen af kernekraft. Resultatet er selvfølgelig ringere vilkår for klimaet, og miljøet.

Effektskatten er bare blevet hævet med 1,5 øre/kWh til ca 5,5 øre/kWh. Dermed betaler de ret præcis det samme som de svenske vankraftværker i gennemsnitsnit betalere i ejendomsskatter.

Akraftværkerne betaler til sammenligning kun 0,3 øre/kWh i ejendomsskat, så på trods af at akraften afsætter næsten ligeså meget el i markedet, så betaler vandkraften ca 20 gange så meget i ejendomsskat.

Når vandkraften opkræves så høje ejendomsskatter, er det så også for at fremskynde lukningen af vandkraft?

  • 5
  • 2

Akraftværkerne betaler til sammenligning kun 0,3 øre/kWh i ejendomsskat, så på trods af at akraften afsætter næsten ligeså meget el i markedet, så betaler vandkraften ca 20 gange så meget i ejendomsskat.

Kernekraft betaler 50% mere i ejendomsskat i forhold til vindkraft.

Når vandkraften opkræves så høje ejendomsskatter, er det så også for at fremskynde lukningen af vandkraft?

Mig bekendt er det ikke miljøpartiets politik. Hvis du mener dette er tilfældet, så må du jo råbe op. Indtil videre har miljøpartiets klimasvineri begrænset sig til kernekraft, men man kan jo aldrig vide.

  • 1
  • 6

Kernekraft betaler 50% mere i ejendomsskat i forhold til vindkraft.

Den tjekker vi lige:

"Den samlade fastighetsskatten för elproduktionsanläggningar år 2012 beräknas uppgå till ca 4 miljarder kronor (motsvarande cirka 5,5 öre/kWh i genomsnitt för vattenkraft, 0,4 öre/kWh för vindkraft, 0,3 öre/kWh för kärnkraft och mellan 0,1 och 0,5 öre/ kWh för övrig värmekraft)." http://www.svenskenergi.se/Elfakta/Elprise...

Altså:

  • cirka 5,5 öre/kWh i genomsnitt för vattenkraft
  • 0,4 öre/kWh för vindkraft
  • 0,3 öre/kWh för kärnkraft
  • mellan 0,1 och 0,5 öre/ kWh för övrig värmekraft

Hvordan bliver det til "Kernekraft betaler 50% mere i ejendomsskat i forhold til vindkraft."?

  • 5
  • 1

"Indtil videre har miljøpartiets klimasvineri begrænset sig til kernekraft, men man kan jo aldrig vide."

Du tror åbenbart dine ubeherskede tilsvininger af tredje part tilfører din synspunkter vægt. Det ville dog gøre større indtryk hvis du brugte et sprog som som kunne se en modpart i øjnene med og brugte din raseri til at undersøge virkeligheden i stedet for at udleve din syge paranoia overfor alle det ikke elsker akraft.

  • 8
  • 2

Mig bekendt er det ikke miljøpartiets politik. Hvis du mener dette er tilfældet, så må du jo råbe op. Indtil videre har miljøpartiets klimasvineri begrænset sig til kernekraft, men man kan jo aldrig vide.

Jeg spurgte jo DIG om det var tilfældet. Du må jo vide det, siden du kan påstå at det er Miljøpartiets hensigt med at hæve effektskatten.

Hvad er hensigten så med at vandkraften skal betale 10-20 gange så meget som alle andre i ejendomsskat, hvis ikke det også er for at chikanere vandkraften ud af markedet?

Har du forresten overvejet, at det ikke er Miljøpartiet, men et flertal i riksdagen (med støtte i befolkningen), som har bestemt denne afgiftforhøjelse?

Og at hensigten til dels er at finansiere den kapacitet, som skal tage over, efterhånden som atomkraftværkerne lukkes.

Der er jo tydeligvis ingen i dag der drømmer om at investere i ny akraftkapacitet for de skallede 18 svenske øre/kWh der for tiden udbetales via elcertifikater til nye vindmøller.

... da heller ikke selvom de nye reaktorer slap for effektskatten.

Desuden er de sølle 5,5 svenske øre/kWh jo for intet at regne i.f.t. at de slipper for at skulle betale en reel ansvarsforsikring, og for at samfundet betaler regningen, når der skal ryddes op og slutdeponeres efter endt levetid.

  • 6
  • 1

Der står intet om at parken giver underskud. Du spilder vores tid. Det er forkasteligt.

At parken giver underskud kan du (gen)læse af regnskaberne, det er dokumenteret før. F.eks. her fra DONGs andel. http://www.proff.dk/regnskab/dong-energy-h...

På trods af den fortsatte støtte til Horns Rev 1, afskriver de til en førtidig lukning, og de genetablerer ikke de afbrændte møller. Det er jo værre end Ringhals!

  • 1
  • 3

"Når Åsa Romson selv siger at de går på valg for at lukke reaktorer, så kan det ikke være anderledes. Mig bekenddt er der ingen der har sagt det samme om vandkraft."

Sverige har for længst og efter folkeligt pres stoppet for udbygning af vandkraft. Sverige har på kort tid sænket andelen af fossiler fra 70 til 30 % af energiforbruget. Sverige har nok verdens største forbrug af biomasse og er inde i eksplosiv vækst af vindenergi.

Akraft i Sverige blev skudt i gang pga af planer om abomber. Ikke noget med klima her. Planlægningen af akraftinvesteringerne var baseret på svensk industris fejlskøn på over 100% over det faktiske - i håb om at storproduktion af værker kunne gøre prisen konkurrencedygtig på markedet. Barsebäck blev lukket for at hæve markedsprisen for de resterende værker og lukningen af værket, skønt det kørte med tab, udløste milliarder i kompensation fra skatteyderne. Man har haft en betydelig CO2 afgift på fossiler siden 1990erne for at rydde den konkurrent af vejen.

Osv osv. Altsammen forgæves. Akraft er tabsgivende selv efter afskrivning.

I Sverige er der nu et flertal mod akraft.

  • 3
  • 1

Der er vist temmelig mange skatter på A kraft

Skatter och avgifter på kärnkraft

El som produceras i kärnkraftverk har beskattats sedan år 1984 och var från början en produktionsskatt i öre per kWh. Under år 2000 omformades den till en effektskatt, vilket innebär att skatten numera baseras på reaktorernas termiska effekt - det vill säga kärnkraftreaktorernas värmeproduktionsförmåga. Skatten är därför oberoende av hur mycket el som produceras. Dock får avdrag göras om kärnkraftverket stått avställt under en sammanhängande tidsperiod om mer än 90 dagar.

Kärnkraftsskatten höjdes med 24 procent från och med den 1 januari 2008 och uppgår år 2012 till 12 648 kronor per MW och månad. Totalt bedöms kärnkraftskatten uppgå till cirka 4 miljarder kronor, vilket motsvarar cirka 5,5 öre per kWh kärnkraftsproducerad el.

Studsvikslagen är en lag som reglerar den avgift som kärnkraftsföretagen betalar för förvaring av kärnkraftsavfall och annat kontaminerat material. För kärnkraftsproducerad el tas därför en avgift ut om 0,3 öre/kWh.

För att finansiera framtida kostnader för använt kärnbränsle tas också individuella avgifter ut för varje kärnkraftanläggning. Dessa avgifter motsvarar som vägt genomsnitt för svensk kärnkraft cirka 2,2 öre/kWh från den 1 januari år 2012. För Barsebäck uppgår den till 842 miljoner kronor per år. Dessutom måste reaktorinnehavarna ställa säkerheter till staten - individuella för varje verk - på sammanlagt 19,3 miljarder kronor för år 2012.

  • 1
  • 1

Så må du jo citere korrekt. Den korrekte citering er "Alla elproduktionsanläggningar belastas med en generell industriell fastighetsskatt. Den samlade fastighetsskatten för elproduktionsanläggningar år 2012 beräknas uppgå till ca 4 miljarder kronor.. "

Fint, så prøver vi igen:

"Alla elproduktionsanläggningar belastas med en generell industriell fastighetsskatt. Den samlade fastighetsskatten för elproduktionsanläggningar år 2012 beräknas uppgå till ca 4 miljarder kronor (motsvarande cirka 5,5 öre/kWh i genomsnitt för vattenkraft, 0,4 öre/kWh för vindkraft, 0,3 öre/kWh för kärnkraft och mellan 0,1 och 0,5 öre/ kWh för övrig värmekraft)."

Håber du accepterer min fremhævning!

Vindkraft betaler 33% mere pr kWh i ejendomsskat ift akraft - modsat din påstand - og det modsiges IKKE af dit link til Skatteverket.

  • 6
  • 2

Når Åsa Romson selv siger at de går på valg for at lukke reaktorer

Det er der ingen der er i tvivl om, og heller ingen der modsiger.

Men Miljøpartiet udgør altså kun 7% af Riksdagen, så din argumentation er jo direkte latterlig. Håber du selv kan se det.

Det er et flertal (ikke 7%) i Riksdagen, der har besluttet at hæve effektskatten, og den er IKKE begrundet i Miljøpartiets intention om at stoppe atomkraften før tid.

Præcis som den høje ejendomsskat for vandkraftværker naturligvis heller ikke er indført for at stoppe vandkraften før tid.

  • 6
  • 2

At parken giver underskud kan du (gen)læse af regnskaberne, det er dokumenteret før. F.eks. her fra DONGs andel. http://www.proff.dk/regnskab/dong-energy-h...

På trods af den fortsatte støtte til Horns Rev 1, afskriver de til en førtidig lukning, og de genetablerer ikke de afbrændte møller. Det er jo værre end Ringhals!

Lars, vil du venligst føre dokumentation for følgende:

1) at de afskriver til en førtidig lukning. 2) at parken giver underskud.

Kan vi få en ordentlig dokumentation denne gang, med klar henvisning til det der underbygger disse påstande?

Til din orientering:

At man ændrer afskrivningsraten fra 25 til 20 år, med tilbagevirkende kraft, og derfor posterer en ekstraordinær afskrivning i ét enkelt regnskabsår (som jo så inkluderer en del af afskrivningen for alle de foregående år) er IKKE ensbetydende med at parken giver underskud.

Og at parken bliver afskrevet i før, betyder IKKE at parken bliver lukket, når den er afskrevet.

Vi har rigtig mange elanlæg i drift, som er afskrevet for mange år siden. Flere af de svenske akraftværker (hvis ikke dem alle) er mig bekendt også afskrevet.

Og endelig; at 2 (det tal du kalder "flere") ud af 80 møller er brandskadede, og derfor ude af drift, betyder intet andet end at rådighedsfaktoren for parken er nedsat med 2,5% i den resterende del af parkens levetid.

Det er da vist en hel del bedre end Ringhals, som pt har knapt 25% af kapaciteten ude af drift i foreløbig 15 måneder pga rustskader i bundpladen under R2.

Alene dette svarer jo til at 2 af møllerne på Horns Rev 1 er ude af drift i 12,5 år ... og Ringhals byder jo på en hel del flere længere varende driftstop, af flere reaktorer ad gangen!

  • 6
  • 1

Der er vist temmelig mange skatter på A kraft [...]

För att finansiera framtida kostnader för använt kärnbränsle tas också individuella avgifter ut för varje kärnkraftanläggning. Dessa avgifter motsvarar som vägt genomsnitt för svensk kärnkraft cirka 2,2 öre/kWh från den 1 januari år 2012. För Barsebäck uppgår den till 842 miljoner kronor per år. Dessutom måste reaktorinnehavarna ställa säkerheter till staten - individuella för varje verk - på sammanlagt 19,3 miljarder kronor för år 2012.

Christian, synes du det er urimeligt at forlange at akraftværkerne skal betale en afgift til dækning af de udgifter samfundet påtager sig, for at rydde op, efter kraftværket dekomissioneres?

Det kan være du synes at 2,2 øre/kWh lyder rigeligt, men for at sætte beløbet i perspektiv, kan du forholde dig til at Barsebäck, som gennem sin levetid genererede 187 TWh, har et budget på 2,7 mia kr til servicedrift i årene 2005-2017.

http://www.barsebackkraft.se/index.asp?Ite... https://sv.wikipedia.org/wiki/Barseb%C3%A4...

Alene servicedriften i de 12 år, koster altså et beløb, svarende til 1,44 øre/kWh af den elproduktion værket har leveret inden dekomissionering.

Først derefter kommer de rigtig store omkostninger, dvs nedrivning og affaldsdeponi, så de 2,2 øre/kWh rækker jo som en skrædder et vist sted, også selvom du tillægger de 0,3 øre de betaler iht Studsvikslagen.

  • 6
  • 2

In 1970, oil accounted for more than 75 per cent of Swedish energy supplies; by 2012, the figure was just 21.5 per cent, chiefly due to the declining use of oil for residential heating.

Søren Fosberg, du burde bruge lidt af din dyrebare tid, indimellem alle debatindlæggene, her og hisset, på at læse og forstå, hvad der faktisk står i det du kalder ’dokumentation, som står alle vegne’.

På basis af en kombination af øjemål på gamle grafer og IEA-data fra 1990-2012 vil jeg gerne bekræfte, at andelen af kul, olie og gas af Sveriges bruttoenergiforbrug var mindst 70% i 1971, og andelen faldt til 56% i 1980, 38% i 1990, hvorefter den fladede ud på 35% i 2000-2010, og 32% i 2012.

Men det er altså for meget af det gode at tilskrive dette, at Svenska Folkhemmet har skrottet deres oliefyr!

Alle ved jo, og du burde også vide, at denne udvikling dels handler om, at elopvarmning, ligesom i Norge, og kraftvarme, ligesom i Danmark (indtil videre) spiller en kæmperolle i Sverige. Og så handler det ikke mindst om, at Sveriges bruttoelforsyning (før eludveksling med nabolandene) først og fremmest er 'fossil-lean' pga. akraft (40-45%) og vandkraft (45-50%), og ikke så meget pga. vind og biomasse+affald, selvom de begge efterhånden har svunget sig op og op, på 8-10% af bruttoelforsyningen (foreløbigt).

  • 2
  • 3

Vindkraft betaler 33% mere pr kWh i ejendomsskat ift akraft - modsat din påstand - og det modsiges IKKE af dit link til Skatteverket.

Nej, for jeg skrev slet ikke om ejendomsværdiskat per kWh. Det er alene din egen stråmand du skyder på. Jeg skrev at kernekraft betaler mere i ejendomskat. Det er da klart at vindkraft betaler relativt mere per kWh. Når vindkraft er dyrere i etablering og producerer mindre, så skal det koste på beskatning per kWh. Det er et selvforskyldt problem.

Se du på beskatning af værdien, så er kernekraft væsentlig hårdere beskattet end vindkraft, har du læst og forstået henvisningen til de svenske skattemyndigheder?

  • 1
  • 4

1) at de afskriver til en førtidig lukning. 2) at parken giver underskud.

Kan vi få en ordentlig dokumentation denne gang, med klar henvisning til det der underbygger disse påstande?

Og at parken bliver afskrevet i før, betyder IKKE at parken bliver lukket, når den er afskrevet.

Ingen ved hvornår Horns Rev 1 lukker, men vi ved da at Vattenfall gerne lukker havmølleparker tidligt. Se bare på Yttre Stengrund, den fik ikke mange år. Horns rev 1 får vel lov til at køre til støtten ophører, hvis flere af møllerne da ikke futter af eller vedligeholdet flyttes til Horns Rev 3.

Det plejer jo at være et fast indslag at en havmøllepark er støttefri i 50% af levetidsproduktionen, den er der selvfølgelig ingen der tror på ved Horns Rev 1. Tror Søren Lund på at 25% af levetidsproduktionen bliver støttefri? Eller er det nærmere 0%?

  • 1
  • 5

Vi har rigtig mange elanlæg i drift, som er afskrevet for mange år siden. Flere af de svenske akraftværker (hvis ikke dem alle) er mig bekendt også afskrevet.

Og endelig; at 2 (det tal du kalder "flere") ud af 80 møller er brandskadede, og derfor ude af drift, betyder intet andet end at rådighedsfaktoren for parken er nedsat med 2,5% i den resterende del af parkens levetid.

Møllerne brændte vist af i 2013 og 2014, det er ikke nemt at spore. Det ville være på sin plads at vindmølleindustrien var ligeså oplysende om drift som kernekraftindustrien. Møllerne er ikke engang meldt af i ENSs stamregister, det er sikkert af hensyn til støttemidlerne.

Vattenfall har valgt ikke at reparere møllerne, det kan åbenbart ikke betale sig. Det var nok ikke hvad forbrugerne havde forventet. Nu står dele af parkens forbrugerbetalte transmission ubrugt hen, og forbrugerne fik aldrig den forventede støttefrie "billige" el.

Horns Rev 1 og Ringhals er i samme båd her. Der skal nye investeringer til at holde al kapaciteten i drift. Horns Rev får ikke sine investeringer selvom der endnu er mange års støtte og designlevetid tilbage. Ringhals får ikke sine investeringer, da der er en politisk effektskat der skal gøre enhver form for levetidsforlængelse til en underskudsforretning.

Resultatet er det samme, der skal bygges nyt, selvom det gamle kan endnu. Jagten er gået ind på nye attraktive støtteordninger.

  • 1
  • 7

" Og så handler det ikke mindst om, at Sveriges bruttoelforsyning (før eludveksling med nabolandene) først og fremmest er 'fossil-lean' pga. akraft (40-45%) og vandkraft (45-50%),"

Præcis. Hvad ellers? Hvad er det nye?

Det handler om afviklingen af resten af fossilbrændslerne. Det bliver ikke vhj af yderligere vand og akraft. Den ene har stoppet udbygningen - den anden er under afvikling. Så hvad?

  • 3
  • 2

Det plejer jo at være et fast indslag at en havmøllepark er støttefri i 50% af levetidsproduktionen, den er der selvfølgelig ingen der tror på ved Horns Rev 1. Tror Søren Lund på at 25% af levetidsproduktionen bliver støttefri? Eller er det nærmere 0%?

Lars - jeg har da svært ved at tro på andet, eftersom støtteperioden udløb sidste år, og de seneste 10% af produktionen (pr ultimo Maj) er leveret støttefri.

Den skal blot fortsætte med at producere som i de seneste to år (med 2 brændte møller), så vil de 25% være nået engang i 2017.

For moderne vindmølleparker med 50% kapacitetsfaktor og støtte i 50.000 fuldlasttimer, er jeg ret sikker på at mindst 50% af levetidsproduktionen bliver støttefri.

Faktisk er det sådan, at den indbudte garantipris er beregnet til lige akkurat dække investeringen samt alle driftomkostninger indenfor de 50.000 flh, så ejeren tjener faktisk først penge efter støtteperioden er udløbet.

At tillægge dem motiver som:

... der skal bygges nyt, selvom det gamle kan endnu. Jagten er gået ind på nye attraktive støtteordninger.

... er derfor direkte latterlige, ligesom de fleste af dine andre påstande.

  • 6
  • 1

Det er jo fantastisk med din tro. Du tror parken er støttefri, og du tror den er i drift til 2026? Så lad os vædde om hvor meget af levetidsproduktionen der bliver støttefri!

Lars - hvor har jeg skrevet at jeg tror at parken er i drift til 2026 ???

Lad mig præcisere:

Jeg VED at Horns Rev 1 er støttefri, og har været det siden sidste år.

Jeg TROR at mindst 25% af levetidsproduktionen bliver støttefri, og at dette sandsynligvis er nået allerede inden udgangen af 2017.

Drift indtil 2026 er DIN stråmand!

DU tror tilsyneladende at Horns Rev 1 stadig modtager støtte, og vil gøre det i mange år endnu.

Hvilket af ovenstående vil du vædde om?

Skal vi vædde om at 10% af den hidtidige produktion er leveret støttefri allerede nu?

Så behøver vi ikke at vente til hverken 2017 eller 2026, for at kende resultatet.

  • 7
  • 1

Tror du ikke på mere end det?

Joda ... men du spurgte jo om jeg tror på at 25% af levetidsproduktionen bliver støttefri, eller om det nærmere bliver 0%.

Og svaret er altså ja til det første og nej til det sidste, da det sidste allerede er forpasset.

Det er dig der påstår at parken stadig får tilskud, og nu vil du også vædde.

Hvorfor så ikke holde os til status d.d., så vi kan få det afklaret snarrest?

Hvad vil du vædde? Din skriveadgang?

  • 5
  • 0

Søren, lad os høre et realistisk bud fra dig. Hvor mange % af levetidsproduktionen bliver støttefri? Med udgangspunkt i dine egne beregninger er du i gang med at underbyde mit bud på en nedlukning omkring 2020!

  • 1
  • 6

Søren, lad os høre et realistisk bud fra dig. Hvor mange % af levetidsproduktionen bliver støttefri? Med udgangspunkt i dine egne beregninger er du i gang med at underbyde mit bud på en nedlukning omkring 2020!

Nej, det har du helt misforstået. Det jeg er igang med, er at gennemhulle dine latterlige påstande og insinueringer som:

  • Horns Rev 1 får stadig støtte.
  • Horns Rev 1 kører med underskud.
  • Horns Rev 1 afskrives med henblik på førtidig lukning.
  • der skal bygges nyt, selvom det gamle kan endnu.
  • ... i jagten på nye attraktive støtteordninger.
  • og ikke mindst alle dine påstande om hvad jeg TROR.

Lad os nu starte med den første.

  • Horns Rev 1 får stadig støtte.

Det var jo det der var essensen i det væddemål du lige tilbød, og du plejer jo at være ganske påholdende, når du kan lugte et væddemål.

Er du pludselig gået kold? ... eller bare klogere?

NB; Siden du nu spørger hvad jeg finder REALISTISK, så ja, jeg finder det ganske realistisk at Horns Rev 1 er i drift i 2026.

  • 6
  • 2

Hvorfor kan ikke komme med en realistisk %-sats af støttefri produktion? Lige nu underbyder du mig. Skal jeg minde dig om rollerne, det er dig der er den vindmølleglade ;)

  • 1
  • 9

Hvorfor kan ikke komme med en realistisk %-sats af støttefri produktion? Lige nu underbyder du mig. Skal jeg minde dig om rollerne, det er dig der er den vindmølleglade ;)

Jamen jeg skal meget gerne komme med et realistisk bud på det også.

Men inden vi springer mere i det, skal vi så ikke lige slå fast at det var løgn, da du påstod at Horns Rev 1 stadig får støtte? ... eller skal vi hellere tage det væddemål du foreslog?

Hvis vi er enige om at det var en løgn, så lad os forstå hvad det egentlig er du harcelerer over ved Horns Rev 1.

Hvis vi bare antager at parken fortsat producerer som i de sidste to år (med de "flere" brændte møller), og de tager den ud af drift omkring 2020 (som du selv antager), så har den leveret 65% af produktionen til 45 øre/kWh og 35% af produktionen støttefrit til omkring 23 øre/kWh (sidste års markedspris i DK1) ...

... så har parken leveret strøm til en gennemsnitspris af 37 øre/kWh.

Hvis den fortsætter med samme CF tilmed 2024, så har den leveret 50% af produtionen støttefrit, og hvis markedsprisen stadig er 23 øre/kWh ...

... så har den leveret til en gennemsnitspris af 34 øre/kWh.

Har du selv noget der kan gøre det billigere?

(hvis ikke det må være noget af det som Gunnar Boye Olsen foreslår, som du jo også harcelerer over)

  • 5
  • 1

Hvis den fortsætter med samme CF tilmed 2024, så har den leveret 50% af produtionen støttefrit, og hvis markedsprisen stadig er 23 øre/kWh ...

Forslag til væddemål:

Bliver HR1s støttefri produktion 50% eller mere af levetidsproduktionen, så vinder du. Bliver HR1s støttefri produktion mindre end 50% af levetidsproduktionen, så vinder jeg.

1) Taberen dokumenterer her at han donerer 1000kr til et godt formål efter vinderens ønske. 2) Taberen logger af for altid. 3) Taberen trækker sig, hvis han indser at væddemålet er tabt.

  • 1
  • 4

Forslag til væddemål:

Lars - hvorfor jeg skulle dog indgå et væddemål om noget jeg hverken har påstået eller er i stand til at vide, før parken engang er taget ud af drift?

Siden du ikke vil erkende at du lyver, når du påstår at Horns Rev 1 stadig modtager støtte, hvorfor så ikke foreslå følgende:

Bliver HR1s støttefri produktion 9% eller mere af levetidsproduktionen, så vinder jeg. Bliver HR1s støttefri produktion mindre end 9% af levetidsproduktionen, så vinder du.

1) Taberen dokumenterer her at han donerer 1000kr til et godt formål efter vinderens ønske. 2) Taberen logger af for altid. 3) Taberen trækker sig, hvis han indser at væddemålet er tabt.

Dermed behøver vi jo ikke engang at vente til Juni måneds elproduktion er offentliggjort.

Hvis du har ret i din påstand, så kan du slippe for at høre på mig fra dags dato, og de trængende behøver ikke at vente i årevis på mine 1.000 kr.

Jeg er parat til at acceptere dette væddemål.

Er du?

  • 7
  • 2

Lars - hvorfor jeg skulle dog indgå et væddemål om noget jeg hverken har påstået eller er i stand til at vide, før parken engang er taget ud af drift?

Du har dit kloge hoved Søren :) Det er da meget skuffende at du ikke tør give et realistisk bud på hvor meget af HR1s levetidsproduktion der ender med at være støttefri. Min motivation er at se præcis hvor vi ligger den procentsats, ingen os ved jo hvornår HR1 stopper, men vi har hver vores mening.

Lige nu er det utroligt skuffende at du kun tør gå til 9%! Normalt er der jo ingen grænser for hvor længe de her havmøller kan køre, man skal bare henvise til Tunø Knob (der står på lavt vand og betonfundamenter).

Hvis der er andre der stoler på mere Søren Lunds tidligere udmelding end han selv gør, så er jeg også klar til at vædde med jer. Er der nogle der tør gå op på 50%?

  • 1
  • 10

Lars

Der er også en dekommissioneringsudgift/scrapværdi forbundet med at sløjfe HR1 (scrapværdien består af den infrastruktur, der er opbygget og værdien af møllerne enten som reservedele, genopbyggede møller eller scrap værdi iform af metaller). Jeg kender ikke kontrakten, men antager at det er ejerens forpligtelse at fjerne anlægget efter endt driftsperiode eller at fortsætte drift med ny vindmølle installation. Fortsat drift efter at HR1 er afskrevet vil derfor enten ske indtil drift og vedligehold samt administration, ikke længere kan indtjenes ved salg af el til markedspris - eller ske indtil der er mere økonomisk rationale i at bruge infrastrukturen til nye møller.

Markedsprisen på el er faldende og omvendt må man antage at udgifterne til drift og vedligehold samt administration stiger mindst i takt med inflationen, så vind COE prisfaldet gør muligvis en ombygning relevant tidligere end designlevetidsudløb.

Dem der ønsker at tage væddemålet med dig risikerer derfor at ejeren vedtager at opgradere HR1 med nye møller inden designlevetiden for de nuværende møller er nået.

Et af problemerne med opgradering er at man opnår bedre performance med moderne og større vindmøller, men er bundet af fysikkens love og derfor ikke umiddelbart kan sætte større vindmøller på fundamenter og tårne, der er designet til møllerne på HR1.

Problematikken vil blive mere kendt når ældre anlæg end HR1 tager fat på beslutninger af samme art.

Skal jeg give et bud, så gætter jeg på at det er signifikant at man ikke har valgt at remplacere de to brændte vindmøller, og tror derfor at ejerne forventer at opgradere tidligere end 2026.

  • 1
  • 1

Det er da meget skuffende at du ikke tør give et realistisk bud på hvor meget af HR1s levetidsproduktion der ender med at være støttefri.

Som jag har sagt flere gange, jeg skal gerne give et realistisk bud på hvor meget Horns Rev 1 kan ende med at producere.

Og buddet er: Mindst 13,4 TWh, dvs mindst 50% af levetidsproduktionen ustøttet.

Begrundelsen er at støtten blev opbrugt for mere end et år siden, og parken har lige leveret det bedste produktionsår nogensinde, når vi ser bort fra de 2,5% af kapaciteten der er brandskadet.

Det vidner om at driftselskabet opretholder fuldt serviceberedskab, også selvom støtten er udløbet.

Og da de for nylig har restaureret alle vingeforkanterne, så de kan tage en tørn på 10-12 år mere, så er der pt intet der tyder på at parken vil ikke fortsætte med at producere som nu, også i en periode efter udgangen af 2022, hvor den vil være afskrevet.

For i den periode har den jo lige 42 mio kr/år mere til drift og vedligehold, end den havde i afskrivningsperioden.

Men at det er realistisk er da ikke ensbetydende at med at jeg vil vædde på at det bliver sådan. Jeg kan for eksempel ikke forudsige om alle 78 gearkasser vil være slidt op før eller efter 2025, og om udskiftning af disse er rentabelt i forhold til den resterende levetid.

Jeg kan jo heller ikke forudsige om der går ild i flere af møllerne, selvom intet tyder på det sker.

Så det er jo ren gambling at vædde om, og kloge hoveder beskæftiger sig da vist sjældent med gambling.

Jeg kan derimod slet ikke forstå at du ikke tør vædde om de 9%.

Du fastholder tydeligvis din påstand om at Horns Rev 1 stadig får støtte.

Hvis det er sandt, kan jeg ikke se hvilken hvilken støtteordning den skulle være på, som ikke også giver parken støtte i hele afskrivningsperioden, dvs til 2023?

Men det kan du vel let uddybe?

Det fede ved de 9% er således at vi kan afklare det allerede i dag, så du ikke behøver at vente i årevis på gevinsten.

Med andre ord; No gambling! ... facts vinder og taberen bliver klogere ... allerede i dag!

Hvorfor tør du ikke det, Lars?

  • 7
  • 1

Søren, jeg kan se formålet med det du skriver. Men det er ikke det, som jeg vil teste af. Min motivationen er at se Jer bakke op bag alle lovningerne om at møllerne også kører uden støtte. Lige nu er der ingen der tør dette. Og du kalder det ligefrem gambling at møllerne skulle fortsætte uden støtte.

Det er dybt skuffende at ingen tror på møllerne -længere. Mit håb er at der findes en mølleentusiast derude, en som tror på HR1. Hvem tør "gamble" på at møllerne holder det som Søren Lund lovede?

  • 1
  • 6

Og du kalder det ligefrem gambling at møllerne skulle fortsætte uden støtte.

Lars - det er jo så endnu en klokkeklar en stråmand fra din side ...hvilket du uden tvivl er helt klar over! .

Min motivationen er at se Jer bakke op bag alle lovningerne om at møllerne også kører uden støtte. Lige nu er der ingen der tør dette.

Hvilket man jo kun kan tolke som at du fortsat benægter at Horns Rev 1 rent faktisk kører uden støtte, og foreløbig har gjort det i et år, med noget nær maksimalt el-udbytte.

Det du i al din padlen forsøger at slippe for at vædde om!

Jeg har givet mit bud på hvor længe Horns Rev 1 realistisk set kan være i drift, og jeg har begrundet det med fakta.

Du har et andet bud på sagen, som er begrundet i den løgn, som du ikke tør vædde om.

Skal vi så ikke parkere den der, og i det mindste aftale du fremover stopper dine latterlige forsøg på væddemål, konspirationsteorier, stråmænd, tilsvining og useriøse beskyldninger, her i debatten, og så padler du bare ud af bagdøren for nu!

  • 6
  • 1

@Søren

Jeg vil godt have defineret begrebet støtte ? Har Horns Rev 1 f.eks. en fortrinsstilling til levering af strøm. Er Horns 1 begunstiget af nogen prismæssige reguleringer, eller skal der bydes ind på elmarkedet på lige fod med andre producenter ?

  • 2
  • 0

Søren, jeg kan konstatere at du har mere travlt med at kommentere på personer end du har med at med at få væddet om HR1s møller. Du mener stadig at de nemt kan køre støttefrit i 50% af levetidsproduktionen. Det er jeg klar til at vædde på.

Du har jo selv begrundet hvorfor du tror på sagen, det har endda høstet flotte upvotes. Jens Stubbe m.fl. har suppleret med meget overbevisende argumenter. Du ved mere om vindmøller end nogle andre, du er en sand kapacitet. Måske et det på tide at du tager det væddemål?

Jeg forstår ikke din tøven. Tager HR1 50% af levetidsproduktionen uden støtte? Jeg smider lidt mere i puljen. 1000kr til greenpeace og 1000kr til VedvarendeEnergi, hvis du vinder.

  • 2
  • 7

Søren, jeg kan konstatere at du har mere travlt med at kommentere på personer end du har med at med at få væddet om HR1s møller. Du mener stadig at de nemt kan køre støttefrit i 50% af levetidsproduktionen. Det er jeg klar til at vædde på.

Du har jo selv begrundet hvorfor du tror på sagen, det har endda høstet flotte upvotes. Jens Stubbe m.fl. har suppleret med meget overbevisende argumenter. Du ved mere om vindmøller end nogle andre, du er en sand kapacitet. Måske et det på tide at du tager det væddemål?

Jeg forstår ikke din tøven. Tager HR1 50% af levetidsproduktionen uden støtte? Jeg smider lidt mere i puljen. 1000kr til greenpeace og 1000kr til VedvarendeEnergi, hvis du vinder.

  • 1
  • 6

@Søren

Jeg vil godt have defineret begrebet støtte ? Har Horns Rev 1 f.eks. en fortrinsstilling til levering af strøm. Er Horns 1 begunstiget af nogen prismæssige reguleringer, eller skal der bydes ind på elmarkedet på lige fod med andre producenter ?

Hej Jakob,

Du har ret, begrebet støtte er et vidt begreb, og kunne vel også omfatte moralsk støtte, så det skal nok specificeres nærmere, inden man vædder med Lars. ;-)

Følgende afregningsregler er specificeret for elværksfinansierede vindmøller på havet, tilsluttet efter 1. Januar 2000:

  • 1) Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved.
  • 2) Såfremt produktionen pålægges indfødningstarif, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre/kWh som kompensation herfor.
  • 3) Der ydes et pristillæg, der tilsammen med markedsprisen udgør 35,3 øre/kWh samt et pristillæg på 10 øre/kWh (= garantipris i alt 45,3 øre/kWh).
  • 4) Pristillæggene ydes i 42.000 fuldlasttimer.

Mon ikke punkt 1) giver svaret på dine to spørgsmål?

Jeg kender i hvert fald ikke til at havmølleparkerne skulle være begunstiget med nogen fortrinsret, eller prismæssige reguleringer.

Driftselskabet kan mig bekendt vælge at sælge strømmen på Nordpool, på lige fod med andre markedsdeltagere, herunder Energinet.dk, eller sælge den direkte til forbrugere eller eludbydere via elcertifikat.

Til forskel fra vindmøller og havvindmølleparker, opført efter 2009, så er Horns Rev 1 m.fl. ikke forpligtet til at standse produktionen i tilfælde af negative elpriser. De er dog motiveret til det efter støtteperiodens udløb.

"Nogen" kunne sikkert også finde på at kalde de 0,7 øre/kWh for "støtte", selvom de kun ydes som kompensation i tilfælde af at der pålægges indfødningstariffer ... så dem kunne der sikkert også komme en lang diskussion ud af. ;-)

Det er mig i øvrigt lidt uklart om denne kompensation stadig ydes efter de 42.000 flh, eller om der overhovet pålægges indfødningstarif på det nordiske elmarked.

  • 5
  • 1

Hej Jakob,

Du har ret, begrebet støtte er et vidt begreb, og kunne vel også omfatte moralsk støtte, så det skal nok specificeres nærmere, inden man vædder med Lars. ;-)

Følgende afregningsregler er specificeret for Elværksfinansierede vindmøller på havet, tilsluttet efter 1. Januar 2000:

1) Anlægsejeren skal selv sørge for afsætningen af produktionen på elmarkedet og afholde omkostningerne herved. 2) Såfremt produktionen pålægges indfødningstarif, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre/kWh som kompensation herfor. 3) Der ydes et pristillæg, der tilsammen med markedsprisen udgør 35,3 øre/kWh samt et pristillæg på 10 øre/kWh (= garantipris i alt 45,3 øre/kWh). 4) Pristillæggene ydes i 42.000 fuldlasttimer. Mon ikke det første punkt giver svaret på dine to spørgsmål?

Driftselskabet kan endvidere vælge at sælge strømmen på Nordpool, på lige fod med andre markedsdeltagere, herunder Energinet.dk, eller sælge den til direkte til virksomheder eller eludbydere via elcertifikat.

Til forskel fra vindmøller og havvindmølleparker, opført efter 2009, så er Horns Rev 1 m.fl. ikke forpligtet til at standse produktionen i tilfælde af negative elpriser. De dog motiveret til det efter støtteperiodens udløb.

"Nogen" kunne sikkert også finde på at kalde de 0,7 øre/kWh for "støtte", selvom de kun ydes som kompensation i tilfælde af at der pålægges indfødningstariffer ... så dem kunne der sikkert også komme en lang diskussion ud af. ;-)

Det er mig i øvrigt lidt uklart om denne kompensation stadig ydes efter de 42.000 flh, eller om der overhovet pålægges indfødningstarif på det nordiske elmarked.

@Søren Det vil jeg nu nok mene kan komme ind under begrebet "støtte" Mange andre producenter vil i hvertfald være glade for de betingelser på gamle afskrevne anlæg.

  • 2
  • 0

Indfødningskompensation er selvfølgelig en forbrugeromkostning, der ender hos forbrugerne, men det er ikke en produktionsstøtte. Kan vi komme videre? Hvem stoler på at HR1 og Søren Lund?

  • 1
  • 8

Det vil jeg nu nok mene kan komme ind under begrebet "støtte"

Tjah ... det kan man jo vælge at mene, men da det kun er visse elproducenter, der betaler indfødningstariffer, så kan man jo også vælge at mene at det hører under begrebet "støtte", når visse producenter ikke pålægges at betale tariffen.

... og hvis ingen elproducenter pålægges at betale indfødningstarif, kan man sågar mene at alle elproducenter støttes, da de alle er "fritaget" for at betale den.

Med kompensationen betyder det bare at producenten sidestilles med alle de producenter, som ikke pålægges indfødningstarif, så det handler mere om udligning end om støtte.

Jeg vælger derfor at kalde pkt 2) for "kompensation" og pkt 3) og 4) for "støtte".

Faktisk er det slet ikke lykkedes mig at finde materiale om indfødningstariffer, som er nyere end 2004, og mig bekendt er reglen da også i dag at elproducenterne ikke skal betale noget for af føde el ind på nettet (det er kun forbrugeren, der betaler).

... så diskussionen er jo ret akademisk, foruden at være ganske irrelevant ift hvornår man ville vælge at udfase Horns Rev 1.

  • 5
  • 1

... så diskussionen er jo ret akademisk, foruden at være ganske irrelevant ift hvornår man ville vælge at udfase Horns Rev 1.

@Søren Det kan du selvfølgelig mene. Men netop mht. pkt. 3 er det vel relevant om man får 45,3 øre/kWh eller måske kun det halve ? Som vel cirka er der hvor markedsprisen har ligget i lange perioder af 2015. Visse produktionsenheder begunstiges ( også f.eks. 10 øre/kWh fra biomasse ) og det hører for mig under begrebet støtte. Og alt andet lige, så vil afregningsprisen have en betydning for hvornår Horns Rev 1 udfases - og så er vi tilbage ved væddemålet.

  • 3
  • 0

Jeg forstår ikke din tøven. Tager HR1 50% af levetidsproduktionen uden støtte?

Jamen, Lars - prøv lige at høre dig selv.

Lad os prøve med et andet eksempel:

Du har jo ofte påstået at HPC kun bliver støttet i 58% af levetiden (35 ud af mindst 60 år).

Skal vi vædde om det?

Du vinder, hvis HPC idriftsættes inden 2025 og stadig er i drift i 2085.

Jeg vinder hvis HPC lukkes inden 2085, og/eller ikke kommer i drift inden 2025.

Tør du tage det væddemål, eller stoler du ikke længere på atomkraften - og på dig selv?

Kan du nu selv høre hvor latterlig din debatform er?

Hvad forventer du dog at opnå ved det, andet end at fremstå som en klovn?

Eller er du bare glad hvis det kan aflede opmærksomheden fra din løgn om at Horns Rev 1 stadig støttes?

  • 7
  • 2

@Søren Det kan du selvfølgelig mene. Men netop mht. pkt. 3 er det vel relevant om man får 45,3 øre/kWh eller måske kun det halve ?

Jakob, pkt 3 er jeg selvfølgelig helt enig i er støtte.

Jeg troede du mente de 0,7 øre i pkt 2 - så jeg beklager forvirringen.

Sagen er at pkt 3 er opbrugt efter 42.000 flh (iht pkt 4).

Parken har således ikke modtaget støtte siden den rundede 6,72 TWh, hvilket skete i foråret 2014.

Parken producerer således helt støttefrit, og møllerne har, på trods af dette, lige leveret den højeste kapacitetsfaktor siden idriftsættelsen.

Essensen i debatten herover, er at Lars A. påstår at Horns Rev 1 kun producerer så længe den får støtte, og at ejerne har for øje at lukke den snarrest efter støtten udløber, i håb om at opnå en ny koncession med ny attraktiv støtte.

Skulle det være sandt, havde ejerne næppe ofret formuer på at restaurere vingeforkanterne, for blot 2-3 år siden, og de havde heller ikke opretholdt det serviceberedskab der skal til for at opnå den flotte kapacitetsfaktorer den pt kører med.

Jeg mener sågar der for nylig er blevet ofret en opgraderingspakke, som forøger effektiviteten med et par procent på hver mølle. Den ville jo aldrig være rentabel, hvis det var planen at møllerne skal udfases kort efter støtteperiodens udløb.

  • 7
  • 1

Sagen er at pkt 3 er opbrugt efter 42.000 flh (iht pkt 4).

Parken har således ikke modtaget støtte siden den rundede 6,72 TWh, hvilket skete i foråret 2014.

Parken producerer således helt støttefrit, og møllerne har, på trods af dette, lige leveret den højeste kapacitetsfaktor

@Søren Vi er såmænd ikke så uenige. Men selvom Horn Rev 1 producerer helt støttefrit, så producerer den stadig (mig bekendt) på gunstigere betingelser end andre produktionsenheder. Ellers ville ejerne jo skulle garantere at levere en vis minimums kapacitet i en forud aftalt periode, hvilket vist trods alt er problematisk for vind-el :) Men korriger mig hvis jeg tager fejl.

  • 1
  • 1

@Søren Vi er såmænd ikke så uenige. Men selvom Horn Rev 1 producerer helt støttefrit, så producerer den stadig (mig bekendt) på gunstigere betingelser end andre produktionsenheder. Ellers ville ejerne jo skulle garantere at levere en vis minimums kapacitet i en forud aftalt periode, hvilket vist trods alt er problematisk for vind-el :) Men korriger mig hvis jeg tager fejl.

Det mener jeg så du gør ;-)

Vindmølleejere byder mig bekendt strøm ind på markedet som alle andre eludbydere,1½ døgn frem i tiden, på basis af ret veludviklede vindprognoser.

(På flere elmarkeder, herunder det irske, kan man på systemoperatørens database følge disse forecasts, som bygger på vindmølleejernes egne indmeldinger, endda flere døgn ud i fremtiden. Bagud kan man selv vurdere hvor godt disse forecasts matrcher den faktiske vindproduktion http://www.eirgrid.com/operations/systempe... )

I den udstrækning prognoserne rammer forkert, skal vindmølleejerne selv afholde de balanceringsomkostninger der følger.

En del danske vindmøller får dog 2,3 øre/kWh som kompensation for disse balanceringsomkostninger, men det gælder ikke for de store havmølleparker, inkl. Horns Rev 1, og heller ikke for elværksfinansierede landmøller.

  • 6
  • 0

den udstrækning prognoserne rammer forkert, skal vindmølleejerne selv afholde de balanceringsomkostninger der følger.

@Søren Jeg havde fået den opfattelse, at Horn Rev 1 ( som den første store havvindmøllepark i verden) havde fået en livs lang "leveringsret" men ikke tilsvarende produktionsforpligtigelse. Det har jeg dog ikke kunne få verificeret, så du har da sikkert ret i, at tilskudsordningerne følger de 42.000 timer.

  • 3
  • 0

Hej John. Jeg har ikke 100.000kr. 10.000 kr kan vi godt vædde. Jeg synes at det flot,at du tør gøre det. Du behøver ikke stille garantier, vinder jeg skal du bare sende et bevis på at pengene er doneret til kræftens bekæmpelse.

Jeg vinder hvis HR1s støttefrie produktion udgør under 50% af levetidsproduktion. Du vinder hvis HR1s støttefrie produktion udgør 50% eller mere af levetidsproduktionen. Kompensation for indfødning og balancering regnes ikke for støtte.

Er det en aftale?

  • 0
  • 2

John, tør du ikke alligevel? Søren Lund og flere andre har jo regnet efter, og de mener bestemt at HR1 nok skal nå det 50% støttefri produktion.

Hvordan kan man egentlig indgå et væddemål med dig, når der næppe er mange (om nogen overhovedet?) her i debatten, udover dig selv, der ved hvem Lars Andersen er ... og hvor man kan finde ham, hvis man pludselig ikke hører fra ham længere ... i særdeleshed når det drejer sig om væddemål, som sandsynligvis først afgøres om 10 år.

Hvor stor er chancen for at du er i live i 2025 - og for at du kan findes? Er chancen for det større eller mindre end for at end at Horns Rev 1 stadig er i drift?

Du er jo før forsvundet sporløst fra debatten, og pludselig dukket op igen, flere år senere.

Frem til marts 2012 var du jo at finde i stort set alle tråde om energi, med guldfugle som "Horizon" og "Subsidiefri atomkraft".

Men da guldfuglene døde, forsvandt du sporløst, og vi hørte ikke fra dig i flere år!

Hvor mange nåede du at vædde med dengang? Var det skriveadgangen du tabte?

Det er jo noget en væddemåls-duellant er nødt til at tage med i overvejelserne ift "at turde" at vædde med dig ... så skulle du ikke starte med at præcisere din egen identitet lidt nærmere, hvis du absolut vil have afløb for din ludomani via den offentlige debat?

  • 3
  • 1

Søren, jeg synes at jeg har gjort det meget klart at jeg ikke vil have pengene. Jeg forsøger at få dig til at være mere ærlig. Det lykkedes ikke, for du ved godt at du ville tabe sådan et væddemål.

HR1 modtager stadig støtte. Der udbetales pristillæg på 10 øre/kWh efter de 42000 fuldlasttimer. Det er ændret ved de senere koncessioner som HR2, HR3 og Anholt, hvor støtten alene dækker 50000 fuldlasttimer.

  • 1
  • 3

Søren, jeg synes at jeg har gjort det meget klart at jeg ikke vil have pengene. Jeg forsøger at få dig til at være mere ærlig.

Glem det :-) Søren kan ikke leve uden troen på sine møller, i de efterhånden mange år han har huseret her er det blevet til en enorm masse ord og vilde beregninger for at "redde fænomenerne" som videnskaben benævnte sin opgave for 500 år siden da den ville fastholde at jorden var flad. I øvrigt er det vel ret uklart hvem Søren Lund er eller om han faktisk selv har beskæftiget sig med vindmøller?

Til gengæld kan vi gælde os over de nye vinde der blæser over landet, pludselig er det muligt at nævne ting som før var unævnelige: Jeg morede mig over den bestyrtelse der blev i Deadline studiet en aften i sidste uge da Christoffer Arzrouni sluttede med at benævne Alternativets vælgere som "loony left" og mente at der var tosser nok her i landet til at de burde kunne blive dobbelt så store :-)

  • 0
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten