Hovedbanegården ligger under havets overflade om 100 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hovedbanegården ligger under havets overflade om 100 år

I 2002 skyllede vand ned i metroen under Prags gader og lukkede for al kørsel i syv måneder. Det scenarium rykker tættere på Københavns Hovedbanegård med den globale opvarmning, der ifølge FN's klimapanel vil hæve havniveauet med mellem 18 og 59 centimeter inden for 100 år.

Hovedbanegården ligger i dag omkring 30 centimeter over havets overflade, og dermed er overhængene fare for, at landet største banegård kommer til at ligge under havniveau.

Det viser det nye digitale højdekort, som Kort- og Matrikelstyrelsen har fået udarbejdet til staten og kommunerne.

Blandt andre områder, der forsvinder under havets overflade, kan nævnes Amagermotorvejen, dele af togstrækningen i Sydhavnen, Vestamager og Avedøre Holme, oplyser konsulent Mogens Skov fra Kort- og Matrikelstyrelsen, der har set nærmere på niveauet i København.

»Det overraskede mig godt nok, at hovedbanen ville komme til at ligge så lavt,« siger han.

Cowi: Behov for at se på hele København

Gennem længere tid har projektleder Karsten Arnbjeg fra Cowi arbejdet med et tilsvarende kort, som rådgiverfirmaet står bag. Kortet kendes under navnet Kortal og er også blevet til ved at flyve langsomt hen over Danmark med laserudstyr. Kortet fra Cowi har en nøjagtighed på 10 centimeter og bruges allerede i forbindelse med byplanlægning.

Karsten Arnbjerg nævner også Hovedbanegården som et sted, der ligger særligt lavt.

»Der er behov for at kigge på hele København for at se, hvor vandet har risiko for at samle sig i fremtiden. Ligesom i et badekar er det jo svært at holde vandet i den ene ende. Vand samler sig på det dybeste sted, og et af de steder er altså Hovedbanegården,« siger han.

Karsten Arnbjerg påpeger, at private kan se om eksempelvis deres hus ligger udsat.

»I en høj opløsning giver Kortal mulighed for at se, om eksempelvis deres hus ligger i en lokal lavning og dermed i risikozonen for en oversvømmelse,« siger han.

Brandfolk kan også bruge digitale kort

Indtil videre er Kort- og Matrikelstyrelsen klar med digitale kort over de tidligere København og Ringkøbing Amter, men snart følger resten af landet.

Mogens Skov, er sikker på, at kortet kan blive brugbart under kraftigt regnvejr, men også under storbrande.

»Med kortet har vi bedre mulighed for at se, hvordan en røgfane fra eksempelvis en storbrand som i Seest vil flytte sig, når vinde springer. Det hjælper til at evakuere folk de rigtige steder hen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Burde det kort ikke være tilgængeligt for offentligheden, eller skal vi til at lave en webside hvor man kan se hvor medarbejdere fra teknisk forvaltning flytter fra og til, før vi kan få indblik hvad fremtiden kan byde ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Nu er der lille problem at FN's klimapanels nyeste report er forældet, da man nu fra nye undersøgelse ved at Grønlands indlandsis var mere stabil i fortiden end hvad modellerne forudsiger. Hvilket betyder at modellerne er forkerte og skal ændres.

  • 0
  • 0

Som det fremgår af artiklen er det et privat firma der har lavet kortet, så hvis du skal se kortet skal du nok skifte arbejde!

Iøvrigt kan jeg ikke se hvorfor de skulle offentligøre det!

  • 0
  • 0

Det har som bekendt altid været svært at spå, og specielt da om fremtiden.
Selv ikke FN's klimapanel kan vide hvordan verden ser ud om 100 år.
- Tænk lige på hvordan den så ud for 100 år siden..

  • 0
  • 0

Ja, stop nu massehysteriet...

Der er masser af steder i verden, også i Danmark, der ligger under havets overflade allerede idag. Og det betyder ikke, at de bliver oversvømmet i morgen. Sidst jeg var i Holland, skulle jeg da ikke have dykkerudstyr på, så vidt jeg husker.

Desuden er klimaet noget af det sværeste at forudsige. Når man ikke engang kan lave en pålidelig vejrudsigt 5 dage frem, hvordan går det så med en 100 års vejrudsigt??

  • 0
  • 0

Når nu havbunden synker under platformene p. g. a. olieudvinding, må det også være muligt at hæve landmasserne ved at injektere vand i undergrunden. Er der lavet nogle beregninger over, hvad det vil koste? Jeg gætter på at det er langt billigere at bygge diger.

  • 0
  • 0

Man kan sagtens lave en pålidelig vejrudsigt lige så langt frem du vil have det - det kræver bare at du begrænser dine spørgsmål, eller ønske om præcision.
Hvis man ser på vejret om nøjagtig et år, kan man f.eks. med stor sandsynlighed fortælle at det ikke vil sne (med mindre en større natur-katastrofe indtræffer.... men der skal nok en ganske stor vulkan, eller et par tusinde atom-bomber til at give sne midt i august:-).
På samme måde kan middel-dagtemperaturen samme dag nok fastlægges til at være f.eks. mellem 10 og 25 grader.
Så der kan sagtens give faste bounds på vejret langt frem.
Hvis man så begynder at se på gennemsnits-vejr over længere tid end én dag, bliver man naturligvis mere eksakt i forudsigelserne.

Problemet med 5 dages udsigterne, er at du gerne vil vide om en tordenbyge på størrelse med Valby enten passerer over københavn eller syd om... om 5 dage. Det er svært eller umuligt idag. Men hvis man istedet blot vil vide om det skysystem vi kan observere idag udvikler sig eller ej, så er det ikke så svært 5 dage frem. Et døgn før kan man normalt også ganske sikkert sige om det rammer Sjæland.
Men det er ikke nødvendigt for en klima-model der "blot" skal forudsige vandstanden.
Der skal man vel stort set blot kende års-middel temperaturerne over hele ishavet og polerne.
Evt. endda 10-års gennemsnittet.
Måske skal man også kunne forudsige nedbøren samme sted... så bliver det nok lidt sværere.

Jeg siger ikke at vi kan forudsige temperaturen ned til en grad om 100 år - men det behøver er ikke være fundamentalt umuligt - uanset at vejret er en kaotisk størrelse.

  • 0
  • 0

Peter Ole Kvint spørger hvor 14 m vand skulle komme fra. Jeg skal huske at sige at langt mindre stigning kan få alvorlige konsekvenser. 14 m er usandsynligt i overskuelig fremtid, men ikke umuligt.
Når hele Jorden opvarmes, opvarmes havet også. Vandet udvider sig i varmen og stiger derfor. Det iskolde bundvand i dybhavet kan bidrage en hel del til havstigning, hvis eller når det bliver opvarmet.
Isen ved polerne smelter som bekendt. Indlandsisen bidrager til havstigning i modsætning til havisen, som blot fortrænger det samme. Hvor indlandsisen forsvinder hæver landet sig, som det gør ved polerne. Det betyder at andre steder må landet sænke sig.
Ved stigende temperatur fordamper også langt mere vand. Luften kommer til at indeholde mere vanddamp. Jo varmere luft er, jo mere vanddamp kan det indeholde. Derfor kan vi også få mere nedbør her, hvor havluften tvinges til vejrs over land. Samtidig falder der mindre nedbør andre steder, især ørkenområder, fordi luften er varmere.
Jo højere temperaturen bliver globalt, jo hyppigere opstår der lavtryk og tyfoner, og jo hyppigere kan vi få orkaner i Europa, som ofte medbringer endnu mere regn. Pga. voldsomt lavtryk og kraftig storm kan opstå vindstuvning, hvilket kan give nogle ekstra m stigning i korte perioder. Men der er nok stadigvæk langt til de 14 m.
Men måske en komet fra det ydre rum kan bidrage med resten, hvis den er stor nok. Meget af en komet består af is. Når kometer kommer ind i nærheden af Solen smelter en del af isen og høvles af af solvindene (komethaler). Nogle forskere mener at meget af vandet på Jorden stammer fra kometer.
Det lyder måske usandsynligt med de 14 m. Men under istiderne har Danmark været landfast med England. Dvs. der er sket en vandstigning og landsænkning på tilsammen over 20 m i istiderne, og en vandsænkning og landstigning på over 20 m i mellemistiderne i Nordsø-området.
Så selvom de 14 m kommer fra en model, er de måske ikke helt hen i vejret, hvis der regnes på længere sigt.
Vh. Marianne Munck.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten