Hovedårsag til forsinkede IC4-tog: Fejlramte sensorer misser perronkanten

Citat: "Hvis føreren ikke har kørt meget i IC4, kan der være beskeder, som f.eks. at en toiletdør åbnes eller lukkes, som har forvirret lokoføreren og dermed forsinket toget,« forklarer Steen Schougaard"

Hold da op, der skal ikke meget til at forvirre en lokofører i DSB.

"Ding-dong, togene er i øjeblikket generelt forsinket, da lokoførerne er forvirrede over nogle toiletdøre er blevet åbnet"

"Ding-dong, intercitytog fra Aarhus med planmæssig ankomst 16:52 er forsinket da lokoføren er forvirret over kaffemaskinen er tændt"

"Ding-dong, der afgår lyntog til Aalborg fra spor 7 så snart lokoføreren har fundet ud af hvorfor en passager på plads 88 har tændt læselampen"

Forklaringen kunne være at systemet ikke skriver at toiletdøren er åben i klart sprog, men kommer med en eller anden kryptisk besked, som til forveksling ligner en fejlkode. Men det illustrerer nok et af de store problemer med IC4 (og dengang IC3), at man ikke har vandtætte skot mellem essentielle køre- og sikkerhed funktioner, og sekundære komfort systemer.

"Powerpackene (togenes motorenheder, red.) har nogle gange ikke haft nok kraft til at trække alle sammenkoblede togsæt"

Da hvert togsæt har egne powerpacks, hvordan kan flere sammenkoblede enheder så mangle trækkraft?

Da hvert togsæt har egne powerpacks, hvordan kan flere sammenkoblede enheder så mangle trækkraft?

Sætningen lige før lyder:

Vi har generelt haft problemer med togenes computerstyresystemer, som f.eks. skal sørge for kommunikationen mellem flere sammenkoblede togsæt.

Så hvis togsæt 1 siger "sæt igang" er det ikke sikkert togsæt 2 reagerer og togsæt 1 skal så trække hele læsset - bogstaveligt talt.

Når du sidder med din PC, skriver et vigtigt brev og du konstant bliver afbrudt af unødvendige informationer, såsom skrifttype, størrelse på bogstaver, rest indhold af farve i farvepatronerne med mere, kan du så koncentrere dig om at forme dit meget vigtige brev. Lokomotivføreren skal køre dig og de øvrige kunder sikkert og hurtigt frem over skinner, være opmærksom på sikkerheden og vil måske blive afbrudt af en meddelelse hvert sekund som han, hun ikke har brug for. En fuld PC skærm med unødig meldinger kan hurtigt skjule en væsentlig fejl.

'Det bliver nu også lavet om, så det kun er relevante sikkerhedsbeskeder, der kommer op på førerens skærm.' De irrelevante sikkerhedsbeskeder bliver altså frasorteret.

Den der med de for mange fejlmeddelelser der er skyld i problemerne er en genganger. DSBs løsning var også før at 'filtrere' fejlmeddelserne, så lokoføreren ikke ser så mange af dem. Den mentalitet man aner bagved er ikke betryggende.

Og: '»Et typisk problem hos IC4-togene er, at der er fejl på sensorer på trinet, så de ikke kan finde perronkanten. Så længe sensoren på trinet ikke kan finde kanten, åbner dørene ikke. Det er et meget følsomt system, som vi er i gang med at lave ny software til. Det er den primære grund til forsinkende hændelser,« '

Altså, der er fejl på sensorerne, og derfor laver man ny software? Mon ikke det er softwaren der er problemet her også? Den software der også styrer ABS-delen af bremserne?

Hvad er årsagen til at man ikke har valgt et fast fodtrin på IC4? Der er jo tilsvarende problemer på Øresundstoget. DSBs dobbeltdækkere, S-tog mfl. har faste fodtrin, så hvorfor kan det ikke overføres til IC4/Øresundstog?

Er det korrekt forstået, at dørene ikke kan åbnes, før sensorerne har fundet et trin ? At lokomotivføreren ikke kan åbne dørene manuelt uanset hvad sensorerne siger ? I så fald er det ubehageligt at tænke på en eventuel nødsituation, hvor det er nødvendigt at passagererne hurtigt forlader toget imellem to stationer.

»Hvis føreren ikke har kørt meget i IC4, kan der være beskeder, som f.eks. at en toiletdør åbnes eller lukkes, som har forvirret lokoføreren og dermed forsinket toget,« forklarer Steen Schougaard.

Hvorfor får føreren overhovedet besked om toiletdøre åbnes og lukkes? Hvad skal han bruge den information til? Toget skal vel køre uændret, uanset om en toiletdør åbnes eller lukkes? Er det for at vide hvornår han skal holde sig for næsen?

Hvad er årsagen til at man ikke har valgt et fast fodtrin på IC4? Der er jo tilsvarende problemer på Øresundstoget. DSBs dobbeltdækkere, S-tog mfl. har faste fodtrin, så hvorfor kan det ikke overføres til IC4/Øresundstog?

Et gæt kunne være, at togsættene har motorer osv. liggende under gulvet, og at der derfor er længere fra gulv til perronkant. S-togens perroner er højere end fjerntogenes, så her er ikke brug for et trin. I dobbeltdækkerne ligger gulvet ved indstigningen de fleste steder i niveau med perronkanten. På nogle stationer med lav perron (f.eks. spor 1 i Vordingborg) er det faktisk ikke let at stige ind i en dobbeltdækker, hvis man ikke er godt gående.

Forklaringen kunne være at systemet ikke skriver at toiletdøren er åben i klart sprog, men kommer med en eller anden kryptisk besked, som til forveksling ligner en fejlkode.

Som fx:

"la porta del bagno in vagone 5 non è chiuso. Con i migliori saluti Ansaldobreda"

Tjae, så ville jeg også kigge lidt :) Jeg ser ofte maskiner fra Italien, hvor papirerne er på italiensk. Jeg har lært at læse dem igennem tiderne :)

"IC3-toge kørte over 660.000 kilometer..."

DET HEDDER TOG I FLERTAL!!!!!!

"Selvom DSB rapporterer om gode resultater, er antallet af kørte kilometer mellem nedbrud og forsinkende hændelser stadig lavt, især hvis man sammenligner med IC3."

Til sammenligning lå IC3-togene på 15.000 kilometer, da de kørte dårligst i midten af 1990erne.

http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/fa...

Ved forbedret vedligehold blev det løftet til 40.000 kilometer.

Så 50.000 kilometer er vel tegn på solidt isenkram, for IC3.

Men hvilken sammenligning er der tale om i artiklen?

Nye tog skal vist være efter "KISS"-princippet...

DET HEDDER TOG I FLERTAL!!!!!!

Faktisk er begge former accepterede (desværre). Prøv selv at slå 'tog' op på http://www.dsn.dk/ro/ro.htm , da vil du se følgende: "1. tog sb., -et, -e el. tog, -ene (et transportmiddel)"

Det gør det nu ikke mindre pænt at skrive "toge", da det i daglig tale nemt (og unødigt) kan forveksles med "tåge".

Det gør det nu ikke mindre pænt at skrive "toge", da det i daglig tale nemt (og unødigt) kan forveksles med "tåge".

Hvilket minder om de planer DSB havde lagt for at køre med specielle tobakstoge fremfor at bibeholde rygning på 1/4 af siddepladserne.

"Problemet blev også omtalt for tre år siden i konsulentfirmaet Atkins top 8-liste over, hvad der er galt med IC4."

I 3 år har de vidst, at der var problemer med dørene pga. sensorer. Først nu begynder de at arbejde på en løsning.

Med den svimlende hastighed, er der vel begrundet håb om, at løsningen er der samtidigt med, at togene udfases.

jeg har kørt med RE2921 i en tid og en dag holdte vi 14 minutter i fredericia og fik ikke helt information nok. intet lød i toget men det lød på perronen.

jeg er noget overrasket over valget af ansaldobreda som leverandør. man skal da ikke gå efter den billigste altid men den mest stabile.