Hov! Uventet signal fra strandet Mars-sonde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hov! Uventet signal fra strandet Mars-sonde

Netop som den russiske rumfartsorganisation Roskomos var ved at opgive at redde den strandede Mars-sonde Fobos-Grunt, hørte The European space Agency (ESA) via sin jordstation i Australien sent tirsdag aften pludselig fra rumsonden.

Fobos-Grunt har været strandet i kredsløb om Jorden siden den 9. november i år. Rumsonden blev opsendt med en Zenit-2-raket, men de to affyringer af servicetrinet, som skulle sende rumsonden af sted fra Jordens kredsløb og mod Mars, mislykkedes i første omgang.

Problemerne opstod cirka to og en halv time efter opsendelsen, da de to manøvrer, der skulle hæve rumsondens bane og gøre den heliocentrisk og begynde rejsen ud mod Mars, ikke lykkedes.

Siden har Roskomos forgæves forsøgt via forskellige tracking-stationer på Jorden at komme i kontakt med Fobos-Grunt, men uden held.

ESA fik kontakt

ESA har løbende forsøgt at hjælpe russerne via sine jordstationer i Fransk Guyana, på de Kanariske Øer, i Australien og Spanien, men i første omgang uden held.

ESA's ESOC-kontrolcenter i Darmstadt oplyste onsdag morgen, at man kl. 21.25 tirsdag aften pludselig fik data fra Fobos-Grunt via sin 15 meter antenne på jordstationen i Perth, Australien. Inden da havde ESA gennemført en række ændringer på antennen i Australien for at forbedre muligheden for kontakt.

ESA sendte straks de data, man havde modtaget, videre til russerne, som nu er i gang med at analysere dem. Kontakten øger håbet om, at russerne igen kan få kontakt med Fobos-Grunt og få den til at svare på kommandoer, så man kan finde ud af, hvad der gik galt, og måske redde Mars-missionen. ESA arbejder nu tæt sammen med russerne for at indsamle flere data fra Mars-sonden.

Kan måske stadig nå Mars

Den 13 ton tunge rumsonde er strandet i et kredsløb 347 kilometer over Jorden og har kun et forholdsvis kort vindue til at komme af sted mod Mars.

Russerne oplyste i første omgang, at man havde et par uger, men de seneste oplysninger tyder på, at den endnu måske kan nå at komme af sted, mens Jorden og Mars stadig står gunstigt i forhold til hinanden.

Kort inden ESA hørte fra rumsonden, oplyste Roskomos ellers, at der var meget små chancer for at redde missionen. Dette er nu drastisk blevet ændret, og der er tændt et glimt af håb. De seneste dage er russerne dog blevet forundrede over en banehævning for Fobos-Grunt, som kunne tyde på, at dens styresystem stadig fungerer, eller også er det en lækage fra systemet.

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej
Jeg er nok lidt dum men hvilke sprog sender de forskellige landes rumsonder og andet grej ude fra rummet? Er man blevet enige om at bruge engelsk eller bruger man landets sprog f.eks russisk i ovenstående eksempel. Hvilket sprog bruger kineserne? Hvordan kan man vide fra f.eks ESA at det er en russisk rumsonde.

Ole Oberg
www.oleoberg.dk

  • 0
  • 0

Øh :-D Satelitterne sender digitale data og det er ikke lydfiler, men (og nu gætter jeg) bl.a. en (digital) signatur som er unik for den enkelte satellit på en passende frekvens. Derved kan man genkende satelitten. Resten af de data der sendes kan nok kun fortolkes af afsenderen (af satelitten), da der er så mange data, som et unik for den enkelte satelit.

  • 0
  • 0

Læs mere på:
http://www.esa.int/esaCP/SEM4NEZW5VG_index...

Udklip:

On 22 November, the Perth station antenna was pointed toward the spacecraft's expected orbital position during 20:21–20:28 GMT, and telecommands provided by NPO Lavochkin were transmitted.

"Owing to its very low altitude, it was expected that our station would only have Phobos-Grunt in view for six to ten minutes during each orbit, and the fast overhead pass introduced large variations in the signal frequency," said Wolfgang Hell, the Phobos-Grunt Service Manager at ESOC.

Despite these difficulties, it was a success: the signals commanded the spacecraft's transmitter to switch on, sending a signal down to the station's 15 m dish antenna.

Data received from Phobos-Grunt were then transmitted from Perth to Russian mission controllers via ESA's Space Operations Centre, Darmstadt, Germany, for analysis.

  • 0
  • 0