Der bliver løbet hurtigt i det danske sundhedsvæsen. Ikke kun på grund af corona-pandemien, men også, fordi der er mangel på sosu-assistenter, service-assistenter og sygeplejersker. Derfor har mange danske hospitaler de senere år indkøbt mobile robotter til at klare daglige service-, logistik- og rengøringsopgaver.
En undersøgelse fra DTU viser, at 15 ud af 40 administrative hospitalsenheder i sommeren 2020 brugte robotter. Men flere af robotterne står i dag helt stille, eller er kun delvist i drift, f.eks. om natten. Det viser en rundspørge som Ingeniøren har foretaget.
På Herlev Hospital var glæden stor, da man for præcis fire år siden meddelte, at man nu – som det første hospital i Danmark – var klar til at automatisere en stor del af logistikken med selvkørende robotter.
11 tyske logistikrobotter blev indkøbt til at hente og bringe varer ud på tværs af de mange tusinde kvadratmeter på hospitalet. Pris: Omkring 40 millioner kroner. Ideen var at lade de ‘varme hænder’ fokusere på patienterne, mens robotterne stod for den kedelige logistik. Men efter et års test blev robotterne sendt i garage – og der står de stadig.
»Piloten viste, at det ikke var gunstigt at have disse AGV’er (automated guided vehicles, red.) kørende i meget trafikerede områder med smalle gange blandt mennesker og blandet trafik, samt at navigationen ikke var tilstrækkelig, at integrationerne i forhold til fejlscenarier skal opjusteres, og at den organisatoriske forankring skal gentænkes,« fortæller Thomas Mark Bøgeskov,
enhedschef for logistik & forsyning ved Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.
Og Herlev Hospital er ikke det eneste hospital, der bøvler med at få robotterne til at overtage logistik- og serviceopgaver.
På Odense Universitetshospital købte man i 2018 to selvkørende robotter, der skulle vaske gulve i hospitalets kælder, ved ambulanceindgangen og på skadestuen. Men robotterne gik alt for ofte i stå, når de kom tæt på patienter eller personale, og i kælderen måtte robotten have hjælp af personale for at klare gulvvasken.
»En overgang valgtes det, at serviceassistenten cyklede ruten forinden brug af robot for at fjerne elementer på gulvet, men herved forsvandt selve grunden til at have robotten. Samtidig afgiver robotten et vist støjniveau, som forstyrrede patienternes søvn på sengestuerne,« skriver Region Syddanmark i en evaluering af robotterne.
To gange har robotterne påkørt patienter, dog uden fysiske skader, men »med en ubehagelig følelse«, som regionen beskriver det, og i dag er kun en gulvvaskerobot i drift i et åbent område i forhallen på hospitalet.
Der kører i dag robotter på omkring hvert tredje danske sygehus. Flest i Region Midtjylland, efterfulgt af Region Syd, mens der ingen er i Region Nordjylland. Det viser en opgørelse fra DTU, som de to ingeniørstuderende Laura Marott og Charlotte Friis Theisen gennemførte i forbindelse med deres speciale på DTU i sommeren 2020.
Flere af de nye supersygehuse forventer at automatisere opgaver med robotter, og senest har Region Sjælland indkøbt 35 selvkørende italienske robotter til en pris af 23 mio. kr. til det fremtidige Sjællands Universitetshospital i Køge.
Den helt store årsag til at robotterne ikke fungerer gnidningsfrit på de danske hospitaler er deres manglende evne til at se forskel på mennesker og fysiske objekter.
»Logistikrobotter fungerer teknisk godt til at flytte emner fra A til B, men jeg har endnu ikke set nogen, der reelt kan interagere med mennesker. I et lukket industrimiljø er det muligt at instruere alle medarbejdere og opdele miljøet i zoner, så robotterne kan udføre flere typer opgaver, men det kan man ikke på et hospital,« siger Norbert Krüger, professor ved SDU Robotics på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.
Når robotterne alligevel bliver indkøbt for så at ende parkeret i kælderen, skyldes det en udpræget teknologioptimisme hos både offentlige indkøbere og robotleverandører, lyder det fra Thomas Bolander, professor ved DTU Compute og ekspert i kunstig intelligens.
»Over en bred kam har producenter, forskere og hospitaler været for naive og undervurderet, hvor svært det er at tage en industrirobot og sætte den i drift på et hospital, som er et meget mere ukontrolleret miljø. De robotter, der i dag kører på de danske hospitaler, kan helt basalt ikke skelne mellem mennesker og fysiske objekter, og det skaber problemer mange steder,« siger han.
Og der er risiko for, at flere robotter ender med at samle støv i hospitalskældre. Flere af de nye supersygehuse forventer nemlig at automatisere med robotter, og senest har Region Sjælland for 23 mio. kr. indkøbt 35 selvkørende italienske robotter til det fremtidige Sjællands Universitetshospital i Køge.
