Hospitalsrobot klar til at snuppe jobbet fra hver anden portør

Forsøg på Svendborg Sygehus har vist, at robotter kan erstatte op til halvdelen af portørerne.

»Utrættelig og kun få sygedage«.

Det kunne være skudsmålet for robotten Roberta. I fire måneder arbejdede den på Svendborg Sygehus med at flytte blodprøver, og selv om der ind i mellem opstod tekniske problemer og lettere gnidninger med kollegaer og patienter, så er projektleder og professor ved Syddansk Universitet, Uffe Kock Wiil, ikke i tvivl om at Roberta har bestået prøvetiden:

»Vi ved, at robotter allerede i dag kan overtager mange af transportopgaverne på nye hospitaler, men nu har vi også vist, at det på de ældre sygehuse både er teknisk muligt at bruge robotter, samtidig med at der er en væsentlig økonomisk gevinst.«

I alt vurderer Uffe Kock Wiil, at mellem 25 og 50 procent af portørtimerne kan overtages af robotter.

Det drejer sig for eksempel om transport af mad, linned, tøj og medicin. En del af opgaverne kan lægges om natten, hvor der er færre mennesker på hospitalet og derfor nemmere for robotten at manøvrere.

Erfaringer fra brugen af robotter på nybyggede hospitaler blandt andet Ahus ved Oslo viser, at der kan behandles 30 procent flere patienter med samme driftsbudget, hvis transport- og logistikopgaver løses ved hjælp af robotter.

Roberta var den eneste af sin slags på Svendborg Sygehus og opgaven, den var blevet udset til at udføre, var relativt simpel. Hver dag stod den pligtopfyldende robot klar til at modtage blodprøver fra områdets praktiserende læger, når de ankom til sygehuset med bil. Herefter skulle Roberta så selv finde vej op til første sal, hvor bioanalytikerne sad og ventede på dagens sending. Vejen dertil var en sand forhindringsbane, hvor døre skulle åbnes og en elevator, som skulle aktiveres.

Det krævede, at automatiske døre og elevatoren blev udstyret med teknik, så Roberta kunne kommunikere med dem.

Om natten skulle Roberta selv finde hen til sit eget rum, hvor ladestationen befandt sig.

Bortset fra nogle enkelte "sygedage", hvor en tekniker fra den Schweiziske leverandør Swisslog, blev kontaktet, var Roberta en pålidelig arbejdskraft.

Men de største problemer med robotter som Roberta opstår, når kontakten med mennesker bliver lidt for nærgående:

»Vi havde et par enkelte episoder, hvor Roberta mente, at den havde forkørselsret til elevatoren. Det fik personalet til at trykke på robottens nødstop,« fortæller Uffe Kock Wiil.

I et andet tilfælde blev en rengøringsdame klemt op mod bagenden af elevatoren. I det hele taget syntes brugerne, at det ikke virkede rigtigt, at robotten havde førsteret til elevatoren.

En spørgeskemaundersøgelse viste dog, at det kun var en lille procentdel af personale og patienter, som følte sig utrygge ved Roberta og Uffe Kock Wiil mener, at problemerne ikke er større, end at formålet med testen er opfyldt.

Kommentarer (11)

Det lyder helt forkert.

"Erfaringer fra brugen af robotter på nybyggede hospitaler blandt andet Ahus ved Oslo viser, at der kan behandles 30 procent flere patienter med samme driftsbudget, hvis transport- og logistikopgaver løses ved hjælp af robotter."

"I alt vurderer Uffe Kock Wiil, at mellem 25 og 50 procent af portørtimerne kan overtages af robotter."

Vil det sige at Portørerne bruger 60% af driftsbudgetet?????

Eller findes der ikke logistik på hospitalerne???

Sidder lærerne 25% af deres arbejdsdag og drikker kaffe mens de venter på der kommer en portør forbi???

Det lyder hvert fald som om at de har fundet løsningen på behandlingsgarentien..GG

  • 0
  • 0

Nej, Ahus er et spritnyt hospital, hvor robotter er integreret i planlægningen.

Forsøget med robotten på Svendborg Sygehus, skulle vise hvordan, man kan bruge robotter på eksisterende sygehuse.

  • 0
  • 0

....Swisslogs produkter og det er muligheden med at kommunikere med dem. Der er normalt to knapper ligesom på et digital ur og en enlinies LCD til at få dem tilbage på sporet, når de mener at den væg der forhindrer dem i at køre videre ikke burde være der hvor den nu er.

Jeg har arbejdet hvor det var gaffeltrukversionerne, der var på banen.( Fritz Hansen Vassingerød).

Jeg mindes ikke personkollisioner, men kollisioner med produktionsudstyr,rullebaner med mere skete dog jævnligt.

Der var fem maskiner i aktion og de fungerede udmærket, men det arbejde de udførte, kunne en rutineret truckfører klare i søvne.

  • 0
  • 0

Hvorledes navigerer robotten? er det via farvestregerne på gulvet og sensorer? De er jo alligevel tilstede så man kan finde rundt.
Er navnet i øvrigt inspireret fra børnetime med Berta? ("Berta, skønne Berta") ellers er "Berta" vel ikke det åbenlyse navn til en robot :)

  • 0
  • 0

Der er to måder at styre apparaterne på.

De som jeg har haft kontakt med og det ligger 7 år tilbage havde en leder nedfræst i gulvet som de så fulgte.
Der var selvfølgelig også "skiftespor" så en anden truck kunne passere bag om en der var ved at læss/losse på et sidespor.

Der var den gang også tale om, at kunne radio og lysstyre dem, med et GPS lignende udstyr ,der fortalte dem om rummet og de positioner der var vigtige.

Jeg tror at det er et af de sidste systemer, der anvendes på hospitale, fordi det kræver en vis autonomi, at kunne køre uden om en seng, der ikke var der igår og alligevel finde frem til målet.

  • 0
  • 0

Hej Thomas

Hvad er det du mener, som er gået galt?

På et helt nyt Hospital, hvor robotterne er optimeret til at udføre en lang række funktioner (ikke bare flytte blodprøver, linned og andet), være med til at skære 30 procent af driftsbudgettet.

På et gammelt sygehus som det i Svendborg, kan robotter, hvis de udnyttes fuldt ud, reducerer behovet for portørtimer med mellem 25 og 50 procent. Her står ikke noget om det samlede driftsbudget.

  • 0
  • 0

Hvad er det du mener, som er gået galt?

At robotter alene skulle kunne reducere hele driftsbudgettet med 30% kun ved at løse transport- og logstikopgaver vil hermed betyde, at alle øvrige omkostninger er under 70%(bygninger, drift, læger, sygeplejersker, kontor, portører til patienttransport, el, varme mv). Dog uden at være ekspert i sygehusdrift virker potentialet overeksponeret, men måske fremvisningen kalkulen fra Oslo kunne hjælpe.

  • 0
  • 0

I toppen finns robotar som svetsar piplines på havsbotten, eller denna som ska klara det ingen hjärtkirurg kan:
http://www.gizmag.com/robotic-surgery-on-b...

Alla chaufförer, butikkassapersonal, vårdbiträden, undersköterskor och många fler, kan ägna sig åt socialt umgänge och filosofi.

I Aten var det slavar som befriade befolkningen, vi får robotar, jippyie!

Mest längtar jag efter att två yrkesgrupper ersätts av robotar.

Byråkrater och politiker.
Men de arterna tycks föröka sig som cancersvulster. :o(

Jag längtar till att alla är aktiva och bryr sig om allt, men inte har ett yrkesliv.

Förresten pajar dagens kapitalistiska form av system då ingen längre kan tjäna på andras arbete.

Marx kanske får rätt, men några hundra år senare.

Förövrigt är det vår form av kapitalism som tagit oss ur grottorna till kroppsarbete och vidare till Internet.

Vi går en ljusnande framtid till mötes, om vi bara kan hjälpas åt.............

  • 0
  • 0

Du simplificerer også problemstillingen lidt.

Det der ligger i det er nok, at robotter ikke alene sparer portør- og logistiklønninger men også effektiviserer transportiden på en måde, så arbejdet bliver udført hurtigere og mere flydende. Dermed skal de, der er afhængige af det arbejde eksempelvis en portør udfører, ikke længere vente så længe, hvorved mere arbejde kan udføres. Hermed bliver der mindre overarbejde og hurtigere behandling til patienterne. Hvorvidt de 30% så iøvrigt passer skal jeg ikke gøre mig klog på, men man kan ikke simplificere emnet ved kun at betragte lønninger.

  • 0
  • 0