Hospitalsbakterier udvikler resistens over for håndsprit
Denne artikel er baseret på forskning publiceret i Science Translational Medicine. Efterfølgende har chefen for WHO’s infektionskontrolprogram i en kommentar i The Lancet kritiseret forskernes konklusioner og mediernes videreformidling af det pågældende studie, som dog ikke er blevet trukket tilbage. Mere info om den kontrovers nederst i denne artikel.
Som et Stinger-missil, der penetrerer en bakteries membran og bagefter pulveriserer alle cellerne.
Sådan kunne en omskrivning af effekten på bakterier udsat for håndsprit lyde. Derfor har hospitaler i stor stil opsat håndsprit, så læger, sygeplejersker og patienter i fælles flok reducerer antallet af bakterier. Men nu er en grel mistanke om effekten af håndsprit blevet skinbarlig virkelighed.
Et nyt studie påviser nemlig, at bakteriestammer af Enterococcus faecium-bakterien har udviklet sig til i højere grad at overleve en klør fem med håndsprit. Nogle stammer af denne bakterie er hele ti gange mere modstandsdygtige over for alkohol-baserede desinfektionsmidler end ældre stammer af bakterien, viser forskningen publiceret i Science Translational Medicine.
Det er særligt en skidt nyhed i hospitalssektoren. For Enterococcus faecium er en bakterie, der er en del af den normale tarmflora i både mennesker og dyr, som kan medføre alvorlige infektioner på meget kritisk syge patienter, hvor immunsystemet er beskadiget.
Blodforgiftning med Enterococcus faecium har en høj dødelighed (~40%). Læg dertil, at Enterococcus faecium er naturlig resistent over for de fleste antibiotika, som bruges til behandling af infektioner på kritisk syge patienter.
Tåbelig undren
Forskningen er afstedkommet af, at trods en overordnet bedre hånd-hygiejne blandt de hospitalsansatte globalt set har hospitalerne særligt i udlandet konstateret en stigning i antallet af enterococcus faecium-tilfælde. En undren begyndte derfor at sprede sig. Måske er bakterierne begyndt at blive modstandsdygtige overfor alkoholen.
»Vi sagde alle sammen, at det er tåbeligt. For hvad er chancen for at noget bliver tolerant overfor alkohol? Det er jo et bredspektret disinfektionsmiddel. Det går ind under bakteriens membran, og udsletter dem i stumper og stykker,« mindes professor og forfatter på studiet Tim Stinear fra Austin Health og the Peter Doherty Institute for Infection and Immunity.
Tim Stinear og de øvrige forskere bag studiet har udsat 139 bakteriestammer af Enterococcus faecium med en opløsning indeholdende isopropanol. De nyeste stammer var væsentligt mere hårdføre over for denne alkohol: en sideeffekt af det globale program for bedre håndhygiejne på hospitalerne, pointerer Tim Stinear over for mediet Universal-Sci.
»Brugen af alholbaserede desinfektionsmidler på hospitaler er gået fra hundrede liter om måneden til tusinde liter om måneden. Og alle vegne, hvor man gentager en procedure igen og igen, giver du en bakterie mulighed for at tilpasse, altså mutere,« siger professor Tim Stinear til Universal-Sci.
Forskerne har desuden bemærket, at de bakterier, som er mere hårdføre over for håndsprit, bærer præg af denne evne i deres genom.
Foreslår klor-baserede opløsninger
Professor Tim Stinear anslår, at hospitalerne nu bør tage brug af håndsprit op til revision – om end de alkoholrige desinfektionsmidler stadig globalt set inden for sundhedssektoren anses som en af de mest effektive metoder til at reducere smitte og infektioner. Selv foreslår Tim Stinear, at hospitalerne bør supplere med alternative desinfektionsmidler, eksempelvis klor-baserede.
Herhjemme er der også foretaget forskning i bakteries reaktion på desinfektionsmidler. Allerede i 2011 i Ingeniøren advarede Maria Amalie Seier-Petersen, civilingeniør i bioteknologi fra DTU, om det scenario, som nu er realiteterne på hospitalerne.
»Resistens over for desinfektionsmidler anses for at være mindre almindeligt end antibiotikaresistens. Dette skyldes sandsynligvis de høje brugskoncentrationer, og at desinfektionsmidler generelt har flere angrebspunkter i cellen i forhold til antibiotika, men resistens over for desinfektionsmidler er stigende,« sagde civilingeniør Maria Amalie Seier-Petersen, som dengang var i gang med en ph.d., der omhandler bakteriers reaktion på stress forårsaget af desinfektionsmidler.
*Tilføjet 2.oktober:
I et af verdens førende peer-reviewede medicintidsskrifter, The Lancet, retter WHO-medarbejdere og chefen for WHO’s infektionskontrolprogram, professor Peter Didier Pittet, og kolleger en skarp kritik mod det australske studie publiceret Science Translational Medicine.
»Disse historier har (sandsynligvis utilsigtet) mistolket undersøgelsens analyse og får det dermed med til at lyde, som om alkohol-baseret håndsprit er ved at blive ineffektivt. I virkeligheden er alkoholbaseret håndsprit det mest effektive middel til håndhygiejne og et nøgleelement i infektionsforebyggelse.«
»Som eksperter i håndhygiejne mener vi, at disse fejlfortolkninger kunne sænke sundhedsarbejderens overholdelse af praksis med håndhygiejne og udsætte patienter for fare.«
WHO-folkene gennemgår derefter en række ting, der gør, at man ikke kan fortolke undersøgelsen sådan, at bakteriestammerne skulle udvikle resistens mod håndsprit. Du kan her læse mere om disse punkter.*
Måske fremtidens håndrens skal være sprit, efterfulgt af en kontrolleret bakterieblanding.
Problemet er jo at vi i vores rene tilværelse giver god plads til at enkelte bakterier kan opformere sig i stort antal, fordi vi har vasket konkurrenterne væk. Derfor kan det være en god ide at pode med en blanding af harmløse bakterier, så der ikke er plads til de skadelige.
Selv de klorin baserede håndrens vil der vel kunne opstå resistens overfor.
Kunne man ikke forestille sig et "stinkskab" med huller til hænder som kan slutte tæt om håndled og starte en gasning af hænderne, for at komme bakterier til livs?
Kunne det eventuelt kombineres med kold plasma: https://ing.dk/artikel/ny-metode-draeber-m...?
Processen skal selvfølgelig ikke tage hele dagen, men hvis "stinkskab" sikres med konstant undertryk kunne forholdsvis krads-børstige gasser vel anvendes.
Hvad med Armoniak som alternativ til Klor gas, der skal vel variation til for at hindre mutering?
Eventuelt i kombination med kraftigt UV-lys.
Så burde man da være nogenlunde garderet ind?
Personalet skulle gerne kunne passe deres arbejde uden af få hudkræft.
https://da.wikipedia.org/wiki/Desinfektion
https://de.wikipedia.org/wiki/Desinfektion
Den tyske version er medtaget fordi der ganske enkelt står mere.
Som med alt andet, er en løsning at kombinere sig ud af det.
Hvad blev der af sæbedispenseren og håndvask.
De har håndspritstandere i McDonalds, og de burde vide man ikke skal have sådanne ting stående.
De er overalt. I firmakantiner, restauranter etc.
En almindelig forkølelse kan snart ende med at blive en pandemi!
Øh hvorfor, mener du at kunder lader sig friste, til at skylle crap food ned med spritten.
Så må det vel skiftes ud. Forslaget kunne være at hænderne i stedet blev fri for bakterier ved at smøre hænderne ind i nillike olie tilsat kokos olie. Begge slår bakterier ihjel. Den første bruger tandlægerne ofte når de lige har boret i et hul inden de lukker den. Vi skal altid være opmærksom på, at skifte stoffer i kampen mod resistente bakterier.
Altså bortset fra at kremere brugernes hænder, så kan bakterier vel også vænne sig til nellikeolie, lige som stort set alt, hvad man kan forsøge sig med? Om det vil vinde mange tilhængere, at sygehuspersonale skal gå rundt med hænder dryppende af sjove olier, vil vise sig ;-) Håndvask vil normalt (hvis vandet er rent) nedbringe antallet af bakterier på hænderne. Det kan ikke sterilisere hænderne. Hvilket vel er grunden til, at kirurger vasker hænder OG bærer sterile handsker.
Det var ikke en løsning, kun en problematisering af et forslag.
I øvrigt så har jeg set flere sygehuse med nedslidte gulve og andre småskader, hvor mange spændende organismer kan putte sig. En rengøring til udliciteringspris gør det heller ikke bedre. Vi kan nedbringe antallet af bakterier, vi kan ikke udrydde dem.
Der er også set stigende resistens hos colibakterier i kød efter anvendelse af essientielle olier, fx limonen, citronduft, der er det allermest anvendte duft- og smagsstof. Sker hvis man behandler med små doser /1/.
Flere parfumestoffer bruges udover som duftstoffer også som konserveringsmidler, opløsningsmidler og pesticider. Og så findes de nu til dags i små doser overalt, hvor man færdes. Nok et mindre klogt forbruger-træk i krigen mod bakterierne.
Én nævnte nellikeolie som alternativt middel. Dette stof kan være stærkt allergifremkaldende og burde aldrig være brugt af tandlæger. Man skal ikke regne med, at naturskabte stoffer altid er bedre eller mere harmløse end kunstigt skabte.
/1/ "Emergence of Hyper-Resistant Escherichia coli MG1655 Derivative Strains after Applying Sub-Inhibitory Doses of Individual Constituents of Essential Oils", Front Microbiol. 2016; 7: 273.
Mindes en overlæge i Aalborg der for en del år siden kæmpede med bla. Stafylokokker og halvt i spøg og halvt i alvor sagde han at en børnehave der kom forbi og legede lidt i rummet ville afsætte så mange bakterier at stafylokokker m.m. ikke kunne overleve og det ungerne efterlod kunne vand og sæbe fjerne.. der var simpelthen for rent..
Bakterierne kommer fra tarmen på hænderne.
Hænderne sprittes af og bakterien udvikler resistens.
Hvordan kommer bakterien fra hænderne ind i tarmen?
Er det bare ved at vi sutter på fingerne?
Taget fra https://www.livestrong.com/article/70344-e...
The most common way that it is able to enter these sites is due to improper hygiene; because it lives in the intestines, Enterococcus faecalis can be found in fecal matter. As a result it can infect the skin and gain access to sites of insertion of catheters or IVs, or "ports" for dialysis. As a result, it is important that patients with an IV, a catheter or a dialysis port keep the area clean and wash their hands thoroughly after using the restroom. Medical professionals must also make every effort to keep their hands clean when working with such patients to avoid an Enterococcus infection.
Mikroorganismer, f.eks. bakterier, følger samme udviklingslinie som alle andre organismer.
De udvikler sig hele tiden som følge af ændringer i omgivelserne, indtil de er tilpassede de nye betingelser. Uanset hvilke midler, vi opfinder for at bekæmpe dem, tilpasser de sig og beviser 'survival of the fittest', de bedst tilpassedes overlevelse. Bakterier med deres meget hurtige generationsskifte er bedre til sporten end de fleste andre organismer.
Charles Darwin beskrev det i sin bog fra 1859. Det kaldes evolution.