Denne artikel er baseret på forskning publiceret i Science Translational Medicine. Efterfølgende har chefen for WHO’s infektionskontrolprogram i en kommentar i The Lancet kritiseret forskernes konklusioner og mediernes videreformidling af det pågældende studie, som dog ikke er blevet trukket tilbage. Mere info om den kontrovers nederst i denne artikel.
Som et Stinger-missil, der penetrerer en bakteries membran og bagefter pulveriserer alle cellerne.
Sådan kunne en omskrivning af effekten på bakterier udsat for håndsprit lyde. Derfor har hospitaler i stor stil opsat håndsprit, så læger, sygeplejersker og patienter i fælles flok reducerer antallet af bakterier. Men nu er en grel mistanke om effekten af håndsprit blevet skinbarlig virkelighed.
Et nyt studie påviser nemlig, at bakteriestammer af Enterococcus faecium-bakterien har udviklet sig til i højere grad at overleve en klør fem med håndsprit. Nogle stammer af denne bakterie er hele ti gange mere modstandsdygtige over for alkohol-baserede desinfektionsmidler end ældre stammer af bakterien, viser forskningen publiceret i Science Translational Medicine.
Det er særligt en skidt nyhed i hospitalssektoren. For Enterococcus faecium er en bakterie, der er en del af den normale tarmflora i både mennesker og dyr, som kan medføre alvorlige infektioner på meget kritisk syge patienter, hvor immunsystemet er beskadiget.
Blodforgiftning med Enterococcus faecium har en høj dødelighed (~40%). Læg dertil, at Enterococcus faecium er naturlig resistent over for de fleste antibiotika, som bruges til behandling af infektioner på kritisk syge patienter.
Forskningen er afstedkommet af, at trods en overordnet bedre hånd-hygiejne blandt de hospitalsansatte globalt set har hospitalerne særligt i udlandet konstateret en stigning i antallet af enterococcus faecium-tilfælde. En undren begyndte derfor at sprede sig. Måske er bakterierne begyndt at blive modstandsdygtige overfor alkoholen.
»Vi sagde alle sammen, at det er tåbeligt. For hvad er chancen for at noget bliver tolerant overfor alkohol? Det er jo et bredspektret disinfektionsmiddel. Det går ind under bakteriens membran, og udsletter dem i stumper og stykker,« mindes professor og forfatter på studiet Tim Stinear fra Austin Health og the Peter Doherty Institute for Infection and Immunity.
Tim Stinear og de øvrige forskere bag studiet har udsat 139 bakteriestammer af Enterococcus faecium med en opløsning indeholdende isopropanol. De nyeste stammer var væsentligt mere hårdføre over for denne alkohol: en sideeffekt af det globale program for bedre håndhygiejne på hospitalerne, pointerer Tim Stinear over for mediet Universal-Sci.
»Brugen af alholbaserede desinfektionsmidler på hospitaler er gået fra hundrede liter om måneden til tusinde liter om måneden. Og alle vegne, hvor man gentager en procedure igen og igen, giver du en bakterie mulighed for at tilpasse, altså mutere,« siger professor Tim Stinear til Universal-Sci.
Forskerne har desuden bemærket, at de bakterier, som er mere hårdføre over for håndsprit, bærer præg af denne evne i deres genom.
Professor Tim Stinear anslår, at hospitalerne nu bør tage brug af håndsprit op til revision – om end de alkoholrige desinfektionsmidler stadig globalt set inden for sundhedssektoren anses som en af de mest effektive metoder til at reducere smitte og infektioner. Selv foreslår Tim Stinear, at hospitalerne bør supplere med alternative desinfektionsmidler, eksempelvis klor-baserede.
Herhjemme er der også foretaget forskning i bakteries reaktion på desinfektionsmidler. Allerede i 2011 i Ingeniøren advarede Maria Amalie Seier-Petersen, civilingeniør i bioteknologi fra DTU, om det scenario, som nu er realiteterne på hospitalerne.
»Resistens over for desinfektionsmidler anses for at være mindre almindeligt end antibiotikaresistens. Dette skyldes sandsynligvis de høje brugskoncentrationer, og at desinfektionsmidler generelt har flere angrebspunkter i cellen i forhold til antibiotika, men resistens over for desinfektionsmidler er stigende,« sagde civilingeniør Maria Amalie Seier-Petersen, som dengang var i gang med en ph.d., der omhandler bakteriers reaktion på stress forårsaget af desinfektionsmidler.
*Tilføjet 2.oktober:
I et af verdens førende peer-reviewede medicintidsskrifter, The Lancet, retter WHO-medarbejdere og chefen for WHO’s infektionskontrolprogram, professor Peter Didier Pittet, og kolleger en skarp kritik mod det australske studie publiceret Science Translational Medicine.
»Disse historier har (sandsynligvis utilsigtet) mistolket undersøgelsens analyse og får det dermed med til at lyde, som om alkohol-baseret håndsprit er ved at blive ineffektivt. I virkeligheden er alkoholbaseret håndsprit det mest effektive middel til håndhygiejne og et nøgleelement i infektionsforebyggelse.«
»Som eksperter i håndhygiejne mener vi, at disse fejlfortolkninger kunne sænke sundhedsarbejderens overholdelse af praksis med håndhygiejne og udsætte patienter for fare.«
WHO-folkene gennemgår derefter en række ting, der gør, at man ikke kan fortolke undersøgelsen sådan, at bakteriestammerne skulle udvikle resistens mod håndsprit. Du kan her læse mere om disse punkter.*
