Hospitalsansatte går i vintertøj – projektdirektør tvivler på, der er under 20 grader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hospitalsansatte går i vintertøj – projektdirektør tvivler på, der er under 20 grader

Kontorerne i stuen og kælderen på Aarhus Universitetshospital er ikke så lave, som det bliver fremstillet. Det mener Carsten Kronborg, projektdirektør for Det Nye Universitetshospital i Aarhus:

»Jeg har ikke undersøgt det, men jeg vil umiddelbart tro, at temperaturerne i kælderen ikke kommer under 20 grader – i så fald er der tale om en fejl, der skal rettes. Temperaturen kan føles lavere, end den i virkeligheden er, fordi det er så varmt udenfor,« siger han.

DR Østjylland har tidligere beskrevet, hvordan ansatte på hospitalets afdelinger i stue- og kælderplan går rundt med skistrømper, sjælevarmere og uldne sweatre.

Læs også: Flere temperaturproblemer på nyt hospital: Ansatte fryser i kælderen

Det står i kontrast til hospitalets sengeafsnit, der ligger højere oppe i bygningen. Her er ikke installeret kølende ventilation, og patienterne har denne sommer oplevet temperaturer op mod 30 grader.

Temperaturen kan jo hæves

Ifølge projektdirektøren er kølesystemerne i stue- og kælderkontorerne indstillet til en temperatur mellem 21 og 23 grader.

»Vi er ved at gå efter, om dette er indstillet for lavt i kælderen. Det er ikke sikkert, at de står på 23 grader i øjeblikket, men hvis rumtemperaturen er for lav i nogle af kontorområderne, så kan man jo få hævet den, hvis afdelingen er enige om dette,« siger Carsten Kronborg.

I enkelte af rummene findes der maskiner, der skal nedkøles, men dette burde ikke genere de tilstødende kontorlokaler, og ifølge projektdirektøren er problemet ikke så stort, som varmen på sengestuerne højere oppe i bygningen.

Læs også: Fravalgte aircondition: Patienter på supersygehus har 30 grader på stuen

»Der kan være rum i bygningerne, hvor vi for eksempel har scannere, som skal have en lavere temperatur end de nærliggende kontorlokaler. Her burde det langt hen ad vejen være tilstrækkeligt at skærme for gennemtræk – for eksempel ved at lukke døre og vinduer, men ellers må vi også have kigget på, hvordan kølezonerne er defineret,« siger Carsten Kronborg.

Midlertidige kælderkontorer

Hospitalsledelsen vurderer ifølge DR Østjylland, at omkring 150 ansatte er berørt af kulden i bygningens stue og kælder. Nogle af de ansatte sidder dog kun i lokalerne midlertidigt, siger Carsten Kronborg.

»Nogle ansatte sidder i midlertidige kontorer, som ikke for fremtiden skal være kontorlokaler, eller hvor der kommer medarbejdere med en anden aktivitet. Jeg kan ikke afvise, at der også kan være behov for at rokere rundt på personale, men for dem, der ikke sidder i midlertidige kontorer, vil det primært handle om at man får systemet justeret,« siger projektdirektøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er jeg ikke civilingeniør, men ville forslå Carsten Kronborg at gå ned i skejbys kælder udstyret med et termometer. Det kunne har sparet hundrede af timer for diverse kommunikationskonsulenter og pressefolk med ovennævnte kommentar fra Carsten. Og så havde man fået klarhed over problemet med det samme.

  • 29
  • 1

Undskyld, men er jeg den eneste det kommer til at tænke på “Komiske Ali”

Nu får manden jo en enestående chance på onsdag til at træde ud af sit elfenbenstårn, indkøbe 2 stk. gammeldags analoge termometre i det nærmeste byggemarked , for derefter ved selvsyn be- eller afkræfte medarbejdernes og patienternes påstande.

  • 19
  • 1

ville forslå Carsten Kronborg at gå ned i skejbys kælder udstyret med et termometer

Det er ikke en dårlig ide. Men jeg tænker da at et så moderne hus vel har en temperatur måling i de fleste, hvis ikke alle lokaler, samt mulighed for at regulere varmen individuelt.

Det kan vi da på mit arbejde. Det er da nogle år siden vi fik den mulighed. Ligeledes kan vi regulere lys og persienner.

Men måske Metroen og DNU har noget til fælles.

Skulle de have loggning af temperatur, hvilket ville give ok mening, kan man så søge aktindsigt i temperatur data?

  • 6
  • 0

Skulle de have loggning af temperatur, hvilket ville give ok mening, kan man så søge aktindsigt i temperatur data?

Jesper - HVIS (hvad jeg tror de har) individuel registrering af temperaturer for hvert lokale, vil CTS-anlægget også til hver tid kunne lave en graf over temperaturer.

Iøvrigt bryder jeg mig ikke om latterliggørelsen af en projektleder med 20 års erfaring bl.a. som bygherrerådgiver, hvis nogen skulle undre sig over "Thumps down" i denne tråd

  • 0
  • 10

Når man står og benægter fakta -så er man hjemfalden til sarkastiske kommentarer.
Og det selvom man måtte have nok så megen erfaring.

  • 13
  • 1

Iøvrigt bryder jeg mig ikke om latterliggørelsen af en projektleder med 20 års erfaring bl.a. som bygherrerådgiver, hvis nogen skulle undre sig over "Thumps down" i denne tråd

Tonen på ing.dk's forum og muligheden for thumb down er jo bare en trist udvikling.

Men hvis sådanne data findes så kan DNU jo hurtigt frikende sig selv overfor pressen, så er der jo kun oplevet temperatur tilbage.
Jeg var inde for at besøg min far på DNU på J303 i sidste uge (30/7) og havde ikke en oplevelse af at der var så varmt som der omtales. Derfor må jeg antage at de varme lokaler er et særligt "sydvendt" fænomen. Men ellers kan jeg ikke udtale mig om hospitalet generelt. Det virker dog meget flot og gennemtænkt.

  • 1
  • 0

Når man står og benægter fakta -så er man hjemfalden til sarkastiske kommentarer.
Og det selvom man måtte have nok så megen erfaring.

Hvilke fakta jeg har ikke set nogen komme med målinger billeder af et termometer på hospitalet eller andet. Der er tale om oplevet temperatur (hvilket er slemt nok). Men hvordan kan der være så mange artikler uden at nogen har målt på det.

Artiklen om 37 grader på kuvøse afdelingen har et problem. Nemlig at den afdeling ligger i det gamle Skejby sygehus og ikke DNU (med mindre de også har flyttet den).

  • 0
  • 0

Der er endnu et problem med omtalen af kuvøsen - de 37(.5) grader er set af en eller anden tilfældig gut på et tilfældigt termometer. Arbejder selv på hospitaler (dog ikke neonatalafdelingen på Skejby), og der ligger altså ikke bare tilfældige termometre til at måle lufttemperatur rundt omkring. Det termometer har næsten med sikkerhed været inde i en patient.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke bliver allerhelvedesvarmt på de danske hospitaler, men den historie er løbet med en halv vind. Det er jo også agurketid.

  • 4
  • 0

Der må straks nedsættes et hasteudvalg, styret af en ledelse med tilladelse fra en komite, der er godkendt af regeringen, så der kan bestilles en erfaren ingeniør med termometer - måske ingeniøren kan låne et på barselsgangen .... altså med skriftlig tilladelse fra hospitalets ledelse, hasteudvalget, komiteen og regeringen........ PS: Det hele kunne være tjekket på den tid det tog at skrive dette indlæg - men det er også skrevet uden nogen tilladelser :-)

  • 4
  • 0

Carsten Kronborg, projektdirektør for Det Nye Universitetshospital i Aarhus:

»Jeg har ikke undersøgt det, men jeg vil umiddelbart tro, at temperaturerne i kælderen ikke kommer under 20 grader – i så fald er der tale om en fejl, der skal rettes. Temperaturen kan føles lavere, end den i virkeligheden er, fordi det er så varmt udenfor,« siger han.

Ved guder - hvorfor går han ikke ned og måler de aktuelle temperaturer i stedet for "umiddelbar tro".

  • 9
  • 0

Iøvrigt bryder jeg mig ikke om latterliggørelsen af en projektleder med 20 års erfaring bl.a. som bygherrerådgiver, hvis nogen skulle undre sig over "Thumps down" i denne tråd

Hans erfaring som bygherrerådgiver er jo inderligt irrelevant, når han tydeligvis ikke har tilstrækkelig erfaring i at undgå at fremsætte offentlige udtalelser, der får ham til at fremstå uheldigt.

Hvorfor rejse offentlig tvivl om noget, man ikke ved, men som man hurtigt og med små midler kunne have verificeret, inden man rejste tvivlen? Det er pivdårlig pressehåndtering.

  • 8
  • 0

Iøvrigt bryder jeg mig ikke om latterliggørelsen af en projektleder med 20 års erfaring bl.a. som bygherrerådgiver, hvis nogen skulle undre sig over "Thumps down" i denne tråd


Tror ikke at eventuel latterliggørelse har det mindste at gøre med hans evner som projektleder, men derimod hans eklatante mangel på pli I pressehåndtering. Det han siger er jo, med andre ord, at de ansatte på stedet er utroværdige... Og han er endda så flabet at indrømme at han ikke har undersøgt det, før han fejer deres klager af bordet. Det er smagløst efter min mening.

  • 12
  • 0

"Kontorerne i stuen og kælderen på Aarhus Universitetshospital er ikke så lave, som det bliver fremstillet. Det mener Carsten Kronborg, projektdirektør for Det Nye Universitetshospital i Aarhus: »Jeg har ikke undersøgt det".

Denne Einstein-kandidat har altså en følelse af, hvad temperaturen er?

God, I don't believe it.

  • 4
  • 1

Jeg tror, at stueetagen og kælderen befinder sig i en kvantemekanisk superposition hvor lokalerne kan være både varme og kolde på samme tid.

Og projektlederen ved godt, at hvis han griber til brute force løsninger som foreslået i tråden, og måler temperaturen, kollapser bølgefunktionen, og lokalerne er ikke længere entangled.

Og så vil det blive helt galt: Nogle vil fryse, mens andre vil svede. Mere brok og bøvl. Det er nok bedre bare at lade det være som det er.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten