Hospitalers spildevandsrensning møder kritik
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hospitalers spildevandsrensning møder kritik

Illustration: Region Nordjylland

Det er dyrt og upraktisk at bygge små rensningsanlæg, der renser medicinholdigt spildevand ude på hospitalerne, fordi størstedelen af medicinen bruges uden for hospitalerne.

Derfor vil det være smartere at rense for medicin på de eksisterende renseanlæg, lyder kritikken i Jyllands-Posten af sygehusenes igangværende etablering af små, lokale rensningsanlæg.

Bag kritikken står brancheforeningen Danske Vandværker og en række fagfolk.

»Det at rense spildevandet ved kilden, som i dette tilfælde ved et sygehus, giver ikke mening, fordi man på den måde kun fanger en meget lille del af forureningen,« siger Henrik Rasmus Andersen, professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, til avisen.

Hospitaler skal efter miljøbeskyttelsesloven have tilladelse til at udlede spildevand.

Dette blev også indskærpet i 2011, hvor daværende miljøminister Karen Ellemann (V) i et brev påpegede, at der skal gøres mere for at få fjernet rester af medicin i hospitalernes spildevand.

Af samme årsag skal nye hospitaler rense deres spildevand med egne anlæg, før det bliver ledt videre til det almindelige kommunale anlæg, da det kræver særligt grundig rensning at fjerne medicinrester.

Eksempelvis skal det supersygehus til 4,7 mia. kr., som opføres i Aalborg, bruge en del af beløbet på et selvstændig rensningsanlæg, der skal rense sygehusets spildevand for medicinrester. Ligesom sygehuset skal det stå klar i 2021.

»Det er også nyt for os, at der er noget teknologi, der kan det her. Det kan godt være, at de investeringer, som man tidligere har lavet på rensningsanlæg på sygehusene, vil kunne spares fremadrettet. Men tidligere var man nødt til at foretage investeringerne med de krav, der var,« siger Christina Carlsen, der er seniorkonsulent hos Danske Regioner.

Danva, som er brancheorganisation for danske vandselskaber, mener også, at det er kritisabelt, at man bygger rensningsanlæg til individuelle hospitaler. De mener, at man ved at bekoste opgradering af deres renseanlæg kunne lave mere effektiv rensning.

Forlange at hospitaler skal rense, mens man samtidig tillader landbruget deres udledninger af diverse m... som medvirker til at vore efterkommere dårligt får mulighed for en kop vand direkte fra hanen. Vågn dog op, politikerne kan man ikke længere stole på.

  • 0
  • 2

Artiklen taler ikke om den kompleksitet, som er involveret og blandt andet:

  • At man bør se på forureningsenheder (∑ vandmængde x koncentration af en bestemt lægemiddel / PNEC-værdi) i stedet for kg(?) medicinrester.

  • Fælles kloakerede og separatkloakerede anlæg har overløb som anvendes ved store regnskyl. Hvis hospitaler ikke renser deres spildevand i dedikerede anlæg, afledes det meget problematiske hospitalsspildevand direkte til recipient. Det er ikke kun uønskeligt på grund af de miljøforurenende lægemidler men også da vandet kan indeholde resistente bakterier.

  • Ved afledning af hospitalsspildevand til offentlige renseanlæg ender spildevandsslam ofte på landbrugsjord. Det er problematisk på grund af miljøforurenende lægemidler og resistente bakterier.

  • Ved afledning af hospitalsspildevand til offentlige spildevandskloak og renseanlæg er der en større risiko for kloakmedarbejder end ved lokal rensning. Det gælder i forbindelse med lægemidlerne men også i forbindelse med resistente bakterier.

  • Rensning på offentlige renseanlæg vil indebære en paradigmeskift. Man risikerer, at andre virksomheder vil kræve, at deres manglende overholdelse af grænseværdier løses ved forbedring af det offentlige renseanlæg. Dette vil kunne skabe konkurrenceforvridning i forhold til virksomheder som allerede har etableret lokale renseanlæg. Kan paradigmeskiftet derfor resultere i erstatningssager?

    Og så har vi ikke talt om:

  • at Miljøstyrelsen skal give et påbud til spildevandsforsyningsselskaber om implementering af forbedret rensning på offentlige renseanlæg, men at lokal rensning af spildevand fra hospitaler er i overensstemmelse med hvad oplyses i Miljøstyrelsens vejledninger og udtalelser.

  • at det sandsynligvis samfundsmæssigt bedre kan betale sig at rense en ”tyk suppe” i stedet for en ”tynd suppe”.

  • 2
  • 0

Kritiken mod rensning på sygehusene bygger på at hospitalsspildevandet kun indeholder en ganske lille del af lægemidlerne der tilføres kloaksystemet. I artiklen er nævnt at kun 4% af lægemidlerne der tilføres kloaksystemet er i hospitalsspildevandet. Koncentrationerne af lægemidler i hospitalsspildevand er ikke særligt meget højere end de er i almindeligt kloakvand. Det er ikke tyk og tynd suppe med en lille variation af to almindelige supper.

Sammenligner man prisen for at bygge og drive et komplet minirenseanlæg på sygehuset med at tilføje et avanceret rensetrin på det eksisterende centrale renseanlæg er det ikke så klart hvad der er den mest økonomisk løsning på problemet der sikrer sygehuset en godkendelse af at de ikke belaster vandmiljøet med kemikalier. Når man tager med at den centrale løsning også fjerner de 96% af lægemidlerne der kommer fra husholdninger og især plejehjem er det ved at være klart hvor samfundet får mere miljø for pengene.

  • 0
  • 0