Hospital skal beskyttes mod stråler fra letbane

Nyt OUH, Danmarks nye store universitetshospital, skal opføres på en mark umiddelbart syd for Syddansk Universitet (SDU). Letbanen krydser under tre gangbroer på det nye hospital; én akutgang og to patientovergange. Hospitalet bliver på 224.000 m2 og skal stå færdigt i 2022.

Elektromagnetisk stråling fra letbaner kan brænde hospitalsudstyr af eller gøre det upålideligt, viser nye undersøgelser fra Odense, hvor letbane og hospital skal bygges tæt op ad hinanden.

Når en letbane drevet af kørestrøm på 1-2 kA suser tæt forbi fintfølende medicinsk udstyr, kan det brænde apparater af eller gøre dem så upålidelige, at de er ubrugelige for det nye Odense Universitetshospital.

Det viser undersøgelser af udvalgte apparater fra hospitalet foretaget af konsulentvirksomheden Delta.

Problemet skyldes kombinationen af kraftig kørestrøm, der skal forsyne letbanen, og den korte afstand mellem letbanens tracé og stuer og gange med medicinsk udstyr. Det skaber den samme type forstyrrelser på hospitalet, som en mobiltelefon kan skabe i et stereoanlæg.

»Hvis dit stereoanlæg siger lyde, er det ikke et problem, men hvis en kuvøse ændrer respirations­frekvens, kan det være et stort problem,« konstaterer Anders Mynster, civilingeniør og seniorkonsulent hos Delta.

Sådan ser en af patientovergangene på Nyt OUH. Grafik: Lasse Gorm Jensen

Under tests af udstyret brød netop en kuvøse helt sammen på grund af det elektromagnetiske felt, den blev påvirket af i Deltas laboratorium. Andet udstyr som f.eks. et EKG-apparat viste forkerte resultater under testen.

Derfor skal hospitalsgangene over banen samt flere stuer med udstyr afskærmes mod elektromagnetisk stråling. Gangene bliver beklædt med en folie af ledende materiale, så de udformes som Faradaybure for at forhindre strålingen i at komme ind.

Der vil stadig kunne slippe forstyrrelser igennem, men ikke længere så kraftige, at de kan ødelægge apparaturet – kun nok til at gøre måleapparater unøjagtige, mens patienter bliver transporteret gennem gangene.

Samtidig bliver de stuer, der huser det mest følsomme apparatur, udstyret med afskærmning i væggene, som helt skal afværge forstyrrelser.

»Elektronmikroskopet og MR-scannere er især følsomme over for denne type forstyrrelser. Scannerne afskærmes allerede, men i væggene omkring elektronmikroskopet lægger vi en skærm af mu-metal,« siger Anders Mynster.

Derudover er flere lokaler, der skal bruges til forskning, blevet afskærmet for at undgå påvirkning af forskningsresultaterne.

Letbane laver kæmpespole

I Odense er såvel letbanen som den nye version af universitetshospitalet endnu kun i støbeskeen, men fordi letbanen skal gå direkte igennem hospitalet, blev de mulige forstyrrelser undersøgt, allerede inden letbane­byggeriet gik i gang.

Den bagvedliggende årsag til forstyrrelserne er, at letbanetoget på skinnerne slutter et kredsløb, der forsyner toget med strøm. Kredsløbet fungerer dog samtidig som en stor spole med en strøm på omkring 1.800 ampere, der danner et stort magnetfelt. Spolen dannes mellem strømforsyningsstationen, køreledningen over toget, togets pantograf, toget og skinnerne.

Komponenter som switchmode-­forsyninger og invertere er med til at optimere togets energiforbrug men medfører også, at strømmen og dermed magnetfeltet har store udsving, som kan påvirke udstyret på hospitalet. Derudover kan pantografen slå gnister mod køreledningen, hvilket også skaber støj, ligesom togets radioer kan have en effekt.

Udbredt fænomen

Letbanen i Odense er planlagt usædvanlig tæt på hospitalets udstyr, men forstyrrelser fra elektriske transportsystemer er ikke et ukendt fænomen, og alle nye letbaner og elektrificerede jernbaner skal gennemgå en EMC-test (electromagnetic compatibility), før ibrugtagning.

»Elektriske tog er kendt for at generere meget elektromagnetisk støj. Det skyldes, at de har et forholdsvis stort strømtræk og derfor kan skabe et kraftigt magnetfelt,« påpeger Anders Mynster.

Det europæiske EMC-direktiv dikterer, at blandt andet elektriske togstrækninger skal undersøges for elektromagnetiske forstyrrelser, før de anlægges, eller inden de tages i brug. Det betyder, at også Banedanmarks elektrificering af togstrækninger og letbaneprojekterne andre steder i landet skal kontrolleres.

I Aarhus er man ikke nået til denne type tests endnu, selvom letbaneprojektet her er mere fremskredent end det i Odense, som først skal åbne i 2020. I Aarhus skal letbanen være i drift allerede i 2017, og mastefundamenterne til køreledningerne er netop nu ved at blive sat i jorden.

Den aarhusianske letbane har dog større afstand til hospitaler og andre bygninger med følsomt udstyr, fortæller projektchef på Aarhus Letbane Morten Springdorf. Derfor har man i stedet lavet en screening, der har udpeget hospitalet, havnen, militære anlæg og universitetet som fokusområder, der skal undersøges nærmere.

Der går omkring halvandet år, før kørestrømmen er sat op langs Aarhus’ kommende letbane, og selv om der ikke er følsomme bygninger helt op ad traceet som i Odense, er der flere steder, letbaneselskabet er opmærksomme på.

»Vi har væsentligt længere til Skejby Sygehus, end Odenses letbane har til universitetshospitalet i Odense. Forstyrrelserne falder i tredje potens med afstanden, så vores 100-150 m til Skejby Sygehus betyder meget,« påpeger Morten Springdorf.

Kommentarer (31)

"Forstyrrelserne falder i tredje potens med afstanden" står der, men min børnelærdom siger at effekten aftager med kvadratet på afstanden. Wikipedia (i mangel af bedre lige her og nu): https://en.wikipedia.org/wiki/Radio_propag... Citat: "Doubling the distance from a transmitter means that the power density of the radiated wave at that new location is reduced to one-quarter of its previous value."

  • 3
  • 1

Samtidig bliver de stuer, der huser det mest følsomme apparatur, udstyret med afskærmning i væggene, som helt skal afværge forstyrrelser.

Man kan vel kun afværge forstyrrelser ved at undlade at skabe dem, men afskærme dem kan man, når de nu kommer.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået, så er magnetfelter ikke elektromagnetisk stråling (selv om de selvfølgelig bruger samme force carrier partikel som elektromagnetisk stråling).

Så det handler netop ikke om elektromagnetisk stråling.

  • 6
  • 0

Det er ved at blive spændende...

Hvis jeg igen må henvise til wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Magnetfelt Citat: "Et magnetfelts styrke aftager med den inverse kubus af afstanden til magneten (1/{D}^3), hvorimod fx elektromagnetisk strålings styrke (fx lys) eller gravitation (tyngdekraft) aftager med (1/{D}^2)."

Så spørgsmålet er om forstyrrelser primært er fra magnetfeltet (aftager kubisk) eller fra elektromagnetisk stråling (aftager kvadratisk)

  • 1
  • 0

Skærmede vægge vil have meget lille effekt på disse forstyrelser, man er nødt til at bygge skærmede rum, med filtrerede ledninger ind og ud. Mon ikke en form for motor på letbanen havde været billigere?

  • 0
  • 0

Hvad med et faradays bur rundt om Letbanen i stedet for? Altså, en slags tunnel som letbanen kører ind i, mens den kører igennem hospitalet.

Ville det ikke virke / være en simplere løsning?

  • 3
  • 0

Så kan de stakkels patienter jo ikke være online på facebook osv. Er det ikke næsten det samme som at være død ?

  • 5
  • 0

http://www.nybygsdu.dk/Letbane/Fakta

Her står der at letbanen sandsynligvis skal køre batteridrift forbi SDU og det nye OUH. Så skulle det vist være løst.....

Den oprindelige debat opstod fordi MR scannere skulle placeres tæt på linjeføringen - og det giver dårlige billeder!
Hvornår andet medicinsk udstyr er blevet blandet ind i det ved jeg ikke, men godt de er opmærksomme på det nu!

  • 7
  • 0

Hvorfor skal letbanen krydse hospitalet? Det skal den på grund af hospitalets udformning. Den er baseret på Kim Dirkinck-Holmfeld og Lars Heslets bog "Sansernes Hospital", som idealiserer patienternes nære kontakt med naturen. Dette medfører, at hospitalet får en meget stor udstrækning og deraf følgende lange transportveje. Uhentsigtmæssigt og omkostningsfyldt for den daglige drift. Mine erfaringer fra et langt liv som rådgivende ingeniør med speciale i sygehuse og efterfølgende som patient, siger mig, at fordelene ved at være tæt på naturen langt overskygges af ulemperne.
Hospitalshave lyder hyggeligt, men de bruges ikke af patienterne. Når en patient er rask nok til at være i haven, bliver han sendt hjem. Det er naturligvis rart at kunne se ud på noget grønt, men det kan man i praksis ikke fra en hospitalsseng.
Alt dette har man forlængst erkendt i Sverige. I Nya Karolinska Solna, der er under opførelse, har man valgt et koncentreret byggeri i op til 14 etager, med korte gangafstande til følge. Hospitalets hovedindgang tangerer den kommende metro, der dermed har lang afstand til behandlingsafsnit.
Det rationelle har sejret over romantikken.

  • 10
  • 1

Den forklaring jeg har fået fra OUH er at man grupper tingene så man netop undgår lange transportveje. F.eks så kommer alt der omhandler håndkirurgi ( mit seneste møde med OUH) blive samlet et sted fra operation, sengeafsnit til genoptræning modsat normalt hvor de er spredt ud over et større område fordi man vil samle operationer for sig, genoptræning for sig selv osv. Hvilket der giver mere eller mindre transport og for hvem skal jeg ikke gøre mig klog på men finder det ganske praktisk at alt fag expertise fra start til slut er samlet i en enhed.
Nu er alle jo ikke sengeliggende under deres indlæggelse og de partienter der er indlagt længere tid vil nu nok sætte pris på at kunne ud og få lidt frisk luft på andet end asfalt og om man kan se ud er vel kun et spørgsmål om hvilken højde vinduerne er i? Men hver mand har sine egne prefrencer.

  • 5
  • 0

Baldur har da en god ide. Reducer problemet ved kilden. Det må da være bedre at bygge batterier i letbane toget så det kan køre et par kilometer uden et stort strømtræk på køreledningerne. Det kan måske reducere problemerne til en tiendedel.

  • 2
  • 0

Batteridrift bliver en del af løsningen på banen i odense. Vedr. Hospitalsbyggeri er det en gammel diskussion; hvidovre blev lavet bredt, herlev mere som en kombination med ambulatorier over et stort område (tæller for langt de fleste patientkontakter) og senge i Danmarks vistnok stadigvæk højeste bygning. Man glemmer ofte at store områder i hospitaler ikke er patientrettet men støttefunktioner. Derudover er det ofte sundt at gå - også for syge!
Banen forbi herlev og Glostrup ligger ikke klods op ad hospitalet om end det vist er steåleterapien på herlev som bliver tættest på - den ligger dog ret godt afskærmet allerede.

  • 3
  • 0

Batteridrift som en del af udbuddet? Udbuddet er i gang, og prækvalifikationen er gennemført. Der var ikke i det offentligt tilgængelige udbudsmateriale skrevet noget om batteridrift eller referencer herpå. Dvs Odense Letbane har heller ikke udvalgt de prækvalificerede efter deres erfaringer med batteridrift.
Da det næppe er alle prækvalificerede, der har erfaringer med batteridrift, kan det blive ganske svært for Odense Letbane, at håndtere krav om batteridrift, hvis det skulle blive aktuelt.

  • 0
  • 0

Hej Poul

Det var netop også min tanke. Det var dog ikke muligt at få et specielt interessant svar ud af det københavnske letbaneselskab. Du får lige en passage med, der blev skåret ud for at få plads i avisen:

'Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, som står for planlægningen af en letbane langs Ring 3 om København oplyser, at selskabet nu er i gang med undersøgelser og er i dialog med ‘relevante institutioner’ langs letbanen. Selskabet oplyser ikke hvilke institutioner, der er tale om, men blandt andet DTU og Herlev Hospital får egne stop på letbane-linjen.'

Derudover kan man også forvente en vis grad af forstyrrelser, når Banedanmark elektrificerer togstrækninger, men Banedanmark har ikke svaret på gentagne henvendelser om emnet over de seneste par uger. Der kommer historier om det, når enten Københavns Letbane eller Banedanmark kommer med noget med lidt mere kød på.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 2
  • 0

@Christian Ø:
Se på afstanden - letbanen langs ring 3 ligger ikke voldsomt tæt på hverken Glostrup eller Herlev Hospital - og som jeg kan se det slet ikke på de mest følsomme dele (skannere mv).

Der er vel også forskel på 750 v jævn og 25K veksel med tilhørende motorstyringer. Når Bane Danmark ikke tager sig tid til at svare kan det måske hænge sammen med at baneingeniører er en eftertragtet vare pt. og at de har fået en enkeltbillet langt ud af deres nuværende arbejdsplads' beliggenhed. Det undersylder selvfølgelig ikke at man ikke svarer pressen :o)

@Magnus: En hurtig gang 'google' gav denne:
https://da.wikipedia.org/wiki/Odense_Letbane

(kilden som altid med forbehold!)
Det er korte delstrækninger, der forventes ledningsfri - men wiki kan sagtens være usand/ikke-opdateret etc.

  • 1
  • 0

Jeg kender begge steder, og det er vel 100-200m og hvad bliver det på OUH?
Du kunne jo bare svare på spørgsmålet: " hvad er 'ikke voldsomt tæt på'?" Ikk'?

Forventer du at jeg giver mig til at regne på det for dig?

Når du nu skriver at du kender begge geografier er du givetvis også vidende om, det for Herlevs vedkommende er stråleterapien, som er tættest på; og at denne (så vidt jeg erindrer) er indkapslet ret godt og i øvrigt beliggende i kælderen.

  • 1
  • 0

Jeg kender begge steder, og det er vel 100-200m og hvad bliver det på OUH?


1-200 meter er også ganske rigeligt afstand til at magnetfeltet vil være nogenlunde ikke-eksisterende - eller alternativt formuleret: Ikke større end hvad der ellers er de fleste steder.

På OUH passerer letbanen, som nævnt flere gange herinde allerede, direkte igennem hospitalet. Billedet i artiklen viser ligefrem hvordan lederne hænger fra den omtalte gangbro på hospitalet.

  • 2
  • 0

Hvad er der at regne på? Du skulle jo bare oversætte 'ikke voldsomt tæt på' til den faktiske afstand.
Så 100-200m er altså godt nok (fra opgang 15 til Ringvej), kan jeg forstå. Og hvor langt fra letbanen er udstyret tænk placeret på OUH?

Undskyld mig Peter, men det er altså tilladt at søge informationen selv - og læser du længere oppe vil du se at jeg henviste til noget så simpelt som google-maps. Kort over hospitalerne findes på deres respektive hjemmesider - den flabede opførsel synes jeg vi bør spare de få øvrige læsere for.

  • 0
  • 1

jeg henviste til noget så simpelt som google-maps. Kort over hospitalerne findes på deres respektive hjemmesider


@Jens
Nu findes det nye OUH jo ikke endnu og er derfor ikke på google-maps, og det fremgår ikke af planerne for det nye, hvor udstyret er tænkt placeret. Jeg har ikke kunnet finde det. Derfor spørger jeg, om du ved det.
Om det er flabet eller ej, må andre afgøre. At du ikke svarer på et spørgsmål kunne jo også opfattes som flabet.

  • 0
  • 0

Der er tilsyneladende allerede en håndfuld producenter af sporvogne til letbaner, der tilbyder at levere vognene med batterier, og som både kan få kørestrøm via strømaftager på taget og køreledninger, og køre alene fra traction-batteriet, og lade batteriet op via samme strømaftager.

Eksempler, fundet ved at søge efter 'tram catenary-free operation battery':

Der står ikke meget om priserne, og det spændende er om tilføjelsen af et batterisystem sælges så billigt, at det kan svare sig at spare nogle km køreledninger og betale lidt mere for vognene.

Teknikken svarer i grove træk til det der bruges i de nye el-busser, der er dimensioneret til at blive ladt op i løbet af dagen, ved endestationer eller ude på ruten. Altså batterier med relativ beskeden energilager-kapacitet (relativt til behovet for en hel dags ture), der kan lynlades hyppigt.

  • 0
  • 0

  • 0
  • 0