Hospital skal beskyttes mod stråler fra letbane

Hospital skal beskyttes mod stråler fra letbane

Nyt OUH, Danmarks nye store universitetshospital, skal opføres på en mark umiddelbart syd for Syddansk Universitet (SDU). Letbanen krydser under tre gangbroer på det nye hospital; én akutgang og to patientovergange. Hospitalet bliver på 224.000 m2 og skal stå færdigt i 2022.

Elektromagnetisk stråling fra letbaner kan brænde hospitalsudstyr af eller gøre det upålideligt, viser nye undersøgelser fra Odense, hvor letbane og hospital skal bygges tæt op ad hinanden.

Når en letbane drevet af kørestrøm på 1-2 kA suser tæt forbi fintfølende medicinsk udstyr, kan det brænde apparater af eller gøre dem så upålidelige, at de er ubrugelige for det nye Odense Universitetshospital.

Det viser undersøgelser af udvalgte apparater fra hospitalet foretaget af konsulentvirksomheden Delta.

Problemet skyldes kombinationen af kraftig kørestrøm, der skal forsyne letbanen, og den korte afstand mellem letbanens tracé og stuer og gange med medicinsk udstyr. Det skaber den samme type forstyrrelser på hospitalet, som en mobiltelefon kan skabe i et stereoanlæg.

»Hvis dit stereoanlæg siger lyde, er det ikke et problem, men hvis en kuvøse ændrer respirations­frekvens, kan det være et stort problem,« konstaterer Anders Mynster, civilingeniør og seniorkonsulent hos Delta.

Sådan ser en af patientovergangene på Nyt OUH. Grafik: Lasse Gorm Jensen

Under tests af udstyret brød netop en kuvøse helt sammen på grund af det elektromagnetiske felt, den blev påvirket af i Deltas laboratorium. Andet udstyr som f.eks. et EKG-apparat viste forkerte resultater under testen.

Derfor skal hospitalsgangene over banen samt flere stuer med udstyr afskærmes mod elektromagnetisk stråling. Gangene bliver beklædt med en folie af ledende materiale, så de udformes som Faradaybure for at forhindre strålingen i at komme ind.

Der vil stadig kunne slippe forstyrrelser igennem, men ikke længere så kraftige, at de kan ødelægge apparaturet – kun nok til at gøre måleapparater unøjagtige, mens patienter bliver transporteret gennem gangene.

Samtidig bliver de stuer, der huser det mest følsomme apparatur, udstyret med afskærmning i væggene, som helt skal afværge forstyrrelser.

»Elektronmikroskopet og MR-scannere er især følsomme over for denne type forstyrrelser. Scannerne afskærmes allerede, men i væggene omkring elektronmikroskopet lægger vi en skærm af mu-metal,« siger Anders Mynster.

Derudover er flere lokaler, der skal bruges til forskning, blevet afskærmet for at undgå påvirkning af forskningsresultaterne.

Letbane laver kæmpespole

I Odense er såvel letbanen som den nye version af universitetshospitalet endnu kun i støbeskeen, men fordi letbanen skal gå direkte igennem hospitalet, blev de mulige forstyrrelser undersøgt, allerede inden letbane­byggeriet gik i gang.

Den bagvedliggende årsag til forstyrrelserne er, at letbanetoget på skinnerne slutter et kredsløb, der forsyner toget med strøm. Kredsløbet fungerer dog samtidig som en stor spole med en strøm på omkring 1.800 ampere, der danner et stort magnetfelt. Spolen dannes mellem strømforsyningsstationen, køreledningen over toget, togets pantograf, toget og skinnerne.

Komponenter som switchmode-­forsyninger og invertere er med til at optimere togets energiforbrug men medfører også, at strømmen og dermed magnetfeltet har store udsving, som kan påvirke udstyret på hospitalet. Derudover kan pantografen slå gnister mod køreledningen, hvilket også skaber støj, ligesom togets radioer kan have en effekt.

Udbredt fænomen

Letbanen i Odense er planlagt usædvanlig tæt på hospitalets udstyr, men forstyrrelser fra elektriske transportsystemer er ikke et ukendt fænomen, og alle nye letbaner og elektrificerede jernbaner skal gennemgå en EMC-test (electromagnetic compatibility), før ibrugtagning.

»Elektriske tog er kendt for at generere meget elektromagnetisk støj. Det skyldes, at de har et forholdsvis stort strømtræk og derfor kan skabe et kraftigt magnetfelt,« påpeger Anders Mynster.

Det europæiske EMC-direktiv dikterer, at blandt andet elektriske togstrækninger skal undersøges for elektromagnetiske forstyrrelser, før de anlægges, eller inden de tages i brug. Det betyder, at også Banedanmarks elektrificering af togstrækninger og letbaneprojekterne andre steder i landet skal kontrolleres.

I Aarhus er man ikke nået til denne type tests endnu, selvom letbaneprojektet her er mere fremskredent end det i Odense, som først skal åbne i 2020. I Aarhus skal letbanen være i drift allerede i 2017, og mastefundamenterne til køreledningerne er netop nu ved at blive sat i jorden.

Den aarhusianske letbane har dog større afstand til hospitaler og andre bygninger med følsomt udstyr, fortæller projektchef på Aarhus Letbane Morten Springdorf. Derfor har man i stedet lavet en screening, der har udpeget hospitalet, havnen, militære anlæg og universitetet som fokusområder, der skal undersøges nærmere.

Der går omkring halvandet år, før kørestrømmen er sat op langs Aarhus’ kommende letbane, og selv om der ikke er følsomme bygninger helt op ad traceet som i Odense, er der flere steder, letbaneselskabet er opmærksomme på.

»Vi har væsentligt længere til Skejby Sygehus, end Odenses letbane har til universitetshospitalet i Odense. Forstyrrelserne falder i tredje potens med afstanden, så vores 100-150 m til Skejby Sygehus betyder meget,« påpeger Morten Springdorf.

Kommentarer (31)

"Forstyrrelserne falder i tredje potens med afstanden" står der, men min børnelærdom siger at effekten aftager med kvadratet på afstanden. Wikipedia (i mangel af bedre lige her og nu): https://en.wikipedia.org/wiki/Radio_propag... Citat: "Doubling the distance from a transmitter means that the power density of the radiated wave at that new location is reduced to one-quarter of its previous value."

  • 3
  • 1

Samtidig bliver de stuer, der huser det mest følsomme apparatur, udstyret med afskærmning i væggene, som helt skal afværge forstyrrelser.

Man kan vel kun afværge forstyrrelser ved at undlade at skabe dem, men afskærme dem kan man, når de nu kommer.

  • 0
  • 0