Hospital opsætter kæmpe solcelleanlæg på 6.000 kvadratmeter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hospital opsætter kæmpe solcelleanlæg på 6.000 kvadratmeter

Mens kommunerne stadig river sig i håret over fordelingen af 20 MW-puljen, bygger Hvidovre Hospital et nyt kæmpe solcelleanlæg, der skal producere 700 MWh årligt og spare omkring en million kroner om året på elregningen.

Regionsrådet i Hovedstaden har netop bevilget hospitalet 20 millioner kroner til en renovering af taget samt opsætning af et anlæg, der kommer til at fylde 6.000 kvadratmeter på det 10.000 kvadratmeter store tag.

Hospitalet har endnu kun fået foretaget en screening af projektet og kan derfor ikke angive præcist, hvor stor effekten på anlægget bliver. Først skal den rette entreprenør findes via et EU-udbud. Anlægget skal stå færdigt til foråret 2015.

Anlæggets produktion skal afsættes direkte i bygningen under den såkaldte nettomålerordning, så strømmen bliver både gratis og afgiftsfri for hospitalet, der årligt har energiomkostninger for i alt 60 millioner kroner.

Projektdirektør for Hvidovre Hospitals byggeafdeling Finn Bloch forklarer, at solcellerne blot bliver et supplement til hospitalets høje strømforbrug, der formentlig vil ligge over anlæggets peak-kapacitet døgnet rundt.

»Vi har jo den fordel, at vi har et meget stort strømforbrug nærmest døgnet rundt, så vi er ikke så afhængige af, at strømmen kun skal bruges på bestemte tider. Forskellen er altså bare, at vi skifter noget af den ‘sorte’ strøm, vi alligevel bruger, med grøn energi,« siger Finn Bloch.

Besparelserne på el-regningen skal ifølge Finn Bloch kunne betale anlægget hjem over en periode på højst 15 år.

Læs også: Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370

Harme i kommunerne

Det enorme solcelleanlæg er ekstra salt i såret for flere af landets kommuner, der i øjeblikket stor i en penibel situation efter fordelingen af den kommunale 20 MW-pulje. Puljen var kommunernes chance for at få økonomi i deres solcelledrømme, da de ellers er forpligtet til at udskille hvert enkelt anlæg i et selvstændigt elforsyningsselskab.

Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Det krav regionerne derimod ikke ligger under for. Det har blandt andet fået Kommunernes Landsforening til at rette sin vrede mod klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og bede ham ændre på reglerne, så der er lige vilkår i de forskellige dele af den offentlige sektor.

Da kommunernes solcellepulje blev overtegnet, samme dag som den åbnede, med næsten det dobbelte af puljens kapacitet, betød det, at Energinet.dk måtte trække lod om samtlige anlæg. Flere af kommunerne havde allerede etableret anlæg, som ikke fik dispensation, og står nu med overvejelser om at pille dem ned igen med millioner af spildte skattekroner til følge.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kræver 0,24 MW vindmølle med middeldårlig placering (33% kapacitetsfaktor) at producere samme strøm. Den koster knap 20 mio og har endnu mindre maksimal produktion end solceller (som sandsynligvis ligger omkring 0,7 MW). Hvis vindmølleandelen havde samme peak effekt som solcellerne, så lå vi nok på omkring 7-8 mio alt inklusiv for 3 gange så meget strøm.

Skør skør verden, hvor det åbenbart betyder mere at energien genereres af hardware der er påmonteret direkte på forbrugeren end hvor meget CO2 let energi man får for pengene...

  • 13
  • 5

P-H.

Hvad betyder placeringen på elnettet. ?
Intet.
Det er som Anders skriver RegneRegne.
Og spild af samfundets begrænsede midler.

  • 13
  • 8

solceller burde sidde der hvor man har brug for ekstra meget el når netop solen skinner og forsyningssikkerhed i den periode er vigtig.

Solceller vil være gode til at afkøle svinestalde.

Solceller supplerer vindmøller godt, men den reelleafgiftfrie pris er stadig for høj i forhold til den afgiftsfrie vindmøllestrøm, der jo stadig er for høj i forhold til den afgiftsfrie el produktion baseret på kulafbrænding.

afgifter er kommet for at blive, men de bliver ikke sat kløgtigt nok. Der er mere skattesikring end miljøstyring over afgifterne.

  • 9
  • 0

Andreas

Har forsyning med el svigtet i en grad så der skal gøres mere end vi allerede gør?
Og er solceller en sikker nødforsyning ?
Nej vel.
Forøvrigt enig i at solceller stadigt er alt for dyre og at afgifter forplumrer det reelle billede.

  • 4
  • 2

"og årligt producere 700 MWh"
"og kan derfor ikke angive præcist, hvor stor effekten på anlægget bliver"

Så uden at kende anlæggets størrelse (kWp) er det alligevel muligt at sige hvor meget det producerer?

  • 4
  • 1

Hvad betyder placeringen på elnettet. ?
Intet.


Der er tab når energien transformeres op og ned, på de forskellige spændingsniveauer og der er tab når energien transporteres gennem kabler og ledninger. Dette tab undgås når produktionsenheden er placeret tæt på forbrugeren og især når bygningen kan aftage al den energi der produceres.

Den eneste rigtige anvendelse af solceller er hvor forbruget (når solcellen producerer) er højere end produktionen. Dette vil aldrig blive set som en produktionsenhed på nettet. Det vil kun opleves som om der er "slukket" for forbruget. Samtidig vil et lavere forbrug betyde et lavere tab i distributionsnettet...

  • 8
  • 4

Og er solceller en sikker nødforsyning ?


Nej, solceller er på ingen måde en sikker nødforsyning. På et sygehus skal der være en nødgenerator som kan forsyne alle nødvendige installationer i tilfælde af strømsvigt og der skal være brændstof (ofte diesel) nok til at holde generatorerne kørende i den nødvendige tidsperiode.

Men hvis solen skinner, under et strømsvigt, vil de begrænse mængden af diesel som brændes af, til den primære forsyning er genoprettet.

  • 6
  • 0

Jeg synes ofte at folk herinde er meget klogere end de beslutninger artiklerne omhandler.

Der må jo ligesom være en fidus omkring det solcelle anlæg, det er jo ikke dumme mennesker der sidder og arbejder med de ting.

Mvh
Dennis

  • 2
  • 3

Jeg synes ofte at folk herinde er meget klogere end de beslutninger artiklerne omhandler.

Der må jo ligesom være en fidus omkring det solcelle anlæg, det er jo ikke dumme mennesker der sidder og arbejder med de ting.

Jeg siger jo NETOP ikke at det for den enkelte beslutningstager er irrationelt men at incitamentstrukturerne opfordrer til adfærd der for det samlede system er irrationelt.

I dette tilfælde har hele det offentlige system et vist provenubehov og fordel ved at undgå at betale for meget for energien. Vindkraft er billigere end solkraft og burde derfor foretrækkes. Men regionen har også en “privatøkonomisk” interesse i at få sin strøm så billigt som muligt og idet afgifterne overstiger forskellen på solkraft og vindkraft, så foretrækker regionen solkraft, uanset at provenutabet for hele den offentlige sektor er større en den regionale besparelse.

  • 6
  • 1

Har de fået løst problemerne med at brandmænd ikke vil slukke brande i tage/huse med solceller påmonteret? og har de fået opdateret evakueringsplanen på hospitalet til når den brænder ned til grunden?

er tage overhovedet et godt sted at sætte solceller?

  • 1
  • 1

Et hospital skal pleje og tage sig af folk som er syge, så de kan blive raske eller i det mindste bedre.
Det er ikke deres opgave at sætte solceller op, selv ikke hvis det måske så fornuftigt ud.
Desværre frue, solen har ikke skinnet nok i år, så deres operation er udsat. Regeringen ændrede lige på reglerne, så vi har ikke flere penge til at tage sig af deres tilfælde.
Til gengæld synes jeg det ville være rigtig godt, hvis folketinget kørte rent på al den grønne energi de priser så meget. Så kan de få nogle gode tænkepauser når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

  • 7
  • 12

"så foretrækker regionen solkraft, uanset at provenutabet for hele den offentlige sektor er større en den regionale besparelse."

Yep. Man kan ikke bebrejde folk og væsner i at optimere deres indtægt, ud fra det miljø de lever i.

Med faldende priser på solceller vil dette blive mere og mere udbredt.

Husk dog at ikke alle afgifter er uretfærdige, fossile brændsler forurener, så det koster at ryde op, samt energidanmark.dk skal have ca 30 øre for at flytte en kWh.
En afgift på strøm fra eget tag lader heldigvis vente på sig.

  • 3
  • 0

Når jeg regner på anlægget skal det ca være på 800 Kwp for at producere de 700.000 Kwh.

På nettet kan man hurtigt finde et anlæg med følgende
(http://www.vivaenergi.dk/Tag_med_h%C3%A6ld...)
400KWp anlæg, erhverv
Forventet årlig produktion: 367.000 - 370.000kWh
BUDGETPRIS: 3.750.000

Her skal der så bruges et dobbelt så stort anlæg, så må prisen vel være 7.5 Million Kr, så mon ikke der er noget renovering af taget med i de 20 Millioner eller at pris er forkert.

  • 2
  • 0

.. eller passer deres investing og tilbagebetaling ikke helt sammen,
altså hvis de investere 20mio og forventer 15år til tilbagebetaling baseret på 1mio i besparelse per år,
de to tal passer da ikke helt sammen eller er der noget jeg ikke helt har forstået ?

  • 4
  • 0

700MWh på 6000m2 giver 117 KWh per m2.
På Sjælland skulle den gennemsnitlige solindstråling være ca. 1000 KWh per m2.

Så effektiviteten er ca. 12% - er det hvad man i dag forventer af et typisk solcelleanlæg?

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Efter min mening er disse solceller en meget dårlig investering for samfundet.
Hvis vi skal have mest CO2 nedbringning per investeret krone er det da helt sikkert vind der skal investeres i.

Da vi ikke har uendelige økonomiske midler til rådighed skader vi klimaet med den slags dårlige investeringe fordi vi får mindre CO2-fri energi.

Forskellen er så stor at tranmissionstab og lignende ingen betydning har i det store regnskab.

Lad os håbe at politikerne gør noget ved sagen. Nå nej, de vil jo bare tækkes alle vælger grupper - så de bruger vores penge på at støtte os allesammen så de selv kan se godt ud. Ja, vi betaler for deres image.

Mvh
Steen

PS. Ja, jeg foretrækker akraft som CO2-fri energikilde men vil ikke blande denne problematik ind her idet det økonomiske argument er stjerneklart selvom man begrænser diskussionen til at handle om sol versus vind.

  • 5
  • 3

700 kWh koster for et hospital vel omkring 1.200 kr.
Med en investering på 20.000.000 så bliver den simple tilbagebetalingstid ca 14.300 år.
I sandhed ikke en imponerende økonomi.

  • 0
  • 2

Anders Jakobsen 1 dag siden
RegneRegne

Det kræver 0,24 MW vindmølle med middeldårlig placering (33% kapacitetsfaktor) at producere samme strøm. Den koster knap 20 mio og har endnu mindre maksimal produktion end solceller (som sandsynligvis ligger omkring 0,7 MW). Hvis vindmølleandelen havde samme peak effekt som solcellerne, så lå vi nok på omkring 7-8 mio alt inklusiv for 3 gange så meget strøm.

Nu vil en vindmølle jo nok ikke sikre taget mod utætheder, sådan som den ny klimaskærm (tag) med integrerede solceller vil. (Ref: dagsorden fra regionsmødet vedrørende solceller på hvidovre hospital er prisen incl ny klimaskærm)

Prisen på solceller alene er jo også på 7-8 mil, så prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme. Så jeg ved da godt hvad jeg helst vil have som nabo,når jeg skal vælge mellem solceller og vindmøller.

  • 0
  • 0

P-H:

For det andet betyder det en netforstærkning i stedet for det modsatte

Gad vide hvornår et hospital har sit største behov for el.
Er det en solrig St. Bededag eller en mørk regnfuld mandag formiddag i januar. ?

Poul-Henning:
Kan du ikke lige give et bud på hvor meget vi kan reducere netforstærkningen med, når der installeres 6.000 m2 solceller på Hvidovre Hospital. ?

PS.: Det er jo blevet indskærpet el distributionsselskaberne at opkræve transport af el fra solcelleejere, hvorfor Hvidovre stadigt skal betale sin andel af et velfungerende elnet af nødvendig kapacitet.

  • 3
  • 1

Prisen på solceller alene er jo også på 7-8 mil, så prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme. Så jeg ved da godt hvad jeg helst vil have som nabo,når jeg skal vælge mellem solceller og vindmøller.

Her antager du at den pris du har fundet er det som Hvidovre Hospital skal betale og du fraregner det som står under "Forudsætninger for priseksempler” fra den hjemmeside du har fundet.

Hvis man rent faktisk læser refereatet hvor regionen beslutter at bruge pengene, så fremgår det at “den energibesparende” andel af investeringen udgør de 15 mio og hvis man gerne vil opnå den allerlaveste pris for solcellerne, så sammenligner man prisen for projektet på de 20 mio med den alternative plan om at bygge enny klimaskærm uden solceller for 10 mio, altså en nettoudgift på 10 mio for solcellerne, ikke 7-8 mio.

http://tinyurl.com/pf2wdml

Og så fejllæser du mit regnestykke hvis du tror at det viser at "prisen på grøn strøm fra sol eller vind er da vist den samme”, såfremt solcellerne kostede 7-8 mio. Jeg skrev:

Hvis vindmølleandelen havde samme peak effekt som solcellerne, så lå vi nok på omkring 7-8 mio alt inklusiv for 3 gange så meget strøm.

Peakeffekten ville være det samme, men solceller har i DK en kapacitetsfaktor lige omkring de 11%, så den årlige produktion ville være en tredjedel af den fra vindmøllen.

  • 1
  • 1

Nej til tvivlere. Det lyder fornuftigt, at 6000 m2 kan levere en maks-effekt på 700 MW og levere 700 MWh om året.
Men kunne vi ikke for en gangs skyld få økonomien belyst objektivt.
Den nævnte bevilling på 20 mio kr er vel et direkte tilskud? Men derudover får hospitalet en særdeles gunstig afregning for overskuds-strømmen. Og den kæmpeudgift, som hospitalet sparer ved at bruge nettomålerordningen (afgifter og moms) er et som regel skjult tilskud, som alle vi andre skal betale (PSO) for at opretholde en stabil elforsyning (stabile kraftværker, transformerstationer, net, mm.).
Det nævnte anlæg vil derfor øge denne PSO-afgift, - en afgift, som visse politikere nu vil reducere! - Men den er jo især baseret på kontraktlige afregninger for strømmen fra vindmøller og solceller. Den kan derfor kun reduceres ved enten at flytte den til skattebetalingen - eller ved at kalde den noget andet !!! - Jeg kalder den en "nødløgn!

  • 0
  • 5

Den nævnte bevilling på 20 mio kr er vel et direkte tilskud? Men derudover får hospitalet en særdeles gunstig afregning for overskuds-strømmen. Og den kæmpeudgift, som hospitalet sparer ved at bruge nettomålerordningen (afgifter og moms) er et som regel skjult tilskud, som alle vi andre skal betale (PSO) for at opretholde en stabil elforsyning (stabile kraftværker, transformerstationer, net, mm.).
Det nævnte anlæg vil derfor øge denne PSO-afgift, - en afgift, som visse politikere nu vil reducere! - Men den er jo især baseret på kontraktlige afregninger for strømmen fra vindmøller og solceller. Den kan derfor kun reduceres ved enten at flytte den til skattebetalingen - eller ved at kalde den noget andet !!! - Jeg kalder den en "nødløgn!


Virker som om du har misforstået stort set det hele...

De 20 millioner er det budget som skal bruges både til solcellealægget og en klimaskærm. Det er ikke et "tilskud", men regionsrådets valg at investerer sine penge i en fremtidig besparelse.

Det er planen at hospitalet selv skal aftage al den strøm der produceres når den produceres. (nettomålerordning? Jeg vil kalde det for installationstilsluttet). Dvs. der skal ikke sælges noget strøm på nettet. Hvis der f.eks. er tale om et 700 kWp anlæg, så betyder det at hospitalet i dag har et minimumforbrug på 700 kW (lidt over 1000 A pr fase). Det er sikkert ikke forkert når man tænker på hvor meget energi der går til diverse servere, apparater, ventilationsanlæg, lys, varme m.m. Dette betyder så at hospitalet ikke får en "særlig god pris" for strømmen, som vi andre betaler til, via PSO.

PSO går ikke til transformere, net, kraftværker og andre der opretholder en stabil forsyning. Der imod slipper hospitalet for at bidrage til transmissionsnettet og distributionsnettet, for den strøm de selv producerer. PSO går til de produktionsenheder som har fået garanteret en minimumspris. Dvs. hvis hospitalet bruger sin egen produktion, så får de ingen PSO. Men det er rigtigt at hospitalet ikke køber nogen strøm fra nogen kraftværker, hvis de selv producerer den på solcellerne og derfor går pengene ikke til kraftværkerne...

  • 2
  • 1

Jeg blev smidt af, da jeg redigerede mit "Undskyld!"
Her er, hvad jeg mener:
Michael: Ja, naturligvis, - det var en stor torsk! 6000 m2 kan levere en effekt på 700-800 kWp og levere ca. 700.000 kWh om året, som du skrev.

  • 2
  • 1

Tilbage til mit første indlæg.
Faktisk efterlyste jeg netop oplysninger om de ting, Michael R nævner, for jeg har kun set det, der står.
Fint, at anlægget højst leverer hospitalets minimumsforbrug. Så bortfalder den ene indvending.
Men det ændrer ikke på, at alle de udgifter og afgifter, vi andre betaler for strømmen (altså drift af kraftværker, net, elafgifter og moms) ikke bliver betalt for den strøm, som solcellerne leverer til hospitalet. Så den besparelse skal efterfølgende betales af os andre, bl.a. som PSO-afgift.
Ultimativt (for forståelsen): tænk på, hvad strømmen vil koste, hvis rigtig mange selv producerede deres el vha. vindmøller og solceller, når det blæser, og når solen skinner.
Både vindmøller og solceller kræver, at elnettet fungerer hele tiden, og det skal så betales af dem, der ikke har vindmøller og solceller.
Det var især det, der var mit budskab, og jeg håber da ikke, at jeg har misforstået næsten det hele (som du skrev).

  • 2
  • 2

Hvis man rent faktisk læser refereatet hvor regionen beslutter at bruge pengene, så fremgår det at “den energibesparende” andel af investeringen udgør de 15 mio og hvis man gerne vil opnå den allerlaveste pris for solcellerne, så sammenligner man prisen for projektet på de 20 mio med den alternative plan om at bygge enny klimaskærm uden solceller for 10 mio, altså en nettoudgift på 10 mio for solcellerne, ikke 7-8 mio.

I teksten står der at en renovering af den gamle tagflade vil koste 10 mil. kr
Tekst:
Undersøgelser viser, at en gennemgående renovering af
taget vil være teknisk svær at udføre og skabe driftsforstyrrelser for servicebygningens funktioner. Et
projekt ved gennemførelse renovering af tagflade, isolering og membran vurderes at koste ca. 10 mio. kr.
Hospitalet foreslår en alternativ løsning, hvor der over servicebygningens tag i stedet installeres en ny
klimaskærm med integrerede solceller og ovenlysvinduer. Selve klimaskærmen vil skabe et tæt tag. I
forhold til en gennemgående renovering af taget vil etableringen af denne løsning ikke medføre
driftsforstyrrelser i udførelsesfasen

Tekst:
hvoraf den energibesparende del skønnes at udgøre op til 15 mio. kr.

Det er jo ikke solceller alene der koster 15 mil. kr.

Så jo de 7-8 mil. kr skulle det nok kunne laves for, altså langt fra de 20 mil. kr der er nævnt i artiklen.

  • 0
  • 3

Så jo de 7-8 mil. kr skulle det nok kunne laves for, altså langt fra de 20 mil. kr der er nævnt i artiklen.

Hvordan? Som det tydeligvis fremgår i det citerede, så er ekstraomkostningen ved at udvide projektet med solceller 10 mio. Der er intet i det citerede der giver dig grundlag til at påstå at det er 7-8 mio.

Solceller på taget giver stadig maksimalt en tredjedel energi per investeret krone end hvis regionen havde opført en landmølle i stedet. Selv hvis den var blevet placeret i Danmarks absolut dyreste vindmølleprojekt, Anholt, så havde regionen stadig fået mere end dobbelt så meget energi for pengene.

  • 2
  • 3

Til alle, der diskuterer, hvor meget solcellestrømmen er dyrere end vindmøllestrøm, vil jeg blot minde om, at det værste ikke er den høje pris (for både sol og vind), - nej, det er, at strømmen ikke leveres, når der er brug for den. I modsætning til "lagerenergierne".
HVIS det utopiske skulle ske, at sol og vind pludselig leverede energi, præcis når der var brug for energien, så ville vi ikke vedvarende bruge tid på VE hele tiden, - for så var alt godt, og energipolitikken supergod.
Der er to slags mennesker i DK: dem, der ikke forstår det, og dem, der ikke vil forstå det! - Og så en marginal gruppe, der desværre ofte holder mund.

  • 3
  • 7

Istedetfor at sende udtjente skibe til indien , burde vi sende dem til Jylland og give nationalt arbejde til hele landets arbejdsløse smede og ingeniøre , med at svejse skibene sammen i en´stor flydepram .
Dernæst montere en serie kæmpe topnøgle-skraldere ind mod land som presser en kæmpe kombineret svinghjul/dynamo rundt der laver strøm direkte , eller løfter en gigant jernklods på land der kan presse vand gennem turbiner eller andet.

Løseligt regnet , en stor kunstig metal ø af skibe , 10 x 10 km , løftet 2 meter x 2 i døgnet = 2,8 Petajoule årligt..
Oven i hatten kunne hele herligheden laves til et slaraffenland af udflugtsmål for landets egne borgere og udenlandske turister .. man kunne fylde skibene op med jord og lave gartnerier og skove , parker .. mountainbikebaner , motorcross .. Opfinderværksteder hvor skoler og institutioner kunne komme og lære om energi og teknik..
Desuden kunne man bygge høje tårne på 1000 meter plastret til med solceller og mini-vindmøller .. tårne som basejumpers ville betale for at få lov at springe ud fra ..
Ydermere ville man skabe en masse arbejdspladser til at betjene div turister og gæster , og servicering og vedligehold af anlægget .
Man kan sige bogstaveligt her at , det er energien der bære samfundet oppe.. modsat idag at det er samfundet der skal bære energien oppe .

  • 1
  • 0

Og får det til at lykkes.

Det er jo det, der er problemet. Man er begyndt at bygge vindmoellerne, foer man havde en rentabel backup-teknologi, der ikke var afhaengig af geografien. Mit gaet er, at man i tidernes morgen stolede paa, at et teknofix var fundet foer manglen paa backup blev et problem, men det kniber stadig med resultaterne. Indtil videre gaar det med Norges hjaelp, men jo flere moeller der kommer, desto stoerre bliver problemet.

Holger Skjerning saetter fingeren lige paa det oemme punkt, og det bliver ikke mindre oemt af, at hans indvending har vaeret fremfoert en million gange foer.

  • 1
  • 1

Det lyder besnaerende, men ikke saerligt billigt.

Derud over er udtjente skibe fulde af problematiske kemikalier - det er derfor vi sender dem til de varme lande for at blive skrottet - naeppe et forslag som Danmarks Naturfredningsforening vil juble over.

  • 2
  • 0

Ok, så det er ikke møllerne der giver problemet men udfasningen af anden produktionskapacitet.

Det kan jo komme ud paa eet. Oekonomisk er det ren molbo at have en dobbelt energi-infrastruktur.

Jeg har nu god tiltro til EnerginetDK godt ved hvor meget kraftreserve der kan tages ud unden at vi kommer i problemer.

Jeg har ladet mig fortaelle, at denne situation netop opstod i december 2012, hvor Norge meldte alt udsolgt, og hvor det kun var fordi et dekommissioneret kulkraftvaerk der endnu ikke var blevet revet ned, kunne startes op og derved redde julen.

  • 0
  • 4

Ok, så det er ikke møllerne der giver problemet men udfasningen af anden produktionskapacitet.

Det kan jo komme ud paa eet. Oekonomisk er det jo ren molbo at have en dobbelt energi-infrastruktur.

Er det også rent molbo at have større vindmølle-, høreapparats- og osteproduktion end vi selv kan konsumere eller er det en skidegod idé da danske firmaer sælger “overskudsproduktionen” til udlandet til en temmelig god pris? Værkerne har været afgørende for at Danmark har kunnet “redde norden” de år hvor f.eks. de svenske atomkraftværker ikke kunne sættes igang for de svenske sikkerhedmyndigheder.

Jeg har nu god tiltro til EnerginetDK godt ved hvor meget kraftreserve der kan tages ud unden at vi kommer i problemer.

Jeg har ladet mig fortaelle, at denne situation netop opstod i december 2012, hvor Norge meldte alt udsolgt, og hvor det kun var fordi et dekommissioneret kulkraftvaerk der endnu ikke var blevet revet ned, kunne startes op og derved redde julen.

Tja, man skal passe på ikke at få bundet historier på ærmet. Norge var langt fra udsolgt i december måned 2012, faktisk havde de ikke under 70% fyldte reservoirs på noget tidspunkt, hvilket er udemærket set i historisk perspektiv.

Desuden vil jeg da gerne høre hvad det var for et kulkraftværk der var gået fri af bulldozerne.

Sandheden er jo nok mere den, at markedet virkede og prissignalerne gjorde det rentabelt at starte danske fossile kraftværker op og øge eksporten. Bemærk at der der var meget få importtimer i forhold til eksporttimer i december 2012.

  • 4
  • 1

Men det havde de jo ogsaa vaeret, selv om der ikke havde vaeret een eneste vindmoelle i Danmark.

Så skal vi blive enige om at det ikke handler om vindmøller?

Hvis alle vores nabolande ogsaa satser paa hoereapparater og oste, og hvis de alle saelger paa samme tid, ja, saa er det ren molbo.

Så er det jo godt at vi ikke gør det når det kommer til elektricitet. Systemprisen er den pris der ville gælde hvis der var ubegrænsede transmissionkapacitet imellem prisområderne og de var f.eks. på intet tidspunkt negative i 2013.

  • 2
  • 1

Så skal vi blive enige om at det ikke handler om vindmøller?

Det kommer an paa, hvad 'det' er. Hvis vi alligevel skal have 100% konventionel backup, hvorfor saa overhovedet have vindmoellerne? Det er jo dobbelt op paa infrastruktur plus udgiften til at forstaerke transmissionsnettet til Norge.

(Priserne) var f.eks. på intet tidspunkt negative i 2013.

Proev at saelg det argument paa Otikons generalforsamling.

Jeg skal blankt indroemme at jeg ikke helt kan gennemskue hvordan Nordpool fungerer, men naar a) alle lande i regionen bygger moeller og b) de alle producerer nogenlunde synkront, saa c) er markedsprisen i bund, naar man skal saelge.

  • 0
  • 3

Det kommer an paa, hvad 'det' er. Hvis vi alligevel skal have 100% konventionel backup, hvorfor saa overhovedet have vindmoellerne? Det er jo dobbelt op paa infrastruktur plus udgiften til at forstaerke transmissionsnettet til Norge.

Vi har ikke 100% backup, vi har de kraftværker der giver mening at have i forhold til den efterspørgsel på markedet.

Jeg skal blankt indroemme at jeg ikke helt kan gennemskue hvordan Nordpool fungerer, men naar a) alle lande i regionen bygger moeller og b) de alle producerer nogenlunde synkront, saa c) er markedsprisen i bund, naar man skal saelge.

Lad os teste teorien

a) Alle lande bygger møller, men der er ENORM forskel på hvor stor andel de udgør af den samlede produktion.

b) Nogenlunde synkront er ikke tilfældet. F.eks. er Danmark lige nu det land i Norden med den laveste vindkraftsproduktion

c) Så konklusionen er forkert.

Vi har differentieret elproduktion i Norden og vindenergi er en mindre spiller både vandkraft og atomkraft og er kun ved at spille med i forhold til fossilt. Der er “plads til” langt mere vindkraft før det vil udgøre et problem.

Jeg vil opfordre dig til at finde systempriserne time for time for nogle år og sammenholde den med vindkraftproduktionen i de samme timer og se om du kan finde nogen klar korrelation imellem de to. Det får du ganske svært ved...

  • 2
  • 1

Anders Berthelsen , jeg gik udfra man ville svare ufra et aksiom alle kan være med om !!??

Selvfølgelig skal skibene i platformen ikk ligge og sovse rundt i sin egen fosterhinde af mærkelige kemikalier ...
De skal renses klargøres og svejses sammen .. evt ind i en ramme.
Hele mit koncept går jo ud på at meget af arbejdet er gjort allerede ved at der er skibe klar.. de skal bare lappes sammen og standartiseres til opgaven.. hvad man får med gratis , er det løjerlige hyggelige friske mærkelig i at have alle mulige slags formede skibe samlet i en kunstig ø der på en gang virker som energi-tranducer og samlingspunkt for alskens fritidsaktiviteter og erhverv der kan tjenes penge på , samtidig med at man skaber en vedvarende arbejdsplads og får grøn gratis vedvarende forudsigelig energi ud.

Derudover kan jeg ikk se div naturstyrrelser kan få kvababbelser over man skaber et nyt habitat for div dyreliv i den anlagte skov ;-)

Det er en fuldstændig Ommer af Ander Fogh , her ville pengene fosse ind i statskassen .

  • 1
  • 0

Uden bindende kontrakter udatil og med egne brændselslagre til ihvertfald tre måneder vil jeg mene 115%.
Vindmøller er ikke kraftværker ,men brændselssurrogater.
Det er Richs der driks og sådan

  • 2
  • 3

Det er okay stenet at du syntes de skal sendes til jylland dog, måske vi kunne forankre dem neutralt eller istedet for de færger der nu sejler mellem jylland og sjælland kunne vi starte ved samsø og bygge både mod sjælland og jylland, og til sidst få en bro ud af det oven i hatten ;)

Det ville blive den mest bemærkelsesværdige bro i verden, jeg er sikker.

Ellers genial idé!

  • 1
  • 0

Johan Cardel.. Grunden til Jylland , er at der er der vist hvad jeg ved , de største tidvandsforskelle i DK.. op til 2 meter ..

Men jeg kan godt se ideen i at samtidig gøre det til en bro hahah ;-) jeg tror dog at hvis de skulle forbinde sjælland og jylland , så bliver kraft-armen alt for lang .. det er jo meningen at der skal gå flere arme fra prammen og ind til land , som via en topnøgle/skralde effekt rotere et massivt svinghjul/dynamo..
Men man kunne selvfølgelig bare lave armene længere så hele platformen også kunne fungere som bro hehe..
Om ikk andet vil det være gratis vedvarende og forudsigelig energi :-)

  • 0
  • 0

Anders, Anders og andre: Det er rigtigt, at Norge har så stor vankraftværks-kapacitet, at det kunne redde/afhjælpe variationen i dansk vindkraft. Men Norge er ikke længere underlagt dansk herredømme, så de bestemmer suverænt den pris, de vil købe og sælge strømmen til. Og erfaringen viser, at den gennemsnitlige pris (markedspris), som vi sælger overskudsstrøm til i kraftig blæst, er lavere end den, vi køber til, når det ikke blæser. Ikke altid, men som regel. Se f.eks. på dkvind.dk i marts måned, hvor det var særlig tydeligt.
Og det er i øvrigt logik for burhøns, at strøm (og andre ting), vi SKAL af med, naturligvis trykker salgsprisen ned. Og ting, man SKAL købe, bliver dyrere.
Og det er rigtigt, at den største aktuelle trussel mod det danske elsystem er, at backup-kapaciteten reduceres samtidig med, at vindkapaciteten øges - og ønskes udvidet yderligere.
Så den nævnte tro på, at Energinet.dk nok skal sørge for tilstrækkelig backup til solceller og vindmøller, - ja det troede jeg også engang!

  • 3
  • 2

Og erfaringen viser, at den gennemsnitlige pris (markedspris), som vi sælger overskudsstrøm til i kraftig blæst, er lavere end den, vi køber til, når det ikke blæser. Ikke altid, men som regel. Se f.eks. på dkvind.dk i marts måned, hvor det var særlig tydeligt.
Og det er i øvrigt logik for burhøns, at strøm (og andre ting), vi SKAL af med, naturligvis trykker salgsprisen ned. Og ting, man SKAL købe, bliver dyrere.

Holger.

Tjah, indimellem er det som beskrevet. Men ikke altid.
Den afgørende forskel på DK og Norge er at vi IKKE har noget lager I Danmark, hvorfor vores kabale skal på op time for time. altså at vi netop producerer og importerer / eksporterer den tilstrækkelige mængde el til at dække vores øjeblikkelige behov.

Norges situation er I princippet den samme, blot er det ikke på timebasis men på årsbasis, fordi de har vandmagasinerne.
For begge lande er gældende at vi har en elproduktion som er vanskelig at forudsige.

Det vil sige at når Norge er I underskud med vand I lagrene er der ønske om at købe el. Et konstant ønske over lang tid. Måneder måske. og det uanset om vinden blæser eller ej I Danmark.
Det giver os muligheder for at sælge til pæne priser SELVOM vi er "Tvunget" til at sælge.
Modsat når Norge gerne vil sælge - gennem lang tid - sker det ved generelt lave priser I Norge, hvilket giver os muligheder for at købe billigt, når det passer sammen med vores vind.

Læg mærke til at de norske elpriser kun har sæsonudsving og ikke ret store udsving ove kort tid.

Det er derfor ikke naturgivent at vi skal have underskud på vores samhandel med Norge. Det afhænger kort og godt af vejret I Norge.

Det der forvirrer billedet I Danmark er helt klart at vores kabelkapacitet til Norge er begrænsningen.
For os ser det ud som om vinden kan blæse elpriserne I bund, hvilket altså kun er det indenlanske elmarked og ikke det udenlandske, det gælder.
Med andre ord vil flere kabler bringe stabile og I mange perioder højere elpriser med sig på det danske marked.

Spændende hvad den store fokus på de høje PSO-betalinger fører med sig.
En vej kunne være at udskyde nogle af vindmølleprojekterne, hvilket gør at udbygningen med transmissionsledningerne kan komme på omgangshøjde.
Det vil reducere PSO, men ØGE det almindelige prisniveau for el.
Og hvem vil vinde på en sådan situation. ?
De danske el-producenter såmænd.
Taberne bliver elforbrugerne.

  • 3
  • 0

Tak Flemming! - Vi er 100% enige om 95% af din beskrivelse.
Det eneste, jeg ikke tilslutter mig er din bemærkning:
"For os ser det ud som om vinden kan blæse elpriserne I bund, hvilket altså kun er det indenlandske elmarked og ikke det udenlandske, det gælder".
Jeg mener: Kraftig blæst presser markedsprisen ned, så vi sælger overskuddet for billigt. Mens det presser PSO-afgiften op (strømmen skal jo betales til vindmølleejerne!) og dermed fordyrer strømmen for os danskere. - Det kan bl.a. læses på energinet.dk's hjemmeside.
Er vi ikke enige om dette?
Michael: Dokumentationen kan som skrevet ses på bl.a. dkvind.dk, hvor jeg (stikprøver) har tjekket denne sammenhæng mindst 50 gange.
Når den gennemsnitlige eksportpris er højere end importprisen, må det skyldes, at prisen både styres af vindkraften og af "almindelig købmandsskab". Danmark har i årtier (også før de mange møller) været dygtig til at handle el. Vi skruede op for de fossile kraftværker, når prisen var høj - og ned, når vi kunne købe billigere. - Og denne gevinst modvirker naturligvis tabet på handelen med vindmøllestrømmen. Og (hvis du har ret), må gevinsten være større end tabet.
Men gevinsten ville altså være meget større, hvis vi ikke tabte på vind-handelen.
Så både du og jeg kan have ret i vores "påstande"!

  • 3
  • 1

Jeg mener: Kraftig blæst presser markedsprisen ned, så vi sælger overskuddet for billigt. Mens det presser PSO-afgiften op (strømmen skal jo betales til vindmølleejerne!) og dermed fordyrer strømmen for os danskere. - Det kan bl.a. læses på energinet.dk's hjemmeside.

Holger.
Og så ligger sandheden et sted derimellem.

Hvis el koster 250,- I Norge og 150 I Danmark, så får Danmark de 150. Prisdifferensen på 100 deles mellem de to lands transmissionsselskaber. (I Danmark Energinet.dk) som skal anvendes til nye kabelforbindelser, landene imellem.

  • 2
  • 0

Hvis vi sælger strøm til Norge, så må prisen (som jeg kalder markedsprisen) da være den samme for os og for Norge, ikk'? - Så hvordan opstår den nævnte prisforskel?

  • 0
  • 0

@holger
Du har ret i at der skal betales til nettet, men mon ikke Hvidovres Natforbrug kan klare den del. Der imod aflaster de nettet om dagen når solen skinner ved at lave deres strøm selv. Strøm som ikke går på nettet eller bliver afregnet. Det svarer vel nærmet til at folk tænder op i deres brændeovne for at spare på varmen, derved er der også et afgifts og nettab som skal afholdes af dem uden brændeovn.

  • 1
  • 2

Christian.

Nu er der jo næppe noget slid på kablerne, uanset belastning.
Det vi - næsen alle - betaler til drift af nettet er kapaciten, som vi har brug for ved max. belastning samt drift I form af vagt, reparationer, vedligehold etc.
Ingen af disse dele falder I pris når Hvidovre selv levere en del af deres forbrug.
Ligesom brændeovne I et fjernvarmehus heller ikke måleligt giver et mindre varmetab fra rørene I jorden.

  • 1
  • 0

Jeg forstår det ikke! - Det er klart, at overføringskapaciteten begrænser handelen, lad os sige til maks. 600MW. Men det, der handles må da have samme pris hos køber og sælger, - eller ????
Måske er der også andre, der ikke er helt med?

  • 0
  • 1